Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Indledning

Kapitel 2   Jordkøbsnævns sammensætning og status

Kapitel 3   Jordkøbsnævns kompetence

Kapitel 4   Forretningsorden og sekretariat

Kapitel 5   Finansiering af jordkøbsnævn

Kapitel 6   Tilsyn

Kapitel 7   Nedlæggelse og udtræden af jordkøbsnævn

Kapitel 8   Administration

Kapitel 9   Klage

Kapitel 10   Ikrafttræden

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om jordkøbsnævn

I medfør af § 11, § 20, § 25 og § 27, stk. 1 og 3, i lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) som ændret ved lov nr. 536 af 24. juni 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1553 af 20. december 2006 fastsættes:

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for jordkøbsnævn oprettet af en eller flere kommunalbestyrelser efter § 25, stk. 3, i jordfordelingsloven, og som er bemyndiget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at udøve beføjelser efter jordfordelingsloven, jf. lovens § 25, stk. 1.

§ 2. Hvor der i det følgende henvises til kommunalbestyrelsen henholdsvis kommunen, forstås i de tilfælde, hvor et jordkøbsnævn er oprettet af flere kommunalbestyrelser, kommunalbestyrelserne henholdsvis kommunerne.

Kapitel 2

Jordkøbsnævns sammensætning og status

§ 3. Et jordkøbsnævn har 6-8 medlemmer, hvoraf 2-4 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen og 4 medlemmer udpeges af henholdsvis den stedlige landboforening og den stedlige familiebrugsforening under Dansk Landbrug, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Der udpeges en suppleant for hvert af jordkøbsnævnets medlemmer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger formanden blandt jordkøbsnævnets medlemmer. Næstformanden vælges af og blandt jordkøbsnævnets øvrige medlemmer. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Stk. 3. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og formand samt valg af næstformand følger den kommunale valgperiode.

§ 4. Et jordkøbsnævn er en selvstændig offentlig forvaltningsmyndighed, som ikke er undergivet kommunalbestyrelsens instruktioner, men underlagt de almindelige regler for offentlige myndigheder.

Kapitel 3

Jordkøbsnævns kompetence

§ 5. Et jordkøbsnævn kan købe fast ejendom i kommunen til opfyldelse af de i § 1, nr. 1-5, i jordfordelingsloven angivne formål.

Stk. 2. Jordkøbsnævnet kan købe fast ejendom efter stk. 1, selv om en del af ejendommen, herunder ejendom nr. 2 eller 3 uden bygninger, ligger uden for den kommune, der har oprettet jordkøbsnævnet.

Stk. 3. Erhvervelsen skal primært have til formål at fremskaffe erstatningsjord til lodsejere, som berøres af offentlige og private projekter, når målet er opfyldelse af de i stk. 1 angivne formål.

Stk. 4. Jordkøbsnævnets erhvervelser skal ske på markedsvilkår for så vidt angår pris og øvrige handelsvilkår.

Stk. 5. Erhvervede arealer og ejendomme skal, indtil afhændelse finder sted, lejes ud på sædvanlige vilkår, medmindre der som led i erhvervelsen er indgået særlige aftaler med sælger herom, eller planen for en kommende jordfordeling tilsiger en anden anvendelse.

Stk. 6. Når et jordkøbsnævn sælger en bygningsløs ejendom, skal salget være betinget af, at der på den solgte ejendom tinglyses en deklaration, der svarer til standarddeklarationen, der gælder ved oprettelse af landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

§ 6. Et jordkøbsnævn kan som lodsejer deltage i jordfordeling og kan anmode om rejsning af en jordfordelingssag på lige fod med andre lodsejere og andre offentlige myndigheder.

§ 7. Den jord, et jordkøbsnævn erhverver, skal afhændes så hurtigt som muligt, normalt inden for få år.

Stk. 2. Arealerne afhændes fortrinsvis i jordfordelinger eller ved magelæg i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme. En mindre del af et erhvervet areal kan dog afhændes til en offentlig myndighed til varetagelse af denne myndigheds opgaver, fortrinsvis i jordfordeling eller ved magelæg.

