Bekendtgørelse
om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt
uddannelse af ambulancepersonale m.v.
I medfør af § 169 og § 210, stk. 4, i sundhedsloven,
jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Denne bekendtgørelse omfatter kommunalbestyrelsernes ansvar for planlægning
af
sundhedsberedskabet og regionsrådenes ansvar for planlægning af
sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt uddannelse af
ambulancepersonale m.v. efter sundhedsloven.
Stk. 2.
Planlægningen
skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel
tilpasning
af det daglige beredskab til mulige beredskabssituationer.
§ 2.
Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og
beredskabet
i den primære sundhedssektor. I sundhedsberedskabet indgår et
kriseterapeutisk
beredskab samt indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og
nukleare hændelser. I sygehusberedskabet indgår det præhospitale beredskab,
herunder ambulanceberedskabet.
§ 3.
Sundhedsberedskabet
skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og
plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og
katastrofer, herunder krig.
Stk. 2.
Sygehusberedskabet,
som er beredskabet i det samlede sygehusvæsen herunder private sygehuse, skal
under større ulykker, katastrofer samt under krigsforhold sikre, at der kan
ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder
uden for sygehusene.
Stk. 3.
Lægemiddelberedskabet,
som er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, skal sikre, at de
ændrede
krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses under større
ulykker, katastrofer samt under krigsforhold, kan imødekommes.
Stk. 4.
Beredskabet
i den primære sundhedssektor, som er beredskabet i den del af
sundhedsvæsenet,
som ikke er en del af sygehusberedskabet, skal under større ulykker,
katastrofer samt under krigsforhold sikre en videreførelse af de daglige
opgaver,
tilpasset de ændrede krav samt yderligere varetagelse af forebyggelses-,
behandlings- og omsorgsopgaver.
§ 4.
Den præhospitale indsats, som er indsatsen
inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, har
til
formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre
symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.
Stk. 2.
Ved en
ambulance forstås et køretøj, der er indrettet til at befordre akut syge,
tilskadekomne og fødende, og hvor der kan ydes visse former for behandling,
jf.
§ 27.
Stk. 3.
Ambulanceberedskabet indgår som
en del af den samlede præhospitale organisation og omfatter transport med
ambulance samt behandling i forbindelse hermed, jf. bilaget.
Stk. 4.
Ved responstid forstås den tid,
der går, fra ambulanceberedskabets vagtcentral modtager alarmen, til
ambulancen
er fremme på et skadested, hos en akut syg patient eller hos en fødende.
Kapitel 2
Planlægning af sundhedsberedskabet og den
præhospitale indsats.
§ 5.
Regionsrådet
og kommunalbestyrelserne er ansvarlige for at planlægge for og opbygge et
sundhedsberedskab.
Kommunalbestyrelsen
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en
plan for sundhedsberedskabet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal koordinere planen med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet
herunder planer for redningsberedskabet, regionsrådets plan for
sundhedsberedskabet
og den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners
sundhedsberedskabsplaner.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen indhente en udtalelse
fra regionsrådet og de omkringliggende kommuner. Kommunalbestyrelsen kan i
øvrigt
inddrage sundhedskoordinationsudvalget i koordineringen af kommunens
sundhedsberedskabsplan med regionens sundhedsberedskabsplan og de øvrige i
regionen beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
skal forud for behandlingen af forslag til sundhedsberedskabsplan indhente
Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Efter
kommunalbestyrelsens vedtagelse sendes planen og senere ændringer heri til
Sundhedsstyrelsen og den region, som kommunen er beliggende i.
§ 7.
Med
udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for udvidelse af
beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes
yderligere behov, jf. § 3, under anvendelse af de samlede ressourcer i
sundhedsvæsenet.
§ 8.
Planen
udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko-
og
sårbarhedsvurdering efter reglerne i § 12.
§ 9.
Planen
skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for:
1)
indsats over for
ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og
smittede,
der opholder sig i eget hjem,
2)
samarbejde med
regionsrådet og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet,
3)
kommunikation mellem
personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører,
4)
aktivering af
sundhedsberedskabet, herunder samarbejdet med Akut Medicinsk
Koordinationscenter
(AMK),
5)
kvalitet og
kvalitetssikring, og
6)
uddannelses- og
øvelsesvirksomhed, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner.
Regionsrådet
§ 10.
Regionsrådet
skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for
sundhedsberedskabet
og den præhospitale indsats.
Stk. 2.
