Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-555

Resumé

Klager klagede over en udsendelse i Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om hvorvidt lejeloven og erhvervslejeloven giver mulighed for at opsige eller ophæve de omtalte lejemål, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der i en række kælderlejligheder i [K]s ejendomme drives hashklubber og bordelvirksomhed, og at [K] ikke har betalt fællesudgifter til ejerforeningen for Ingerslevsgade 110, København. Pressenævnet finder herefter, at Danmarks Radio har bragt korrekt information ved at oplyse dette, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

På baggrund af Danmarks Radios oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at mediet gentagne gange forsøgte at forelægge oplysningerne for [K] inden offentliggørelsen. [K] må navnlig på baggrund af telefonsamtalen, der vises i udsendelsen, have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for klagers dispositioner. [K] ønskede imidlertid ikke at uddybe oplysningerne. Det fremgår af udsendelsen, at [K] mener lejelovgivningen begrænser mulighederne for at sætte lejerne ud. Under disse omstændigheder giver udsendelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse for klager ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at der i ejendomme, som [K] ejer, drives hashklubber og bordelvirksomhed, og at [K] ikke betaler fællesudgifter vedrørende ejendommen Ingerslevsgade 110 efter det oplyste, må anses for rigtige. [K] har derfor ikke krav på genmæle over for oplysningerne.

[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse i Danmarks Radio den 24. maj 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radio sendte den 24. maj 2007, kl. 21.25, udsendelsen ”Task Force”, der søger at hjælpe seere med et problem. I udsendelsen var det beboere i en udlejningsejendom på Ingerslevsgade på Vesterbro, der gerne ville have en hashklub i kælderlejligheden lukket. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

Studievært: Politiet har ikke haft held til at lukke den her hashklub, fordi ejeren, det er nemlig en jysk gardinhandler, han holder nemlig hånden over sine kriminelle lejere.

Studievært: I 2001, der kom hashklubloven. Den skulle være med til at sikre, at beboere og udlejere, at man kunne smide de kriminelle ud, men hvad gør man, hvis udlejeren ser ud til at være ligeglad med at have hashklubber i sine bygninger. Det oplever beboerne i en ejendom i det indre København. De har i fem år boet med en hashklub i kælderen. Nu har de bedt Task Force om hjælp, så vi tog ned i en kælder, beboerne normalt ikke selv tør komme i. Velkommen til Task Force.”

I udsendelsen vises optagelser fra kælderen under ejendommen i Ingerslevsgade. Det oplyses, at der lugter kraftigt af hash. Beboerne har flere gange fundet hash i kælderen og i gårdhavens blomsterbed. Beboerne er nervøse for deres børn. Udsendelsen fortsætter:

Studievært: Ifølge beboerne har politiet altså mistet både lysten og gnisten til at gøre noget ved lige netop den her hashklub, så vi tog ind for at høre, hvad politiet selv siger.

Speak: Siden hashklubloven blev vedtaget i 2001, er det lykkedes politiet at lukke over 100 hashklubber i hele landet, og det får blandt andet Københavns Politiet til at betegne indsatsen mod hashklubber som en succes.

Svend Foldager Pedersen, Politiinspektør, Københavns Politi: Der vil jeg faktisk sige, at vi er vinderne af den kamp. Det er et problem, der er skrumpet drastisk i størrelse, så det går faktisk rigtig godt.

Interviewer: Kan du sige noget om fra hvor meget til hvor lidt.

Svend Foldager Pedersen: Nej, jeg har ikke de konkrete tal, men altså i København i øjeblikket, der er vi nede på under ti hashklubber.

Speak: Loven giver politiet mulighed for at lukke en klub, hvis der gentagne gange er konstateret salg af hash fra lokaliteten. Helt konkret fungerer det ved, at den person, der har råderetten over lokalerne, typisk lejeren, får en advarsel. Overtrædes den to gange kan det føre til en straffesag, men på flere af de resterende ti klubber, er politiet løbet ind i problemer. Blandt andet hashklubben i kælderlokalerne under ejendommen Ingerslevsgade 110 og Krusågade, hvor [A] og [B] bor.