Stk. 3. Jord, der ikke afhændes efter stk. 2, afhændes ved offentligt udbud. Salget vil normalt skulle ske for højeste bud over et fastsat minimumsbeløb afgivet af en tilskudsgiver, der opfylder betingelserne for erhvervelse af en landbrugsejendom efter lov om landbrugsejendomme, idet der dog kan tages hensyn til formålet om at forbedre de arronderingsmæssige forhold i landbruget, jf. jordfordelingslovens § 19, stk. 2.

Stk. 4. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på jordkøbsnævns salg af fast ejendom.

Stk. 5. Ved et jordkøbsnævns afhændelse af jord med landbrugspligt gælder reglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 8. Landbrugspligten skal opretholdes på erhvervede arealer. De arealer, jordkøbsnævnet råder over, skal bortforpagtes i overensstemmelse med landbrugslovens regler, indtil de afhændes.

Stk. 2. Et jordkøbsnævn kan i fornødent omfang udføre anlægsarbejder og pålægge rådighedsbegrænsninger på den erhvervede jord, såfremt dette sker af hensyn til forpagtning eller videreafhændelse.

§ 9. Et jordkøbsnævns aktivitet skal være i overensstemmelse med områdets plangrundlag. Jordkøbsnævnet skal i prioriteringen af sin virksomhed tage hensyn til eventuelle udpegede områder, der i særlig grad har behov for forbedring af den ejendomsmæssige struktur, eller områder, hvor planlagte ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder kan give arronderingsmæssige gener.

Stk. 2. Et jordkøbsnævn skal medvirke til at koordinere sine opkøb med øvrig offentlig opkøbsaktivitet og jordfordelingsaktivitet i det pågældende område.

Kapitel 4

Forretningsorden og sekretariat

§ 10. Jordkøbsnævnet behandler sager om køb og salg af landbrugsejendomme og -arealer, som ønskes erhvervet eller afhændet, jf. § 5, samt sager om drift af erhvervede ejendomme og arealer.

Stk. 2. Jordkøbsnævnets medlemmer er ansvarlige for jordkøbsnævnets økonomi og regnskab samt drift i overensstemmelse med gældende regler herom for kommunalbestyrelsesmedlemmer.

§ 11. Jordkøbsnævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne eller suppleanterne er til stede, og en af de tilstedeværende er formanden eller næstformanden. I tilfælde af et medlems forfald, skal dette medlem så vidt muligt selv indvarsle sin suppleant til mødet og give sekretariatet besked herom.

Stk. 2. I tilfælde af et medlems inhabilitet indtræder det pågældende medlems suppleant i medlemmets sted.

Stk. 3. Jordkøbsnævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. I formandens fravær er næstformandens stemme afgørende.

Stk. 4. Jordkøbsnævnet kan i enighed bemyndige formanden eller to medlemmer i forening til at træffe afgørelse i sager, der efter jordkøbsnævnets skøn ikke giver anledning til tvivl.

§ 12. Kommunen skal være jordkøbsnævnet behjælpelig med sekretariatsbetjeningen af jordkøbsnævnet, eventuelt som regningsarbejde.

Stk. 2. Sekretariatet forbereder sagerne og forelægger dem med indstilling for jordkøbsnævnet, som meddeler sekretariatet sin afgørelse. Sekretariatet udfærdiger fornødne skrivelser og dokumenter.

Stk. 3. Jordkøbsnævnet kan i enighed bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelser i sager inden for rammer, fastsat af jordkøbsnævnet.

§ 13. Formanden indkalder jordkøbsnævnet til møde, normalt med et varsel på mindst 10 dage. Der afholdes ordinært møde mindst to gange om året. Ethvert medlem kan kræve ekstraordinært møde indkaldt med 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.

Stk. 2. Referat fra møderne udfærdiges af sekretariatet og sendes ud til medlemmerne og suppleanterne inden 3 uger fra mødets afholdelse.

