Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse vedrørende ny lov om kunstig befrugtning og nye krav for adgang til behandling.

 

1. Indledning

Folketinget vedtog i maj 1997 lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

 

Med loven er der skabt retligt bindende rammer for behandling med kunstig befrugtning, der udføres af en læge eller under en læges ansvar. Endvidere er der fastsat rammer for forskning og forsøg på området. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997.

Ι forlængelse af loven har sundhedsministeren udsendt bekendtgørelse af 17. september 1997 om kunstig befrugtning, der fastsætter de nærmere regler om donation og opbevaring af menneskelige æg og sæd.

Sundhedsstyrelsen udsender en ny sundhedsfaglig vejledning om kunstig befrugtning, bl.a. om præimplantationsdiagnostίk og indberetningspligt, samt en bekendtgørelse om lægers indberetning af IVF-behandlinger.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse fastsætter ί øvrigt også de nærmere regler vedrørende sundhedsministerens godkendelse af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder inden for kunstig befrugtning.

Bekendtgørelsen og vejledningen træder i kraft samtidig med loven den 1. oktober 1997.

2. Vedr. krav foradgang til behandling med kunstig befrugtning:

2.1. Lovbestemmelser

Med den nye lov om kunstig befrugtning reguleres lægernes mulighed for at tilbyde behandling med kunstig befrugtning ud fra nye kriterier.

Ι lovens § 3 fastsættes således, at kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand ί et ægteskabslignende forhold.

Ι lovens § 6 fastsættes endvidere, at kunstig befrugtning ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.

Ifølge lovens straffebestemmelse, § 29, kan den læge, der overtræder §§ 3 og 6 i loven, straffes med bøde eller hæfte.

Derudover fastsættes det i lovens § 24, at lægen før behandlingen skal sikre, at der gives information om de civilretlige virkninger af, at et par modtager donerede kønsceller i forbindelse med kunstig befrugtning.

Da det findes nødvendigt, at der gives en nærmere fortolkning af disse spørgsmål, bl.a. på baggrund af Folketingets behandling af lovforslaget og de fremsatte ændringsforslag, skal ί det følgende nærmere redegøres herfor.

2.2. Krav om parforhold mellem mand og kvinde

Det er ikke tilladt læger at behandle kvinder med kunstig befrugtning (det vil sige etablering af graviditet på anden måde end ved samleje mellem en mand og en kvinde) medmindre kvinden er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, jf. § 3 i loven om kunstig befrugtning.

Det er i denne forbindelse lægens pligt at indhente de nedenfor anførte erklæringer fra det par, der ønsker behandling med kunstig befrugtning. Dermed sikres formålet med § 3 i loven om kunstig befrugtning opfyldt. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er formålet at tilgodese barnets tarv ved at sikre, at barnet får både en mor og en far.

- Ved behandling af par, der er gift, skal lægen, inden behandlingen indledes, indhente en kopi af parrets vielsesattest.

- Ved behandling af par, der er ugifte samlevende (lever i et ægteskabslignende forhold) skal lægen, inden behandlingen indledes, i forbindelse med parrets samtykke til behandlingen, tillige indhente en erklæring fra parret om, at de lever sammen i et ægteskabslignende forhold. Det må som hovedregel lægges til grund at parret faktisk er samboende, og at samlivet skal have bestået i en periode.

- Ved kunstig befrugtning af en gift kvinde med donorsæd, vil ægtemanden efter børnelovens § 2 som udgangspunkt blive anset som barnets far.

- Ved kunstig befrugtning af en ugift kvinde med donorsæd, skal den mand, som kvinden samlever med, før behandlingen indledes, i forbindelse med samtykket til behandlingen skriftligt erklære, at han vil anerkende faderskabet til det barn, der måtte blive resultatet af behandlingen.

Bestemmelsen med krav om parforhold, der er ny i forhold til tidligere lovgivning, træder i kraft den 1. oktober 1997 samtidig med loven i øvrigt. Der er ingen overgangsbestemmelser knyttet til reglen.

