Den fulde tekst

Fremsat den 29. november 2006 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

 

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 554 af 24. juni 2005, lov nr. 532 af 8. juni 2006 og lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 5, ændres »ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft« til: »ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.«

2. I § 9, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om den i 2. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.«

3. § 9 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

» § 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

4. I § 9 a indsættes som stk. 20 :

» Stk. 20. Der kan på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.«

5. I § 9 f indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om den i 1. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

6. I § 11, stk. 9, nr. 1 og 2 , ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

7. I § 11, stk. 9, nr. 3, ændres »godkendt danskprøve, jf. stk. 11, og« til: »godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,«.

8. I § 11, stk. 9, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og«.

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

9. I § 11, stk. 9, nr. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

10. I § 11 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

» Stk. 10. Stk. 9, nr. 4, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.

11. I § 19, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., ændres »§ 9 f, stk. 4« til: »§ 9 f, stk. 5«.

12. § 30, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom.«

13. I § 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet«: », dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 og § 59 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 3 og 4 , ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af,

1) at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og

2) har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.

Stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter stk. 3, nr. 1, indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 5. Opgørelse af beskæftigelsen efter stk. 3, nr. 2, for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed sker efter reglerne i § 13, stk. 13 og 14 .

Stk. 6. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år ikke for førtidspensionister, der modtager en brøkpension fra Danmark eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

2. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »opholdskravet i stk. 3 eller 4« til: »opholds- og beskæftigelseskravet i stk. 3-6«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9, stk. 2, og § 9 f, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 5, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, samt tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 13, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

§ 4

Stk. 1. Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1. For disse udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.

Stk. 2. Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3. For disse udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, anvendelse.

Stk. 3. Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2006 er meddelt opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3. For disse udlændinge finder de hidtidige regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, anvendelse.

Stk. 4. § 11, stk. 3-7, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, finder anvendelse for personer, der efter den 1. juli 2006 er indrejst i Danmark. For personer, der er indrejst i Danmark før den 1. juli 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

 

1.

 

 

Lovforslagets baggrund og indhold ...................................................

5

2.

 

 

Prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund ............

5

 

2.1.

 

Gældende ret ;............................................................................ .......

5

 

 

2.1.1.

Betingelser for meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring ....................................................................


5

 

 

2.1.2.

Betingelser for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder

6

 

 

2.1.3.

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse .....................................

6

 

2.2.

 

Regeringens forslag ;..........................................................................

6

 

 

2.2.1.

Krav om bestået prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund ;............................................................................ ...............

6

 

 

2.2.2.

Prøvens indhold og aflæggelse i praksis ............................................

7

3.

 

 

Integrationseksamen ........................................................................

8

 

3.1.

 

Gældende ret ;............................................................................ .......

8

 

 

3.1.1.

Tidsubegrænset opholdstilladelse ......................................................

8

 

 

3.1.2.

Ret til kontanthjælp ;..........................................................................

9

 

3.2.

 

Regeringens forslag ;..........................................................................

9

 

 

3.2.1.

Integrationseksamen som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse ;............................................................................ ..............

9

 

 

 

3.2.1.1. Nærmere om ordinær fuldtidsbeskæftigelse .........................

10

 

 

 

3.2.1.2. Nærmere om sprogprøven ..................................................

11

 

 

 

3.2.1.3. Ændring af overgangsregler .................................................

11

 

 

3.2.2.

Integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp ........................

11

 

 

 

3.2.2.1. Nærmere om ordinær fuldtidsbeskæftigelse .........................

12

 

 

 

3.2.2.2. Ikrafttrædelse .....................................................................

13

4.

 

 

Udvidelse af jobkortordningen og indførelse af en green card-ordning ;............................................................................ ...........................

13

 

4.1.

 

Gældende ret ;............................................................................ .......

13

 

 

4.1.1.

Opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ................................

13

 

 

4.1.2.

Opholdstilladelse med henblik på videregående uddannelse ...............

14

 

4.2.

 

Regeringens forslag ;..........................................................................

14

 

 

4.2.1.

Udvidelse af jobkortordningen – jobtilbud med årlig aflønning på mindst 450.000 kr. ;..........................................................................


14

 

 

4.2.2.

Udvidelse af jobkortordningen – positivlisten ....................................

15

 

 

4.2.3.

Ny green card-ordning .....................................................................

15

 

 

 

4.2.3.1. Green card efter et pointsystem ...........................................

16

 

 

 

4.2.3.2. Kontrol m.v. .......................................................................

17

 

 

4.2.4.

Green card-ordning for udlændinge, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark ......................................................................


17

5.

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner ;............................................................................ ...............

17

 

5.1.

 

Indvandringsprøve ;...........................................................................

17

 

5.2.

 

Integrationseksamen ........................................................................

18

 

5.3.

 

Jobkortordningen ;.............................................................................

18

 

5.4.

 

Green card-ordning ;.........................................................................

18

6.

 

 

Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne ...............................................................


19

7.

 

 

Forholdet til EU-retten .....................................................................

19

8.

 

 

Hørte myndigheder m.v. ...................................................................

19

9.

 

 

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget .........................................

20

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen offentliggjorde i april 2006 sit velfærdsudspil »Fremtidens velstand og velfærd – Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden«.

Regeringen indgik den 20. juni 2006 en aftale med Dansk Folkeparti om de dele af velfærdsudspillet, der omhandler fremtidig indvandring. Dette lovforslag har til formål at udmønte denne aftale, som kræver ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik.

Med henblik på at styrke integrationen foreslås der efter nederlandsk forbillede indført en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund for udlændinge, der søger om opholdstilladelse som ægtefællesammenført eller religiøs forkynder – herefter benævnt indvandringsprøve. Opholdstilladelse skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen har bestået denne prøve. Der henvises til afsnit 2.

Der foreslås endvidere indført en integrationseksamen som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp. Kravet om integrationseksamen indebærer, at tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder samt bestået en af integrationsministeren godkendt danskprøve eller en godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve. Kontanthjælp skal betinges af, at den pågældende har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Der henvises til afsnit 3.

Med henblik på at styrke Danmarks muligheder for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft foreslås den gældende jobkortordning udvidet således, at alle udlændinge med et jobtilbud med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. kan få opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises til afsnit 4.2.1.

Endvidere foreslås der indført en green card-ordning for udlændinge med særlige kvalifikationer som følge af uddannelse, sprogfærdigheder og erhvervserfaring m.m. Disse udlændinge skal således på baggrund af et fastsat pointsystem kunne gives opholdstilladelse i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Der henvises til afsnit 4.2.3.

I tilknytning hertil vil der for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft blive gennemført yderligere initiativer administrativt. Der optages flere uddannelsestyper på listen over uddannelser omfattet af jobkortordningen, og udenlandske studerende på videregående uddannelser kan blive her i landet i op til 6 måneder efter studiets afslutning med henblik på at søge beskæftigelse. Der henvises til afsnit 4.2.2 og 4.2.4.

2. Prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund

2.1. Gældende ret

2.1.1. Betingelser for meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Ægtefællesammenføring er herudover betinget af, at ansøgeren og den herboende underskriver en integrationserklæring, at den herboende kan forsørge ansøgeren og stiller en bankgaranti på kr. 55.241,00 til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til ansøgeren, at den herboende ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i det seneste år forud for afgørelsen om opholdstilladelse og råder over sin egen bolig af rimelig størrelse. Endvidere skal parrets samlede tilknytning til Danmark være større end parrets samlede tilknytning til et andet land. Tilknytningskravet stilles dog ikke, hvis den herboende har haft dansk indfødsret i 28 år eller fra barnsben har boet uafbrudt i Danmark i mindst 28 år. Der kan henvises til udlændingelovens § 9, stk. 2-11.

Der vil kunne være ganske særlige forhold, der betyder, at der gives ægtefællesammenføring her i landet, selv om parterne ikke opfylder en eller flere af de nævnte betingelser. Der ses bort fra betingelserne, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

2.1.2. Betingelser for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder

Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder eller som missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund.

Opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse, samt at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder m.v. Opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet. Opholdstilladelse kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter. Der kan henvises til udlændingelovens § 9 f, stk. 2-5.

2.1.3. Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

Opholdstilladelse som ægtefællesammenført eller religiøs forkynder m.v. skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

Med hensyn til ansøgning om opholdstilladelse som ægtefællesammenført vil særlige grunde f.eks. foreligge, hvis det er forbundet med væsentlig ulempe for ansøgeren og dennes herboende ægtefælle og eventuelle herboende børn, at ansøgeren skal udrejse og ansøge om ægtefællesammenføring fra hjemlandet.

Ansøgning om opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter udlændingelovens § 9, stk. 1, kan endvidere indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis udlændingen på tidspunktet for ansøgningen har lovligt ophold her i landet på baggrund af et visumophold, visumfrit ophold eller ophold med opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 18, 2. pkt.

En ansøgning om opholdstilladelse skal således som udgangspunkt indgives ved en dansk repræsentation, dvs. en ambassade eller et generalkonsulat, i ansøgerens hjemland. Hvor Danmark har indgået såkaldte repræsentationsaftaler om indgivelse af ansøgninger til Danmark til et andet Schengenlands repræsentation, kan ansøgningen indgives der. Har ansøgeren boet lovligt i et andet land i mere end de sidste 3 måneder, kan ansøgningen også indgives på en repræsentation i dette land. Hvis der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor ansøgeren bor, kan ansøgningen indgives i et andet land.

2.2. Regeringens forslag

2.2.1. Krav om bestået prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund

Det foreslås efter nederlandsk forbillede, at der som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført eller religiøs forkynder m.v. indføres et krav om en bestået prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund – herefter benævnt indvandringsprøven.

Særligt med hensyn til ægtefællesammenføring er formålet med indvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund. Det må antages, at udlændinge, der består indvandringsprøven, vil være bedre rustet til at deltage i integrationsforløbet og blive integreret i det danske samfund. Udlændinge, der ikke kan bestå indvandringsprøven, må antages at have meget vanskeligt ved at gennemføre integrationsforløbet og blive integreret i Danmark.