§ 14. Jordkøbsnævnet bestemmer, om en sag kan behandles skriftligt, samt om der skal foretages besigtigelse, eventuelt ved et enkelt eller flere medlemmer eller ved en medarbejder i sekretariatet.

§ 15. Jordkøbsnævnet kan beslutte, at møderne er lukkede. Dog har suppleanterne for jordkøbsnævnets medlemmer og repræsentanter for sekretariatet adgang til at deltage i møderne.

Stk. 2. Deltagerne har tavshedspligt med hensyn til det under møderne passerede.

§ 16. Kommunen kan efter aftale med Direktoratet for FødevareErhverv lade sekretariatsbetjeningen udføre af direktoratet som indtægtsdækket virksomhed. I så fald bistår kommunen jordkøbsnævnet med prioritering af indsatsområderne og opsøgning af købsmulighederne for køb af fast ejendom. Direktoratet bistår jordkøbsnævnet ved køb og salg, herunder forhandling med lodsejere, og ved koordineringen med jordfordelingsaktiviteten og statens aktivitet på området.

Kapitel 5

Finansiering af jordkøbsnævn

§ 17. Kommunen skal sikre jordkøbsnævnet en grundkapital i form af enten kontante midler eller jordværdier eller i form af begge dele. Grundkapitalen anvendes til dækning af jordkøbsnævnets udgifter ved jordkøb og jordsalg, herunder jordkøbsnævnets andel af handels- og udstykningsomkostninger. Indtægter ved jordsalg tillægges grundkapitalen. Grundkapitalen kan tilvejebringes over flere år og forhøjes ved kommunalt indskud eller kommunalt lån.

Stk. 2. Mindstestørrelsen af grundkapitalen fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med kommunen som et vilkår for bemyndigelsen, jf. § 1.

Stk. 3. Ved bemyndigelsen begrænser ministeren samtidig størrelsen af de kontante midler og jordværdier, som jordkøbsnævnet kan råde over, så disse tilsammen ikke kan overstige et fastsat beløb.

Stk. 4. Jordkøbsnævnet afholder selv sine udgifter til sekretariatsbetjening, diæter til bestyrelsesmedlemmer og alle øvrige udgifter, der er nødvendige for jordkøbsnævnets drift.

Stk. 5. Såfremt driftsudgifterne i et regnskabsår overstiger jordkøbsnævnets indtægter ved forrentning af kapital og ved drift af ejendomme, kan der samlet for flere regnskabsår anvendes indtil 10 pct. af nævnets grundkapital til dækning af nævnets udgifter. Efterfølgende års driftsoverskud tillægges grundkapitalen indtil tidligere års forbrug af grundkapitalen er udlignet.

Stk. 6. Jordkøbsnævnet skal udarbejde et budget i overensstemmelse med de kommunale bevillingsregler, der er fastsat med hjemmel i den kommunale styrelseslov, samt i overensstemmelse med reglerne for kommunernes budget- og regnskabsvæsen fastsat i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”. Dette budget skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Stk. 7. De finansielle aktiviteter, der er knyttet til et jordkøbsnævn, skal i øvrigt følge de kommunale bevillingsregler, der er fastsat med hjemmel i den kommunale styrelseslov, samt følge reglerne for kommunernes budget- og regnskabsvæsen fastsat i ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”.

§ 18. Til et jordkøbsnævns virksomhed kan der modtages tilskud og gaver fra andre offentlige myndigheder, EU, fonde og private. Gaver skal være uden bindende klausuler om modydelser.

Stk. 2. Kommunen kan ikke modregne eventuelle tilskud fra andre bidragydere i størrelsen af grundkapitalen.

§ 19. Jordkøbsnævnets formue i form af fast ejendom og øvrige værdier er i jordkøbsnævnets eje, og jordkøbsnævnet har den fulde kompetence til at råde over formuen inden for rammerne af jordkøbsnævnets virksomhed og de vedtagne budgetter.

