Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-551

Resumé

2 klagere – en person og en virksomhed – klagede over to udsendelser på TV 2.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at da der ikke foreligger en fuldmagt fra klagers ansatte, [H] og [G], kan klager ikke indgive klage på vegne af disse, og klagepunkter vedrørende de pågældende telefonsamtaler behandles derfor ikke.

Pressenævnet har ikke mulighed for at pålægge mediet at udlevere råbåndene.

Det følger af de vejledende regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Udsendelserne ”Basta” den 12. april og 10. maj 2007 indeholder en række udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K2], og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K2].

På baggrund af TV 2’s oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det over for [K1] blev oplyst, at et båndet interview kunne gennemføres, eller at han kunne fremkomme med svar indtil den 10. april 2007, kl. 19.00, hvor optagelserne påbegyndtes. [K1] faxede en generel redegørelse, inden optagelserne påbegyndtes (modtaget af TV 2 den 10. april 2007, kl. 18.32), samt en konkret besvarelse efter optagelsernes påbegyndelse (modtaget af TV 2 den 10. april, kl. 20.54). På denne baggrund finder Pressenævnet, at TV 2 i fornødent omfang har forsøgt at indhente klagers kommentarer inden offentliggørelsen. TV 2 refererede klagers fax (modtaget den 10. april 2007, kl. 18.32) i Basta den 12. april 2007 navnlig med udsagnene ” [K1] hævder, at ekstraomkostningerne på 15.000 kroner skyldes, at flyttelæsset var større end først antaget” og ”Til gengæld, der har han sendt os denne her fax, hvori han skriver, at han er uenig i anklagerne”. Under disse omstændigheder giver gengivelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik. Nævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om mediet nærmere havde præciseret på hvilke punkter, klager var uenig i beskyldningerne.

Pressenævnet finder videre, at TV 2 ikke har overskredet grænserne for redaktørens redigeringsret med optagelserne fra [D] lejlighed og firmaets kontoradresse, ligesom det af Benedicte Federspiels udtalelser klart fremgår, at det ”mønster”, hun henviser til, er den form for aftaleindgåelse, der i udsendelsen bringes eksempler på. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik i forbindelse med disse udsendelser.

[K1] og [K2] har ved [K1] klaget til Pressenævnet over to udsendelser i TV 2 henholdsvis den 12. april og den 10. maj 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

TV 2 sendte den 12. april 2007 forbrugerprogrammet ”Basta”, hvoraf følgende fremgår:

Studievært: … I aften om en meget usædvanlig flyttemand. Når [K1] fra firmaet [K2] først har fået fingre i sine kunders ejendele, ja så sker det ofte, at han sender en regning, der er langt større end aftalt.

Studievært: Når så kunderne ikke vil betale den opskruede pris, ja så nægter flyttemanden at udlevere møblerne.

Studievært: Se, hvad der sker, når Basta sammen med familiens [[A]s] advokat tager på jagt efter de forsvundne møbler og den forsvundne flyttemand.

[A], kunde hos [K2] (sidder i en stue uden indbo): Vi mangler alt for at få en dagligdag til at fungere. Vi mangler senge at sove i, en seng til [B] [barn]. Vi har pakket tøj til to dage, som selvfølgelig ikke rækker. Vi mangler bestik, tallerkener, en stol at sidde på. Det er et tomt hus, vi er flyttet ind i.”

I udsendelsen fortæller familien, at de valgte [K1]s tilbud på 29.000 kr. for en flytning fra Danmark til Litauen. Familiens flyttelæs blev afhentet, og i forbindelse med betaling af flytningen fremsendte [K1] en regning (møblerne var endnu ikke leveret på dette tidspunkt). Udsendelsen fortsætter:

[A]: Jeg beder ham selvfølgelig om at sende en faktura, som forudsætning for, at jeg kan betale ham. Den får jeg så på e-mail samme dag. Og det viser sig, at den er 44.000 i stedet for 29.000, som det aftalte. Det er bare en kort faktura uden nogen form for forklaring på, hvorfor at den er 50 % højere end det, jeg har fået skriftlig på tilbuddet.

Speak: Flyttemand [K1] vil altså pludselig have 15.000 kr. mere og nægter at udlevere familiens møbler.