Indvandringsprøven vil være et supplement til den danskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet. Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret for sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.

Med hensyn til religiøse forkyndere m.v. vil en bestået prøve medvirke til en øget forståelse af samspillet mellem den pågældendes religiøse virke og det danske samfund. Religiøse forkyndere, der ikke kan bestå indvandringsprøven, må antages at have meget vanskeligt ved at forstå de samfundsmæssige rammer for udøvelse af religiøst liv i Danmark.

Det foreslås, at betingelsen om en bestået indvandringsprøve som udgangspunkt skal gælde alle udlændinge, der søger om opholdstilladelse med henblik på ægtefællesammenføring eller som religiøs forkynder m.v.

Der er i dag mulighed for at se bort fra betingelser for ægtefællesammenføring, hvis der foreligger særlige grunde. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel herpå kan nævnes en herboende flygtning, som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse el.lign. Særlige grunde vil også kunne foreligge, hvis den herboendes personlige forhold i øvrigt afgørende taler herfor, f.eks. pga. alvorlig sygdom. Der ses altid bort fra betingelserne, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der er endvidere mulighed for af særlige grunde at se bort fra det gældende sprogkrav i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder hvis udlændingen ikke opfylder kravet som følge af fysisk eller psykisk handicap, tortur eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.

Det samme vil gælde med hensyn til kravet om indvandringsprøven i forhold til udlændinge, der søger om opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Der dispenseres i disse tilfælde således fra kravet om at aflægge og bestå prøven.

Det foreslås, at det ikke er muligt at dispensere fra indvandringsprøven i sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.v. Dette svarer til den gældende retstilstand med hensyn til de betingelser, der i dag stilles for at opnå opholdstilladelse som religiøs forkynder.

I overensstemmelse med anvendelsesområdet for de gældende betingelser for ægtefællesammenføring vil kravet om indvandringsprøve ikke blive stillet i sager, hvor der i dag kan gives opholdstilladelse uafhængigt af, om de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt. Det gælder navnlig EU/EØS-statsborgeres og schweiziske statsborgeres familiemedlemmer, der ønsker at tage ophold i Danmark som familiesammenført efter EU-opholdsbekendtgørelsen, samt ægtefæller til herboende udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a.

Kravet om indvandringsprøve vil heller ikke blive stillet i sager om familiesammenføring med børn. Prøvekravet gælder således ikke for børn, der ansøger om familiesammenføring til en herboende forælder efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, børn, der ansøger om familiesammenføring med henblik adoption, plejeforhold eller af særlige grunde hos den nærmeste familie, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, eller børn, der søger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

2.2.2. Prøvens indhold og aflæggelse i praksis

Det foreslås, at indvandringsprøven skal indeholde dels en prøve i viden om Danmark og det danske samfund, dels en prøve i dansk.

Prøven i viden om Danmark og det danske samfund indebærer, at udlændingen skal have opnået et kendskab til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder, herunder de danske demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, tros- og ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og kvinders rettigheder, samt til mere praktiske og konkrete forhold, herunder forbud mod vold, omskæring og ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, opdragelse og forældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde, skat m.v.

Prøven i dansk indebærer, at udlændingen skal kunne forstå og besvare simple direkte spørgsmål og have et begrænset kendskab til hverdagsudtryk, en række standardformuleringer og almindelige høflighedsfraser.

Rammen for begge prøver skal være niveau A1 minus i den fælles europæiske ramme for moderne sprog. Niveau A1 minus svarer cirka til modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2.

Det forudsættes, at udlændingen selv tager ansvaret for at opnå de nødvendige færdigheder og dermed selv beslutter, hvordan den pågældende vil forberede sig. Myndighederne vil derfor ikke tilbyde forberedelseskurser, men udarbejde en uddannelsespakke, som kan købes af udlændingen. Uddannelsespakken skal give udlændingen mulighed for gennem selvstudier at forberede sig til prøven, og pakken vil herunder indeholde en film om det danske samfund.

En udlænding skal som udgangspunkt aflægge indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse. En udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark f.eks. på visum eller visumfrit, vil dog kunne tilmelde sig indvandringsprøven i Danmark (i Udlændingeservice og eventuelt tillige andre steder) med henblik på at indgive en ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

En udlænding kan gøre flere forsøg på at bestå indvandringsprøven.

De løbende udgifter forbundet med indvandringsprøven skal dækkes gennem egenbetaling af ansøgerne. Den enkelte ansøger skal således betale et nærmere fastsat gebyr for hver prøve, den pågældende tilmelder sig. Gebyret skal gå til at dække personale- og øvrige løbende driftsudgifter, administration og vedligeholdelse af de nødvendige faciliteter i Udlændingeservice og i udlandet.

Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven, hvorefter integrationsministeren fastsætter regler for udmøntningen af prøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt nærmere om prøvens indhold og gennemførelse m.v. I henhold til Lov om Udenrigstjenesten fastsætter udenrigsministeren regler for gebyr, der erlægges for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. I overensstemmelse hermed fastsætter udenrigsministeren regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet. Gebyret søges fastsat, så det dækker de løbende udgifter forbundet med prøvens afholdelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5.

3. Integrationseksamen

3.1. Gældende ret

3.1.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse

Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag. Familiesammenførte børn kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.

Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der

1) har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag,

2) i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,

3) i de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven end hjælp bestående af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, og

4) har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.

Der kan endvidere, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år. Anvendelse af bestemmelsen kan f.eks. komme på tale i tilfælde, hvor udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse her i landet i en årrække og i den periode opnåede en væsentlig tilknytning til Danmark, herunder i form af fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end efter 3 år, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Bestemmelsen er møntet på bl.a. udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der har danske forældre, og visse mindreårige udlændinge.

Der kan henvises til udlændingelovens § 11, stk. 4-6.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at udlændingen har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve, og at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige.

Af udlændingelovens § 11 c fremgår, at m eddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1.

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Med hensyn til danskprøvekravet følger det af bekendtgørelsens § 5, at en udlænding, der er omfattet af integrationsloven, alene kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har bestået den afsluttende prøve i dansk på den danskuddannelse, som udlændingen er – eller hvis den pågældende ikke er tilbudt danskuddannelse ville være – indplaceret på (Prøve i Dansk 1, Dansk 2 eller Dansk 3).

Andre udlændinge kan alene meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. § 6 i bekendtgørelsen. Det gælder bl.a. religiøse forkyndere m.v. og arbejdstagere.

Efter bekendtgørelsens § 7 kan der dispenseres fra danskprøvekravet, hvis det forhold, at udlændingen ikke har bestået danskprøven, skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold.

3.1.2. Ret til kontanthjælp

I medfør af § 11 i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er efter § 11 en betingelse for at få hjælp,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Opfylder den pågældende ikke betingelsen for at modtage kontanthjælp, udbetaler kommunen starthjælp.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet er opfyldt, yder kommunen starthjælp.

3.2. Regeringens forslag

3.2.1. Integrationseksamen som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse

Det foreslås, at der som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indføres et krav om en bestået integrationseksamen.

Integrationseksamen omfatter et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder samt et krav om bestået Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2.

Integrationseksamenen har til formål at øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse og skal supplere de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er ikke relevant at stille kravet over for udlændinge, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for at oppebære folkepension eller er gået på førtidspension. Kravet om integrationseksamen vil derfor ikke blive stillet over for denne persongruppe.

Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse stilles ikke i forhold til børn, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år. Baggrunden herfor er, at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole fortsætter i uddannelsessystemet. Der stilles i dag ikke krav om, at børnene har bestået et integrationsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derimod vil børnene – som i dag – være omfattet af kravet om en bestået sprogprøve. Regeringen har med aftalen En ny chance til alle taget en række initiativer med henblik på at sikre, at børn og unge kommer i uddannelse.

Endvidere stilles beskæftigelseskravet ikke i sager, hvor udlændingen har opholdstilladelse som ægtefællesammenført, og udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person. På baggrund af tilknytningen til den herboende person og udlændingens alder er der ikke i disse sager særlige integrationsmæssige hensyn, der taler for at betinge tidsubegrænset opholdstilladelse af et beskæftigelseskrav.

Fristen med hensyn til alderskravet på 50 år regnes fra den første meddelte opholdstilladelse som familiesammenført. En udlænding, der under ophold her i landet som familiesammenført fylder 50 år og derefter finder en ny ægtefælle og får opholdstilladelse på dette grundlag, er således ikke fritaget fra beskæftigelseskravet.

Der er i dag mulighed for at meddele en udlænding tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at udlændingen ikke har bestået det gældende danskprøvekrav, hvis dette skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold. Denne retstilstand videreføres med hensyn til kravet om integrationseksamen.

Udlændinge med fast arbejdsmarkedstilknytning har i dag mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 eller 3 års ophold her i landet. Disse muligheder opretholdes og vil fremover få den selvstændige betydning, at udlændingen tilskyndes til hurtigt efter ankomsten her til landet at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse stilles ikke i sager, hvor en udlænding i dag i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 6, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før 3 års ophold, fordi væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Der er tale om sager med udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge med danske forældre og visse mindreårige udlændinge. Der stilles som hidtil som udgangspunkt krav om danskprøve for denne persongruppe.

3.2.1.1. Nærmere om ordinær fuldtidsbeskæftigelse

Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Endvidere kræves det, at arbejdet er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås, at fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse i relation til kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen som udgangspunkt skal have været ansat med en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 år og 6 måneder svarende til 4.810 timer (37 timer x 52 uger om året).

Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dog ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændingen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skal udlændingen dog efter omstændighederne anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis navnlig have betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.

Af hensyn til fleksibilitet for udlændingen skal kravet om fuldtidsbeskæftigelse endvidere administreres således, at arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2 år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet. Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. 3 år og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. 4 år og 6 måneder kunne være tilstrækkeligt for at opfylde kravet.

Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder – eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder – vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning. Ansættelsesperioden kan opgøres f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller lønsedler.

Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som beskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes således ikke, medmindre udlændingen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til udlændingen, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, men minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Det er som udgangspunkt en betingelse for at anse sådan beskæftigelse som skattepligtig, at der er tale om beskæftigelse i mindst 3-4 timer dagligt. For at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i relation til integrationseksamen, skal der være tale om beskæftigelse i mindst 37 timer om ugen.

3.2.1.2. Nærmere om sprogprøven

Kravet om en bestået sprogprøve indebærer, at udlændingen for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse mindst skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller alternativt Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2. Andre prøver på tilsvarende eller højere niveau sidestilles hermed.

Med hensyn til udlændinge der tilbydes danskuddannelse, er det uden betydning, hvilken danskuddannelse udlændingen indplaceres på. Kravet vil således gælde alle udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, 2 eller 3. En udlænding indplaceret på Danskuddannelse 1 skal således bestå Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Endvidere vil kravet gælde udlændinge, der ikke tilbydes danskuddannelse eller ikke er omfattet af integrationsloven (f.eks. religiøse forkyndere og arbejdstagere).

Der henvises i det hele til lovforslagets § 1, nr. 6-10.

3.2.1.3. Ændring af overgangsregler

Kravet om integrationseksamen for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal gælde for alle indvandrere og flygtninge, der får opholdstilladelse den 1. juli 2006 eller senere, og for indvandrere og flygtninge, der inden den 1. juli 2006 er meddelt opholdstilladelse og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3. For andre udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Med lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev der bl.a. indført et krav om en bestået danskprøve som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Med lov nr. 243 af 27. marts 2006 blev der som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a. indført krav om gennemførte fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringerne i lov nr. 365 af 6. juni 2002 gælder for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere (tidspunktet for lovforslagets fremsættelse). Ændringerne i lov nr. 243 af 27. marts 2006 gælder for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. april 2006 eller senere (tidspunktet for lovens ikrafttræden).

Det foreslås, at de nævnte krav om en bestået danskprøve og gennemførte fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremover også skal gælde for alle udlændinge omfattet af det nye krav om integrationseksamen. Det betyder, at de gældende overgangsregler med forskudte ikrafttrædelsestidspunkter ophæves med hensyn til disse ændringer.

3.2.2. Integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp

Det foreslås, at der som betingelse for at opnå kontanthjælp i stedet for starthjælp indføres et krav om en bestået integrationseksamen.

Integrationseksamenen indebærer i denne sammenhæng et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Integrationseksamen i forhold til ret til kontanthjælp skal således – i modsætning til integrationseksamen i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse – ikke indeholde et krav om en bestået sprogprøve.

Integrationseksamenen har til formål at tilskynde udlændinge til at opnå en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet og skal supplere den gældende betingelse for ret til kontanthjælp, dvs. kravet om ophold i de sidste 7 ud af 8 år.

Kravet skal ikke gælde førtidspensionister og personer over pensionsalderen.

Således er førtidspensionister, der modtager en brøkpension fra Danmark – eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land – undtaget fra beskæftigelseskravet og kan få supplerende kontanthjælp efter de sædvanlige kriterier, dvs. efter 7 år.

Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om social pension, er ligeledes undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen.

Udenlandske og danske statsborgere, som ikke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne er således omfattet af de almindelige regler i aktivloven, således at alene 7 ud af 8 års ophold her i riget kvalificerer dem til at modtage kontanthjælp efter de almindelige regler eller hjælp efter § 27. Arbejdsevnen og helbredstilstanden spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.

3.2.2.1. Nærmere om ordinær fuldtidsbeskæftigelse

Det foreslås, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse alene omfatter ordinært og ustøttet arbejde, og at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8 år skal svare til antallet af timer i 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Det betyder, at arbejde på halv tid i fem år svarer til 2 år og 6 måneders arbejde. For ægtefæller opgøres kravet også individuelt.

Det foreslås, at 2 år og 6 måneder opgøres som 4.810 timer (svarende til 37 timer x 52 uger om året), hvilket svarer til teknikken i arbejdsløshedsforsikringssystemet.

Det foreslås endvidere, at der kræves sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes inden for arbejdsløshedsforsikringens område.

Beskæftigelsen kan medregnes som fuldtidsbeskæftigelse, uanset at timetallet er lavere end 37 timer om ugen, hvis beskæftigelsen efter gældende overenskomst eller i henhold til de løn- og arbejdsvilkår, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, anses for fuldtidsbeskæftigelse.

Hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid (»ikke-kontrollabel arbejdstid«), foreslås det, at der sker en teknisk beregning af det antal timer, som en ansøger anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen, og herved fremkommer et timetal. Satsen foreslås fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt, typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. Denne sats svarer til omregningssatsen, der er vedtaget i forbindelse med 300 timers forslaget i lov nr. 239 af 27. marts 2006. De 95 kr. er i 2006-niveau og udgør 97,28 kr. i 2007-niveau. Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 2 år og 6 måneder, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at selvstændig virksomhed kun kan medregnes, hvis ansøgeren dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik til ansøgeren, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal – dvs. minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed, men også f.eks. 25 timer pr. uge, hvis der er dokumenteret et sådant omfang.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud eller underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Hvad angår afgrænsningen af lønarbejde finder punkt 2 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 2, anvendelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesperioden omfatter alle perioder med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, således at reglerne kommer til at svare til principperne i arbejdsløshedsforsikringssystemet. For lønmodtagere medregnes timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Der henvises til principperne i punkt 3 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode § 9.

Der henvises i det hele til lovforslagets § 2, nr. 1.

3.2.2.2. Ikrafttrædelse

Kravet om integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp frem for starthjælp skal gælde indvandrere, flygtninge og danske statsborgere, der indrejser efter 1. juli 2006.

4. Udvidelse af jobkortordningen og indførelse af en green card-ordning

4.1. Gældende ret

4.1.1. Opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, gives med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed og lønnet eller ulønnet arbejde.

Med hensyn til selvstændig erhvervsvirksomhed er det efter praksis en betingelse, at der er særlige danske erhvervsinteresser i, at virksomheden etableres i Danmark. Der skal endvidere være tilvejebragt tilstrækkeligt økonomisk grundlag for driften af virksomheden. Endelig skal udlændingens tilstedeværelse være nødvendig for etableringen, og den pågældende skal deltage aktivt i virksomhedens drift. Som udgangspunkt kan en udlænding ikke få opholdstilladelse for at etablere en restauration, en detailforretning, en mindre handelsvirksomhed el.lign. i Danmark.

Ved lønnet arbejde skelner udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke-almindeligt lønarbejde.

Almindeligt lønarbejde (f.eks. folkeskolelærer, arkitekt) er kendetegnet ved, at arbejdet lige så vel kan udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt som af en tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark. Efter praksis gives opholdstilladelse med henblik på almindeligt lønarbejde derfor som udgangspunkt kun, hvis der er ikke herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere skal udlændingen kunne fremvise et konkret arbejdstilbud, og løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende arbejde er af en sådan særlig karakter, at opholdstilladelse kan anbefales. Normalt vil der ikke blive givet tilladelse til udlændinge, som skal udføre sædvanligt faglært arbejde eller ufaglært arbejde.

Ikke-almindeligt lønarbejde (f.eks. forsker, cirkusartist) er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændingen som person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Beskæftigelsessituationen i Danmark er derfor ikke afgørende for, om der kan gives opholdstilladelse. Efter praksis gives opholdstilladelse med henblik på ikke-almindeligt lønarbejde derfor som udgangspunkt, hvis der er særlige grunde til, at arbejdet skal udføres af udlændingen, hvis der foreligger et konkret arbejdstilbud, og hvis løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold.

Ved ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på almindeligt eller ikke-almindeligt lønarbejde hører Udlændingeservice normalt det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening om, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, er opfyldt.

På områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, er der etableret en fasttrack-procedure, den såkaldte jobkortordning. Ordningen indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening. De områder, der er dækket af jobkortordningen, er opregnet på den såkaldte positivliste, som løbende bliver revideret efter samråd med de relevante arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Med hensyn til den særlige overgangsordning for statsborgere i de østeuropæiske EU-lande fremgår det af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,

1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller

3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, gives der kun opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

4.1.2. Opholdstilladelse med henblik på videregående uddannelse

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en videregående uddannelse. Betingelserne herfor er nærmere reguleret i udlændingebekendtgørelsens § 28.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 28, stk. 1, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution gives med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år ad gangen, når deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller når deltagelsen i uddannelsen er et led i en af ansøgeren allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet.

Der kan således både gives opholdstilladelse til en studerende for at gennemføre hele den videregående uddannelse i Danmark og for at deltage i en del af en uddannelse som gæstestuderende.

Det er en forudsætning for meddelelse af opholdstilladelse, at udlændingen kan dokumentere, at den pågældende kan tale og forstå det sprog, som undervisningen gennemføres på, og dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau.

En uddannelse anses som udgangspunkt for videregående, når betingelsen for at blive optaget på den er, at den studerende har gennemført en gymnasial uddannelse, f.eks. gymnasium, HF, HH el.lign. Hvis uddannelsen er omfattet af Undervisningsministeriets koordinerede tilmelding for optagelse på videregående uddannelser, vil den som hovedregel også blive anset for en videregående uddannelse i relation til opholdstilladelse.

En uddannelsesinstitution anses som regel for offentligt anerkendt, hvis uddannelserne på institutionen er SU-berettigede.

Opholdstilladelse som studerende er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, jf. udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 1.

En udenlandsk studerende vil som hovedregel få opholdstilladelse for 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelsen kan forlænges indtil afslutningen af det pågældende studium, hvis udlændingen er studieaktiv, og det antal måneder, den pågældende har været indskrevet på studiet, ikke overstiger den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, med mere end 12 måneder. En udlænding, som har fået opholdstilladelse for at studere i Danmark som led i en videregående uddannelse, der er påbegyndt i hjemlandet, kan højst få tilladelsen forlænget til 2 års samlet ophold.

