Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 70-årig mand konsulterede i 1988 første gang en tandlæge, som han frem til 1999 gik til regelmæssig kontrol hos. Der blev i behandlingsperioden foretaget fyldningsbehandlinger, behandling for parodontose, rodbehandlinger og tandudtrækninger. Ved en konsultation i juni 1999 fortalte patienten tandlægen, at han havde fået konstateret en svulst i en mandel i venstre side af halsen, og at han skulle have strålebehandling herfor. Tandlægen foretog tandrensning, og han noterede i journalen, at en stor kindtand i venstre side af overkæben skulle fjernes.

 

I forbindelse med strålebehandlingen blev der på hospitalet fundet 6 tænder med rodspidsbetændelse og 2 tænder med fremskreden parodontose, som skulle behandles eller fjernes inden strålebehandlingen. Der blev endvidere fundet et stort kariesangreb i en første lille kindtand i venstre side af undermunden, samt huller i forbindelse med fyldninger (sekundær karies) flere steder i fortænderne.

 

Sundhedsstyrelsens indberettede tandlægens behandling og information af patienten samt hans journalføring til Patientklagenævnet.

Den fulde tekst

Indberetning af tandlæges mangelfulde behandling forud for strålebehandling samt mangelfuld information og journalføring

 

 

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere tandlægen.

Det var nævnets vurdering, at der i patientens tilfælde ikke kunne være sikkerhed for i hvilken udstrækning, den påtænkte strålebehandling skulle foregå. Eftersom der var så mange sygelige tilstande, burde tandlægen have forespurgt hospitalet om, hvilken behandling, der var nødvendig. Han burde tillige have orienteret patienten om de ubehandlede tilstande.

Det var nævnets vurdering, at patientens tandsæt ifølge de tilgængelige røntgenbilleder bar præg af mistede tænder og en lang række behandlinger, da tandlægen overtog behandlingen i 1988. Tandlægen iværksatte en indledende sanering af tandsættet, hvor der blev fjernet tænder, som ikke kunne bevares, og hvor der gennemførtes caries- og rodbehandlinger på flere tænder.

Det var nævnets opfattelse, at journaloptegnelserne i de efterfølgende år tydede på, at der foregik en henholdende behandling, hvor der specielt blev taget højde for symptomgivende tilstande. Der blev i journaloptegnelserne gjort notater om tvivlsomme tænder og deres eventuelle behandling, men det blev ikke noteret, at patienten blev informeret om disse betragtninger, eller at han accepterede eller ønskede denne behandling.

Nævnet fandt på denne baggrund, at tandlægen ikke i fornødent omfang havde informeret patienten om tandstatus og om den iværksatte behandling.

Nævnet fandt endvidere, at tandlægens journal var kortfattet og hovedsageligt beskrev hvilke behandlinger, der blev udført. Der burde have været noteret diagnoser i forbindelse med røntgenoptagelser, ligesom det i større udstrækning burde fremgå af journalen hvilken mængde og type af bedøvelsesmidler og antibiotika, som blev anvendt.