Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BR 11

Tilføjelse til supplerende beretning angående hvalfangst
Nr 11 1990-91, 1. samling

Afgivet: 19910925

Den fulde tekst

Efter afgivelse af supplerende beretning angående hvalfangst den 26.

juni 1991 har et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsket

at afgive nedenstående supplerende udtalelse:

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at der intet belæg er for mindretallets bemærkninger i den supplerende beretning afgivet af udvalget den 26. juni 1991 om, at: »En svækkelse af den danske forhandlingsposition opstod først, da IWC's medlemmer ad uransagelige veje fik at vide, at der muligvis var et stemningsskifte på vej blandt visse danske politikere.«

Flertallet henviser i den forbindelse til skrivelse af 29. august 1991 fra Margrete Auken og Michael Gylling Nielsen, som er optrykt som bilag til denne tilføjelse.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) har noteret sig, at regeringens holdning til genoptagelse af kommerciel fangst var, at dette ikke kan komme på tale, før der er høj sikkerhed for bæredygtighed. Det, man udtrykte sympati for, var muligheden af, at et nødvendigt, dvs. 75 pct., flertal i IWC efter visse nærmere retningslinjer måtte kunne tilslutte sig en yderst begrænset fangst for socio-økonomisk svagt stillede udkantsamfund i f.eks. Norge, Island og Japan. I disse tilfælde vil fangsten i flere tilfælde endvidere tilfredsstille dokumenterede kulturelle og emotionelle traditioner og værdier.

Som bekendt blev det japanske ønske afvist, selv om man nok kan stille et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt en årlig fangst af 50 vågehvaler ud af en bestand på ca. 25.000 dyr med rimelighed kan opfattes som en økologisk trussel. Hertil skal tilføjes, at det over for Danmark er oplyst, at »small-type whaling« har fundet sted i Japan i generationer, og at fangsten i det mindste siden 30'erne har omfattet flere arter af små og mellemstore hvaler, herunder vågehvaler.

Hvad angår Island, vedtog et flertal i IWC, at det islandske ønske slet ikke kunne sættes på mødets officielle dagsorden. Forslagene blev derfor hverken debatteret eller sat til afstemning i plenum.

Mindretallet har, hvad angår de grønlandske kvoter, med glæde noteret sig, at IWC vedtog en mindre stigning, om end der stadig er langt til en dækning af det årsbehov på 670 tons, som IWC enstemmigt godkendte på årsmødet i 1990. Om forhandlingssituationen bemærkes, at man naturligvis ikke fra dansk side ved et årsmødes start spiller ud med klare kvoteønsker. Dette tema er så følsomt, at indledende underhåndsdrøftelser er nødvendige. Sådanne uformelle drøftelser er også baggrunden for dette års forhandlingsresultat, og i øvrigt blev de grønlandske kvoter vedtaget før afstemningerne i relation til Island/Japan.

Det er vores opfattelse, at holdningen i flertallets beretning af 24. maj 1991 afviger markant fra den holdning, som blev tilkendegivet af udvalgets flertal den 8. maj 1991 ved samrådet med udenrigsministeren, og at denne ændrede holdning langsomt gav sig til kende bl.a. i pressen. Mindretallet mener, at den danske delegation og dens ledelse må have følt sin forhandlingsposition svækket, når man ud over det meget vanskelige og af og til følelsesladede forhandlingsklima i IWC endvidere erfarer, at holdningen i Miljø- og Planlægningsudvalget tilsyneladende er ved at ændre sig, samtidig med at de første officielle arbejdsgrupper i IWC har påbegyndt deres drøftelser.

Mindretallet har med overraskelse noteret sig, at der i brevet af 29. august 1991 fra Mar-grete Auken og Michael Gylling Nielsen direkte henvises til instruksen, idet denne er et internt og fortroligt dokument.

P.u.v.

Brusgaard

formand

Bilag

Orientering til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om IWC's 43. årsmøde i Reykjavik 27.-31. maj 1991

Af Miljøudvalgets supplerende beretning angående hvalfangst fra 26. juni 1991 fremgår det, at nogle har misforstået forløbet af IWC's møde. For at rette op på dette og for at styrke flertallets fredningsvenlige indstilling ønsker vi, der begge var til stede på mødet, med denne beretning at informere MPU om, hvad der faktisk skete i Reykjavik.

Først og fremmest var det glædeligt, at udvalgets flertal inden mødets åbning havde tilkendegivet, at man ønskede Danmarks støtte til moratoriet for kommerciel hvalfangst opretholdt.

