Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Retningslinier vedrørende Embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed

 

 

Sundhedsstyrelsen fører i henhold til centralstyrelseslovens § 4, stk. 1, tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Dette fremgår tillige af de enkelte autorisationslove. Endvidere skal Sundhedsstyrelsen i henhold til centralstyrelseslovens § 2 følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet, samt orientere vedkommende myndighed og efter omstændighederne offentligheden, når styrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet. Finder Sundhedsstyrelsen i en konkret sag, at der er grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet (at en sag bør resultere i kritik), skal Sundhedsstyrelsen indbringe sagen for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN), jf. centralstyrelseslovens § 12, stk. 2.

 

Tilsynsopgaverne varetages amtsavis af embedslægeinstitutionerne, jf. §§ 6 og 12 i bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 2002 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. Som et led i denne virksomhed foretager embedslægeinstitutionerne indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

 

Embedslægeinstitutionerne har som tilsynsmyndigheder en generel forpligtelse til at tage sager, hvori der rejses begrundet tvivl om, hvorvidt sundhedspersoner har begået faglige fejl eller har egnethedsproblemer op til vurdering. Det kan ikke fastsættes præcist, hvornår embedslægeinstitutionerne har pligt til at realitetsbehandle konkrete henvendelser/spørgsmål

 

- på den ene side er der ikke en pligt til at behandle alle henvendelser, hvor der er påstand om problemer inden for et område, som en embedslægeinstitution har tilsyn med, og

 

- på den anden side har embedslægeinstitutionerne efter omstændighederne en pligt til at realitetsbehandle henvendelser eller i øvrigt foreliggende oplysninger, der rejser konkret begrundet mistanke om, at der foreligger et sundhedsfagligt problem af ikke-bagatelagtig betydning.

 

Det er en samlet vurdering af graden af sandsynlighed for, at der foreligger fejl mv. og graden af den eventuelle fejls væsentlighed, der er afgørende for, om en pligt til indskriden fra en embedslægeinstitutions side må antages at foreligge.

1. Typer af indberetninger til Sundhedsstyrelsen

 

a. Almindelige indberetningssager

 

Kommer en embedslægeinstitution i en sag om en sundhedspersons faglige virksomhed til den konklusion, at der kan foreligge en alvorlig overtrædelse af sundhedslovgivningen, indberettes sagen til Sundhedsstyrelsen som en indberetningssag.

 

Såfremt der er tale om en mindre alvorlig fejl/overtrædelse, må embedslægeinstitutionen vurdere, om der skal foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen. I denne vurdering indgår, om det efter embedslægeinstitutionens skøn tjener et rimeligt/væsentligt formål, herunder om det vil bidrage til en fremtidig sikring af patientsikkerheden at indberette sagen. Det er dog en forudsætning for at undlade at indbringe en sådan sag, at afdelingen/den ansvarlige sundhedsperson har taget de nødvendige forholdsregler med henblik på at forebygge, at fejlen gentages, og at patienten er underrettet om hændelsen og mulighederne for at klage/søge erstatning.

 

I tilfælde hvor Patientklagenævnet indstiller behandlingen af en klagesag på grund af klagers død, vurderer embedslægeinstitutionen efter samme kriterier som ved modtagelsen af en ny sag, om der er forhold i sagen, der giver embedslægeinstitutionen anledning til en nærmere undersøgelse. I givet fald rejses en tilsynssag.

 

b. Sager vedrørende alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed (skærpet overvågning, jf. CTRL. § 5a)

 

Sundhedsstyrelsen orienteres om alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN) og domme i sager der er rejst på foranledning af PKN. Dette sker med henblik på, at tilsynsmyndighederne kan være opmærksomme på eventuelle fremtidige uregelmæssigheder i tilknytning til de omhandlede sundhedspersoners faglige virke, og ikke mindst gøre sundhedspersonerne bekendt med, at fortsat kritisabel faglig virksomhed vil få konsekvenser. Hjemlen for disse tiltag findes i centralstyrelseslovens § 5a. Når Sundhedsstyrelsen vurderer, at en sundhedsperson skal i skærpet overvågning, modtager embedslægeinstitutionen meddelelse herom og skal herefter indberette til styrelsen, såfremt institutionen bliver opmærksom på nye kritisable faglige forhold fra den pågældende sundhedspersons side.