[A]: Så begyndte jeg selvfølgelig at blive urolig, og jeg checkede ham ud på Internettet, og det første jeg ser, når jeg kigger på Internettet, det er, at [K1] bruger mafiametoder, og han ødelægger folks liv. Og så bliver jeg selvfølgelig rimelig forskrækket, fordi at jeg fandt ud af, at jeg havde valgt den forkerte flyttemand.

Speak: Det er langt fra første gang, [K1] benyttet sig af det trick. Han er kendt for at aftale én pris i telefonen for derefter så at hæve den betydeligt under flytningen. Og det er nøjagtig det, der sker, da [K2] skal flytte hendes ting fra London til København.”

I udsendelsen fortæller kunden [D], at der blev indgået en aftale på ca. 6.000 kr. for hendes flytning af 5-6 kubikmeter á 1.000 kr. stykket. Hun modtog en regning på 18.000 kr. Hun henvendte sig til flyttefirmaet for at gøre opmærksom på fejlen, men fik en forklaring på, at den oprindelige pris var for et antal kvadratmeter og ikke kubikmeter. Der blev herefter aftalt, at hun betalte 10.000 kr., når hendes indbo var afleveret i lejligheden (i skærmbilledet dukker indboet et efter et op i lejligheden). [D] fik udleveret sine møbler, men ikke sin cykel. Udsendelsen fortsætter:

”Speak: Familien i Litauen vælger derimod at tage kampen op imod flyttemanden.

[A]: Jamen, så snakkede vi [[A] og hendes ægtefælle, [C]] om det og bliver selvfølgelig enige om, at vi under ingen omstændigheder vil betale den regning, da den overhovedet ikke har noget som helst med det aftalte at gøre. Vi kontakter en advokat og lader ham tage sig af det.

[D]: Det er selvfølgelig overhovedet ikke sjovt at skulle betale ekstra penge til en mand, som er en svindler og behandler én dårligt. Det er selvfølgelig rigtigt ufedt at skulle betale ham ekstra penge, som man ved, bare ryger lige ned i foret på ham.

[A]: Jeg kan da godt have øjeblikke, hvor jeg synes, at det er lidt håbløst, men i det store hele så mener jeg stadigvæk, at man ikke skal finde sig i at blive taget ved næsen på denne her måde. Og det er en åbenlys måde. Det er jo ikke sådan, at han forsøger at argumentere for, hvorfor regningen den er større eller forklare, der var flere kubikmeter, end han regnede med, selvom han har været ude og vurdere det selv. Han forsøger slet ikke at argumentere for, hvorfor vi skal betale en regning, der er så høj i forhold til det aftalte. Og det er hele den der facon. Man kan ikke lade være med at blive rasende over det.

Speak: Faktisk er [K1] dømt for sine hårdhændede forretningsmetoder. Senest i 2004, hvor Østre Landsret slog fast, at flyttemanden er bundet af den mundtlige aftale. Men selvom [D] som aftalt har betalt 10.000 kroner i stedet for 18.000 kr. får hun alligevel en regning for resten af beløbet.

Benedicte Federspiel, chefkonsulent, Forbrugerrådet: Hun [[D]] har jo en aftale med ham, og den lød på det oprindelige beløb, og det er det, hun skal nøjes med at betale. Hun skal ikke betale mere. Det svarer jo helt til det mønster, vi har set i de andre sager, hvor han først har giver et tilbud, og det lød så godt, og så tog man det, og så kommer der ekstraregninger.

[A]: Under tilbudsgivningen, der er han grænsende til at være slesk, og så lige så snart han har ens indbo, så er han dybt ubehøvlet og slet ikke til at tale med.

Speak: Her er en smagsprøve på flyttemandens facon. En kunde har bestilt en flytning til London, men regningen blev højere end først aftalt, og da han klagede, lød det sådan her i telefonen fra [K1].

[K1] (i telefonen): Nu skal du ikke spille med på nogen tangenter, du ikke kan spille på alligevel, hvis du skal have dine ting. Ellers sender vi det satanedme til Danmark igen.

Speak: Forbrugerklagenævnet har siden 1991 haft over 100 klager på flyttemand [K1]… Nu hedder firmaet [K2] og har slået sig op på at flytte for danskere, der skal til og fra udlandet.