Svend Foldager Pedersen: Vi har haft nogle problemer rundt omkring med at finde ud, hvem, der rent faktisk har lejet tingene på nogle af hashklubberne.

Interviewer: Hvorfor kan det være svært at finde ud af?

Svend Foldager Pedersen: Det kommer lidt an på, hvor meget ud­lejeren ønsker at medvirke i de her situationer, og hvilken type udlejeren selv er. Det kan godt give nogle udfordringer engang imellem. Der har vi i hvert fald med en enkelt haft lidt problemer med at få de rigtige navne ud af ham.

Speak: Ifølge politiet er udlejeren, [K], altså ikke synderligt interesseret i at hjælpe dem med at få sat hashklubben ud af ejendommen. Han trækker sagen i langdrag og først, når fælden er lige ved at klappe, så udleverer han navnet på lejeren, men så flytter hashklubben bare ind i nabolokalet, der også er ejet af hr. [K].

Interviewer: Naboerne kan ikke forstå, at I kommer løbende forholdsvis tit. De siger, at de er altid glade, når de ringer til Københavns Politi, så vil I altid gerne komme og lave en razzia eller en ransagning, eller hvad I kalder det, men klubben ligger der jo efterfølgende.

Svend Foldager Pedersen: Ja, nogle af klubberne har ligget der gennem længere tid. Det er korrekt, men andre har man også flyttet problemet, så det nærmest er det samme sted, men man flytter det rundt, og på den måde kan man ligesom trække os lidt rundt ved at flytte lejemålet en lillebitte smule. Holde sig inden for den samme karré, men så tage forskellige lokaliteter der.

Interviewer: Men når man ikke kan få navnet på lejeren ud af udlejeren, er der så ikke mulighed for, at man kan gå efter udlejeren.

Svend Foldager Pedersen: Vi begynder at bevæge os ud i en zone, som er lidt grå. Vi har gjort det i en situation eller to.

Interviewer: Jeg ved, man har gjort det i Århus. Der har man gjort det ret konsekvent, hvorfor har I ikke gjort det her i København.

Svend Foldager Pedersen: Jeg siger heller ikke, vi ikke har gjort det, for rent faktisk har der været noget omkring det, men det er jo hele tiden en vurdering af…

Studievært: Ejeren af det lokale, hvor hashklubben ligger i, og manden, som politiet siger, ikke vil samarbejde, han hedder altså [K]. Han ejer ejendomme spredt over hele landet, og [A] og [B], som var med i det her indslag. De er langt fra de eneste, der synes, der foregår lidt for suspekte ting i nogle af de her ejendomme.

Reporter (kørende i bil): [K] han ejer flere ejendomme her i København. Enten så ligger der hashklubber, eller så ligger der bordeller i flere af dem. Vi er på vej ud til en adresse, som hedder Frederikssundsvej 88, som ligger i Københavns nordvestkvarter, for at besøge en mand, der hedder [C], og han er godt træt af, at der ligger et bordel i kælderen.”

[C] fortæller om de gener, der er forbundet med, at der drives bordelvirksomhed under hans lejlighed. Beboeren har konfronteret udlejeren med oplysningerne, men fået at vide at han ikke skal blande sig. Derfor søger han nu anden lejlighed. Udsendelsen fortsætter:

Studievært: … Politiet siger, at han ikke vil samarbejde, og imens så må folk leve med, at de har hashklubber og bordeller som naboer, så det vil vi have gjort noget ved… Og så skal vi bruge et hjemmelavet ”hashklub-skilt” [der vises en stykke A4-papir med ordet ”hashklub”]. Det har vi her, og så skal vi have fat i politiets virkelige chef. Det er hende her, Lene Espersen, men vi starter med…”