 

Såfremt Sundhedsstyrelsen indleder en § 5a-sag med henblik på at give påbud eller begrænse en sundhedspersons virksomhedsområde, vil embedslægeinstitutionen blive informeret. I forbindelse med en § 5a sag kan embedslægeinstitutionen blive bedt om at gennemgå fx journalmateriale, indkalde sundhedspersonen til samtale eller på anden måde vurdere den faglige virksomhed.

 

Bliver embedslægeinstitutionen i forbindelse med behandlingen af klage- og indberetningssager opmærksom på, at en sundhedsperson er kendt fra andre af institutionens sager (fx en egnethedssag), bedes embedslægeinstitutionen gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom herpå.

 

Embedslægeinstitutionen skal i forbindelse med behandlingen af klage- eller indberetningssager være opmærksom på forhold, som rejser berettiget tvivl om en sundhedspersons generelle egnethed til at varetage sin funktion som følge af misbrug eller sygdom. I givet fald udskilles denne problematik til en særlig sag.

 

Se tillige Sundhedsstyrelsens retningslinier vedrørende opfølgning på klage- og indberetningssager af 27. november 2000.

 

c. Indberetning om andre alvorlige eller principielle forhold

 

Bliver embedslægeinstitutionen i øvrigt opmærksom på alvorlige eller principielle forhold, som det findes væsentligt, at Sundhedsstyrelsen bliver orienteret om, som fx lovovertrædelser eller mangler på sundhedsområdet, jf. Centralstyrelseslovens § 2, skal embedslægeinstitutionen rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen herom.

2. Anmeldelser fra personer der ikke kan betragtes som parter

 

Embedslægeinstitutionen må altid holde sig for øje, om den person, myndighed mv., der retter henvendelse til institutionen, kan betragtes som part i sagen eller ej.

 

Parter i tilsynssager er kun de sundhedspersoner, hvis faglige virksomhed er til vurdering.

 

Hvis embedslægeinstitutionen modtager en anmeldelse fra fx en patient som ikke ønsker at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, en arbejdsgiver eller en kommune, bør embedslægeinstitutionen ved modtagelsen meddele anmelderen, at embedslægeinstitutionen har modtaget anmeldelsen, at embedslægeinstitutionen vil foretage en vurdering af henvendelsen og, hvis man finder grundlag for kritik i sagen, sende den til Sundhedsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan tage stilling til, om sagen bør indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Samtidig bør embedslægeinstitutionen meddele den pågældende, at denne ikke betragtes som part i en eventuel tilsynssag, og derfor ikke automatisk vil modtage yderligere orientering i sagen fra embedslægeinstitutionen.

3. Persondataloven mv.

 

I medfør af lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven) skal sundhedspersoner og andre registrerede personer (fx patienter) oplyses om, at der er indledt en tilsynssag om sundhedsperson(ens/ernes) faglige virksomhed, hvori der indgår personoplysninger om den pågældende. Oplysningspligten omfatter ikke pårørende til afdøde patienter, med undtagelse af forældre til afdøde under 15 år.

 

Omfanget af oplysningspligten i tilsynssager i henhold til Persondataloven fremgår af den af Sundhedsstyrelsen fremsendte Meddelelse af 24. maj 2002. Som det fremgår af styrelsens materiale om Persondataloven, er det kun den involverede sundhedsperson, der skal have oplysning om tilsynssagens indhold, forløb og resultat, samt anledningen til at en sag er rejst, mens patienten alene skal oplyses om, at der i embedslægeinstitutionen er en tilsynssag, hvori der indgår oplysninger om den pågældende patient – uden at nævne navne på de involverede sundhedspersoner. Begærer patienten efterfølgende dette oplyst, skal der foretages en konkret afvejning af indsigtsretten. Hvis sundhedspersonen er offentligt ansat, kan der ikke gives indsigt i oplysninger om den pågældende. Tilsynssager, som bliver til gennem P4-tilsynet, er omfattede af oplysningspligten i forhold til lægen, men ikke patienten, der har modtaget ordinationen.

