Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 9. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om nationalparker

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stiller ændringsforslag nr. 1 og 2. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3-5. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 6-9.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1. behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 27. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2005-06) alm. del – bilag 559. Den 31. januar 2007 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dansk Landbrug,

Dansk Ornitologisk Forening,

Foreningen af Borgere i Nationalparktruede Udpegninger,

Friluftsrådet og

Aage V. Jensens Fonde.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Friluftsrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 25. april 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra miljøministeren

Miljøministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget:

Etablering af nationalparker er noget ganske nyt i Danmark. Derfor er proceduren og hele organiseringen ikke tidligere afprøvet i praksis. Det er derfor vigtigt at igangsætte processen for etablering af nationalparker på en måde, der sikrer en løbende adgang til at anvende de erfaringer, der indhøstes undervejs.

Lovens målsætning er et netværk af nationalparker, og det kan ikke nås med igangsættelse af en enkelt nationalpark. Miljøministeren har derfor til hensigt straks efter lovforslagets vedtagelse at igangsætte proceduren for etablering af den første nationalpark med henblik på, at den kan oprettes i slutningen af 2008. Miljøministeren har til hensigt at igangsætte nationalparkproceduren for yderligere to områder i landet i løbet af 2007. Miljøministeren vil inddrage partierne bag loven forud for valget af de områder, hvor nationalparker etableres. Når de første tre nationalparker er oprettet, evalueres loven.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag og ændringsforslag nr. 3-5.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker ambitiøse nationalparker, hvor der reelt skabes mulighed for udvikling og bedre beskyttelse af enestående naturområder i Danmark. Nationalparker skal ikke alene være nuværende naturområder, hvor man blot tilføjer en bænk og et skilt, og så er den hjemme.

Formålet med at etablere nationalparker må være, at man samlet set styrker naturbeskyttelsen, de økologiske sammenhænge og formidlingen og sikrer enestående naturperler. Sådan læser partierne også lovforslagets formål.

I den forbindelse kunne man dog godt have skelet til anbefalingerne fra IUCN (The World Conservation Union), bl.a. om at udelukke udnyttelse og erhverv, som er skadelige for formålet med udpegningen af området.

Partierne synes det er vigtigt, at udgangspunktet for lovforslaget er forarbejdet i den nationale følgegruppe. Dette forarbejde er vigtigt, bl.a. fordi det er kvalificeret arbejde, men også fordi det er fremlagt i enighed.

Det var Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 også, men mange af anbefalingerne heri led desværre en krank skæbne, da regeringen fejede de glimrende anbefalinger fra Wilhjelmudvalget af bordet. Men noget af det, der overlevede, var nationalparker eller, som det hed i Wilhjelmudvalgets rapport, nationale naturområder.

Når der nu bygges på den nationale følgegruppe, er det uforståeligt, at lovforslaget ikke indeholder et landsækkende nationalparkråd, som er ønsket af rigtig mange, men som også kunne sikre erfaringsudvekslingen og det nationale aspekt. Årsagen til, at regeringen ikke har medtaget dette i lovforslaget, kunne være, at ambitionsniveauet for antallet af parker er meget lavt. Partierne stiller derfor ændringsforslag nr. 5, der sikrer et landsdækkende nationalparkråd.

Der findes nu ti velbeskrevne projekter, hvor der har været udført et kæmpearbejde lokalt. Hvis tempoet og den lokale entusiasme skal bevares, finder mindretallet, at det er vigtigt, at der udpeges mere end et par stykker. Der er nu et momentum lokalt, som bør udnyttes til glæde for naturen.

Det er også vigtigt at tænke flere parker, kan man bl.a. se af udenlandske erfaringer. Hvis der skal være sammenligningsgrundlag, erfaringsudveksling og drivkraftudvikling af et dansk nationalparkkoncept, skal der tænkes flere nationalparker.

Som det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 15, som er optrykt i betænkningen, tilkendegiver ministeren, at naturhensyn skal prioriteres højt, og at dette vil være gennemgående i de kommende bekendtgørelser.