[D]: Det er selvfølgelig dødubehageligt at blive snydt. Og det har været en rigtig ærgerlig start for mig at komme hjem efter ti år og komme til Danmark, og de første mennesker, jeg har med at gøre, er nogle, der snyder mig på den måde.

[A]: Det er jo pressionsmiddel på to måder. For det første så skal man jo have noget praktisk til at fungere og for det andet, så er der også et følelsesmæssigt aspekt, for han har alle ens ting, og det er jo ting med affektionsværdi. Det er mine eksamensbeviser, det er gamle fotoalbums. Det er ting, man ikke kan erstatte, og der kan man selvfølgelig være lidt urolig over, at alle sådan nogle ting, som har stor betydning for én er i kløerne på en mand, som tilsyneladende ikke har respekt for dem.”

I udsendelsen gøres opmærksom på, at flyttemænd, der er ekskluderet af brancheforeningen, stadig kan fortsætte som flyttemænd. Udsendelsen fortsætter:

”Benedicte Federspiel, chefkonsulent, Forbrugerrådet: Et eller andet må der ske, for det er jo helt vildt at bruge samfundets og alle vore andres ressourcer på en mand, der bliver ved at gøre det samme og ikke har respekt for folk.

Studievært: Vi har igennem flere uger forsøgt at få fat på [K1], men meldingen fra hans kontor her lidt uden for Køge er, at han er i Sydeuropa med flyttelæs. Før vi går ind på kontoret for at høre, hvordan vi får en aftale med [K1], så skal vi tilbage til det forsvundne flyttelæs, som han skulle have afleveret til familien i Litauen.”

Udsendelsen fortsætter med at følge familiens advokat i fogedretten, hvor flyttemanden er stævnet, for at retten kan afgøre, om familien skal have udleveret sit flyttelæs. Under advokatens navn fremgår teksten ”advokat for [A] og [C]”. Fogeden pålægger herefter flyttefirmaet at udlevere flyttelæsset mod en sikkerhed på 30.000 kroner. [K1]s advokat er fremmødt. Udsendelsen fortsætter:

”Studievært (uden for retsbygningen): Må jeg lige stille dig et par spørgsmål. Vi kommer fra TV 2’s forbrugerprogram Basta? Hvad siger du til, at fogeden nu har bedt din klient om at udlevere de her møbler.

Michael Lindquist, advokat for [K1]: Vi udleverer det selv uden fogedens bistand.

Studievært: Ja, men det er fogeden, der har sagt, at det skulle de gøre…

Rasmus Haugaard, advokat for familien [A]: Det, der skal ske nu, det er, at vi skal op og hente tingene. Det vil fogeden hjælpe med, hvis det bliver nødvendigt, men ellers sker det frivilligt. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at der bliver problemer med at få det.”

Familiens advokat tager sammen med Basta ud og henter møblerne sammen med et andet flyttefirma. Da containeren med indboet bliver åbnet, fremgår det, at bl.a. et fladskærmstv ikke er særlig godt pakket ned. Udsendelsen fortsætter:

”Speak: Det viser sig altså, at familien [A]s flyttelæs ikke fylder mere end 30 kubikmeter [når noget tøj tages af et stativ og lægges ned]. Og det er præcis det, som det oprindelige tilbud på 29.000 kroner er beregnet ud fra. Det passer altså ikke, når [K1] hævder, at ekstraomkostningerne på 15.000 kroner skyldes, at flyttelæsset var større end først antaget.”

I udsendelsen vises, at forbrugerprogrammet forsøger at komme i kontakt med [K1] ved at opsøge ham i firmaet, hvor man ser omgivelserne. Studieværten forsøger også at komme i kontakt med [K1] via mobiltelefonen i Italien. Udsendelsen fortsætter:

”Studievært: [K1] vil altså ikke give os noget interview over telefonen. Til gengæld der har han sendt os denne her fax, hvori han skriver, at han er uenig i anklagerne, og at det nærmest er kunderne, der truer ham.

Studievært (tilbage i studiet): En flyttemand kan altså fortsætte med at drive sin forretning, selvom han snyder sine kunder i årevis. Som kunde, der er der ikke meget andet at gøre end at gå til Forbrugerklagenævnet eller domstolene. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at stoppe brodne kar i branchen.”

