Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

 

 

Minister en for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen):

 

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Forældreansvarsloven

(Lovforslag nr. L 133).

Lovforslaget indebærer en gennemgribende revision af reglerne om forældremyndighed og samvær. Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1475/2006 om Barnets perspektiv fra Udvalget om Forældremyndighed og Samvær og på den politiske aftale, som regeringen den 5. december 2006 har indgået med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, om indholdet af lovforslaget. Der er på baggrund heraf samtidig fremsat forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse).

Med lovforslaget indføres en ny hovedlov om reglerne om forældremyndighed og samvær, der gennemfører en række grundlæggende principper, der skal være med til at sikre, at afgørelser efter loven altid træffes efter, hvad der er bedst for barnet. En del af bestemmelserne i den gældende lov om forældremyndighed og samvær, der ikke ved forslaget realitetsændres, foreslås konsekvensændret som følge af de foreslåede nydannelser.

Et grundlæggende princip er, at alle afgørelser skal træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Lovforslaget bygger på, at et barn har ret til to forældre. Dette udgangspunkt indebærer, at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved at drage omsorg for det, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger om barnets forhold.

Lovforslaget fører i øvrigt til en række nyskabelser. Udgangspunktet i lovforslaget er, at forældrene har fælles forældremyndighed, også efter en samlivsophævelse. Retten kan endvidere kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde hertil. Samtidig kan retten træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo. Lovforslaget medfører en ny tilgang til begrebet forældremyndighed, hvor det ikke længere kræves, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål vedrørende barnet. Det centrale er, at forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet.

Forslaget indebærer, at alle børn fremover skal inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv og synspunkter belyses. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette.

Ved lovforslaget understreges desuden, at det er barnet, der har ret til samvær. Forældrene har et fælles ansvar for, at et samvær kan virkeliggøres. Som følge heraf foreslås det, at forældrene som udgangspunkt deler ansvaret for og udgifterne til transporten af barnet til og fra et samvær. Forslaget giver desuden mulighed for at fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder.

Efter forslaget skal en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, fremover orienteres om og have adgang til at deltage i de generelle sociale aktiviteter på skoler og i institutioner. Der indføres samtidig en forenklet klageadgang på området for orienteringsretten mv.

Endelig kan det nævnes, at forslaget medfører, at der i særlige tilfælde kan fastsættes samvær for barnet med andre end dets forældre, når der kun er meget lidt eller intet samvær med den anden forælder.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.