I udsendelsen sendes to reportere til henholdsvis Fyn/Jylland og Sjælland for at finde [K]. I forsøget på at finde ham har reporterne lokaliseret de ejendomme, han ejer. I flere af ejendommene er der gardin- og stofbutikker i kælderen, hvor reporterne er inde for at spørge efter klager. Ingerslevsgade 110 besøges også. Her vil lejerne ikke have kameraholdet ind, men reporteren går ind og refererer efterfølgende, at lejerne har sagt, at de driver en tyrkisk forening, og at de afviser at drive en hashklub. Udsendelsen fortsætter:

Studievært: Vi er på vej ned til Lundtoftegade 84. Her ejer [K] kælderlokalet. Der har ligget en hashklub dernede i en 4-5 års tid. [K] selv er blevet gjort ansvarlig på et tidspunkt, da politiet fik nok, da han ikke ville udlevere navnene på lejerne. Så hev han en ny finte op i 2004. Han påstod nemlig, at han havde solgt ejendommen til en anden person, men han står stadig som ejer inde på tinglysningen.”

Reporteren besøger ejendommen, men lejerne ønsker ikke at tale med Danmarks Radio. Herefter besøges en anden lokalitet i København. Udsendelsen fortsætter:

”Reporter: Her på Oehlenschlægergade 54, der ejer [K] hele ejendommen. I 2001 blev en danskgift thaikvinde dømt for omfattende rufferivirksomhed. Hun havde lejet lokalerne af [K]. Og dengang påstod han, at han ikke vidste noget om det.

Studievært: Jeg afbryder lige her, fordi det er ikke første gang, hr. [K] er i mediernes søgelys. I 2001 blev han kontaktet af DR Dokumentar, som var ved at lave en udsendelse om prostitution i hans ejendom. Og dengang påstod han, at han intet vidste noget om, at der skulle være indrettet et bordel med thaipiger i hans lokaler.

[K] (klip fra DR Dokumentaren: Bordellets dronning): Ja, der blev snakket om forskellige muligheder med skønhedssalon, og hvad hedder sådan noget, hvor man ordner negle og des lignende, og så sagde jeg, at det må I egentlig selvom.

Studievært (henvendt til kameraet): Kære [K], hvis du stadigvæk er i tvivl, så er det altså ikke en negleklinik, der ligger der. Seks år efter det her blev lavet, så er der stadigvæk et bordel på den her adresse.”

Der vises optagelser fra en telefonsamtale, hvor den ene reporter er i kontakt med [K], men der opstår problemer med forbindelsen. Den anden reporter opsøger et bordel, hvor lejeren bekræfter, at [K] er bekendt med, at der drives bordelvirksomhed fra lejemålet, men at han er ligeglad. Tilbage ved den første reporter, er [K] igennem over telefonen:

[K]: Jamen, du fik det at vide, du skulle have at vide i går.

Reporter: Ja, men jeg vil egentlig bare snakke med dig for at se, om vi kunne få løst det her problem.

[K]: Men hvad er det for et problem, du tror du kan løse?

Reporter: Jamen, det er. Jamen, vi kunne jo godt få løst det der med hashklubberne, hvis det er, at du ligesom.

[K]: Det er ikke så meget et spørgsmål for mig. Det ene eller det andet. Hvad folk gør i en lejlighed. Det her er for mig et spørgsmål om, at lejeloven skal overholdes fra min side, for ellers har jeg problemer der.

Reporter: [K], man bryder jo ikke lejeloven ved at sige til politiet, hvem det er, der bor der. Det er jo ikke ulovligt.

[K]: Ved du hvad, du skal ikke tillægge loven noget, den ikke tillader. Og det var det. Hej, hej.

Reporter: Men det forstår jeg ikke [telefonen dutter].

Reporter: For et stykke tid siden fik jeg faktisk fat i [K] i telefonen, og han sagde, at han godt ville stille op til interview, men problemet var bare, at han i mellemtiden var taget til Holland, så jeg fik at vide, at jeg skulle ringe til ham senere for at høre, hvornår han så kom hjem [reporteren forsøger at ringe, men der er ingen forbindelse til telefonen].

