Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (15. januar 2003)

 

 

Minister for videnskab, teknologi og udvikling (Helge Sander):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om universiteter (universitetsloven).

(Lovforslag nr. L 125).

Med henblik på at styrke universiteternes uddannelse, forskning og samspil med det omgivende samfund fremsætter jeg hermed forslag til lov om universiteter.

Lovforslaget indeholder en fuldstændig gennemførelse af tre-årige bacheloruddannelser og to-årige kandidatuddannelser i overensstemmelse med det europæiske Bologna-samarbejde. Universiteternes udbud af efter- og videreuddannelse klargøres. Lovforslaget lægger op til, at studerende skal have mulighed for at vælge mellem flere relevante kandidatuddannelser, herunder på et andet universitet. Med lovforslaget intensiveres den individuelle studievejledning og beskæftigelsesvejledning.

Lovforslaget opretholder forskningsfriheden og fastholder, at universiteterne varetager grundforskning. Universiteterne skal værne om videnskabsetikken.

I lovforslaget præciseres universiteternes pligt til systematisk kvalitetsudvikling af uddannelse og undervisning. Pligten til opfølgning på evaluering understreges, og evalueringer og opfølgning skal fremgå af universitetets udviklingskontrakt.

Universiteternes forpligtelse til gensidig udveksling af viden med det omgivende samfund såvel nationalt som internationalt skærpes med dette lovforslag. Lovforslaget lægger endvidere op til, at universiteterne skal bidrage til at gøre den nyeste viden tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.

Det er med lovforslaget hensigten at styrke universitetsledelsens handle- og beslutningskraft. Universiteterne bliver med lovforslaget selvejende institutioner. Universitetets øverste myndighed bliver en bestyrelse med flertal af udefra kommende medlemmer og repræsentation af de studerende, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale. I overensstemmelse med universitetets profil og opgaver sammensættes bestyrelsen bredt for at sikre, at der ikke er ensidig repræsentation af bestemte interesser.

Lovforslaget fastslår, at rektor, dekan og institutleder fremover skal ansættes. Rektor, dekan og institutleder skal være anerkendte forskere. Studienævn, med ligelig repræsentation af videnskabelige medarbejdere og studerende, skal inddrages i blandt andet kvalitetsudvikling og tilrettelæggelse af undervisning og eksamen. Ledelsesreformen kombineres med en udstrakt frihed for universiteterne til at fastlægge deres organisering i en vedtægt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig hermed at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje ting.