Det er for partierne uforståeligt, at arealer, der er erhvervet af fonden, efter at et eventuelt naturforvaltningsprojekt er overstået, skal overdrages til staten, subsidiært kommunen. Denne procedure vil efter partiernes mening betyde, at meget få private lodsejere m.v. vil have lyst til at donere arealer til nationalparken, når de ved, at arealet senere overgår til staten. Derfor ønsker partierne denne bestemmelse ophævet, således at så længe nationalparken eksisterer, kan parken også selv stå for driften af arealet. Partierne har derfor stillet ændringsforslaget nr. 4.

Partierne er også optaget af, at interesserede uorganiserede borgere kan være medlemmer af henholdsvis nationalparkrådet og bestyrelsen. Det vil være en væsentlig styrkelse.

Der er i dag alt for få større sammenhængende naturområder, og der er over tid kommet alt for stor afstand mellem arter og bestande og levesteder. Etableringen af naturkorridorer kan afhjælpe den problematik ved at genskabe tidligere tiders forbindelser mellem naturområder med henblik på at skabe større sammenhængende områder til gavn for såvel små som store arter i det økologiske system. Det betyder helt opsummerende, at hvis der skal leves op til målsætningerne, skal der fra starten tænkes stort med både offentlige og private arealer.

Et andet mindretal i udvalget (EL og IA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 1 og 2 ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Da Wilhjelmudvalget barslede med dets oplæg til nationale naturområder, var Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit positivt indstillet, fordi der blev lagt op til, at oplægget skulle ses som led i en samlet plan, hvor man sikrede kontinuitet i naturbeskyttelsen og etablerede større sammenhængende naturområder, der kunne skabe sammenhæng mellem naturtyper og styrke naturkvaliteten. Lovfor-slaget lever ikke op til dette billede. Det blev understreget særligt af indlæggene fra Venstres ordfører, Eyvind Vesselbo, under 1. behandling af lovforslaget. Indtrykket var her, at lovforslaget peger væk fra Wilhjelmudvalgets formål med nationale naturområder, idet det er en civiliseret udgave af naturen, nemlig nogle isolerede nationalparker, der lægges op til.

De ti sidestillede formål i § 1, som de nationale naturområder skal leve op til – alle sammen på én gang – gør, at der nødvendigvis vil blive tale om mindste fællesnævner. Her finder Enhedslisten og IA, at de tre første formål er de vigtigste: 1) at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) at bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed og 3) at sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen.

Enhedslisten og IA er også begejstrede for frivillighed, lokal deltagelse og lokalt engagement, men er ikke så begejstrede for, at de personer, der ejer jorden, i sidste instans bestemmer, hvor langt staten kan gå.

Enhedslisten og IA finder, at staten burde gå mere præcist ind og definere, at det er en god ide med erhverv i disse områder. Enhedslisten og IA synes faktisk, at der skal være erhverv i landdistrikterne i Danmark, men det skal være erhverv, som ikke skader naturen. Det forudsætter imidlertid, at staten foretager en omlægning af den danske landbrugsproduktion til en økologisk og mere ekstensiv produktion. Det vil skabe et helt andet udgangspunkt for det samvirke, der bør være mellem mennesker og natur. Enhedslisten og IA mener, at det er nødvendigt med redskaber, der gør, at man også kunne gribe ind dér, hvor de, der ejer jorden, enten ikke vil være med eller vil tage sig rigeligt betalt for at være med.

Dér, hvor ambitionerne med de nationale naturområder er høje i loven, er desværre kun i valg af navnet »nationalparker«. Ved ikke at følge de internationale definitioner af nationalparker, som er udviklet af IUCN, en organisation, som Skov- og Naturstyrelsen er medlem af, gør Danmark sig skyldig i at udvande et regelsæt, som selv fattige lande sætter en ære i at leve op til, men ikke uden kamp og besvær.

