Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 38-årig mand blev henvist af vagtlæge til psykiatrisk afdeling til observation for psykose. På indlæggelsesdagen oplyste patienten, at han havde været i skænderi med sin kæreste, og at han forlod skænderiet med et jagtgevær. Dagen efter foretog en reservelæge en såkaldt gennemgang af sygdomshistorie og objektive fund. Ved en samtale med patienten kom det igen frem, at han havde et jagtgevær, som han havde gravet ned ved en navngiven sti, og han gav udtryk for, at han ikke kunne love, at han ikke ville bruge jagt-geværet mod sig selv, hvis han forlod afdelingen. Han oplyste endvidere, at han ofte havde svært ved at styre sit temperament og derfor kunne blive voldelig, samt at han således havde været indblandet i voldssager. Han fortalte, at han havde en del fjender, og at han for nylig havde fået trusselsbreve. Reservelæge fandt ham ikke på nogen måde voldelig eller aggressiv. Hun tog samme dag kontakt til politiet hvor hun orienterede politiet om jagtgeværets placering og på direkte forespørgsel oplyste hun tillige indehaverens navn. Hun underrettede herefter patienten om kontakten til politiet.

 

Der blev klaget over, at reservelægen uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregav oplysninger om patienten til politiet.

Den fulde tekst

Klage over brud på tavshedspligten ved at give oplysninger videre til
politiet

 

 

Nævnet fandt, at reservelægen havde handlet retsstridigt ved at have oplyst patientens navn til politiet. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at kritisere reservelæge herfor, idet hun forinden videregivelsen havde rådført sig med sin overordnede, administrerende overlæge. Nævnet fandt herefter, at ansvaret for den retsstridige videregivelse af oplysninger må placeres hos administrerende overlæge, idet hun vejledte reservelægen om, at patientens identitet kunne oplyses på politiets anmodning.

Nævnet oplyste, at det af lov om patienters retsstilling § 23 fremgår, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det fremgå endvidere af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår endvidere af § 26, stk. 2, nr. 2, at såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan oplysningerne gives uden patientens samtykke. Den, oplysningen angår, skal dog snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

Nævnet oplyste endvidere, at videregivelse af oplysninger til politiet ifølge vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsooplysninger mv. alene kan ske, såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet. En mistanke om, at en patient har begået mindre grov kriminalitet, vil således ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten. Det er endvidere uden betydning, om politiet fremsætter en begæring om udleveringen af oplysningerne.

Idet nævnet lagde journalen til grund, var det nævnets opfattelse, at reservelægen kunne have afværget en eventuel faresituation for patienten og andre, som kunne finde geværet, alene ved at have oplyst til politiet, at hun var blevet bekendt med placeringen af et jagtgevær, og at hun var bekymret for, at der kunne opstå en farlig situation.