Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 46-årig mand blev i juni 1999 henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik af formanden for hans fagforening. Denne anmeldte endvidere hans sygdom til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet på mistanke om formodet arbejdsbetinget sygdom. I forbindelse med afslutningen af undersøgelsen orienterede den undersøgende overlæge i september 1999 formanden herom. Patienten blev i oktober 1999 på ny undersøgt på overlægen på afdelingen efter henvisning fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, som herefter udarbejdede og fremsendt en speciallægeerklæring til Arbejdsskadestyrelsen i november 1999.

 

I juli 2000 henvendte fagforeningsformanden sig til overlægen og forespurgte, om han kunne få en kopi af akterne til sagen i forbindelse med arbejdsskadesagen.

 

Der blev klaget over, at overlægen uden klagers samtykke og under tilfagforeningenesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om patienten ved at udlevere hans journal og specialerklæring til fagforeningsformanden, efter dennes forespørgsel i juli 2000.

Den fulde tekst

Klage over brud på tavshedspligten ved fremsendelse af oplysninger til fagforening

 

 

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen.

Det fremgik af journalen, at patienten i forbindelse med undersøgelsen den 1. juli 1999 på en arbejdsmedicinsk klinik underskrev en samtykkeerklæring, hvor han gav samtykke til, at der kunne indhentes eller viderebringes de oplysninger, som var nødvendige for sagen. Det fremgik ikke af samtykkeerklæringen, hvilke oplysninger, der måtte videregives, eller til hvilket formål oplysningen måtte videregives. Det var endvidere ikke præciseret, hvem oplysningerne måtte videregives til.

Nævnet oplyste, at en sundhedsperson med en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold til andre formål end behandling til myndigheder, organisationer m.fl. Samtykket skal om udgangspunkt være skriftligt, informeret og konkretiseret, således at det tydeligt fremgår, hvad det er, der er givet samtykke til. Det skal indføres i patientens journal, så det fremgår, hvilke typer oplysninger der må videregives, til hvem og til hvilke formål. Samtykket bortfalder senest et år efter, at det er givet, idet patienten således har mulighed for at overskue videregivelsen.

Det fremgik af sagen, at overlægen udleverede den udarbejdede speciallægeerklæring til formanden for fagforeningen.

Det var nævnets opfattelse, at samtykkeerklæringen ikke i tilstrækkelig omfang var konkretiseret, og at den dermed ikke kunne bruges som grundlag for at videregive speciallægeerklæringen til formanden for fagforeningen. Det var endvidere nævnets opfattelse, at den omstændighed, at fagforeningen havde anmeldt patientens arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, ikke i sig selv dokumenterer, at der mellem patienten og fagforeningen forelå et sådant fuldmagtsforhold, at overlægen kunne udlevere journal og speciallægeerklæringen til formanden for fagforeningen uden udtrykkeligt samtykke fra patienten.

Nævnet oplyste, at en sundhedsperson uden en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold til andre formål end behandling til myndigheder, organisationer m.fl. Dette kan således ske, såfremt det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller såfremt videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver. I fagforeningenstnævnte tilfælde er det kun de nødvendige oplysninger til det konkrete formål.

Det var nævnets opfattelse, at der i det forliggende forhold ikke forelå en situation, hvorefter speciallægeerklæringen kunne videregives uden samtykke.