De nationale naturområder, som lovforslaget beskriver, er meget langt fra de beskyttelseskriterier, IUCN (The World Conservation Union) lægger til grund for, at man kan kalde et naturområde en »nationalpark«. Derfor har Enhedslisten stillet ændringsforslag om, at ændre lovens titel, så loven kommer til at hedde »Lov om større nationale naturområder« i stedet for »Lov om nationalparker«. Enhedslisten havde helst set, at de danske nationalparker levede op til det internationale koncept for nationalparker som defineret af IUCN, men det ville kræve en hel omskrivning af loven. Mange af de lande, hvor man kæmper en hård kamp for at forsvare nationalparker mod overgreb fra økonomiske og erhvervsmæssige interesser, vil synes, at deres arbejde bliver sværere, når man i Danmark, som betragtes som et fremstående og fint land, går foran med en definition af nationalparker, der i høj grad er en udvanding i forhold til den internationale definition.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (IA):

Til titlen

1) Titlen affattes således:

»Forslag

 

til

Lov om større nationale naturområder«

[Ændring af lovens titel]

Ny paragraf

2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Et større nationalt naturområde skal kunne leve op til IUCN’s generelle definition af et beskyttet område.

Stk. 2. Det beskyttede område må kun benævnes i overensstemmelse med IUCN’s kategorisering.«

[IUCN-definition af et beskyttet område]

Af et mindretal (S, RV og SF):

Til § 12

3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der kan også udpeges medlemmer af bestyrelsen, som ikke er indstillet af en organisation, kommunen eller staten.«

[Udpegning af bestyrelsesmedlemmer uden forudgående indstilling]

Til § 15

4) Paragraffen udgår.

[Opgivelse af krav om overdragelse til statslig eller kommunal drift af fondsejede arealer]

Ny paragraf

5) Efter § 15 indsættes som ny paragraf i kapitel 4:

»§ 02. Miljøministeren opretter et landsdækkende nationalparkråd, når der er udpeget tre nationalparker. Rådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål om nationalparker.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af ministeren.

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra de berørte myndigheder og de nærmest interesserede organisationer.

Stk. 4. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.«

[Oprettelse af et landsdækkende nationalparkråd]

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til § 16

6) I stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »sagkyndige medlemmer«: »m.v.«

[Præcisering af udpegningen af medlemmer til nationalparkrådet]

Til § 38

7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»2. I § 86, stk. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.«

[Manglende konsekvensrettelse i naturbeskyttelsesloven]

Til § 41

8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 12, stk. 2, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 4-7«.«

[Manglende konsekvensrettelse i råstofloven]

9) Nr. 1 affattes således:

»1. § 15, stk. 1, affattes således:

»Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder,

3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.««

[Teknisk korrektion i råstoflovens klagebestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget opgiver anvendelsen af ordet nationalparker og bruger i stedet betegnelsen »større nationale naturområder«.

Det bemærkes, at ændringsforslaget kun ændrer lovens titel. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstiller til 3. behandling stille de nødvendige konsekvensændringsforslag ved overalt i lovforslaget at erstatte ordet »nationalpark« med ordene »større nationalt naturområde«.

Til nr. 2

The World Conservation Union (IUCN) benytter ikke begrebet fredet område således, som det findes i den danske naturbeskyttelseslov.

IUCN har overordnet defineret et beskyttet naturområde som »et land- og/eller havareal specielt dedikeret til beskyttelse og opretholdelse af biodiversitet og naturresourcer med tilknyttede kulturressourcer, og som forvaltes ved juridiske eller andre effektive midler«.

IUCN opererer med følgende 6 kategorier af beskyttede områder:

I a (Naturreservat) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for videnskab eller beskyttelse af den vilde natur.

I b (Vildmarksområde) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for beskyttelse af den vilde natur.

II (Nationalpark) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for økosystembeskyttelse og rekreation.

III (Naturmonument) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for bevarelse af specifikke landskabs- eller naturmonumenter.

IV (Habitat/artsforvaltningsområde) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for bevarelse gennem forvaltningsindgreb.