Der gælder i dag en særlig ordning for nyuddannede udlændinge i Danmark, hvis uddannelse kvalificerer dem til at få arbejde inden for et område, der er omfattet af positivlisten til jobkortordningen. Særordningen indebærer, at disse udlændinge kan få forlænget deres opholdstilladelse i yderligere 3 måneder efter afslutningen af deres studium. Ordningen skal give nyuddannede mulighed for at søge arbejde i Danmark. Myndighederne har lavet en liste over uddannelser, som giver ret til 3 måneders ekstra ophold efter afslutning af et studium. Listen revideres løbende.

4.2. Regeringens forslag

4.2.1. Udvidelse af jobkortordningen – jobtilbud med årlig aflønning på mindst 450.000 kr.

Det foreslås, at udlændinge efter ansøgning skal kunne gives opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, hvis udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud her i landet med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., og hvis løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold.

Det er uden betydning, om der er herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.

Ordningen supplerer den gældende jobkortordning, hvorefter der uden høring af de regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver- eller fagforening kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med en uddannelse optaget på den såkaldte positivliste.

Tilsvarende skal der som udgangspunkt uden høring af de regionale arbejdsmarkedsråd m.v. meddeles opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge omfattet af den udvidede jobkortordning.

Giver det anledning til tvivl, om der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, skal Udlændingeservice høre det regionale arbejdsmarkedsråd, og sagen kan dermed ikke behandles efter den særlige hurtige ordning, som jobkortordningen indebærer.

I vurderingen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. er opfyldt, kan indgå både løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der medregnes alene indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. indgår således i vurderingen. Det er dog en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Som udgangspunkt skal mere end halvdelen af lønnen udgøres af udbetalt løn.

Opholdstilladelse meddeles for 1 år ad gangen, og Udlændingeservice vil i forbindelse med ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse hos skattemyndighederne kontrollere, at udlændingen i det forløbne år har oppebåret en løn på mindst 450.000 kr. I modsat fald vil grundlaget for opholdstilladelsen ikke være til stede, og opholdstilladelsen vil kunne nægtes forlænget.

Endvidere skal Udlændingeservice i samarbejde med Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed stikprøvevis hos skattemyndighederne kontrollere, om der i konkrete ansættelsesforhold udbetales den løn, der er grundlaget for opholdstilladelsen. Endvidere skal Udlændingeservice foretage kontrol, hvis karakteren og varigheden af en konkret ansættelse giver anledning hertil.

Gældende praksis for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvor en udlænding har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (jobkortordningens positivliste), udvides til også at gælde i forhold til den foreslåede udvidelse af jobkortordningen. Således vil f.eks. asylansøgere kunne søge om opholdstilladelse efter den udvidede jobkortordning.

Udlændingeservice vil i sager, hvor der er meddelt en udlænding afslag på asyl eller familiesammenføring, være opmærksom på, om der kan være grundlag for at vejlede den pågældende om mulighederne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse omfattet af den udvidede jobkortordning.

Ansøgningen om opholdstilladelse skal vedlægges bl.a. en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud, som skal indeholde stillingsbetegnelse og vilkår for ansættelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysningerne omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Efter denne bestemmelse skal en arbejdsgiver inden for den første måned efter ansættelsesforholdets begyndelse give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder bl.a. en beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori, oplysninger om den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, oplysninger om tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi, samt en angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet.

Udlændingeservice kan på baggrund heraf vurdere, om det regionale arbejdsmarkedsråd m.v. skal høres i forbindelse med sagsbehandlingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

4.2.2. Udvidelse af jobkortordningen – positivlisten

Det forudsættes, at der i overensstemmelse med regeringens aftale med Dansk Folkeparti administrativt vil blive optaget flere uddannelsestyper på jobkortordningens positivliste.

Integrationsministeriet drøfter dette spørgsmål med Beskæftigelsesministeriet, herunder Beskæftigelsesrådet.

4.2.3. Ny green card-ordning

Det foreslås, at en udlænding efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse i Danmark i indtil 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at Danmark står bedre i konkurrencen om at tiltrække højtuddannet international arbejdskraft. Forslaget tager således sigte på at smidiggøre adgangen til at søge beskæftigelse i Danmark for udlændinge med kvalifikationer, som er efterspurgt af danske arbejdsgivere.

Opholdstilladelse kan meddeles, hvis udlændingen kan dokumentere at have sådanne særlige kvalifikationer, at det må lægges til grund, at den pågældende i løbet af en periode på 6 måneder fra indrejsen i Danmark må antages at kunne finde beskæftigelse, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, herunder forslaget om en udvidet jobkortordning.

Muligheden for at søge efter ordningen står åben for alle udlændinge i udlandet. Endvidere vil udlændinge, som allerede er bosat her i landet, men som har mistet opholdsgrundlaget, f.eks. som arbejdstager, familiesammenført eller flygtning kunne søge om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Ansøgningen vil efter omstændighederne kunne indgives og tillægges opsættende virkning her i landet.

En meddelt opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse giver ikke ret til at arbejde. En meddelt opholdstilladelse vil alene give udlændingen ret til at opholde sig her i landet i en periode på op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Finder udlændingen et arbejde, kan udlændingen indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik herpå efter de gældende regler i udlændingelovens § 9 a, herunder den foreslåede udvidede jobkortordning. Udlændingen kan således få opholdstilladelse som arbejdstager under samme vilkår som andre udlændinge.

Finder udlændingen ikke et arbejde inden udløbet af perioden på de 6 måneder, skal udlændingen udrejse af landet. Opholdstilladelse som arbejdssøgende kan ikke forlænges ud over de 6 måneder.

En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a indgivet i Danmark under et ophold på grundlag af en opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen således, at udlændingen har ret til at opholde sig her i landet under Udlændingeservices behandling af ansøgningen, medmindre det umiddelbart kan lægges til grund, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a. Hvis udlændingen får afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, skal en klage over afgørelsen ikke automatisk tillægges opsættende virkning ved klage inden 7 dage.

Opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse giver ikke adgang til familiesammenføring. Hvis udlændingen får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af beskæftigelse, kan udlændingens familie søge om familiesammenføring efter de gældende regler om familiesammenføring til herboende udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

4.2.3.1. Green card efter et pointsystem

Vurderingen af, om en udlænding har sådanne særlige kvalifikationer, at den pågældende kan gives opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse, vil blive foretaget efter et pointsystem.

Udlændingen skal således for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse opnå et bestemt samlet antal point, som gives efter kriterierne: uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, erhvervserfaring og alder.

Med hensyn til vurdering af uddannelsesniveau tillægges udlændingens uddannelsesmæssige kvalifikationer alene vægt, hvis den pågældende på en uddannelsesinstitution har taget en bachelorgrad, en kandidatgrad eller en ph.d.-grad mindst svarende til dansk niveau. Endvidere gives der bonuspoint for gennemførte uddannelser inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (svarende til positivlisten). Vurderinger af udenlandske uddannelsers niveau i forhold til det danske uddannelsessystem vil blive foretaget af CIRIUS, Undervisningsministeriet.

Med hensyn til sprogfærdigheder gives der point for kundskaber i dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk. Der gives point for bestået Prøve i Dansk 1, 2 og 3 samt Studieprøven eller en prøve på tilsvarende eller højere niveau. Endvidere gives der point for bestået prøve i svensk, norsk, engelsk og tysk på et niveau svarende til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 eller Studieprøven eller en prøve på højere niveau. Der gives kun point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk. En udlænding, der har bestået prøver i både dansk, svensk og norsk, vil således alene få point for prøverne i et sprog. Endvidere gives der kun point for sprogfærdigheder i enten engelsk eller tysk. En udlænding, der har bestået prøver i både engelsk og tysk vil således alene få point for prøverne i et af sprogene.

Sprogfærdigheder vil – ud over at kunne dokumenteres ved aflagte sprogprøver – også kunne dokumenteres ved en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har haft dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år, eller ved bevis for, at udlændingen på et de pågældende sprog har gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Udlændingen vil i disse tilfælde blive betragtet som have bestået en sprogprøve svarende til Studieprøven.

Point for erhvervserfaring gives på baggrund af to kriterier: arbejdserfaring inden for de seneste 5 år som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft i Danmark (svarende til positivlisten), samt udlændingens gennemsnitlige årlige lønindkomst baseret på de perioder, som den pågældende har arbejdet de seneste 2 år forud for ansøgningens indgivelse. Ved beregningen af udlændingens gennemsnitlige lønindkomst skal der tages højde for, om lønniveauet i det land, hvori udlændingen har fået udbetalt sin løn, er sammenligneligt med det danske lønniveau.

Med hensyn til alder gives der point for tilhørsforhold til de aldersgrupper, der må forventes mest positivt at bidrage til samfundsøkonomien.

Der henvises til bilaget til lovforslaget, der indeholder det pointsystem, der vil danne grundlag for udmøntningen.

Det vil efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter løbende blive overvejet, om pointsystemet skal opdateres med henblik på at sikre, at det afspejler samfundets behov for udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Der vil først og fremmest være tale om at se på det antal point, som en udlænding samlet skal opnå for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse. Også den indbyrdes vægtning af kriterierne for tildeling af points kan dog justeres i takt med behovet.

4.2.3.2. Kontrol m.v.

For at undgå misbrug af ordningen vil der i forbindelse med en ansøgning blive gennemført identitetskontrol og kontrol af udlændingens dokumentation for uddannelse og sprogfærdigheder m.v.

Gyldighedsperioden på 6 måneder for en opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse vil løbe fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse og ikke fra indrejsen i Danmark. Hvis udlændingen ikke indrejser i Danmark i tilknytning til meddelelsen af tilladelsen, men eksempelvis venter 4 uger, vil den periode, hvor udlændingen kan opholde sig i Danmark for at søge beskæftigelse, blive tilsvarende kortere.

En udlænding kan i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse angive, fra hvilket tidspunkt udlændingen ønsker, at opholdstilladelsen skal gælde fra.

Efter udløbet af opholdstilladelsen vil udlændingemyndighederne i samarbejde med politiet tage skridt til at sikre, at en udlænding, som ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark som følge af, at den pågældendes opholdstilladelse er udløbet, udrejser af landet.