§ 20. I særlige tilfælde kan de økonomiske rammer midlertidigt fraviges efter tilladelse fra Direktoratet for FødevareErhverv, jf. § 17, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Efter forhandling med kommunen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri regulere de økonomiske rammer for jordkøbsnævnet i forhold til udviklingen i prisniveauet på landbrugsjord, jf. § 17, stk. 2 og 3.

Kapitel 6

Tilsyn

§ 21. Jordkøbsnævnet udarbejder en årlig redegørelse, som blandt andet skal indeholde:

1) det samlede årsregnskab for jordkøbsnævnets aktivitet,

2) oversigt over årets køb af jord med oplysninger om arealstørrelse, købspris og formål med købet,

3) oversigt over årets salg af jord med oplysninger om arealstørrelse, salgspris, afhændelsesmetode, køber, når denne er en offentlig myndighed, og formålet med afhændelsen, og

4) oversigt over jord i midlertidigt eje med oplysninger om anskaffelsestidspunkt, aktuel anvendelse samt planer for afhændelse.

Stk. 2. Jordkøbsnævnets årsregnskab skal forelægges for og godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Redegørelsen sendes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt de myndigheder og organisationer, der er repræsenteret i jordkøbsnævnets bestyrelse.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at jordkøbsnævnet overholder betingelserne i den meddelte bemyndigelse og holder sig inden for den bevilling, som kommunalbestyrelsen har godkendt for jordkøbsnævnets virke.

Kapitel 7

Nedlæggelse og udtræden af jordkøbsnævn

§ 23. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge jordkøbsnævnet. I så tilfælde skal nævnets nettokapital, så hurtigt dette er praktisk muligt, tilbageføres til kommunen. I de tilfælde, hvor jordkøbsnævnet er oprettet af flere kommuner i fællesskab, tilbageføres kapitalen i det forhold, hvormed de pågældende kommuner har bidraget.

Stk. 2. Såfremt et jordkøbsnævn er oprettet af flere kommuner i fællesskab, kan en deltagende kommune udtræde af jordkøbsnævnet med 1 års varsel til udgangen af et regnskabsår. Jordkøbsnævnet har 2 års frist fra udtrædelsesdagen til tilbagebetaling af kommunens indskud. Den udtrædende kommunes nettoandel opgøres pr. udtrædelsesdagen på grundlag af de indskudte kapitaler i forhold til tilstedeværende værdier. Den del af formuen, som udgøres af fast ejendom, medregnes med 90 pct. af erhvervelsesprisen.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage jordkøbsnævnet bemyndigelsen, jf. lovens § 25, stk. 1, hvis betingelsen for bemyndigelsen ikke overholdes. Såfremt ministeren fratager jordkøbsnævnet bemyndigelsen, skal jordkøbsnævnets opkøb ophøre straks og jordkøbsnævnet nedlægges inden 2 år. I den forbindelse finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse.

Kapitel 8

Administration

§ 24. Direktoratet for FødevareErhverv varetager administrative opgaver efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Direktoratet træffer afgørelse efter bekendtgørelsens § 16 og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Henvendelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende:

1) bemyndigelse af jordkøbsnævn, jf. § 1,

2) regulering af de fastsatte økonomiske rammer, jf. § 17, stk. 2 og 3,

3) indsendelse af årlig redegørelse, jf. § 21, stk. 3, og

4) klage, jf. § 25, stk. 2,

samt henvendelse til direktoratet efter stk. 1 og 2 og § 25, stk. 1, sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Pioner Allé 9, 6270 Tønder.

Kapitel 9

Klage

§ 25. Jordkøbsnævnets afgørelser kan påklages til Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 2. Såfremt jordkøbsnævnets sekretariatsbetjening varetages af Direktoratet for FødevareErhverv, jf. § 16, kan jordkøbsnævnets afgørelser i stedet påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 4. Jordkøbsnævnet kan genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 511 af 18. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn.

Direktoratet for FødevareErhverv, den 18. oktober 2007

Arent B. Josefsen

/ Torben Nielsen