Udsendelsen fortsætter med et indslag omhandlende et andet flytteselskabs forretningsmetoder.

TV 2 sendte den 10. maj 2007 forbrugerprogrammet ”Basta”, som var en opfølgning på tidligere programmer – herunder Basta af 12. april 2007. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

Speak: Også flyttebranchen har været under lup i den forgangne sæson for de ulovlige arbejdsmetoder, som nogle flyttefirmaer bruger.

[A], kunde hos [K2] (sidder i en stue uden indbo): Vi mangler alt for at få en dagligdag til at fungere. Vi mangler senge at sove i, en seng til [B] [barn]. Vi har pakket tøj til to dage, som selvfølgelig ikke rækker. Vi mangler bestik, tallerkner, en stol at sidde på. Det er et tomt hus, vi er flyttet ind i.

Speak: Flyttefirmaet [K2] holdt nemlig familien [A]s møbler som gidsler, fordi de ikke ville betale en uberettiget ekstraregning for en flytning til Litauen.

[A]: Jeg beder ham selvfølgelig om at sende en faktura, som forudsætning for, at jeg kan betale ham. Den får jeg så på e-mail samme dag. Og det viser sig, at den er 44.000 i stedet for 29.000, som er det aftalte. Det er bare en kort faktura uden nogen form for forklaring på, hvorfor at den er 50 % højere, end det jeg har fået skriftlig på tilbuddet.

Speak: Sagen gik i fogedretten, og til sidst lykkedes det Basta sammen med familiens advokat at få flyttemand [K1] til at udlevere familiens ting.

Rasmus Haugaard, advokat (i telefonen): Hej [A]. Det gik rigtig godt.

[A]: Gjorde det?

Rasmus Haugaard: Ja, vi har fået medhold i den påstand, som vi nedlagt, og vi er faktisk ude ved tingene nu. Og containeren er blevet åbnet.

[A]: Ej, hvor er det dejligt.”

[K1] sendte en fax til TV 2 indeholdende en længere redegørelse for bl.a. flytningen af [A]s og [D]s indbo. Faxen er dateret den 9. april 2007, men tidspunktet for afsendelsen fremgår ikke. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

Vedr.: [E] A/S

Under besigtigelse af bolig i Aalborg blev en mængde effekter udpeget som ikke skulle medtages til Litauen. På baggrund af det foreviste blev tilbud fremsendt på en mængde på indtil 30 m3. Prisen på transport skulle tillægges tidsforbrug til nedpakning, færgeomkostninger og forsikring.

I mail, lige inden flytningen anmodede [A] om ”lige en sidste ting” – om vi kunne afhente og medtaget et chatol til Litauen. Chatollet skulle afhentes på hendes forældres adresse. [A] blev oplyst om, at dette var udenfor tilbuddet som var begrænset, men kunne udføres mod betaling til gældende priser.

Det var aftalt, at vi skulle udføre nedpakning af køkken, glas og porcelæn, resterende skulle udføres af [A], hvilket var meget mangelfuldt udført. Genstande, som ikke var nedpakket blev tillige pakket af os.

Derefter blev chatol afhentet på forældrenes adresse. I tillæg til chatollet skulle der fra denne adresse medtages et bøjlestativ med bøjletøj. Det blev forlangt, at bøjletøjet skulle blive hængende på stativet. Det var således endnu flere genstande end oplyst som pludselig skulle medtages.

Det fakturerede beløb indeholder transport på indtil 30 m3 med tillæg af den mængde, som overstiger 30 m3 samt afhentning på anden adresse, tidsforbrug til nedpakning, færge og forsikring.

Påfølgende blev flyttegodset udleveret efter en hastesag ved fogedretten. Mængden blev estimeret til 30-35 m3. Flyttegodset kunne presses i en 20 fods container (33 m3), når bøjletøj blev taget af bøjlestativet.”

TV 2 sendte den 10. april 2007, kl. 10.34, en mail til [K2], hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Som sagt i telefonen sender jeg hermed fire spørgsmål, som jeg gerne vil stille [K1] over telefonen. Vi laver en aftale, hvor jeg ringer op og bånder samtalen…

Spørgsmål:

Hvad siger du til den kritik, der er af dig og din flytteforretning?

Familien [A] fra Litauen påstår, at du giver en pris ved afhentning, og at prisen stiger markant, når du har hentet flyttelæsset?