Har en udlænding ikke søgt om ny opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil Udlændingeservice underrette politiet med henblik på udrejsekontrol. Politiet vil i den forbindelse oprette spærrekort på den pågældende udlænding i Kriminalregistret, og antræffes udlændingen senere af politiet, vil den pågældende blive frihedsberøvet med henblik på udsendelse.

Som led i denne udrejsekontrol foreslås det, at udlændingemyndighederne uden udlændingens samtykke skal kunne videregive akter i opholdssager til politiet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse. I udlændingeloven er der i dag udtrykkelig hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan videregive akter i asylsager til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding, der har fået afslag på asyl eller har frafaldet sin ansøgning om asyl, jf. udlændingelovens § 30, stk. 3. Der indføres ligeledes en udtrykkelig hjemmel til at videregive akter i opholdssager til politiet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse.

Er der tale om indrejse fra og udrejse til et land, som ikke er et Schengenland, vil udlændingens pas blive stemplet med henblik på at supplere den udrejsekontrol, som Udlændingeservice iværksætter efter udløbet af en opholdstilladelse.

Hvis udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med udløbet af sin opholdstilladelse, kan den pågældende udvises efter udlændingelovens § 25 b som følge af ulovligt ophold.

Der kan i det hele henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 12 og 13.

4.2.4. Green card-ordning for udlændinge, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark

Det foreslås, at udenlandske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, i forlængelse heraf kan blive her i landet i op til 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse.

Det er ikke afgørende, om den afsluttede uddannelse leder til beskæftigelse inden for et område, der er omfattet af positivlisten til jobkortordningen.

Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over de 6 måneder. Finder udlændingen et arbejde, kan udlændingen indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik herpå efter de gældende regler i udlændingelovens § 9 a, herunder den foreslåede udvidede jobkortordning. Udlændingen kan således få opholdstilladelse som arbejdstager under samme vilkår som andre udlændinge.

Udenlandske studerende på videregående uddannelser i Danmark får efter ansøgning arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentlig, dog med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og august. Denne mulighed vil udenlandske studerende bibeholde i jobsøgningsperioden.

Udlændingen vil ikke i jobsøgningsperioden have adgang til familiesammenføring. Hvis udlændingen i løbet af studieopholdet har fået familien her til landet, vil familien dog have lov til at blive i Danmark i de 6 måneder, der kan søges arbejde. Det vil fortsat være en betingelse, at familien er selvforsørgende.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5.1. Indvandringsprøve

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget om indførelse af en indvandringsprøve. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af de nærmere regler for udmøntningen af prøven – herunder prøvens udformning, varighed og valg af evt. IT-teknologi – samt regler om udpegning af prøveafholdere og om betingelser for deltagelse i prøven.

De nederlandske erfaringer med indførelse af en indvandringsprøve viser imidlertid, at udgifterne – herunder på de danske repræsentationer – kan blive betydelige, såfremt der vælges en model som i Nederlandene. Den nederlandske indvandringsprøve er blevet etableret efter 3 års forberedelse og understøttes af et særligt IT-program. Det nederlandske budget for udvikling af projektet og nødvendige ombygninger har været ca. 60 mio. kr. De økonomiske og administrative konsekvenser, herunder udgifterne til ekstra sagsskridt i sagsbehandlingen af ansøgninger om familiesammenføring i Udlændingeservice, vil blive nærmere kortlagt i en foranalyse, som gennemføres med deltagelse af Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet. De økonomiske konsekvenser forelægges herefter Folketingets Finansudvalg ved aktstykke. Det skal tilføjes, at der indføres et gebyr, der som udgangspunkt forventes at kunne finansiere driften af testen. Integrationsministeriets udgifter i forbindelse med foranalysen finansieres af den på § 18.11.79.40 afsatte reserve og overføres til § 18.11.01 på tillægsbevillingsloven for 2007.

5.2. Integrationseksamen

Forslaget om at indføre et beskæftigelseskrav som betingelse for kontanthjælp skal omfatte personer, der er indrejst i Danmark efter den 1. juli 2006. Forslaget om ændring af Lov om aktiv socialpolitik får derfor først økonomiske konsekvenser fra 1. juli 2013.

Det er i sagens natur meget usikkert, hvor mange personer der vil blive omfattet af lovforslaget, da omfang og mønster for den fremtidige indvandring og tilgang til introduktionsydelse og starthjælp ikke er kendt. På den baggrund forudsættes det, at tilgangen til introduktionsydelse og starthjælp svarer til det nuværende niveau, samt at der efter 7 år er ca. 25 procent af tilgangen tilbage på starthjælp. Forslaget skønnes dermed ved opstarten at påvirke ca. 200 helårspersoner i 2013 stigende til ca. 2.000 helårspersoner i 2020. Det vil medføre mindreudgifter til ydelse på ca. 5 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 50 mio. kr. årligt i 2020. Der vil desuden være en ubetydelig merudgift til boligstøtte og særlig støtte.

Der er i disse beregninger forudsat uændret adfærd, men der kan formodentlig forventes en større afgang fra starthjælp til arbejde, som er formålet med lovforslaget.

De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien og skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Det vurderes, at langt hovedparten af ansøgningerne om tidsubegrænset opholdstilladelse vil være omfattet af det nye krav om en bestået integrationseksamen og krav om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse. De ekstra sagsskridt i Udlændingeservice som følge heraf skønnes at indebære merudgifter i størrelsesordenen 1,1 mio. kr. årligt, heraf 0,8 mio. kr. lønsum. Udgiften finansieres af den på § 18.11.79.40 afsatte reserve og overføres til § 18.11.15 på tillægsbevillingsloven for 2007. De økonomiske konsekvenser for 2008 og frem indbudgetteres på finanslovsforslaget for 2008.

5.3. Jobkortordningen

Forslaget vedrørende udvidelsen af jobkortordningen omfatter to delelementer. Dels et forslag om, at flere uddannelsestyper omfattes af positivlisten, dels at højtlønnede uanset deres uddannelsesmæssige baggrund omfattes af jobkortordningens lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked. Forslaget skønnes at indebære en øget sagstilgang på samlet set ca. 600 sager og et afledt merressourcebehov i Udlændingeservice på 0,4 mio. kr. årligt, heraf 0,3 mio. kr. lønsum. Forslaget skønnes endvidere at indebære et stigende antal klagesager i Integrationsministeriets departement, svarende til et merressourceforbrug på 0,3 mio. kr. årligt, heraf 0,2 mio. kr. lønsum. Merudgiften i 2007 finansieres af den på § 18.11.79.40 afsatte reserve og overføres til § 18.11.15 på tillægsbevillingsloven for 2007. De økonomiske konsekvenser for 2008 og frem indbudgetteres på finanslovsforslaget for 2008.

5.4. Green card-ordning

Green card-ordningen giver dels udenlandske studerende på videregående uddannelser, dels øvrige udlændinge, som opfylder fastsatte pointkrav, mulighed for at opholde sig i Danmark i 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse. Forslaget skønnes at indebære en øget sagstilgang på samlet set ca. 1.250 ansøgninger fra studerende på videregående uddannelser, ca. 750 ansøgninger fra øvrige studerende og endelig ca. 500 ansøgninger fra arbejdssøgende, der omfattes af pointkravet. Det afledte merressourcebehov i Udlændingeservice skønnes at udgøre 2,4 mio. kr. årligt, heraf 1,7 mio. kr. lønsum. Forslaget skønnes endvidere at indebære et stigende antal klagesager i Integrationsministeriets departement, svarende til et merressourceforbrug på 0,6 mio. kr. årligt, heraf 0,4 mio. kr. lønsum.

Vurderingen af udenlandske uddannelsers niveau i forhold til det danske uddannelsessystem i tilknytning til green card-ordningen (pointtildeling) foretages af CIRIUS, Undervisningsministeriet. De økonomiske konsekvenser forbundet hermed skønnes samlet set at indebære merudgifter i størrelsesordenen ca. 0,9 mio. kr. årligt, heraf 0,7 mio. kr. lønsum for vurdering af op til 500 sager. Bevilling overføres aktivitetsbestemt, således at CIRIUS i første omgang får bevilling overført til finansiering af det første årsværk til opgaveløsningen, svarende til sagsbehandling af op til 333 sager. Overførslen for 2007 vil udgøre 0,6 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. lønsum, og vil ske på tillægsbevillingsloven for 2007. For 2008 og frem vil bevillingsoverførslen på ét årsværk blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2008. Herudover afregnes der på de årlige tillægsbevillingslove til CIRIUS i forhold til antallet af indkomne sager i året med udgangspunkt i, at op til 333 sager udløser det første årsværk. Efter en periode med ordningen vurderes det, om der kan fastsættes en fast, årlig bevilling på baggrund af et mere kvalificeret skøn over sagsmængden.

Indførelsen af green card-ordningen forudsætter systemtilpasninger i Integrationsministeriet, der skønnes at indebære merudgifter i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. i 2007.

Green card-ordningen skønnes endvidere at indebære et stigende antal ansøgninger om opholdstilladelse pga. arbejde, svarende til et merresourcebehov i Udlændingeservice på 0,7 mio. kr. årligt, heraf 0,5 mio. kr. lønsum.

Merudgifterne finansieres af den på § 18.11.79.40 afsatte reserve og overføres for 2007 på tillægsbevillingsloven for 2007. De bevillingsmæssige overførsler for 2008-2010 vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2008.

Lovforslaget skønnes ikke at have kommunaløkonomiske konsekvenser.

6. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Civilstyrelsen, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansministeriet, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retssikkerhedsfonden, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg, Retten i Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Sø- og Handelsretten, Uddannelsesstyrelsen, Udenrigsministeriet, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ja, forslaget om bestået integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp skønnes at indebære mindreudgifter i 2013 og frem.

