§ 1. Loven gælder for inddrivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

§ 2. Udlæg for ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner eller amtskommuner, foretages af pantefogder, der ansættes af kommunerne.

    Stk. 2. En pantefoged skal efter anmodning foretage udlæg for ydelser, der opkræves eller inddrives af andre kommuner eller af amtskommuner.

    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om forretningernes foretagelse.

    Stk. 4. Udgifter i forbindelse med udlægsforretninger, der foretages af pantefogder, afholdes af den kommune, der har ansat pantefogden.

§ 3. Udlæg for ydelser, der opkræves eller inddrives af de statslige told- og skattemyndigheder, kan foretages af personer, der er bemyndiget dertil af de statslige told- og skattemyndigheder (told- og skattefogder).

    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om forretningernes foretagelse.

§ 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter pantefogder og told- og skattefogder kan foretage udlæg for ydelser, der ikke er omfattet af §§ 2 og 3.

    Stk. 2. Udlæg, som ikke foretages af pantefogder eller told- og skattefogder, foretages af fogedretten.

§ 5. Udlæg foretages, hvis ikke andet er bestemt i loven, efter reglerne i retsplejelovens kapitler 45-47.

§ 6. Fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogder eller told- og skattefogder. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503. Pantefogder og told- og skattefogder kan henskyde tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, selv om der ikke fremsættes indsigelser.

    Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af den fogedret, som skulle have foretaget forretningen, hvis denne ikke havde været henlagt til de nævnte fogder.

    Stk. 3. Under forretningen kan indsigelser fremsættes over for pantefogden eller told- og skattefogden, der underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse. Oversiddes fristen, afviser fogedretten indsigelsen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 7. Pantefogder og told- og skattefogder kan træffe bestemmelse om fremstilling af skyldnere ved politiets foranstaltning efter reglerne i retsplejelovens § 494, stk. 2 og 3. Der kan uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 494, stk. 3, træffes bestemmelse om fremstilling for at fremskaffe oplysning om skyldnerens arbejdsgiver til brug for lønindeholdelse.

    Stk. 2. Bestemmelse efter retsplejelovens § 497, stk. 2, kan kun træffes af fogedretten.

    Stk. 3. Pantefogder og told- og skattefogder må ikke uden bemyndigelse fra fogedretten undersøge skyldnerens person.

    Stk. 4. På pantefogdens kontor kan der, hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet end fast ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i ejendommen.

§ 8. Bestemmelsen i retsplejelovens § 490 gælder ikke for udlæg, som foretages af pantefogder eller told- og skattefogder.

    Stk. 2. Bestemmelsen i retsplejelovens § 478, stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en pantefoged eller told- og skattefoged har foretaget udlæg i en fordring.

§ 9. Forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen.

    Stk. 2. Udlæg kan foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldneren, hvori beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført. Udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Gives meddelelse efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelsen af meddelelsen.

§ 10. Pantefogder og told- og skattefogder kan tilsige skyldneren til forretningen, såfremt denne foretages i den kommune eller den told- og skatteregion, hvor skyldneren har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra han driver erhvervsmæssig virksomhed.

    Stk. 2. Har en kommunalbestyrelse i medfør af § 1 i lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse bemyndiget en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opkrævning og inddrivelse af fordringer, kan skyldneren dog tilsiges til forretningen hos pantefogden i den kommune, der er bemyndiget til at forestå inddrivelsen.

§ 11. Fra den dag, da udlæg kan foretages, kan skyldneren med frigørende virkning betale det skyldige beløb til den, der skal foretage udlægget. Vedkommende kommune eller de statslige told- og skattemyndigheder kan dog bestemme, at betaling til pantefoged eller told- og skattefoged kun kan ske under forretningen.

    Stk. 2. Ansvaret for de beløb, som betales til en pantefoged, påhviler den kommune, der har ansat ham.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 1977.

    Stk. 2. Lov nr. 9 af 29. januar 1970 om fremgangsmåden ved udpantning for skatter og afgifter m.v. ophæves.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I lov nr. 731 af 7. december 1988 (Arrest og forbud, appel i fogedsager m.v.) fastsættes i § 4, stk. 1, at lovens § 2, som ændrer lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 6, træder i kraft den 1. januar 1989.

I lov nr. 396 af 13. juni 1990 (Forenkling og modernisering inden for Justitsministeriets område) fastsættes i § 16, stk. 1, at lovens § 4, som ændrer lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 7, træder i kraft den 1. juli 1990.

I lov nr. 1082 af 20. december 1995 (Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet) fastsættes i § 14, stk. 1, at lovens § 5, som ændrer lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 6, træder i kraft den 1. januar 1996.

I lov nr. 52 af 31. januar 2001 om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse fastsættes i § 7, at lovens § 8, som ændrer lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. §§ 3, 4, 6, 7, 8, 10 og 11, træder i kraft den 1. april 2001.