Regionsrådet
skal koordinere planen med politiets planlægning - herunder for
alarmcentraler,
tilgrænsende regioners planer, de i regionen beliggende kommuners
sundhedsberedskabsplaner og planer for redningsberedskabet samt den i
regionen
nedsatte epidemikommissions planlægning vedr. foranstaltninger i medfør af
epidemiloven. Planen indgår i regionens samlede sundhedsplanlægning, jf.
§ 206 i sundhedsloven.
Stk. 3.
Regionsrådet
skal forud for vedtagelsen af sundhedsberedskabsplanen indhente en udtalelse
fra de i regionen beliggende kommuner. Regionsrådet kan i øvrigt inddrage
sundhedskoordinationsudvalget
i koordineringen af regionens sundhedsberedskabsplan med de i regionen
beliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner.
Stk. 4.
Regionsrådet
skal forud for regionsrådets behandling af forslag til plan for
sundhedsberedskabet
og den præhospitale indsats indhente Sundhedsstyrelsens og
Lægemiddelstyrelsens
rådgivning. Efter regionsrådets vedtagelse af planen sendes planen og senere
ændringer heri til Sundhedsstyrelsen og kommunalbestyrelserne i regionen.
§ 11.
Med udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for en udvidelse af
beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes
yderligere behov, jf. § 3, under anvendelse af de samlede ressourcer i
sundhedsvæsenet.
§ 12.
Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og
beredskabsmæssige trusselsvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og
sårbarhedsvurdering.
Stk. 2.
Risiko- og
sårbarhedsvurderingen skal indeholde følgende elementer:
1)
Kortlægning af
kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet, dvs. en beskrivelse af
varer,
aktiviteter og tjenesteydelser, som er nødvendige for sundhedsvæsenets
funktionsdygtighed, og som skal sikres eller opretholdes ved ulykker og
katastrofer.
2)
Identifikation af
trusler/hændelser, som kan hindre, at sundhedsvæsenet kan fungere eller sætte
det under betydeligt pres, f.eks. pandemier, masseskader og biologisk terror.
Ved identifikation af sådanne trusler og hændelser skal der navnlig tages
udgangspunkt i områdets befolkningstæthed, industri i området, håndtering og
transport af farligt gods, forekomst af forsamlinger af større
menneskemængder
m.v.
3)
Analyse af
sundhedsberedskabets kapacitet i forhold til f.eks. sygehuse med
akutberedskab,
mulighed for at udføre udvidet præhospital behandling samt en vurdering af
sundhedsberedskabets og andre sektorers gensidige afhængighed, herunder af
vand, el, it- og telekommunikation, transport, vejnettets beskaffenhed m.v.
4)
Analyse af
sandsynlighed for at nærmere bestemte hændelser vil forekomme samt mulige
konsekvenser
heraf, under hensyn til sundhedsberedskabets kapaciteter, jf. nr. 3.
5)
Risiko- og
sårbarhedsprofil, som omfatter en samlet vurdering af resultaterne af de
under
nr. 1-4 nævnte analyser.
§ 13.
Planen skal beskrive regionsrådets målsætning for sundhedsberedskabet og den
præhospitale indsats, herunder for:
1)
omfang, udvikling,
kvalitet og kvalitetssikring,
2)
indsats via
ambulancer, eventuelle lægebiler, akutbiler, udrykningshold og lignende samt
inddragelse
af sundhedspersonale fra den primære sundhedstjeneste m.v.,
3)
opgavefordeling
mellem sygehusvæsenet, det præhospitale beredskab, herunder
ambulanceberedskabet,
og den primære sundhedstjeneste,
4)
retningslinier for
den samlede præhospitale indsats, herunder disponeringsvejledninger og
visitationsretningslinier,
5)
aktivering af
sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats, herunder en entydig indgang
til sundhedsberedskabet via Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK),
koordineret med tilgrænsende regioner og mellem region og kommuner,
6)
etablering og
anvendelse af koordinerende læge (KOOL),
7)
aktivering af
yderligere præhospital støtte ved behov herfor,
8)
udvidelse af
kapacitet, herunder ekstraordinær udskrivning af patienter,
9)
modtagelse af større
antal syge eller tilskadekomne,
10)
aktivering af
kriseterapeutisk beredskab, herunder samarbejde med kommunens
kriseterapeuter,
11)
kommunikation mellem
aktørerne i sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats, herunder også
aktører fra tilgrænsende beredskaber,
12)
samarbejde mellem de
forskellige aktører i beredskabet, herunder kommuner, tilgrænsende regioner,
politi og redningsberedskab, og
13)
uddannelses- og
øvelsesvirksomhed, evt. i samarbejde med kommuner og tilgrænsende regioner.
§ 14.
Regionsrådet
skal løbende vurdere kvaliteten af sundhedsberedskabet og den præhospitale
indsats.
§ 15.
Regions
rådet nedsætter et sundhedsberedskabs-
og præhospitalt udvalg. Udvalget koordinerer samarbejdet om
sundhedsberedskabet
og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet,
ambulanceberedskabet,
den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i
regionen, politiet
samt redningsberedskabet.
Stk. 2.
Sundhedsberedskabs-
og præhospital udvalget sammensættes af repræsentanter for regionens
sundhedsvæsen, ambulanceberedskabet, kommunerne i regionen, politiet, det
statslige regionale redningsberedskab samt eventuelle private
ambulanceentreprenører. Endvidere er lederen af sundhedsberedskabet og den
præhospitale
indsats, jf. § 16, medlem af udvalget.
§ 16.
Regionsrådet
udpeger en person som leder af sundhedsberedskabet og det præhospitale
beredskab
med henblik på sikring af et højt sundhedsfagligt niveau af indsatsen.
Lederen
af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab har bl.a. til opgave at
1)
sikre en koordineret
planlægning af den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet,
2)
indsamle og bearbejde
data til brug for kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsberedskabet og
det
præhospitale beredskab, herunder ambulanceberedskabet,
3)
udarbejde forslag til
retningslinier vedrørende den samlede præhospitale indsats, jf. § 13,
nr.
4, i samarbejde med politiet, ambulanceberedskabet, sygehusene og
sundhedsberedskabs-
og præhospital udvalget, herunder udarbejde retningslinier for den faglige
visitation af alarmopkald, der vedrører behov for en præhospital indsats, i
samarbejde
med politiet,
4)
føre kontrol med, at
personalet, der deltager i sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab,
herunder ambulancemandskabet, modtager den nødvendige uddannelse og
vedligeholdelsesuddannelse, herunder deltager i øvelser,
5)
samarbejde med
politiet i forbindelse med politiets supplerende og vedligeholdende
uddannelse
af alarmoperatører i førstehjælp og sygdomslære m.v.,
6)
i samarbejde med
politiet fastlægge evt. sundhedsfaglig rådgivning til alarmcentralen,
afrapportering
af sundhedsfaglige data m.v., og
7)
sikre fastlæggelse af
retningslinier vedrørende lægelig delegation af behandlingsopgaver til
ambulancemandskabet og lægelig ordination af behandling, jf. bilaget,
telemedicin og fjernvisitation af patienttransporter m.m.
Kapitel 4
Bemanding af ambulancer og uddannelse af
ambulancemandskab m.v.
§ 19.
En ambulance skal bemandes med
mindst to personer. Heraf skal en person have gennemgået uddannelsen til
ambulancebehandler, jf. § 22, eller tilsvarende uddannelse, jf. dog
§ 28, stk. 3. I øvrigt skal ambulancemandskabet have gennemgået
uddannelsen til ambulanceassistent, jf. § 21 eller tilsvarende
uddannelse,
jf. dog § 28, stk. 3.
Stk. 2.
Regions
rådet fastsætter antallet af personer, der skal uddannes
til ambulancebehandler med særlig kompetence, jf. § 23,
under
hensyntagen til tilrettelæggelsen af den præhospitale indsats i regionen i
øvrigt.
§ 20.
Ambulancemandskabet skal være i stand til at
1)
iværksætte behandling
med ambulancens udstyr som minimum i henhold til bilaget, pkt. A og pkt. B,
jf.
dog § 28, stk. 3,
2)
håndtere en
skadesituation,
3)
beherske køreteknik,
herunder udrykning og skånsom transport af akut tilskadekomne, syge og
fødende,
4)
vurdere forskellige
ulykkestyper for at kunne give korrekte tilbagemeldinger, der sikrer en
rigtig
og tilstrækkelig assistance,
5)
beherske løfte- og bæreteknik,
6)
udføre
redningsarbejde ved ulykker, herunder indlede frigørelse af tilskadekomne, og
7)
indgå i et korrekt
samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige
redningsberedskab
m.fl.
Stk. 2.
Ambulancemandskabet skal have kendskab til det til enhver tid gældende
lovgrundlag.
§ 21.
Den grundlæggende uddannelse til ambulanceassistent skal omfatte mindst 6
måneders teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold, 4 måneders praktik,
jf.
stk. 4, samt 2 måneders ambulancepraktik.