Ja, merudgifter i størrelsesordenen 13,9 mio. kr. i 2007 og 6,4 mio. kr. årligt fra 2008 for Integrationsministeriet til øget sagsbehandling og foranalyse vedrørende indvandringsprøven, herunder op til 0,9 mio. kr. til CIRIUS for vurdering af eksamensbeviser, jf. ovenfor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Nej

Ja, merudgifter i størrelsesordenen 13,9 mio. kr. i 2007 og 6,4 mio. kr. årligt fra 2008 for Integrationsministeriet til øget sagsbehandling og foranalyse vedrørende indvandringsprøven, herunder op til 0,9 mio. kr. til CIRIUS for vurdering af eksamensbeviser, jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 2. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

Med den foreslåede bestemmelse indføres en prøve i dansk og danske samfundsforhold som betingelse for meddelelse af ægtefællesammenføring efter § 9, stk. 1, nr. 1.

Betingelsen om en bestået prøve i dansk og danske samfundsforhold stilles ikke, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Særlige grunde vil også kunne foreligge, hvis den herboendes personlige forhold i øvrigt afgørende taler herfor, f.eks. pga. alvorlig sygdom. Særlige grunde vil altid foreligge, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Endvidere vil særlige grunde kunne foreligge, hvis udlændingen ikke må antages at kunne opfylde kravet som følge af f.eks. fysisk eller psykisk handicap, tortur eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.

En udlænding skal som udgangspunkt aflægge indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse. En udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark f.eks. på visum eller visumfrit, vil dog kunne tilmelde sig indvandringsprøven i Danmark (i Udlændingeservice og eventuelt tillige andre steder) med henblik på at indgive en ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

En udlænding kan gøre flere forsøg på at bestå indvandringsprøven.

Det bemærkes, at det forhold, at en udlænding, der søger om ægtefællesammenføring til en herboende med fuld tilknytning til Danmark, har bestået den foreslåede prøve i dansk og danske samfundsforhold, ikke i sig selv medfører, at udlændingen og den herboende opfylder tilknytningskravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 3. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration regler om den i 2. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.

Med den foreslåede bestemmelse indføres der en bemyndigelse til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for udmøntningen af prøven i dansk og danske samfundsforhold som betingelse for opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1. Udenrigsministeren fastsætter dog regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.

Efter § 9 c, stk. 1, 2. pkt., er opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinget af, at de i § 9, stk. 2-17, nævnte betingelser er opfyldt.

Henvisningen til § 9, stk. 2, betyder, at den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, hvorefter opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt er betinget af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold, og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren kan fastsætte regler for udmøntningen af prøven, tillige finder anvendelse i sager om ægtefællesammenføring efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Kravet om en bestået prøve skal dog ikke stilles, hvor en udlænding søger om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Forslaget indebærer, at en udlænding kan få opholdstilladelse, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse, og ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.

Det er en betingelse for opholdstilladelse, at udlændingen kan fremvise en konkret ansættelsesaftale eller et konkret arbejdstilbud her i landet med en årlig aflønning på mindst 450.000 kr., og at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. Endvidere forudsættes det, at arbejdet er lovligt efter dansk ret, og at udlændingen har opnået eventuel nødvendig autorisation, bestalling m.v.

Det er uden betydning, om der er herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft i EU i øvrigt, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Endvidere er arbejdets karakter uden betydning.

I vurderingen af, om betingelsen om en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. er opfyldt, kan indgå både løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der medregnes alene indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. indgår således i vurderingen. Det er dog en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Som udgangspunkt skal mere end halvdelen af lønnen udgøres af udbetalt løn.

I sager, hvor det kan give anledning til tvivl, om der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, skal Udlændingeservice anmode det regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter arbejdsmarkedsrådets opfattelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 10.

Opholdstilladelse skal som udgangspunkt være opnået inden indrejsen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3. Gældende praksis for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvor en udlænding har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsestilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft (jobkortordningens positivliste), videreføres i forhold til den foreslåede udvidelse af jobkortordningen.

Opholdstilladelse meddeles for 1 år ad gangen, og Udlændingeservice vil i forbindelse med ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse hos skattemyndighederne kontrollere, at udlændingen i det forløbne år har oppebåret en løn på mindst 450.000 kr. I modsat fald vil grundlaget for opholdstilladelsen ikke være til stede, og opholdstilladelsen vil kunne nægtes forlænget.

Beløbet på 450.000 kr. er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der skal ikke i forbindelse med ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse foretages en satsregulering af det beløb, som har været grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse. Satsreguleringen gælder således alene førstegangsansøgninger om opholdstilladelse.

Meddeles udlændingen opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, får den pågældende samtidig arbejdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændingebekendtgørelsens § 34, stk. 1.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, kan der på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.

Med forslaget indføres der en ny opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse.

En udlænding kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20, hvis udlændingen kan dokumentere at have sådanne særlige kvalifikationer, at det må lægges til grund, at den pågældende i løbet af en periode på 6 måneder fra indrejsen i Danmark må antages at kunne finde beskæftigelse, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, herunder forslaget om en udvidet jobkortordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Vurderingen af, om en udlænding har sådanne særlige kvalifikationer, at den pågældende kan gives opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse, skal foretages efter et nærmere fastsat pointsystem. Udlændingen skal således for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse opnå et bestemt samlet antal point, som gives efter kriterierne: uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, erhvervserfaring og alder.

En meddelt opholdstilladelse vil alene give udlændingen ret til at opholde sig her i landet i en periode på op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelsen giver ikke ret til at arbejde. Finder udlændingen et arbejde, kan udlændingen indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik herpå efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.

Endvidere giver en opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter forslaget ikke adgang til familiesammenføring.

Gyldighedsperioden på 6 måneder for en opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse vil løbe fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Hvis udlændingen ikke indrejser i Danmark i tilknytning til meddelelsen af tilladelsen, men eksempelvis venter 4 uger, vil den periode, hvor udlændingen kan opholde sig i Danmark for at søge beskæftigelse, blive tilsvarende kortere. En udlænding kan dog i forbindelse med sin ansøgning om opholdstilladelse angive, fra hvilket tidspunkt udlændingen ønsker, at opholdstilladelsen skal gælde fra.

En udlænding meddeles afslag på opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse, hvis udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10 (indrejseforbud m.v.) er til hinder herfor.

Der vil i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler.

Det bemærkes, at bestemmelsen om opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse er indsat i udlændingelovens § 9 a, stk. 20, uanset at udlændingelovens § 9 a, stk. 19, som indsat ved lov nr. 532 af 8. juni 2006 ikke på nuværende tidspunkt er trådt i kraft. Udlændingelovens § 19 a, stk. 19, som vedrører regler om opholdstilladelse til statsborgere i Bulgarien og Rumænien, forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 ved bekendtgørelse som følge af Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.3.

Til nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, som religiøs forkynder m.v. er betinget af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold.

I modsætning til sager om ægtefællesammenføring er det efter forslaget ikke muligt at dispensere fra betingelsen i sager om opholdstilladelse til religiøse forkyndere m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, 2. pkt., fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration regler om den i 1. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.

Med den foreslåede bestemmelse indføres der en bemyndigelse til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for udmøntningen af prøven i dansk og danske samfundsforhold som betingelse for opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. efter § 9 f, stk. 1. Udenrigsministeren fastsætter dog regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 9, nr. 3, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, betinget af, at udlændingen har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse at indføre et krav om bestået Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2.

Med hensyn til udlændinge, der tilbydes danskuddannelse, er det uden betydning, hvilken danskuddannelse udlændingen indplaceres på. Kravet vil således gælde alle udlændinge, der indplaceres på Danskuddannelse 1, 2 eller 3.

Endvidere vil kravet gælde udlændinge, der ikke tilbydes danskuddannelse eller ikke er omfattet af integrationsloven (f.eks. religiøse forkyndere og arbejdstagere).

Med Prøve i Dansk 1 og 2 og engelskprøve på et niveau svarende til Prøve i Dansk 2 sidestilles andre prøver i henholdsvis dansk og engelsk på tilsvarende eller højere niveau.

Betingelsen om bestået godkendt danskprøve eller en godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde vil f.eks. foreligge, hvis der er tale om en udlænding, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebærelse af folkepension eller er gået på førtidspension.

Endvidere vil en udlænding kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse uanset, at udlændingen ikke har bestået en godkendt danskprøve eller en godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, hvis dette skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold.

De nærmere regler for anvendelsen af § 11, stk. 9, nr. 3, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. § 11, stk. 11, der med forslaget i § 1, nr. 7, bliver stk. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.

Til nr. 8

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 9, nr. 4, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre særlige grunde taler derimod, betinget af, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder.

Forslaget betyder, at en udlænding for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i sammenlagt 2 år og 6 måneder inden for den tidsperiode, som danner grundlag for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen.

Ved ordinær beskæftigelse forstås lønnet beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Endvidere kræves det, at arbejdet er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles med ordinær beskæftigelse i relation til kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at udlændingen som udgangspunkt skal have været ansat med en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer i 2 år og 6 måneder svarende til 4.810 timer (37 timer x 52 uger om året).

Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dog ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændingen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skal udlændingen dog efter omstændighederne anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det vil i praksis navnlig have betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.

Kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal endvidere administreres således, at arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2 år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet. Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. 3 år og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. 4 år og 6 måneder kunne være tilstrækkeligt for at opfylde kravet.

Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder – eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder – vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning. Ansættelsesperioden kan opgøres f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller lønsedler.

Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som beskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes således ikke, medmindre udlændingen dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til udlændingen, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal, men minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Det er som udgangspunkt en betingelse for at anse sådan beskæftigelse som skattepligtig, at der er tale om beskæftigelse i mindst 3-4 timer dagligt. For at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i relation til integrationseksamen, skal der være tale om beskæftigelse i mindst 37 timer om ugen.

Betingelsen om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse stilles ikke, hvis særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde vil f.eks. foreligge, hvis der er tale om en udlænding, der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebærelse af folkepension eller er gået på førtidspension.

Særlige grunde vil endvidere foreligge, hvor børn søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år.

Endvidere skal kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder ikke stilles over for udlændinge, der i øvrigt opfylder betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 6, hvorefter en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før 3 års ophold, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

Herudover vil en udlænding kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse uanset, at udlændingen ikke har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder, hvis dette skyldes særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom, eller i øvrigt er rimeligt begrundet i udlændingens kvalifikationer eller andre forhold.

