Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 49 - årig kvinde blev i 1996 opereret for tyktarmskræft. I januar 1999 var der tilbagefald af kræftsygdommen, og der blev på ny opereret med fuldstændig fjernelse af tilbagefaldet. I august 1999 konstaterede man spredning af sygdommen til lungerne og til lymfeknuder omkring lungeroden. Patienten kom i kemoterapi. På trods af behandlingen var der på ny forværring i spredningen af kræftsygdommen i lungerne. Behandlingen blev stoppet, da røntgenbilleder viste diskret forværring af kræftsygdommen. Patienten blev oplyst om, at der ikke forelå yderligere behandlingstilbud.

 

Herefter opsøgte patienten et hospital i Tyskland, der iværksatte systemisk kemoterapi indtil august 2001. På det tidspunkt blev der konstateret fornyet forværring af sygdommens spredning til lungerne, og på sygehuset i Tyskland gik man over til en ny kemoterapi.

 

I marts 2001 blev patienten kontrolleret på det danske sygehus. Man konstaterede, at patienten var fuldstændig velbefindende. Ved fornyet ambulant kontrol i juni 2001 blev eventuelle behandlingsmuligheder, afvist.

 

Der blev klaget over, at man i september 2000 undlod at tilbyde patienten livsforlængende behandling af hendes kræftsygdom.

Den fulde tekst

Klage over manglende tilbud om livsforlængende behandling

 

 

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af lægens behandling af patienten men fandt anledning til kritik af informationen i forbindelse med behandlingen. Nævnet lagde til grund, at lægerne på afdelingen af ressourcemnæssige årsager ikke kunne tilbyde patienten behandling med Irinotecan. For så vidt angik informationen, kunne nævnet oplyse, at behandling med Irinotecan i september 2000 blev tilbudt af 2 danske sygehuse, ligesom der var mulighed for at henvise til behandling i udlandet. På denne baggrund fandt nævnet, at lægen burde have informeret patienten om disse behandlings-muligheder.