De udtalelser, som den danske delegation på regeringens vegne fremkom med såvel ved forberedelsen til mødet som under selve mødet kunne imidlertid i høj grad mistolkes i anden retning. Det afstedkom uklarhed om den danske holdning - og for første gang usikkerhed om de grønlandske undtagelseskvoter. Derudover betød udtalelserne, at Danmark blev udelukket fra gruppen af fredningsvenlige lande. Som følge heraf var den danske delegation udelukket fra de forhåndsforhandlinger, der sædvanligvis sikrer Danmark såvel indflydelse på som informationer om »baglandets« holdning til de danske kvoteønsker. Det resulterede blandt andet i, at Danmark ikke, som sædvanligt, ved mødets start kunne afgive klare meldinger om kvoteønsker.

Først da Udenrigsministeriet flere dage ind i mødet ændrede den danske instruks om støtten til den japanske »small-type whaling«, lettede situationen, og de grønlandske undtagelseskvoter gik igennem.

Selv om dette møde endte nogenlunde tilfredsstillende, er der dog stadig væk i IWC's fredningsvenlige gruppe usikkerhed om den danske politik: er det flertallet i Folketingets Miljøudvalg, der tegner den danske holdning? Ikke blot instruksen, men også den stærke repræsentation af fangstinteresser i den danske delegation gav det klare indtryk, at Danmark arbejder for en omgående genoptagelse af den kommercielle hvalfangst, endda uanset, at det nye forvaltningsgrundlag (RMP - Revised Management Procedure) ikke er vedtaget og iværksat. Såvel åbningstalen som stemmeafgivningen og de ledsagende forklaringer støttede dette indtryk af den danske linje.

Før vedtagelsen af moratoriet i 1982 var Danmark mest tilbøjelig til at støtte klubben af hvalfangstlande, men ændrede holdning i 1981. Siden moratoriets vedtagelse er gruppen af hvalfangstlande blevet betydeligt mindre, idet kun nogle få (rige) lande, nemlig Japan, Island og Norge er tilbage. Spanien, Argentina, Chile, Brasilien, Peru, Sydkorea, Sydafrika og Sovjetunionen har alle standset deres kommercielle fangster, og de fleste af disse lande er nu aktive medlemmer af den store flertalsgruppe af fredningsvenlige lande.

Denne gruppe, der hidtil har vist forståelse for de grønlandske undtagelseskvoter, er selvsagt ikke upåvirket af, at Danmark sammenblander de grønlandske fangstbehov med Japans, Islands og Norges kommercielle fangstinteresser.

Siden mødet har MPU udsendt en supplerende beretning. Heri fremkommer mindretallet med en beskrivelse af mødets forløb, som det er vanskeligt at genkende for os, der var til stede på mødet.

For eksempel kan det umuligt passe, at den danske delegation først den 29. maj, to dage inde i mødet, opdagede, at der ikke kunne samles flertal for de japanske og islandske ønsker om kommercielle kvoter for small-type whaling. Længe før mødets start vidste de, der havde fulgt forhandlingerne, inklusive observatørerne, at der var et stort flertal imod disse ønsker, og dagen før mødets åbning, nemlig den 26. maj, kunne det læses i mange af medlemslandenes skriftlige åbningstaler.

Hvad det japanske ønske angår, stred det i øvrigt også mod de kriterier for den danske støtte, som udenrigsministeren i sit notat havde forelagt MPU (vedlagt som bilag til beretningen fra 24. maj). Heri gøres gældende, at kun fangst, der kan føres tilbage til før 2. verdenskrig, kan få støtte. Men ifølge oplysninger fra den japanske delegation til IWC's videnskabelige komite startede den japanske kystfangst på vågehvaler først i begyndelsen af 1950'erne.

Mindretallets påstand om, at fortrolige oplysninger fra Danmark skulle være sluppet ud på mødet, står vi helt uforstående overfor. Selvfølgelig ved vi ikke, om medlemmer af den danske delegation har viderebragt fortrolige detaljer - de er i så fald ikke nået hverken os eller andre af de observatører, vi har kontakt med. De informationer om Danmarks holdning, der kom frem på mødet, var dels den danske åbningstale, offentliggjort ved mødets start, og dels MPU's beretning fra den 24. maj, hvor vi sikrede, at udvalgsflertallets holdning kom til IWC's kendskab. Hvad det sidste angår, er det vores klare indtryk, at dette ikke skadede, men gavnede de danske forhandlinger om de grønlandske undtagelseskvoter.

Vi glæder os i øvrigt over, at et samlet udvalg står bag ønsket om, at Folketinget fremover på et tidligt tidspunkt inddrages i forhandlingerne om den danske strategi i IWC.

København, den 29. august 1991

Margrete Auken Michael Gylling Nielsen

Greenpeace

Officielle noter

Ingen