De nærmere regler for anvendelsen af § 11, stk. 9, nr. 4, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. § 11, stk. 11, der med forslaget i § 1, nr. 8, bliver stk. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 10

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 10, finder stk. 9, nr. 4, ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.

Forslaget indebærer, at kravet om 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke stilles i sager, hvor udlændingen har opholdstilladelse som ægtefællesammenført, og udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.

Fristen med hensyn til alderskravet på 50 år regnes fra den første meddelte opholdstilladelse som familiesammenført. En udlænding, der under ophold her i landet som familiesammenført fylder 50 år og derefter finder en ny ægtefælle og får opholdstilladelse på dette grundlag, er således ikke fritaget fra beskæftigelseskravet.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 12

Efter den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, videregiver Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Flygtningenævnet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der udtrykkelig hjemmel i udlændingeloven for udlændingemyndighederne til uden udlændingens samtykke at videregive akter i en opholdssag til politiet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse.

I udlændingeloven er der i dag alene udtrykkelig hjemmel til, at udlændingemyndighederne kan videregive akter i asylsager til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding, der har fået endeligt afslag på asyl eller har frafaldet sin ansøgning om asyl, jf. udlændingelovens § 30, stk. 3.

Det bemærkes, at en udlænding altid har ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af sin asylsag, herunder en eventuel klagesag. I opholdssager derimod har en udlænding, der har ret til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, alene ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af en eventuel klagesag, hvis udlændingemyndighederne på baggrund af en konkret vurdering træffer afgørelse herom, eller hvis udlændingen påklager afslaget på opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afslaget er meddelt den pågældende, og udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt. På denne baggrund indeholder den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 3, ikke et krav om, at udlændingen skal være meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse, før end udlændingemyndighederne kan videregive akter til politiet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse.

Til nr. 13

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, der påklager en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der opholder sig i Danmark med opholdstilladelse med henblik på at søge arbejde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 20, og under opholdet søger om opholdstilladelse på et andet grundlag, hvilket udlændingen får afslag på, ikke har ret til at opholde sig her i landet, indtil klagen er afgjort, selv om den pågældende inden 7 dage påklager afgørelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i lovens § 11 regulerer betingelserne for at modtage hjælp efter loven, herunder om niveauet skal være kontanthjælp eller starthjælp. Den foreslåede ændring vedrører indførelsen af et beskæftigelseskrav for at få ret til kontanthjælp i forlængelse af den venteperiode, hvor der alene er adgang til starthjælp.

Det foreslås, at der som betingelse for opnåelse af kontanthjælp i stedet for starthjælp indføres et beskæftigelseskrav. I dag overgår en person automatisk til kontanthjælp, når denne har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Der stilles i denne sammenhæng krav om ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder.

Bestemmelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, nr. 2, indebærer, at kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse alene omfatter ordinært og ustøttet arbejde, og at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8 år skal svare til antallet af timer i 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

Det foreslås, at der kræves sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Således opgøres 2 år og 6 måneder som 4.810 timer (svarende til 37 timer x 52 uger om året).

Hvad angår afgrænsningen af lønarbejde finder punkt 2 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, anvendelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesperioden omfatter alle perioder med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, således at reglerne svarer til principperne i arbejdsløshedsforsikringssystemet. Således medregnes timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der henvises til principperne i punkt 3 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Perioder, hvor en ansøger som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet har modtaget nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

Perioder, hvor en ansøger deltager i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medregnes til optjening af beskæftigelseskravet, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren får udbetalt den støtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor ansøgeren har fået vederlag for beskæftigelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, svarer til gældende lovs § 11, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i § 11, stk. 5, at opgørelsen af beskæftigelse efter stk. 3, nr. 2, for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed sker efter reglerne i § 13, stk. 13 og 14. Det svarer til reglerne om opgørelse af kravet om 300 timers beskæftigelse. Det betyder, at hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid – »ikke-kontrollabel arbejdstid« – sker der en teknisk beregning af det antal timer, som en ansøger anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen, og herved fremkommer et timetal. Satsen er fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. De 95 kr. er i 2006-niveau og udgør 97,28 kr. i 2007-niveau. Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 2 år og 6 måneder, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at selvstændig virksomhed kun kan medregnes, hvis ansøgeren dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til ansøgeren, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal – dvs. minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed, men også f.eks. 25 timer pr. uge, hvis der er dokumenteret et sådant omfang.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud eller underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Beskæftigelseskravet skal ikke gælde førtidspensionister og personer, der har nået pensionsalderen i Danmark i medfør af lov om social pension, jf. forslaget til § 11, stk. 6.

Således er førtidspensionister, der modtager en brøkpension fra Danmark – eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, undtaget fra beskæftigelseskravet og kan få supplerende kontanthjælp efter de sædvanlige kriterier, dvs. efter 7 år.

Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om social pension, er ligeledes undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen.

Udenlandske og danske statsborgere, som ikke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne, er således omfattet af de almindelige regler i aktivloven, således at alene 7 ud af 8 års ophold her i riget kvalificerer dem til at modtage kontanthjælp eller hjælp efter f.eks. § 27. Arbejdsevnen og helbredstilstanden spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 11, stk. 7, svarer til gældende lovs § 11, stk. 5, 3. pkt., og får efter forslaget også virkning for beskæftigelseskravet. Således indebærer bestemmelsen, at hvis de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, giver kommunen anledning til at betvivle, at opholds- og beskæftigelseskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet, og bestemmelsen indebærer, at det påhviler ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen starthjælp.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2007, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i §  3, stk. 2, at tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9, stk. 2, og § 9 f, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 5, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, samt tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt, som affattet efter denne lovs § 1, nr. 13, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, ikke finder anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse vil skulle opfylde betingelsen om skærpede sprogkrav i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, og betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4, hvis udlændingen på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, ikke finder anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter de regler, der var gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse vil skulle opfylde betingelsen om skærpede sprogkrav i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, og betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4, hvis udlændingen på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2006 er meddelt opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, og på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der inden den 1. juli 2006 er meddelt opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse vil skulle opfylde betingelsen om skærpede sprogkrav i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, og betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4, hvis udlændingen på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 1, og bestået en godkendt danskprøve, jf. udlændingelovens hidtil gældende § 11, stk. 9, nr. 3.

En udlænding, der efter den 1. juli 2006 er meddelt opholdstilladelse efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, vil for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse altid skulle opfylde betingelsen om skærpede sprogkrav i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, og betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4.

De udlændinge, der skal opfylde betingelsen om skærpede sprogkrav i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 3, og betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 4, vil tillige skulle opfylde betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse om en bestået danskprøve og gennemførte fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som følger af ændringerne i lov nr. 365 af 6. juni 2002 og lov nr. 243 af 27. marts 2006.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at § 11, stk. 3-7, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2, finder anvendelse for personer, der efter den 1. juli 2006 er indrejst i Danmark. For personer, der er indrejst i Danmark før den 1. juli 2006, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Til § 5

Stk. 1 fastsætter det territoriale gyldighedsområde for lovens § 1 og indebærer, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 2 fastsætter det territoriale gyldighedsområde for lovens § 2 og indebærer, at lovens § 2 ikke gælder for Færøerne og Grønland.



Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006:

 

 

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved lov nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 542 af 24. juni 2005, lov nr. 554 af 24. juni 2005, lov nr. 532 af 8. juni 2006 og lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 4 ---

 

 

Stk. 1-4. ---

 

 

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, forfalder beløbet nævnt i stk. 2 ikke til betaling, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, jf. § 9 a, stk. 1, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag, eller hvis hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.

 

1. I § 4, stk. 5, ændres »ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft« til: »ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr.«

Stk. 6. ---

 

 

 

 

 

§ 9 ---

 

 

Stk. 1. ---

 

 

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund.

 

2. I § 9, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om den i 2. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.«

Stk. 3-25. ---

 

 

 

 

 

§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.

 

3. § 9 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

» § 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

Stk. 2-17. ---

 

 

Stk. 18. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5.

 

 

4. I § 9 a indsættes som stk. 20:

» Stk. 20. Der kan på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat pointsystem efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.«

 

 

 

§ 9 f. ---

 

 

Stk. 1-2. ---

 

 

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund.

 

5. I § 9 f indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om den i 1. pkt. nævnte prøve, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i Danmark samt om prøvens indhold og gennemførelse m.v. Udenrigsministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven i udlandet.«

Stk. 4-6.---

 

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

 

 

 

§ 11. ---

 

 

Stk. 1-8. ---

 

 

Stk. 9. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen

 

 

1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 11,

 

6. I § 11, stk. 9, nr. 1 og 2, ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

 

2) har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 11,

 

 

3) har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve, jf. stk. 11, og

 

7. I § 11, stk. 9, nr. 3, ændres »godkendt danskprøve, jf. stk. 11, og« til: »godkendt danskprøve eller godkendt danskprøve sammen med en godkendt engelskprøve, jf. stk. 12,«.

 

 

 

 

 

8. I § 11, stk. 9, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og«.

 

 

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

 

 

 

4) ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. stk. 11.

 

9. I § 11, stk. 9, nr. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.

 

 

 

 

 

10. I § 11 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

» Stk. 10. Stk. 9, nr. 4, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, hvis udlændingen på tidspunktet for meddelelse af den oprindelige opholdstilladelse var over 50 år og i de seneste 10 år forud for meddelelse af opholdstilladelsen var gift eller i fast samlivsforhold med den herboende person.«

Stk. 10-11.---

 

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.

 

 

 

§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:

 

 

1)-7)---

 

 

8) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 4, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.

 

11. I § 19, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., ændres »§ 9 f, stk. 4« til: »§ 9 f, stk. 5«.

 

Stk. 2-9.---

 

 

 

 

 

§ 30.---

 

 

Stk. 1-2.---

 

 

Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse efter § 7, til politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter § 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.

 

12. § 30, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingeservice, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom.«.

 

 

 

§ 33.---

 

 

Stk. 1-2.---

 

 

Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet.

 

13. I § 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet«: », dog ikke opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20.«.