Stk. 2.
Uddannelsen skal sætte den
pågældende i stand til at assistere ambulancebehandlere og
ambulancebehandlere
med særlig kompetence.
Stk. 3.
Uddannelsen skal omfatte
undervisning i anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære,
herunder
smitsomme sygdomme, observationsteknik, elementær pleje og omsorg,
fødselslære
og pleje af nyfødte, farmakologi, håndgreb herunder defibrillering, ergonomi,
psykologi, psykiatri, sociale og lovmæssige forhold, etnologi,
sundhedsvæsenets
organisation, samarbejdspartnere og informationsteknologi.
Stk. 4.
Uddannelsen omfatter klinisk
praktik med indøvning af færdigheder, som indgår i den teoretiske
undervisning.
Praktikken foregår på hospital samt eventuelt i lægevagt, på plejehjem, i
hjemmepleje samt ved sociale og psykiatriske institutioner.
Stk. 5.
Uddannelsen omfatter, ud over de
i stk. 1 nævnte, undervisning i ambulanceteknik, herunder køreteknik,
løfte- og bæreteknik, basalt redningsarbejde ved ulykker samt det til enhver
tid gældende lovgrundlag, bl.a. med henblik på, at ambulanceassistenten skal
kunne indgå i et korrekt samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det
kommunale
og statslige redningsberedskab m.fl.
§ 22.
Uddannelse til ambulancebehandler forudsætter gennemført uddannelse til
ambulanceassistent, jf. § 21, tilsvarende uddannelse eller grundlæggende
uddannelse efter tidligere gældende uddannelsesregler, jf. § 28,
stk. 3, samt virke som ambulanceassistent i mindst 1,5 år. Uddannelsen
har
en varighed af mindst 5 uger, og omfatter 3 ugers teoretiske kurser med
sundhedsfagligt indhold, 1 uges hospitalspraktik og 1 uges ambulancepraktik.
Stk. 2.
Uddannelsen skal sætte den
pågældende i stand til at udføre ambulancebehandling m.v., jf. bilaget, pkt.
A
og B.
Stk. 3.
Herudover
skal uddannelsen sætte ambulancebehandleren i stand til at udføre overvågning
og behandling under transport af patienter efter lægelig delegation og
ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.
Stk. 4.
Uddannelsen omfatter i forhold
til ambulanceassistentuddannelsen yderligere undervisning i anatomi,
fysiologi,
hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme,
observationsteknik,
farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, transmission af
12-aflednings-EKG til sygehus, overvågning og defibrillering, samt
informationsteknologi i telemedicin.
§ 23.
Uddannelse til ambulancebehandler med særlig kompetence forudsætter
gennemført uddannelse til ambulancebehandler, jf. § 22, eller
tilsvarende
uddannelse og virke som ambulancebehandler i mindst 3 år. Uddannelsen har en
varighed
af mindst 5 uger, herunder 1,5 uges teori, 2 ugers hospitalspraktik, og 1,5
uges ambulancepraktik med lægebil eller lignende.
Stk. 2.
Uddannelsen
skal sætte den pågældende i stand til at udføre avanceret
ambulancebehandling,
herunder at administrere visse former for medicin intravenøst, jf. bilaget,
pkt. C.
Stk. 3.
Herudover
skal uddannelsen sætte den pågældende i stand til at assistere lægen på en
lægebil
eller lignende samt udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse
lange patienttransporter til specialafdelinger efter lægelig delegation og
ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning.
Stk. 4.
Uddannelsen omfatter i forhold
til ambulancebehandleruddannelsen yderligere undervisning i anatomi og
fysiologi,
hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme,
observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering,
transmission
af 12-aflednings-EKG til sygehus, overvågning og defibrillering.
Stk. 5.
Ambulancebehandlere med særlig kompetence skal som vedligeholdelsesuddannelse
i
hospitalspraktik i en uge en gang om året.
§ 24.
Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler for uddannelsen til ambulancebehandler og ambulancebehandler
med
særlig kompetence, herunder adgangskrav og krav til tilsvarende uddannelse
efter § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1.
Stk. 2.
Uddannelsesstedet afgør, i hvilke tilfælde supplerende efteruddannelse giver
merit i uddannelsen af ambulancemandskab efter §§ 21-23. Afgørelsen kan
ankes til Sundhedsstyrelsen.
§ 25.