Studievært: Det er åbenbart helt rigtigt, hvad politiet de siger. At [K] viser sig at være en svær mand at træffe. Og hvad ved vi så egentlig om ham. Jo, vi ved, at hans forretninger i Jylland er pæne og sobre. Her handler han med tekstiler, mens han i København lejer ud til hashklubber og bordeller. Og så ved vi, at politiet har givet ham to advarsler for at huse hashklubber. Men det har altså ikke stoppet ham, så vi gik tilbage til beboerne – altså dem med hashklubben i kælderen. For når vi ikke kan få fat i [K], hvad kan vi så gøre for at hjælpe dem. ”

I udsendelsen besøger reporteren de to beboere i Ingerslevsgade og spørger, hvordan man kan få fat i klager. Det oplyses, at han aldrig svarer på hverken skriftlige eller telefoniske henvendelser. Udsendelsen fortsætter:

”Reporter: Hvad har I ellers haft problemer med ham? Altså med hensyn til samarbejde og når I skal have dækket udgifter. Fællesudgifter og sådan noget.

[A], beboer, Ingerslevsgade: Ja, det er jo meget nemt at svare på, fordi han betaler ikke fællesudgifterne. Lige nu er det på over 100.000 kroner, vi har ude at svømme. Og det er mange penge i vores lille ejerforening.

[B], beboer, Ingerslevsgade: En hvilken som helst anden ejer af de kælderlokaler, havde nok gjort et eller andet, når det er blevet offentliggjort på så mange tidspunkter. Og mange andre steder er det blevet vist, at der er handlet med hårde stoffer dernede…

Reporter: Han siger jo til mig, at det er han ikke vidende om.

[B]: Det kan jeg godt forstå. Det er jo også det nemmeste for ham.

[A]: Selvfølgelig ved han det. Det ved alle mennesker her på Vesterbro.”

I udsendelsen tager studieværten til Jylland, hvor der sættes et A4-ark med teksten ”hashklub” op på ruden af en af [K]s garnbutikker for at symbolisere, at man støtter hashklubber, hvis man handler der. Papirarket vises kortvarigt i skærmbilledet. Flere af de handlende adspørges vedrørende lejlighederne i København. Til slut i programmet besøges justitsministeren.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Danmarks Radio har bragt usande oplysninger vedrørende nogle af hans ejendomme i København og Jylland. Klager har bekræftet at eje en del bygninger, der fortrinsvis er købt i forbindelse med etablering af metervarebutikker, men klager har afvist at have tjent penge på hashsalg og bordelvirksomhed. I forbindelse med overtagelser af flere lejemål i ejendomme, har klager overtaget diverse lejemål sammen med ejendommen i henhold til lejelovens bestemmelser. Klager har derfor ikke haft indflydelse på, hvem lejerne er, eller hvem der fremlejes til. I udsendelsen chikaneres forbipasserende og tilfældige kunder.

[K] har videre anført, at han ikke skylder penge til ejerforeningen i Ingerslevsgade, men at foreningen skylder ham penge. Ejerforeningen er blevet dømt til at betale klager en del sagsomkostninger. Ejerlejlighedsforeningen har vedtaget en ulovlig vedtægtsændring, der har generet klagers udlejningsvirksomhed. Før denne vedtægtsændring lovliggøres har klager tilladt sig at tilbageholde en del af det fællesbidrag, man normalt betaler til en ejerforening.

[K] har herudover oplyst, at Task Force ringede til ham under en rejse. Det blev aftalt, at man skulle tales ved, når klager kom hjem, men inden da havde Danmarks Radio bragt udsendelsen. Det er på intet tidspunkt oplyst, at man ville bringe så mange usandheder.

[K] har anmodet om at få dementeret usandhederne i en udsendelse af samme varighed som den påklagede.