 

Patienten orienteres samtidig om muligheden for at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og om at en eventuel klagesag vil træde i stedet for embedslægeinstitutionens tilsynssag. Patienten orienteres tillige om eventuel mulighed for at få erstatning i Patientforsikringen. PKNs pjece vedlægges.

 

Når en sag sendes til Sundhedsstyrelsen, vedlægges kopi af de skrivelser, som embedslægeinstitutionen har sendt i sagen, herunder dem der er sendt i medfør af Persondataloven. Dette gælder de almindelige indberetningssager om autoriserede sundhedspersoners mulige overtrædelse af autorisationslovene, sager om mulig overtrædelse af bestemmelserne om virksomhedsforbehold (visse behandlingsformer er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner) og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser, samt sager om mulig overtrædelse af lov om markedsføring af sundhedsydelser, lov om virksomhedsansvarlige læger, m.v.

4. Embedslægeinstitutionernes undersøgelser i indberetningssager

 

Embedslægeinstitutionerne skal indhente tilstrækkelige oplysninger til, at det er muligt at vurdere det eller de forhold, der indgår i sagen.

 

I den forbindelse skal embedslægeinstitutionerne indhente en udtalelse fra den/de sundhedsperson(er) forholdet vedrører, fra eventuelle andre, der væsentligt kan bidrage med oplysninger til vurdering af sagen samt øvrigt relevant materiale, herunder journal eller kopi heraf, røntgenbilleder mv. Når der fremsendes anmodning om en udtalelse fra en sundhedsperson, anmodes samtidig om, at udtalelsen foreligger hurtigst muligt. Embedslægeinstitutionerne skal rykke sundhedspersonen(erne), såfremt udtalelsen(erne) ikke er modtaget inden 3 uger.

 

Er det indhentede materiale ikke tilstrækkeligt til at vurdere sagen, eller er det på væsentlige punkter modstridende, indhenter embedslægeinstitutionerne supplerende udtalelse/materiale.

 

Nægter en sundhedsperson at meddele oplysninger, eller nægtes en journal udleveret, skal sagen forelægges Sundhedsstyrelsen. Baggrunden herfor er, at undladelse af at efterkomme en anmodning fra Sundhedsstyrelsen om at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, kan straffes med bøde, jf. centralstyrelseslovens § 25, jf. § 4, stk. 2.

5. Embedslægeinstitutionens udarbejdelse af grundlag og indstilling i indberetningssager

 

I alle typer indberetningssager udarbejder embedslægeinstitutionerne et grundlag for styrelsens vurdering, det vil sige

 

- en beskrivelse af det relevante hændelsesforløb

- en beskrivelse af sagens sundhedsfaglige problemstillinger

- embedslægeinstitutionens vurdering af/indstilling i sagen

- en særskilt bilagsfortegnelse

sagen sendes til Sundhedsstyrelsen med samtlige relevante sagsakter

 

Samme sagsbehandling skal finde sted i sager, hvori politiet anmoder om, at der indhentes en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen gennem embedslægeinstitutionen, se tillige punkt 8 herom.

6. Sagens videre forløb

 

a. Personer der er omfattede af PKNs kompetence

 

Hvis Sundhedsstyrelsen i en indberetningssag finder, at der er grundlag for kritik eller anden sanktion over for sundhedspersoner omfattet af Patientklagenævnets kompetence, indbringes sagen for Patientklagenævnet. Sundhedsstyrelsen giver meddelelse til embedslægeinstitutionen, når sagen sendes til Patientklagenævnet.

 

Finder Sundhedsstyrelsen, at der ikke er grundlag for kritik, orienteres embedslægeinstitutionen.

 

Indtil det tidspunkt, hvor sagen sendes til Sundhedsstyrelsen, skal embedslægeinstitutionen tage stilling til eventuelle begæringer om aktindsigt, herunder om aktindsigt skal gives efter forvaltningsloven, offentlighedsloven eller Persondataloven. Når sagen er oversendt til Sundhedsstyrelsen, henvises alle henvendelser vedrørende sagen til Sundhedsstyrelsen.