Hvorfor vil du ikke frivilligt udlevere familiens møbler?

Det er ikke første gang, du er kritiseret for at forhøje prisen – hvorfor kan du ikke give den rigtige pris i første omgang?

… Jeg [studieværten] håber meget at høre fra dig her i løbet af formiddagen. Vi kan tage telefonsamtalen på hvilket som helst tidspunkt i dag. Vi optager programmet i dag, og derfor er der deadline i dag… Du må meget gerne give mig en melding om, hvornår i løbet af dagen, jeg i givet fald kan kontakte [K1] og på hvilket nummer.”

Af [K1]s svarfax (modtaget af TV 2 kl. 20.54) til studieværten fremgår følgende:

”Undertegnede er ikke i stand til at besvare telefoniske henvendelser, da der fra start af den ondsindede kampagne har været fremsat utallige dødstrusler via firmaets fastnet og mobiltelefoner samt på mail. Vedlagt fremsendes et lille udvalg, som er kommet på mail.

Jeg har derfor besvaret Deres spørgsmål via denne mail.

Kritikken af mig og min flytteforretning har fra starten af været fuldstændig uberettiget. Både den tidligere og nuværende kritik er en ondsindet handling fra nogle ondsindede personer, herunder personer i Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet samt Dansk Møbeltransport Forenings kontor og dennes formand mv. Dette kan dokumenteres.

Vore kunder er tilfredse med vores priser og service. Det skal nævnes, at der findes, i alle brancher, hvor man yder service, kunder som man helst ville have været foruden. Nogle kunder er, når det kommer til betalingstidspunkt eller derefter, indstillet på at tage alle midler i brug for at unddrage sig betaling. Dette kan dokumenteres.

Nærværende kritik er startet af en person ved navn [F], som vi på intet tidspunkt har haft nogen forretning med. Det er uforstående, at [F] ikke retter angrebet med de to firmaer, som har udført hendes flytning og opmagasinering, men retter et direkte angreb mod undertegnede med løgne samt påstand om trussel. Det er helt forkasteligt, at det kan være lovligt, at en person som [F] kan starte en sådan storm mod et firma og en person som er uskyldig i enhver henseende. Dette kan dokumenteres.

Prisen på flytningen til Litauen er afregnet i henhold til aftale samt udført arbejde. Firmaet [E] A/S i Aalborg, via advokat Haugaard, har forsøgt sig på alle tænkelige måder, herunder gentagne trusler at unddrage sig for betaling for arbejdet, som er udført. Grundet de alvorlige trusler i Østeuropa kunne vi kun opfatte disse som et baghold.

Vi havde via advokaten indgået en aftale om, at beløbet ville blive betalt snarest og indboet leveret omgående, hvorefter [E] A/S trak aftalen tilbage på det tidspunkt som flyttevognen efter beregning skulle være kommet frem. [E] A/S havde tillige 2 dage til at komme med indsigelser mod fakturaen inden, men fremkom ikke med indsigelser førend efter, at de havde sikret sig, at flyttevognen var kommet med færge til Litauen. Advokat Haugaard blev opfordret til at [E] A/S betalte fakturaen, hvorefter tvist om det fakturerede kunne optages.

Pris gives på baggrund af de oplysninger, som kunden giver. Når mængde og opgavens størrelse ikke er i overensstemmelse med det oplyste, må prisen reguleres tilsvarende, hvilket ikke er et enestående tilfælde for kun i vort firma. Dette kan dokumenteres.

…”

Af præmisserne i Østre Landsrets ankedom af 31. marts 2004 i sagen [K1] ApS mod Forbrugerrådet som mandatar for 11 forbrugere fremgår, at landsretten fandt, at forbrugerne havde godtgjort et fælles mønster i selskabets indgåelse af aftaler om flytninger, hvorefter [K1] i forbindelse med mundtlige henvendelser om flytninger var fremkommet med oplysninger, der med rette kunne opfattes som en maksimal pris for flytningen. Ved dommen blev det statueret, at forbrugernes underskrift på ordrebekræftelser med højere priser ikke bandt forbrugerne ud over det, der allerede mundtligt var aftalt, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36. Da [K1] ApS i flere tilfælde havde opkrævet højere beløb end det, der mundtligt var aftalt, blev flyttefirmaet idømt tilbagebetaling til forbrugerne.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1]s synspunkter