2.2. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har anført, at det i udsendelsen dokumenteres, at der i ejendomme, som klager ejer, findes hashklubber og bordelvirksomhed. Det oplyses ikke, at klager tjener på hverken hashklubber eller bordelvirksomhed. De lejere, som mediet har talt med, bekræfter, at der betales husleje til [K]. Gennem interviews fremgår det, at [K] sandsynligvis har kendskab til disse aktiviteter, ligesom politiet beklager, at klager ikke har været samarbejdsvillig med hensyn til oplysninger om de pågældende lejemål. Lejelovgivningen giver udlejer mulighed for under visse betingelser at opsige eller ophæve lejemål, jf. lejelovens kapitel XIII og XIV, samt erhvervslejelovens kapitel 11 og 12.

Danmarks Radio har bekræftet, at man hængte et skilt med ordet ”hashklub” op. Man lavede en voxpop på stedet, hvor forbipasserende blev adspurgt.

Danmarks Radio har videre anført, at ejerforeningen i udsendelsen fortæller, at klager skylder dem penge, da han ikke betaler fællesudgifterne. Ejerforeningen mener, at tilgodehavendet er 100.000 kr. At foreningen er dømt til at betale sagsomkostninger, fordi deres advokat ikke mødte i retten, ændrer ikke derved.

Danmarks Radio har herudover anført, at man gerne ville have medtaget [K]s svar i programmet, og at man flere gange tilbød ham et interview. Den 14. maj 2007 lægger klager telefonrøret på, da det oplyses, hvad sagen drejer sig om. Den 15. maj 2007 oplyser klager, at han ikke kan gøre noget ved problemet pga. lejeloven. Da der stilles spørgsmålstegn ved dette, smækker klager røret på igen. Senere samme dag indvilliger [K] i at deltage i et interview, men oplyser samtidig, at han er i Holland, hvorefter Danmarks Radio beder om en aftale, når han kommer hjem. Dette kan han ikke give, da klager ikke er bekendt med hjemkomsttidspunktet. Det tilbydes, at interviewet laves i Holland ved, at Danmarks Radio kommer til Holland, hvilket klager afviser. Det aftales, at man skal ringe til klager samme aften og aftale videre angående interviewet. Telefonsamtalen afbrydes, da klager angiveligt mister telefonforbindelsen. Endelig tilbydes klager at deltage i et interview pr. telefon den 22. maj 2007. Danmarks Radio henviste til, at udsendelsestidspunktet var den 24. maj 2007. Da klager var bekendt med udsendelsestidspunktet, og klager blev tilbudt at deltage gennem interview i Holland og pr. telefon, finder Danmarks Radio ikke grundlag for at bringe en berigtigelse.

Danmarks Radio har endelig afvist at bringe et genmæle, idet oplysningerne er korrekte.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om hvorvidt lejeloven og erhvervslejeloven giver mulighed for at opsige eller ophæve de omtalte lejemål, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der i en række kælderlejligheder i [K]s ejendomme drives hashklubber og bordelvirksomhed, og at [K] ikke har betalt fællesudgifter til ejerforeningen for Ingerslevsgade 110, København. Pressenævnet finder herefter, at Danmarks Radio har bragt korrekt information ved at oplyse dette, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K], og som derfor har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

På baggrund af Danmarks Radios oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at mediet gentagne gange forsøgte at forelægge oplysningerne for [K] inden offentliggørelsen. [K] må navnlig på baggrund af telefonsamtalen, der vises i udsendelsen, have været bekendt med, at udsendelsen var kritisk over for klagers dispositioner. [K] ønskede imidlertid ikke at uddybe oplysningerne. Det fremgår af udsendelsen, at [K] mener lejelovgivningen begrænser mulighederne for at sætte lejerne ud. Under disse omstændigheder giver udsendelsen af oplysningerne uden yderligere forelæggelse for klager ikke anledning til kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at der i ejendomme, som [K] ejer, drives hashklubber og bordelvirksomhed, og at [K] ikke betaler fællesudgifter vedrørende ejendommen Ingerslevsgade 110 efter det oplyste, må anses for rigtige. [K] har derfor ikke krav på genmæle over for oplysningerne.

Afgjort den 10. oktober 2007.