 

b. Personer der ikke er omfattede af PKNs kompetence

 

I sager vedrørende personer, der ikke er omfattede af Patientklagenævnets kompetence, fx studerende og social- og sundhedshjælpere, vurderer Sundhedsstyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse, om der er udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed. I disse sager behandles patienterne som parter. Det indebærer, at Sundhedsstyrelsen både partshører de sundhedspersoner, der står til kritik eller hensigtsmæssighed, og patienten over udkast til afgørelse. Det vil af partshøringsbrevet fremgå, hvem der bliver partshørt i sagen.

7. Indberetningssager med senere tilkommen klage

 

Modtager en embedslægeinstitution i en verserende indberetningssag, som ikke er forelagt Sundhedsstyrelsen, orientering om, at der er indgivet en klage, stilles tilsynssagen i bero for så vidt angår de påklagede forhold. Embedslægeinstitu-tionen vurderer herefter – ud fra de under 1.a. skitserede kriterier - om der er aspekter i sagen, som ikke er omfattede af klagen, men som institutionen finder, bør indberettes til Sundhedsstyrelsen.

 

Hvis sagen er sendt til Sundhedsstyrelsen, når klagen modtages, meddeler embedslægeinstitutionen styrelsen, at der er rejst en klagesag, og vedlægger kopi af klagen. Sundhedsstyrelsen vil herefter på samme måde vurdere, om der er aspekter i sagen, som ikke er omfattede af klagen, men som styrelsen finder bør indberettes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I modsat fald returnerer styrelsen sagens akter til embedslægeinstitutionen.

8. Fremgangsmåde i tilsynssager hvor politiet er indblandet

 

a. Sager der starter i embedslægeinstitutionen/Sundhedsstyrelsen

 

Der er flere typer sager/situationer, hvor politiet involveres:

 

i. almindelige tilsynssager hvor der kan blive tale om tiltalerejsning overfor sundhedspersoner i forbindelse med deres faglige virksomhed efter autorisationslovene,

 

ii. sager hvor strafferetlig forældelse er snarligt forestående og hvor der kan være tale om tiltalerejsning overfor sundhedspersoner i forbindelse med deres faglige virksomhed efter straffeloven (grove sager/ikke autoriserede),

 

iii. sager hvor der kan blive tale om tiltalerejsning efter straffeloven over for sundhedspersoner eller andre i forbindelse med deres udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed/patientbehandling (fx uagtsomt manddrab), og

 

iv. sager hvor sundhedspersoner begår strafbare handlinger i forbindelse med udøvelse sundhedsfaglig virksomhed, fx seksuelle krænkelser, bedrageri over for sygesikringen mv.

 

Ad i.

 

Hvis embedslægeinstitutionen under behandlingen af en indberetningssag finder, at der er en begrundet mistanke om, at en sundhedsperson har gjort sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed, eller der kan være andre grunde til tiltalerejsning, skal embedslægeinstitutionen skriftligt forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen, så styrelsen kan vurdere, om sagen skal sendes til politiet med henblik på stillingtagen til eventuel politimæssig efterforskning, jf. § 13 i bekendtgørelsen om embedslægeinstitutionernes virksomhed.

 

I hastende tilfælde kan embedslægeinstitutionen kontakte Sundhedsstyrelsen herom telefonisk. Såfremt Sundhedsstyrelsen er enig med embedslægeinstitutionen i, at sagen skal forelægges politiet, skal den telefoniske henvendelse snarest muligt følges op af et brev til styrelsen med en kortfattet beskrivelse af baggrunden for anmodningen om politimæssig efterforskning samt kopi af brevet til politiet. Det skal af embedslægeinstitutionens brev til politiet fremgå, at sagen oversendes efter aftale med Sundhedsstyrelsen.

 

Anmodningen om politimæssig efterforskning er bl.a. begrundet i sikring af sundhedspersonens retssikkerhed, herunder afhøring med en sigtets rettigheder mv., i tilfælde af at der skulle blive rejst en straffesag i anledning af hændelsen. Såfremt der på tidspunktet for beslutning om oversendelse til politiet ikke er indhentet udtalelser fra de implicerede sundhedspersoner, skal embedslægeinstitutionen derfor afstå herfra. Manglende journalmateriale kan godt indhentes.