Til udsendelsen ”Basta” den 12. april 2007 har [K1] indledningsvis anført, at forberedelsen af udsendelsen er sket under klagers ophold i udlandet. TV 2 har derfor fået oplysninger af firmaets advokat og de ansatte, [G] og [H], der har et indgående kendskab til de omhandlende emner. De telefonsamtaler, TV 2 havde med [H], blev båndet uden hendes vidende, hvilket er i strid med god presseskik. Telefonsamtalerne med [G] og [H] er manipuleret i udsendelsen. [K1] har herudover anført, at det skal pålægges TV 2 at fremkomme med råbånd af optagelserne og telefonsamtaler.

[K1] har videre anført, at selvom han afviste at deltage i telefoninterview eller interview foran kamera, burde han ikke være afskåret fra at komme med en skriftlig redegørelse. Klager fremsendte en 6-siders skriftlig redegørelse til TV 2, der blev bedt om at anvende essensen af redegørelsen i programmet, da det fremsendte ikke var egnet til oplæsning. Udsendelsen er imidlertid ensidig, og redegørelsen er ikke medtaget.

[K1] har videre anført, at TV 2 skal dokumentere rigtigheden af følgende:

At et ungt par, som skulle flytte fra Danmark til Litauen, fik en faktura som var 50 % højere end aftalt. Flytningen var indgået af [A] for selskabet [E] A/S, hvorfor det er misvisende at oplyse, at sagen omhandler et ungt par, og at advokaten er advokat for ”[A] og [C]”, når det rettelig er [E] A/S. I denne sag har TV 2 også undladt at gøre brug af de facts, der foreligger. I udsendelsen udtaler [A], at klager benytter sig af magtmisbrug og mafiametoder, at hun er ”taget ved næsen”, at ”han forsøger ikke engang at argumentere for den forhøjede pris”, at klagers opførsel er ”grænsende til at være slesk”, at hun er ”i kløerne på en mand, som ikke har respekt for andre”. TV 2 skal dokumentere rigtigheden heraf. Endvidere fremtræder det som om, at [E] A/S ikke har været i dialog med klager, men gik direkte til fogedretten. [K2] fremstilles som konfliktskabende.

[D]s udtalelser ”svindler”, ”pengene går lige ned i foret” og ”han snyder”. Hun fik sit bohave leveret i december 2006, hvorfor det endvidere er misvisende, at der vises optagelser, hvor hun sidder i en tom lejlighed og pludselig kommer der møbler i lejligheden.

Forbrugerrådets chefkonsulent, Benedicte Federspiels udtalelse bør uddybes i relation til [K2]’ aftaleindgåelse og det ”mønster”, hun henviser til.

Studieværtens udtalelser ”han har slået sig op på folk, som skal flytte udenlands”, ”behandle sine kunder så dårligt” og ”snyde sine kunder i årevis”. Udtalelserne er krænkende.

[K1] har anført, at optagelserne foretaget på firmaets adresse alene er udført med det formål at skade firmaets renommé. Ejendommen er under renovering, og optagelserne er koncentreret omkring rester af byggematerialer for at skade virksomheden - i stedet for at vise det arbejde, som er udført.

Til opfølgningsprogrammet den 10. maj 2007 har [K1] oplyst, at han blev tilbudt at deltage. Dette skulle foregå foran kamera, hvilket han afviste, men inviterede studieværten til et møde uden kamera for at fremlægge dokumentation.

2.2. TV 2’s synspunkter

TV 2 har indledningsvis anført, at der løbende verserer sager om klagers flyttefirma ved både Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet og de civile domstole, men trods antallet og karakteren af klagersager findes der ikke i Danmark en autorisationsordning, der kan sikre, at uheldige situationer med et flyttefirma ikke gentager sig.

