Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 52-årig kvinde var i perioden 1979 til 1985 4 gange opereret for smerter og føleforstyrrelser i hænder og højre arm, udløst af tryk på nerverne i håndled og armhule. I september 1998 fik hun i forbindelse med anlæggelse af venflon voldsomme smerter i armen, hvorfor hun i november 1998 blev neurologisk undersøgt. Undersøgelsen viste ikke tegn på neurologisk sygdom. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste en plet på højre lunge, hvorfor hun i juni 1999 fik foretaget en kikkertundersøgelse af luftrør og bronkier, som viste normale forhold. En CT-scanning foretaget i november 1999 viste uændret en plet på lungen. I september 2000 blev hun opereret, og en mikroskopisk undersøgelse viste, at det drejede sig om en kræftknude, som blev fjernet radikalt.

 

Der blev klaget over, at der i forbindelse med anlæggelse af venflon blev sat en staseslange meget højt på armen, som udløste føleforstyrrelser i armen, og at der ikke blev iværksat tilstrækkelig behandling herfor. Der blev videre klaget over, at der ikke blev iværksat tilstrækkelig undersøgelse og behandling af fundet på lungen. Endvidere blev der klaget over, at der ikke blev informeret tilstrækkeligt om en eventuel smitterisiko samt manglende gennemførelse af anbefalet kontrol.

Den fulde tekst

Klage over manglende diagnostisering i forbindelse med fund af
lungekræft

 

 

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerskens behandling af patienten den 4. september 1998. Det var nævnets opfattelse, at staselangen kortvarigt var anlagt i forbindelse med anlæggelse af venflon, og at der ikke var tale om en langvarig tilstand med vedvarende kraftigt tryk, som kunne være årsag til trykbetinget nerveskade. Nævnet bemærkede, at der neurologisk ikke blev fundet tegn på nervebeskadigelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne på lungemedicinsk afdeling for deres behandling af patienten i perioden fra juni 1999 til august 2000. Nævnet fandt, at der i forbindelse en kikkertundersøgelse af luftvejene ikke blev funder tilstoppelse eller svulst, men slimhinden viste på begge sider moderate tegn på betændelse. Der blev fundet bakterier i skyllevandet fra bronkierne, og da der havde været hoste og opspyt, blev der behandlet med penicillin. Der var ikke fundet celler, der gav mistanke om kræft. En røntgenundersøgelse viste uændret en plet på ½ x ½ cm opadtil i højre lunge. I august 1999 blev patienten informeret om, at der ikke var fundet tegn på ondartet sygdom eller på tuberkulose. Da der ikke længere var symptomer fra lungerne, blev der aftalt røntgenkontrol 3 måneder senere.

Nævnet fandt videre, at patienten blev informeret om, at man ikke ville få noget ud af at tage vævsprøver af lungen, da pletten ikke kunne ses på sidebilledet af brystkassen, men at knuden kunne fjernes, hvis hun var utryg. En fornyet CT-skanning den 12. april 2000 viste uændrede forhold, og hun blev informeret om, at pletten sandsynligvis var godartet og muligvis kunne skyldes en gammel tuberkulose, som havde indkapslet sig og ikke krævede behandling. Nævnet fandt endvidere, at en plet af den ringe størrelse og den beliggenhed i lungen, som tilfældigt var blevet påvist i forbindelse med røntgenoptagelse af lungerne, var vanskelig at diagnosticere. Nævnet fandt, at det var relevant, at lægerne observerede patienten ved gentagne røntgenundersøgelser, herunder CT-skanninger for at kontrollere, om pletten voksede.

Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at lægerne ud fra de oplysninger der var til rådighed valgte at observere patienten, uanset at pletten viste sig at være udtryk for en langsomt voksende kræftform. Nævnet fandt videre, at det ikke var sædvane at foretage regelmæssig røntgenkontrol efter operation for lungekræft, hvor hele svulsten var fjernet, idet en sådan kontrol ikke har nogen betydning for det efterfølgende forløb.