 

Forløbet vil ofte være det, at politiet foretager afhøringer mv. og sender materialet retur til embedslægeinstitutionen med henblik på vurdering af, om der efter tilsynsmyndighedens opfattelse foreligger overtrædelse af autorisationslovgivningen mv. og om materialet skal suppleres.

 

Embedslægeinstitutionen foretager herefter den under pkt. 5 nævnte sagsbehandling. Embedslægeinstitutionen vurderer i den forbindelse efter kriterierne i punkt 1.a. om sagen skal til Sundhedsstyrelsen med henblik på indbringelse for PKN og eventuelt videresendelse til politiet, såfremt PKN finder grundlag herfor.

 

Det ses også – typisk i sager hvor der er tale om mulig overtrædelse af straffeloven – at politiet vælger at indlede en sag på baggrund af den første henvendelse fra tilsynsmyndigheden, idet der eventuelt indhentes en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om styrelsens syn på sagen efter, at der er foretaget afhøring mv.

 

Ad ii.

 

Embedslægeinstitutionen skal i sager, hvor der kan være tale om overtrædelse af lægelovens § 18, lov om sygeplejersker § 10, m.fl. være opmærksom på, om strafferetlig forældelse er nært forestående. Forældelsesfristen er i disse sager 2 år. I givet fald sendes sagerne hurtigst muligt til Sundhedsstyrelsen med henblik på styrelsens videresendelse til politiet. Anklagemyndigheden vil herefter vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale og i givet fald sørge for, at forældelsen afbrydes gennem rettergangsskridt i form af en sigtelse. Når anklagemyndigheden har taget rettergangsskridt vil sagen oftest blive sendt tilbage til styrelsen med henblik på forelæggelse for PKN.

 

Herefter sender Sundhedsstyrelsen sagen til embedslægeinstitutionen med henblik på den under pkt. 5 nævnte sagsbehandling. Embedslægeinstitutionen vurderer i den forbindelse efter kriterierne i punkt 1.a. om sagen skal til Sundhedsstyrelsen igen med henblik på indbringelse for PKN og eventuelt videresendelse til politiet, såfremt PKN finder grundlag herfor.

 

Ad iii.

 

I sager hvor der kan være tale om tiltalerejsning overfor sundhedspersoner i forbindelse med deres faglige virksomhed efter straffeloven (fx uagtsomt manddrab), ikke autoriserede personer der virker inden for den offentlige sektor (§ 157 om forsømmelse eller skødesløshed i offentlig tjeneste eller hverv) eller alternative behandlere (fx § 249 om uagtsom tilføjelse af betydelig skade på legeme eller helbred ), sendes sagerne hurtigst muligt til Sundhedsstyrelsen med henblik på styrelsens videresendelse til politiet.

 

Om behandlingen af sager om mulig overtrædelse af lægelovens kvaksalveribestemmelser se internt notat fra Sundhedsstyrelsen af den 30. september 1999 (udsendt via kontaktforum for tilsyn).

 

Ad iv.

 

Såfremt en embedslægeinstitution under behandlingen af en sag får mistanke om, at der kan være tale om, at en sundhedsperson har begået en strafbar handling i forbindelse med udøvelse sundhedsfaglig virksomhed, fx seksuelle krænkelser, bedrageri over for sygesikringen mv., sender embedslægeinstitutionen sagen til Sundhedsstyrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, om sagen skal sendes til politiet. Det er i givet fald styrelsen, der sender sagen videre.

 

Se i øvrigt styrelsens vejledning om tilsynsmyndighedernes reaktionsmuligheder i tilfælde af seksuelle krænkelser af patienter udøvet af sundhedspersoner i tilknytning til deres faglige virksomhed af den 9. oktober 2003.

 

b. Sager der starter hos politiet

 

Politiet opretter ind i mellem af egen drift sager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed udøvet af personer inden for sundhedsvæsenet. Politiet indhenter i den forbindelse sundhedsfaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen via embedslægeinstitutionerne. Der kan være tale om to typer henvendelser fra politiet

 

- dem hvor politiet stiller nogle meget konkrete spørgsmål til brug for deres egne overvejelser om tiltalerejsning, og

 

- dem hvor politiet anmoder om forelæggelse for Sundhedsstyrelsen og eventuelt videre foranstaltning

 

Sagsbehandlingen i embedslægeinstitutionen afhænger af forelæggelsens karakter.