V (Beskyttet landskab) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for beskyttelse af havområder og/eller landskaber og rekreation.

VI (Managed Ressource Protected Area) : beskyttet område hovedsagelig forvaltet for bæredygtig udnyttelse af naturlige økosystemer.

Som hovedregel bestemmes kategorien af det dominerende formål ved beskyttelsen og udpegningen, således at mindst 75 pct. af arealet skal svare til formålet.

Til nr. 3

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at ministeren også udpeger enkeltpersoner til bestyrelsen for en nationalparkfond, uden at der foreligger en forudgående indstilling fra en organisation eller en myndighed.

Til nr. 4

Ændringsforslaget giver mulighed for, at fonden kan vælge selv at drive et naturareal, den ejer, også når der er gennemført et naturforvaltningsprojekt, og arealet herefter alene skal drives. Den kan også beslutte at vælge en helt anden til at stå for driften.

Lovforslaget indeholdt kun denne mulighed for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål.

Til nr. 5

Den nationale følgegruppe anbefalede, at der blev nedsat et nationalparkråd. Ændringsforslaget indsætter oprettelse af et sådant landsdækkende nationalparkråd direkte i lovteksten.

Når der er udpeget tre nationalparker, nedsættes et landsdækkende nationalparkråd. Formålet med nationalparkrådet er at få en bred politisk og faglig inddragelse på det nationale niveau i forbindelse med udviklingen af danske nationalparker. Det landsdækkende nationalparkråd vil få til opgave at drøfte overordnede problemstillinger, sikre erfaringsudveksling mellem nationalparkerne og rådgive ministeren. 

Til nr. 6

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har det klart været hensigten, at der også kan udpeges interesserede uorganiserede borgere som medlemmer af nationalparkrådet. Ændringsforslaget præciserer, at også enkeltpersoner, der ikke er indstillet af en organisation eller myndighed m.v., eller som ikke er særligt sagkyndige, kan udpeges som medlemmer af nationalparkrådet.

Til nr. 7

Lovforslagets § 38, nr. 1, indfører klageadgang for nationalparkfonden ved visse afgørelser efter naturbeskyttelsesloven ved at indføje fonden som klageberettiget i naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Ændringsforslaget indeholder en konsekvensrettelse heraf i § 86, stk. 2.

Til nr. 8 og 9

Lovforslaget indeholder i § 41 tilføjelsen af nationalparkfondene som klageberettigede for afgørelser efter råstofloven.

Den gældende råstoflovs § 15, stk. 1, oplister i nr. 1-6 de klageberettigede for afgørelser om råstofindvinding på landjorden. Den gældende lovbekendtgørelse gengiver bestemmelsen forkert, idet to numre (nr. 3 og 4) ved en fejl er slået sammen, således at lovbekendtgørelsens § 15, stk. 1, kun viser 5 numre.

Lovforslagets § 41, nr. 1, indføjer nationalparkfondene i denne liste som nyt nr. 3, og de efterfølgende numre ændres i overensstemmelse med lovbekendtgørelsen fra 3-5 til 4-6.

For at korrigere fejlen samtidig med, at fondene indføjes i § 15, stk. 1, som nr. 3, nyaffattes bestemmelsen. Ændringen af råstoflovens § 12 er en konsekvens af denne korrektion.

Erling Bonnesen (V)  Birgitte Josefsen (V)  nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Inger Beinov Støjberg (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Jørn Dohrmann (DF)  Walter Christophersen (DF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF)  fmd. Helle Sjelle (KF)  Ole Vagn Christensen (S)  Jørn Pedersen (S)  Mette Gjerskov (S)  Martin Lidegaard (RV)  Johs.  Poulsen (RV)  Steen Gade (SF)  Per Clausen (EL)  Sofia Rossen (IA) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UGF)

3

 



Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2

Kopi til orientering af rapporten fra 2006 fra den nationale følgegruppe vedrørende nationalparker samt miljøministerens redegørelse af 19/5-06 om nationalparker