Stk. 3, 2.-4. pkt.---

 

 

Stk. 4-13.---

 

 

 

 

 

 

 

§ 2

I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 og § 59 i lov nr. 566 af 9. juni 2006:

 

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, § 2 i lov nr. 565 af 9. juni 2006 og § 59 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

 

§ 11.---

 

 

Stk. 1-2.---

 

 

Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

 

1. § 11, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.

 

Stk. 4. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. 

 

Stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter stk. 3, nr. 1, indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.

 

Stk. 5. Opgørelse af beskæftigelsen efter stk. 3, nr. 2, for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed sker efter reglerne i § 13, stk. 13 og 14.

 

 

Stk. 6. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år ikke for førtidspensionister, der modtager en brøkpension fra Danmark eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

 

 

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

 

 

 

 

 

2. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »opholdskravet i stk. 3 eller 4« til: »opholds- og beskæftigelseskravet i stk. 3-6«.

 



Bilag 2

Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige udlændingelov og senere relevante ændringslove

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)

Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983:

Folketingstidende 1982/83 FF

s. 4502

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 1982/83 Tillæg A

s. 2027

1. behandling den 2. februar 1983:

Folketingstidende 1982/83 FF

s. 5316

Betænkning afgivet den 27. maj 1983:

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

s. 1935

1. del af 2. behandling den 30. maj 1983:

Folketingstidende 1982/83 FF

s. 12152

Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983:

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

s. 2775

2. del af 2. behandling den 2. juni 1983:

Folketingstidende 1982/83 FF

s. 12587

Tillægsbetænkning afgivet den 2. juni 1983:

Folketingstidende 1982/83 Tillæg B

s. 2845

3. behandling den 3. juni 1983:

Folketingstidende 1982/83 FF

s. 12847

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 1982/83 Tillæg C

s. 609

 

 

 

Lov nr. 482 af 24. juni 1992 om ændring af udlændingeloven m.v. (Familiesammenføring, effektivisering af asylsagsbehandlingen m.v.) (Lovforslag nr. L 257 af 1. april 1992)

Skriftlig fremsættelse den 1. april 1992:

Folketingstidende 1991/92 FF

s. 8499

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 1991/92 Tillæg A

s. 6207

1. behandling den 8. april 1992:

Folketingstidende 1991/92 FF

s. 8839

Betænkning afgivet den 11. juni 1992:

Folketingstidende 1991/92 Tillæg B

s. 2445

2. behandling den 16. juni 1992:

Folketingstidende 1991/92 FF

s. 10551

3. behandling den 18. juni 1992:

Folketingstidende 1991/92 FF

s. 10871

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 1991/92 Tillæg C

s. 1399

 

 

 

Lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) (Lovforslag nr. L 59 af 16. april 1998)

Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998:

Folketingstidende 1997/98 Tillæg A

s. 1648

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 1997/98 Tillæg A

s. 1554

1. behandling den 30. april 1998:

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 977

Betænkning afgivet den 23. juni 1998:

Folketingstidende 1997/98 Tillæg B

s. 610

2. behandling den 25. juni 1998:

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 2420

Tillægsbetænkning afgivet den 25. juni 1998:

Folketingstidende 1997/98 Tillæg B

s. 728

3. behandling den 26. juni 1998:

Folketingstidende 1997/98 FF

s. 2566

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 1997/98 Tillæg C

s. 503

 

Lov nr. 424 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven med flere love (Krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje) (Lovforslag nr. L 208 af 29. februar 2000)

Skriftlig fremsættelse den 29. februar 2000:

Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A

s. 5831

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 1999/2000 Tillæg A

s. 5808

1. behandling den 16. marts 2000:

Folketingstidende 1999/2000 FF

s. 5162

Betænkning afgivet den 9. maj 2000:

Folketingstidende 1999/2000 Tillæg B

s. 754

2. behandling den 16. maj 2000:

Folketingstidende 1999/2000 FF

s. 8003

3. behandling den 18. maj 2000:

Folketingstidende 1999/2000 FF

s. 8201

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 1999/2000 Tillæg C

s. 741

 

 

 

Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) (Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002)

Skriftlig fremsættelse den 28. februar 2002:

Folketingstidende 2001/2002 Tillæg A

s. 4091

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 2001/2002 Tillæg A

s. 3952

1. behandling den 21. marts 2002:

Folketingstidende 2001/2002 FF

s. 3885

Betænkning afgivet den 17. maj 2002:

Folketingstidende 2001/2002 Tillæg B

s. 1389

2. behandling den 23. maj 2002:

Folketingstidende 2001/2002 FF

s. 7049

Tillægsbetænkning afgivet den 28. maj 2002:

Folketingstidende 2001/2002 Tillæg B

s. 1616

1. del af 3. behandling den 30. maj 2002:

Folketingstidende 2001/2002 FF

s. 7575

2. del af 3. behandling den 31. maj 2002:

Folketingstidende 2001/2002 FF

s. 7774

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 2001/2002 Tillæg C

s. 678

 

 

 

Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.) (Lovforslag nr. L 174 af 12. marts 2003)

Skriftlig fremsættelse den 12. marts 2003:

Folketingstidende 2002/2003 Tillæg A

s. 4586

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 2002/2003 Tillæg A

s. 4509

1. behandling den 19. marts 2003:

Folketingstidende 2002/2003 FF

s. 6329

Betænkning afgivet den 20. maj 2003:

Folketingstidende 2002/2003 Tillæg B

s. 1474

2. behandling den 27. maj 2003:

Folketingstidende 2002/2003 FF

s. 10113

Tillægsbetænkning afgivet den 27. maj 2003:

Folketingstidende 2002/2003 Tillæg B

s. 1749

3. behandling den 4. juni 2003:

Folketingstidende 2002/2003 FF

s. 10480

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 2002/2003 Tillæg C

s. 628

 

 

 

Lov nr. 1204 af 27. december 2003 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske) (Lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003)

Skriftlig fremsættelse den 8. oktober 2003:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg A

s. 63

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg A

s. 46

1. behandling den 22. oktober 2003:

Folketingstidende 2003/2004 FF

s. 569

Betænkning afgivet den 9. december 2003:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B

s. 365

Ændringsforslag uden for betænkning den 10. december 2003:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B

s. 458

2. behandling den 16. december 2003:

Folketingstidende 2003/2004 FF

s. 3440

Folketingets Integrationsudvalgs tilføjelse til betænkning afgivet den 12. december 2003:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B

s. 458

3. behandling den 19. december 2003:

Folketingstidende 2003/2004 FF

s. 3758

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 2003/2004 Tillæg C

s. 202

 

 

 

Lov nr. 402 af 1. juni 2005 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.) (L 79 A af 23. februar 2005)*

Skriftlig fremsættelse den 23. februar 2005:

Folketingstidende 2004/2005 Tillæg A

s. 1411

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 2004/2005 Tillæg A

s. 1366

1. behandling den 4. marts 2005:

Folketingstidende 2004/2005 FF

s. 361

Betænkning afgivet den 26. april 2005:

Folketingstidende 2004/2005 Tillæg B

s. 327

2. behandling den 12. maj 2005:

Folketingstidende 2004/2005 FF

s. 2774

Lovforslag optrykt efter 2. behandlingen:

Folketingstidende 2004/2005

s. -

3. behandling den 17. maj 2005:

Folketingstidende 2004/2005 FF

s. 3017

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 2004/2005 Tillæg C

s. 134

*Oprindeligt L 79 af 23. februar 2005 om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.). Lovforslaget blev delt ved 2. behandlingen den 12. maj 2005 til L 79 A og L 79 B.

 

 

 

Lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.) (Lovforslag nr. L 93 af 30. november 2005)

Skriftlig fremsættelse den 30. november 2005:

Folketingstidende 2005/2006 Tillæg A

s. 2776

Lovforslaget som fremsat:

Folketingstidende 2005/2006 Tillæg A

s. 2718

1. behandling den 15. december 2005:

Folketingstidende 2005/2006 FF

s. 2264

Betænkning afgivet den 21. februar 2006:

Folketingstidende 2005/2006 Tillæg B

s. 505

2. behandling den 14. marts 2006:

Folketingstidende 2005/2006 FF

s. 4651

Tillægsbetænkning afgivet den 14. marts 2006:

Folketingstidende 2005/2006 Tillæg B

s. 624

3. behandling den 21. marts 2006:

Folketingstidende 2005/2006 FF

s. 4799

Lovforslaget som vedtaget:

Folketingstidende 2005/2006 Tillæg C

s. 374



Bilag 3

Bilag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

Grundlag for tildeling af point i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse (green card):

 

Kriterium

Point

1

Uddannelse

 

 

Bachelorgrad

20

 

Kandidatgrad

40

 

Ph.d.

55

 

Bonus for uddannelsesretning (inden for område, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft)

25

2

Sprogfærdigheder

 

 

Prøve i Dansk 1 (og/eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 1)

5

 

Prøve i Dansk 2 (og/eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 2)

10

 

Prøve i Dansk 3 (og/eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 3)

15

 

Studieprøven eller prøve på højere niveau (og/eller prøve i svensk/norsk svarende til Studieprøven eller højere niveau)

20

 

Prøve i engelsk og/eller tysk svarende til Prøve i Dansk 1

5

 

Prøve i engelsk og/eller tysk svarende til Prøve i Dansk 2

10

 

Prøve i engelsk og/eller tysk svarende til Prøve i Dansk 3

15

 

Prøve i engelsk og/eller tysk svarende til Studieprøven eller højere niveau

20

3

Arbejdserfaring (som forsker eller inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft i Danmark)

 

 

1-2 års arbejde inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse

15

 

3-5 års arbejde inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse

25

4

Gennemsnitlig årlig lønindkomst (baseret på de perioder, som udlændingen har arbejdet de seneste 2 år forud for ansøgningens indgivelse)

 

 

150.000 kr.-299.999 kr.

15

 

300.000 kr.-449.999 kr.

30

 

450.000 kr. eller mere

45

5

Alder

 

 

27 år eller yngre

20

 

28-34 år

10

 

35-40 år

5

En udlænding skal opnå 80 point for at kunne få opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse.