Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 47-årig mand, der var dansk statsborger af ægyptisk herkomst, og bosiddende i Danmark gennem en længere årrække, havde i august 1999 fået konstateret skrumpelever som følge af kronisk leverbetændelse og blev i september 2000 henvist til levertransplantation.

 

I februar 2001 blev patientens sygehistorie fremlagt på en transplantationskonference, hvor det blev besluttet, at der ikke skulle påbegyndes et egentligt transplantationsudredningsprogram. Patienten afgik ved døden i april 2001.

 

Der blev klaget over, at lægerne ikke undersøgte patienten tilstrækkeligt grundigt, og ikke fandt grundlag for at tilbyde levertransplantation. Det blev anført i klagen, at afslaget alene blev givet på grund af manglende danskkundskaber, og ikke udfra en vurdering af patientens fysiske tilstand.

Den fulde tekst

Klage over afslag på levertransplantationsudredning

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere beslutningen om ikke at påbegynde et transplantationsudredningsprogram.

Det var Patientklagenævnets opfattelse, at der i bedømmelsen af, om en patient kan gennemgå et kompliceret behandlingsforløb, herunder transplantation, nødvendigvis må indgå en vurdering af patientens evne til at samarbejde. Kommunikationsproblemer kan ved vurderingen af, om der skal tilbydes transplantation indgå på linie med en række andre faktorer, så som sygdommens primære natur, hyppige infektioner, nyrefunktionsnedsættelse og andre komplikationer, men manglende sprogkundskaber kan ikke alene begrunde et afslag på transplantation.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at patientens sygehistorie var blevet fremlagt på transplantationskonferencen, hvor man havde diskuteret, om der var indikation for at påbegynde et egentligt transplantationsudredningsprogram. Som led i dette blev spørgsmålet om eventuelle kontraindikationer diskuteret, herunder patientens dårlige danskkundskaber, familiens mulige tolkebistand samt patientens situation i øvrigt. Det blev på denne baggrund besluttet, at patientens complience alt andet lige ville være for dårlig, hvorfor man ikke ville påbegynde et egentligt transplantationsudredningsprogram. Ved en eventuel ændring situationen måtte man revurdere beslutningen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ifølge udtalelse fra de involverede læger ved konferencen i transplantationsgruppen blev fremlagt, at patienten havde terminal Hepatitis C, skrumpelever kompliceret med gentagne hjernepåvirkninger, nyrefunktionsnedsættelse, forhøjet tryk i levervenerne, åreknuder i spiserøret ,væske i bughulen og brystet. Den samlede vurdering var, at patienten ikke var velegnet til transplantationsevaluering, idet man ikke kunne forvente, at han kunne blive helbredt for sin leverbetændelse, sin dårlige nyrefunktion, som ville forhindre effektiv immunosuppression, sin dårlige almentilstand og sine oplagte kommunikationsproblemer med behandlerne.

Patientklagenævnet fandt det på denne baggrund godtgjort, at konferencebeslutningen blev truffet ud fra en samlet medicinsk vurdering, at patienten på daværende tidspunkt var for dårlig til at kunne påbegynde en egentlig transplantationsudredning, og at kommunikationsproblemerne grundet patientens dårlige danskkundskaber blot var en del af den samlede medicinske vurdering.

For så vidt angår den information, som patienten fik vedrørende beslutningen om ikke at påbegynde et transplantationsudredningsprogram, fandt nævnet, at det burde have været præciseret overfor patienten, at beslutningen var truffet på baggrund af en samlet medicinsk vurdering, og ikke hovedsageligt på grund af sprogproblemer.