3

Henvendelse af 26/2-07 fra Dansk Ornitologisk Forening

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 23/2-07 fra Friluftsrådet

6

Notat vedrørende lovforslaget fra foretrædet 14/3-07, fra Friluftsrådet

7

Henvendelse af 8/3-07 fra Dansk Landbrug

8

Henvendelse af 15/3-07 fra Foreningen for Borgere i Nationalparktruede Udpegninger

9

Henvendelse af 26/3-07 fra Aage V. Jensens Fonde

10

Ændringsforslag fra miljøministeren

11

Henvendelse af 30/3-07 fra Friluftsrådet

12

Yderligere ændringsforslag fra miljøministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 16/4-07 fra Aage V. Jensens Fonde

15

Talenotits vedrørende samrådsspm. A, fra miljøministeren

16

Tilkendegivelse fra miljøministeren

17

Notat vedrørende lovforslaget, fra miljøministeren

18

2. udkast til betænkning

19

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 131

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/2-07 fra Dansk Ornitologisk Forening, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/2-07 fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til notat fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/3-07 fra Dansk Landbrug, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilke ændringer der skal gennemføres i lovforslaget for at efterleve de internationale regler for nationalparker, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om oprettelse af et nationalt nationalparkråd, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har haft vedrørende etablering af den beskrevne fondskonstruktion, herunder bl.a. iagttagelse af habilitetshensyn i relation til jordejere og lign., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/3-07 fra Foreningen for Borgere i Nationalparktruede Udpegninger, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der ændrer lovforslagets titel, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der indarbejder terminologien fra de internationale retningslinjer for fredede områder (IUCN) i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt ministeren vil udarbejde et ændringsforslag, der betyder, at IUCN’s retningslinjer opridses i lovforslaget eller i bemærkningerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorvidt ministeren vil beskrive, hvilke love der ville skulle ændres, hvis lovforslaget skulle leve op til IUCN’s definition af en nationalpark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/3-07 fra Aage V. Jensens Fonde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-07 fra Friluftsrådet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorvidt ministeren i lovforslagets bemærkninger til § 18 er indstillet på at skærpe kravene til naturhensyn i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige grundlag for nationalparker, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforsalg, der indebærer, at fonden får ejerskabet til de økonomiske midler, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/4-07 fra Aage V. Jensens Fonde, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ministeren vil sende et betænkningsbidrag, hvor ministeren tilkendegiver, at det overordnede formål med etablering af nationalparker er naturpolitiske, og at der 4 år efter lovens ikrafttræden foretages en evaluering af, hvordan loven har fungeret, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

 

 

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 131

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om uddybning af, hvorfor ministeren ikke ønsker at støtte et ændringsforslag, der giver nationalparkfonden mulighed for at eje og drive arealer til en nationalpark, jf. L 131 – svar på spørgsmål 16, til miljøministeren

 

 



Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S, RV og SF.

Spørgsmål 15:

I lovforslagets bemærkninger til § 18 om vægtningen af naturhensynet i de kommende nationalparker står der »bør«. Er ministeren indstillet på, at dette »bør« i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige grundlag for nationalparkerne ændres til »skal«?

Svar:

Lovforslagets § 18 indeholder en beskrivelse af de elementer, der skal indgå i en nationalparkplan. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, skal en nationalparkplan også indeholde en strategi for, hvordan nationalparken kan udvikles, og hvordan de forskellige formål for nationalparken skal vægtes i forhold til hinanden. Det fremgår videre, at naturhensyn bør prioriteres højt. Det er dette »bør«, som spørgeren vil ændre til et »skal«.

Jeg er enig med spørgeren i, at naturhensynet skal have højeste prioritet. Det mener jeg også fremgår af lovforslagets bestemmelser om formålet med og hele udvælgelsen af nationalparkerne. Jeg vil derfor også sikre, at naturhensynene får denne høje prioritet i de kommende bekendtgørelser, der skal udgøre grundlaget for de konkrete nationalparker.