Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Den 16. maj 2000 foretog en praktiserende læge en underretning til en børn- og ungdomsrådgivning om en 52-årig kvindes familieforhold, idet han var bekymret for hendes søn, født 1986. Som følge heraf blev hun, hendes ægtefælle og sønnen indkaldt til et møde den 27. november 2000 med en socialrådgiver og lægen. Lægen havde siden december 1997 været læge for kvindens ægtefælle, og den 15. december 1997 talte lægen første gang med kvinden. Hun blev selv i april 1998 tilsluttet det lægehus, hvor lægen tillige praktiserede.

 

Der blev blandt andet klaget over, at lægen har brudt sin tavshedspligt ved at underrette en Børn- og Ungdomsrådgivning om kvindens familieforhold, uden først at have indhentet samtykke dertil.

Den fulde tekst

Klage over underretning til en børn- og ungdomsrådgivning

 

 

Nævnet fandt, at lægen var berettiget til foretage en underretning af de sociale myndigheder, og at han således ikke havde overtrådt sin tavshedspligt ved at foretage denne, idet nævnet ved denne vurdering lagde vægt på, at indberetningspligten i servicelovens § 36 er en særlig grund til at undlade at indhente patientens samtykke.

Nævnet oplyste hertil, at det af lov om patienters retsstilling § 26 fremgår, at en sundhedsperson med en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Videregivelsen er således til andre formål end behandling. Imidlertid kan oplysningerne videregives uden samtykke, når det af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov følger, at oplysningen skal videregives, og at oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Nævnet oplyste endvidere, at en læge i henhold til lov om social service (serviceloven) § 36 har en underretningspligt i forhold til kommunen, såfremt han får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år af forældre eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Det var således nævnets opfattelse, at lægen havde grund til at antage, at kvinden ikke ville give sit samtykke til underretningen af Børn- og Ungdomsrådgivningen, og det var videre nævnets opfattelse, at det var relevant at foretage underretningen med de oplysninger, lægen havde om familien.

Nævnet oplyste, at det af Vejledning 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger samt af forarbejderne til lov om patienters retsstilling fremgår, at videregivelse efter § 26 uden en patients samtykke forudsætter, at en sundhedsperson i almindelighed, forinden videregivelsen finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke, medmindre der foreligger særlige grunde.

Det fremgik således af lægens journal den 6. maj 1998, at der var personlige problemer i form af alkoholproblemer hos ægtefællen. Der er endvidere i hendes journal indført et vagtlægenotat fra den 20. september 1999, som gengav ægteskabelige problemer. Kvindens ægtefælle var ifølge hende råbende og udskældende, men ifølge vagtlægen var han helt rolig og ræsonnabel. Samtalen blev pludselig afbrudt. Det fremgik af læges udtalelse til sagen, at han fra en bekendt til familien havde oplysninger, idet denne rystet havde ringet til ham. Familiens bekendte var således bekymret for sønnen, som var angst og grædende. Han indberettede derfor familieforholdet på baggrund af sit egen kendskab til forholdet, på opfordring af en vagtlæge samt på baggrund af de oplysninger, han havde fået af familiens bekendte.

Nævnet oplyste, at kvindens ægtefælles journal har været tilgængelig for nævnet ved vurderingen af sagen.