Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 40-årig kvinde blev ambulant udredt for vandladningsgener i form af inkontinens. Undersøgelserne viste tegn på pludselige sammentrækninger af blæremuskulaturen, og patienten blev behandlet medicinsk med Detrusitol.

 

Patienten klagede siden over bivirkninger af den medicinske behandling, hvorfor denne ophørte. Patienten henvendte sig efterfølgende, da hun var generet af blodsprængninger på arme og ben, hvilke hun tilskrev den medicinske behandling. Lægen henviste til videre undersøgelse og behandling på hudafdelingen.

 

Der blev klaget over, at lægen ikke informerede patienten tilstrækkeligt om medicinens virkninger og bivirkninger i form af karforandringer i hud og underhud, og at lægen ikke noterede patientens gener i journalen.

 

Der blev endvidere klaget over, at lægen ikke undersøgte og henviste patienten korrekt efter konstateringen af patientens bivirkninger.

Den fulde tekst

Klage over manglende information af præparats virkninger og bivirkninger og journalføring heraf

 

 

Patientklagenævnet fandt anledning til at kritisere lægen for hans journalføring af informationen til patienten. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægens behandling eller information af patienten.

Nævnet lagde vægt på, at ifølge lægens udtalelse til sagen, informerede han om bivirkninger i form af mundtørhed og synsforstyrrelser (akkomodationsforstyrrelser) og at den tilstræbte effekt var at hæmme blærens sammentrækningsevne.

Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have journalført den information, han gav vedrørende bivirkninger i form af mundtørhed og synsforstyrrelser

Det endvidere nævnets opfattelse, at der ikke var grundlag for at informere om bivirkninger i form af karforandringer i hud og underhud, da disse ikke var dokumenteret bivirkninger, der kunne henføres til behandlingen med Detrusitol.

Der blev afgivet dissens i sagen.