Den fulde tekst

Lov om ændring af forskellige love på sundhedsområdet og
visse andre områder

(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, som ændret ved lov nr. 139 af 2. marts 1994, § 2 i lov nr. 345 af 17. maj 2000, § 41 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 5 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politimester udpeget af Justitsministeriet, en embedslæge udpeget af embedslægeinstitutionen, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en regionschef udpeget af Told- og Skattestyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Politimesteren, i København politidirektøren, er formand for kommissionen.

Stk. 2. Valget af de regionale medlemmer har virkning for den regionale valgperiode.«

2. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtskommunerne samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner« til: »regionerne«.

§ 2

I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 435 af 10. juni 1997 og § 3 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 52, stk. 1, nr. 4, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 3

I lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, som ændret ved lov nr. 1313 af 20. december 2000 og lov nr. 298 af 27. april 2005, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 2 ændres »amtskommuner« til: »regioner«.

2. I § 2 ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

3. I § 2 b, stk. 2 og 3, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.

4. I § 10 a, stk.2, ændres »amtskommunen« til: »regionen«.

5. Kapitel 4 ophæves.

§ 4

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret bl.a. ved lov nr. 1042 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 493 af 7. juni 2001, § 20 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 i lov nr. 382 af 28. maj 2003 og senest ved lov nr. 214 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, nr. 3, ændres »region« til: »område«.

2. I § 54, stk. 1, ændres », en amtskommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune« til: »eller et regionsråd«.

3. I § 54, stk. 2, ændres », en amtskommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Bornholms Kommune« til: »eller et regionsråd«.

4. § 55, stk. 1, affattes således:

»En regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial kan levere lægemidler og andre varer til regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v., jf. sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4.«

5. I § 55, stk. 3, ændres »amternes og H:S’« til: »regionernes«.

6. I § 66 ændres »Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner« til: »regionsrådene«.

7. Bilag A affattes således:

»Bilag A

Landets inddeling i områder, jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Område I: Region Nordjylland og Region Midtjylland

Område II: Region Syddanmark

Område III: Region Hovedstaden og Region Sjælland«.

§ 5

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 256 af 12. april 2000 og senest ved § 5 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 45, stk. 2, udgår »embedslægerne,«.

§ 6

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret bl.a. ved lov nr. 1273 af 20. december 2000 og § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og senest ved § 3 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 5, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

2. I § 64, stk. 1, ændres »vedkommende embedslægeinstitution« til: »Sundhedsstyrelsen«.

3. I § 72, stk. 2, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

4. I § 80, stk. 1, nr. 2, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 7

I lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, som ændret ved § 50 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 6 ændres »amtskommunerne, Bornholms Kommune eller Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »regionerne«.

§ 8

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 57, stk. 1, 4. pkt., ændres »vedkommende embedslæge« til: »Sundhedsstyrelsen«.

2. I § 82, stk. 1, nr. 3, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 9

I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001, som ændret ved § 18 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 18 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 6, 1. pkt., ændres »kommunernes sygehuse, Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »regionernes sygehuse«.

2. I § 2, stk. 6, 2. pkt., ændres »bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Amtsrådsforeningen i Danmark« til: »regionsrådene i forening«.

3. § 4 b, stk. 1, affattes således:

»Regionsrådene nedsætter i forening regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis

1) Hovedstadsregionen og Region Sjælland,

2) Region Syddanmark og

3) Region Midtjylland og Region Nordjylland.«

4. I § 4 b, stk. 2, ændres »regionens amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »regionerne«.

5. § 5 f, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Ordination af euforiserende stoffer som led i behandling af personer for stofmisbrug foretages af læger ansat i kommunale eller regionale lægestillinger samt ved private institutioner, hvormed en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale om behandling.«

6. I § 14, stk. 1, ændres »kommunale lægestillinger samt i lægestillinger ved Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »kommunale samt regionale lægestillinger«.

§ 10

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 98, stk. 4, ændres »Embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 11

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002, som ændret ved § 21 i lov nr. 436 af 9. juni 2004, § 12 i lov nr. 440 af 9. juni 2004 og § 6 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, ændres »embedslægeinstitutionen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

2. I § 30, stk. 2, ændres »Embedslægeinstitutionen« to steder til: »Sundhedsstyrelsen«.

§ 12

I lov nr. 402 af 28. maj 2003 om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, som ændret ved § 13 i lov nr. 440 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtsrådene« til: »Regionsrådene«.

2. I § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

3. § 2, stk. 2, ophæves.

4. I § 3, stk. 2, ændres »den region« til: »den eller de regioner«.

5. I § 3, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »regionsrådet«.

6. I § 3, stk. 6, og § 4, stk. 6, ændres »amtskommunale« til: »for regionsrådene gældende«.

7. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres »embedslægen« til: »Sundhedsstyrelsen«.

8. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtskommunerne« til: »regionsrådene«.

9. § 28, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

10. I § 28, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., og stk. 5, ændres »amtskommune« til: »regionsråd«.

11. I § 28, stk. 1, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Amtskommunen« til: »Regionsrådet«.

12. I § 28, stk. 3, ændres »den kommunale styrelseslov § 16, stk. 10« til: »lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 11«, og to steder ændres »Amtsrådet« til: »Regionsrådet«.

§ 13

I lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i lov nr. 1431 af 22. december 2004, § 3 i lov nr. 1450 af 22. december 2004 og § 2 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, foretages følgende ændring:

1. § 18 affattes således:

»§ 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter § 148 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.«

§ 14

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1431 af 22. december 2004, lov nr. 1449 af 22. december 2004, § 2 i lov nr. 1450 af 22. december 2004 og § 1 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, foretages følgende ændring:

1. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter § 148 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.«

§ 15

I lov nr. 483 af 9. juni 2004 om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres », amtskommuner, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd« til: »og regioner«.

§ 16

I lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske Råd foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

§ 17

I lov nr. 295 af 27. april 2005 om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3 og 4, ændres »amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab« to steder til: »regionsrådene«.

2. I § 5 ændres »Amtskommunen og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »Regionsrådet«, og »amtslige donororganisation« ændres til: »regionale donororganisation«.

3. I § 12, stk. 2, ændres »Amtskommunen og Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »Regionsrådet«.

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Lars Løkke Rasmussen