 

I førstnævnte tilfælde sendes sagen til Sundhedsstyrelsen med henblik på besvarelse.

 

I sidstnævnte tilfælde opretter embedslægeinstitutionen en tilsynssag og der foretages samme sagsbehandling, som nævnt under punkt 5. Politiet er ikke part i disse sager.

 

Orientering om udfaldet af en sag, som er sendt til politiet

 

I henhold til Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/1994 af 4. maj 1994 om samarbejdet i særlovssager med særmyndigheder, har politiet en forpligtelse til at underrette særmyndigheden (Sundhedsstyrelsen) om en sags udfald, jf. pkt. 1.2. Sundhedsstyrelsen vil derpå orientere embedslægeinstitutionen.

 

For så vidt angår sager som går via PKN til politiet, er det aftalt med PKN, at PKN sender kopi af orienteringen fra politiet om sagens udfald (enten om at sagen ikke fører til tiltalerejsning eller med kopi af en eventuel dom) til både embedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen til orientering.

 

Aktindsigt i sager om mulige strafbare overtrædelser/handlinger

 

Fra det tidspunkt hvor Sundhedsstyrelsen har besluttet, at en sag skal oversendes til politiet, henvises eventuelle aktindsigtsbegæringer til politiet. Indtil det tidspunkt skal embedslægeinstitutionen, for så vidt at sagen ikke er oversendt til Sundhedsstyrelsen, tage stilling til, om aktindsigt skal gives og i givet fald efter hvilken lovgivning (forvaltningsloven, offentlighedsloven eller Persondataloven). Er sagen sendt til Sundhedsstyrelsen, henvises eventuelle aktindsigtsbegæringer der til.

9. Orientering af parter, patienter m.fl.

 

Embedslægeinstitutionen sørger for orientering af sagens parter i sager hvor:

 

- embedslægeinstitutionen på baggrund af en nærmere undersøgelse af et konkret hændelsesforløb kommer til den konklusion, at der ikke skal ske indberetning til Sundhedsstyrelsen

- embedslægeinstitutionen beslutter sig for at oversende sagen til Sundhedsstyrelsen (gælder både almindelige indberetningssager og sager der i første omgang har været til politimæssig efterforskning)

- Sundhedsstyrelsen på baggrund af en nærmere undersøgelse af et konkret hændelsesforløb kommer til den konklusion, at der skal/ikke skal ske indbringelse en sag for PKN (gælder både almindelige indberetningssager og sager der i første omgang har været til politimæssig efterforskning - embedslægeinstitutionen viderebringer Sundhedsstyrelsens beslutning)

- Sundhedsstyrelsen har erklæret sig enig i, at en sag via embedslægeinstitutionen forelægges politiet mhp. politimæssig efterforskning

- der er tale om snarlig strafferetlig forældelse eller mulig overtrædelse af straffeloven og Sundhedsstyrelsen sender sagen til politiet (se punkt 8 ii. - embedslægeinstitutionen viderebringer Sundhedsstyrelsens beslutning).

 

Om orientering efter Persondataloven se punkt 3.

 

Såfremt en sag er startet hos politiet, og Sundhedsstyrelsen beslutter at indbringe den for PKN, underretter embedslægeinstitutionen politiet herom med kopi af brevet til PKN.

 

Sundhedsstyrelsen sørger for orientering i sager

 

- vedrørende kritik af personer, der ikke er omfattede af PKNs kompetence (styrelsen sender sin afgørelse direkte til sundhedspersonerne og patienten med kopi til embedslægeinstitutionen).

 

Disse retningslinier erstatter Sundhedsstyrelsens retningslinier om embedslægeinstitutionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen vedrørende sundhedspersoners faglige virksomhed fremlagt på mødet i Kontaktforum for tilsyn den 28. oktober 2003.

 

Sundhedsstyrelsen, den 4. januar 2005

Michael von Magnus

/Bodil Dejgaard