2.3. Vejledning om moderskab og faderskab til par, der ønsker foretaget kunstig befrugtning

Ifølge § 24 i loven om kunstig befrugtning skal den behandlende læge før behandlingen sikre, at der gives information om de civilretlige virkninger af, at et par modtager donerede kønsceller i forbindelse med kunstig befrugtning.

Det er i bemærkningerne til bestemmelsen forudsat, at der udarbejdes en standardvejledning ril støtte for en information om de civilretlige virkninger.

Der henvises i denne forbindelse til det bilag vedrørende vejledning om moderskab οg faderskab til par, der ønsker faretaget kunstig befrugtning, som er vedføjet cirkulæreskrivelsen.

Bilaget, der er udarbejdet i samarbejde med Justitsministeriet, forudsættes anvendt til direkte vejledning af parrene om de civilretlige virkninger.

2. 4. Aldersgrænse.

Det er ikke tilladt læger at behandle kvinder, der er ældre end 45 år, med kunstig befrugtning.

Det betyder, at behandling med kunstig befrugtning ikke må indledes eller fortsættes. når kvinden er fyldt 46 år.

Denne bestemmelse er trådt i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, det vil sige den 1 l. juni 1997.

Der er dog til bestemmelsen knyttet en overgangsordning, hvorefter kvinden, der på tidspunktet for bestemmelsens ikrafttrædelse (den 11 juni 1997) er fyldt 46 år, kan fortsætte en allerede påbegyndt behandling med kunstig befrugtning.

Sundhedsministeriet, den 22. september 1997

Birte Weiss

/Steen Loiborg



Bilag

Vejledning om moderskab og faderskab til par, der ønsker foretaget kunstig befrugtning.

1. Fastlæggelse af moderskab.

Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets mor, også selv om moderen har faet doneret ægget fra en anden kvinde som led i behandlingen.

 

2. Fastlæggelse af faderskab.

Anvendelse af egen sæd

Ved kunstig befrugtning, hvor der anvendes sædceller fra ægtemanden eller fra den mand, som kvinden samlever med, vil de retlige virkninger i forbindelse med faderskab være som ved naturlig befrugtning. Det vil sige,

 

a) hvis parret er gift, anses ægtemanden som far, jf. børnelovens § 2. stk. 1 og § 3. og

b) hvis parret er ugift, skal manden, før behandlingen indledes, i forbindelse med samtykket til behandlingen tillige skriftligt erklære, at han vil anerkende faderskabet til barnet.

Ovenstående gælder uanset om det æg, der anvendes til befrugtningen, er kvindens eget æg eller et æg, der er blevet doneret til parret fra en anden kvinde.

 

Anvendelse af donorsæd

Ved kunstig befrugtning af en gift kvinde med donorsæd, vil ægtemanden som udgangspunkt blive anset som faderen, jf. lov om børns retsstilling § 2 og § 3.

 

Ved kunstig befrugtning af en ugift kvinde med donorsæd, skal manden, før behandlingen indledes, i forbindelse med samtykket til behandlingen skriftligt erklære, at han vil anerkende faderskabet til barnet.

 

Anerkendelse af faderskabet overfor statsamtet kan ske uanset, at barnet er blevet til ved hjælp af donorsæd.

 

3. Retsvirkninger af faderskab og moderskab

Barnets forældre hår pligt til at forsørge barnet til det er 18 år. Barnet har ret til at bære forældrenes navn, og det vil have arveret efter forældrene.

 

4. Anonymitet.

Donation af æg og sæd til behandling for barnløshed sker anonymt.

 

Dette betyder, at donors identitet ikke må oplyses for det modtagende par eller barnet, ligesom donor ikke må få oplysninger om det modtagende pars eller barnets identitet.

Redaktionel note
  • Bilaget er ophævet af lov nr. 460 af 7. juni 2001 - børnelov.