Uddannelse til ambulanceassistent er en integreret del af erhvervsuddannelsen
til redder. Uddannelse til ambulancebehandler og ambulancebehandler med
særlig
kompetence, jf. §§ 22-23 foregår på en skole for social- og
sundhedsuddannelse, en sygeplejeskole eller lignende.
§ 26.
Regions
rådet skal stille
praktikpladser til rådighed på egne sygehuse eller efter aftale på andre
sygehuse som led i uddannelsen af ambulancepersonale.
Ambulancernes indretning og udrustning
§ 27.
Ambulancer skal være udrustet således,
at der kan ydes syge, tilskadekomne og fødende en skånsom optagning,
overvågning og behandling og skånsom transport til sygehus eller andet
behandlingssted.
Stk. 2.
Ambulancer skal være udrustet
med værktøj, der muliggør basal frigørelse af patienter, samt
brandslukningsudstyr
til bekæmpelse af mindre brande.
Stk. 3.
Ambulancer skal via radio,
mobiltelefon eller lignende kunne kommunikere med alarmcentralen,
ambulanceberedskabets
vagtcentral og relevante sygehusafdelinger m.v.
Stk. 4.
Ambulancer skal i øvrigt
indrettes og udstyres, så der kan ydes den i § 20, jf. bilaget, anførte
ambulancehjælp.
Bilag
Ambulancebehandling
Ved lægelig delegation forstås overdragelse af en
konkret behandlingsopgave, der efter lovgivningen er forbeholdt læger og ved
lægelig ordination forstås en læges konkrete stillingtagen til den
behandling,
der skal iværksættes.
A)
Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til
ambulancebehandler efter tidligere gældende regler, jf. § 28, stk. 3, skal
kunne foretage:
1)
Basal bedømmelse af
patientens tilstand.
2)
Skånsom optagning af
tilskadekomne med særligt udstyr.
3)
Etablering og
opretholdelse af frie luftveje.
4)
Genoplivning ved
kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig
hjertemassage.
5)
EKG-overvågning og
genoplivning ved brug af defibrillator.
6)
Blødningsstandsning
og antichockbehandling.
7)
Brudbehandling
således at hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen
kan
understøttes.
8)
Akut behandling af
afrevne legemsdele.
9)
Akut behandling af
brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv.
10)
Fødselshjælp og pleje
af nyfødte.
11)
Medicinsk
smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas.
12)
Lindring af
hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen.
13)
Afbødning af
astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer.
14)
Afbødning af kramper
ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen.
Behandlingsopgaver efter punkt A, nummer 11, 12, 13, og
14 kan kun ske efter lægelig delegation.
B)
Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til
ambulancebehandler efter § 22 i bekendtgørelsen om planlægning af
sundhedsberedskabet
og den præhospitale indsats samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. eller
tilsvarende uddannelse, skal kunne foretage:
1)
Den i pkt. A. nævnte
ambulancehjælp.
2)
Indledende behandling
ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre.
3)
Afbødning af
insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion.
4)
Afbødning af
allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion.
5)
Afbødning af følger
efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som
intramuskulær injektion.
6)
Anlæggelse og
gennemskylning af intravenøs adgang.
7)
Opstart af intravenøs
væskebehandling af svært tilskadekomne samt patienter med alvorlig
kredsløbssvigt
som følge af hypovolæmi.
Behandlingsopgaver efter punkt B, nummer 2-7 kan kun ske
efter lægelig delegation.
C)
Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til
ambulancebehandler med særlig kompetence efter § 23 i bekendtgørelsen om
planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt
uddannelse
af ambulancepersonale m.v. eller tilsvarende uddannelse, skal kunne foretage:
1)
Den i pkt. A. og B
nævnte ambulancehjælp.
2)
Intravenøs indgivelse
af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter.
3)
Afbødning af følger
efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller
lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift.
4)
Afbødning af
ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende
medicin.
5)
Afbødning af kvalme
ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin.
6)
Intravenøs indgivelse
af medicin i forbindelse med hjertestopbehandling, jf. guidelines fra Danske
Råd for Genoplivning.
7)
Intravenøs indgivelse
af anden medicin.
8)
Afslutning af visse
behandlinger på stedet, eksempelvis til diabetespatienter med for lavt
blodsukker.
Behandlingsopgaver efter punkt C, nummer 2-6 kan kun ske
efter lægelig delegation, behandling efter nummer 7 kan ske efter lægelig
delegation
under forudsætning af, at det sker i henhold til konkrete
behandlingsprotokoller, og behandling efter nummer 8 kan kun ske efter
lægelig
ordination.