TV 2 har til udsendelsen ”Basta” anført, at man gennem en uge ihærdigt forsøgte at indhente en kommentar fra klager – i form af en optagelse eller pr. telefon. Da det blev klart, at klager var i Italien, tilbød TV 2 at betale en transport til Danmark eller arrangere et møde i Italien. Det blev imidlertid af klagers advokat og sekretæren oplyst, at klager ikke ønskede at udtale sig. Herefter kontaktede TV 2 ikke klager, men fremsendte pr. fax fire hovedspørgsmål, som klager kunne besvare inden den 10. april 2007 kl. 19.00, hvor programmet blev optaget. Samme eftermiddag rykkede redaktionen for svar. Da optagelserne startede, havde man ikke modtaget svar, hvorfor studieværten i udsendelsen refererede en tidligere fremsendt fax (modtaget den 10. april, kl. 18.32), hvor klager afviste at have gjort noget forkert. Efterfølgende samme dag kl. 20.54 modtog TV 2 en fax, hvori klager uddybede sit tidligere givne svar. Til opfølgningsprogrammet af 10. maj 2007 blev klager også indbudt til at deltage.

TV 2 har om rigtigheden af udtalelserne i udsendelsen anført følgende:

Udtalelserne blev fremsat af flere af klagers tidligere kunder på baggrund af deres oplevelser med [K2]. Disse udtalelser fremstilles ikke som fakta, man derimod som partsindlæg.

Klager har tabt ca. 9 sager ved landsretten.

Der har verseret og verserer fortsat en del klager ved både Forbrugerrådet og Forbrugerklagenævnet. TV 2 har kendskab til henholdsvis 6 og 20 sager.

I selve programmet dokumenteres, at fogedretten tilpligter klager at udlevere [A]s flyttegods.

Klagers ansatte, [G], beklagede sagen vedrørende [A].

Klager er blevet ekskluderet fra sin brancheforening.

TV 2 har afvist at have manipuleret med tv-billeder. De viste tv-billeder viser hvordan, der så ud over klagers grund og ved ejendommen.

TV 2 har herudover bestridt, at mediet kan tilpligtes at udlevere råbånd.

TV 2 har endelig anført, at opfølgningsprogrammet den 10. maj 2007 refererede én sag vedrørende [K2]. Opfølgningsprogrammet indeholdt ingen nye oplysninger om klager eller klagers flyttefirma, ligesom TV 2 ikke forud for offentliggørelsen havde modtaget oplysninger fra klager, der kastede nyt lys over udsendelsen af 12. april 2007.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at da der ikke foreligger en fuldmagt fra klagers ansatte, [H] og [G], kan klager ikke indgive klage på vegne af disse, og klagepunkter vedrørende de pågældende telefonsamtaler behandles derfor ikke.

Pressenævnet har ikke mulighed for at pålægge mediet at udlevere råbåndene.

Det følger af de vejledende regler, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Udsendelserne ”Basta” den 12. april og 10. maj 2007 indeholder en række udsagn, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K2], og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [K2].

På baggrund af TV 2’s oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det over for [K1] blev oplyst, at et båndet interview kunne gennemføres, eller at han kunne fremkomme med svar indtil den 10. april 2007, kl. 19.00, hvor optagelserne påbegyndtes. [K1] faxede en generel redegørelse, inden optagelserne påbegyndtes (modtaget af TV 2 den 10. april 2007, kl. 18.32), samt en konkret besvarelse efter optagelsernes påbegyndelse (modtaget af TV 2 den 10. april, kl. 20.54). På denne baggrund finder Pressenævnet, at TV 2 i fornødent omfang har forsøgt at indhente klagers kommentarer inden offentliggørelsen. TV 2 refererede klagers fax (modtaget den 10. april 2007, kl. 18.32) i Basta den 12. april 2007 navnlig med udsagnene ”[K1] hævder, at ekstraomkostningerne på 15.000 kroner skyldes, at flyttelæsset var større end først antaget” og ”Til gengæld, der har han sendt os denne her fax, hvori han skriver, at han er uenig i anklagerne”. Under disse omstændigheder giver gengivelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse ikke anledning til kritik. Nævnet bemærker dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om mediet nærmere havde præciseret på hvilke punkter, klager var uenig i beskyldningerne.

Pressenævnet finder videre, at TV 2 ikke har overskredet grænserne for redaktørens redigeringsret med optagelserne fra [D]s lejlighed og firmaets kontoradresse, ligesom det af Benedicte Federspiels udtalelser klart fremgår, at det ”mønster”, hun henviser til, er den form for aftaleindgåelse, der i udsendelsen bringes eksempler på. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik i forbindelse med disse udsendelser.