Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BR 70

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om varmeforsyning
Nr B 70 1986-87, 1. samling

Afgivet af det energipolitiske udvalg

Afgivet: 19870522

Den fulde tekst

I. Indledning

Den 9. december 1986 fremsatte Poul Nielson (S) og Margrete Auken

(SF) m.fl. forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om

varmeforsyning.

1. behandling af forslaget fandt sted den 14. januar 1987, hvor

forslaget henvistes til behandling i det energipolitiske udvalg.

Beslutningsforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af

et i folketingsåret 1985-86 fremsat forslag (se Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 12454 og tillæg A sp. 6341).

Forud herfor fremsatte energiministeren den 30. januar 1985 i

overensstemmelse med revisionsbestemmelsen i lov om varmeforsyning

fra 1979 forslag til ændring af lov om varmeforsyning (se

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 5061, 5653, 10630 og

10673 samt tillæg A sp. 2557, tillæg B sp. 1531 og tillæg C sp.

503). Lovforslaget havde i det væsentlige til formål at ajourføre

lovens planprocedure, efter at den fremskredne planlægning efter

lovens kapital 3 var realiseret. Udvalgsarbejdet førte ikke frem

til nogen afklaring heraf, og endvidere blev der konstateret et

behov for at vurdere de finansieringsmæssige forhold vedrørende

etablering af kollektiv varmeforsyning forud for en revision af

loven. Resultatet af Folketingets behandling af lovforslaget blev

derfor alene, at revisionsbestemmelsen i loven blev ophævet. Det

energipolitiske udvalgs betænkning over lovforslaget blev afgivet

den 15. maj 1985.

II. Udvalgets arbejde

Udvalget har behandlet forslaget til folketingsbeslutning i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til energiministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Danske Elværkers Forening og

Danske Fjernvarmeværkers Forening.

Et »flertal§ (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det

Radikale Venstres og Venstresocialisternes medlemmer af udvalget)

bemærker, at energiministeren over for udvalget har oplyst, at der

for tiden pågår en række undersøgelses- og forsøgsprojekter med

henblik på at belyse de tekniske, styringsmæssige og økonomiske

forudsætninger for at tilrettelægge energiproduktion og -forbrug på

en bedre måde.

På baggrund heraf og i lyset af erfaringerne med de sidste to års

energipolitiske tiltag finder flertallet, at der er behov for en

overordnet vurdering af såvel lov om varmeforsyning som samspillet

mellem denne lov, elforsyningsloven og lov om naturgasforsyning.

Flertallet forudsætter, at varmeplanlægningen videreføres i

overensstemmelse med de hidtidige overordnede målsætninger, således

som de er afspejlet i beslutningsforslaget. Det vil i forbindelse

hermed være nødvendigt inden for de områder, der er udlagt til

kollektiv forsyning:

- at søge tilslutningen til de kollektive varmesystemer fremmet,

- at vurdere konfliktfladerne mellem de forskellige

opvarmningsformer,

- at gennemgå forskellige styringsmuligheder m.v. med henblik på at

sikre høj slutdækning af forskellige kundekategorier, herunder også

erhvervskunder,

- at analysere hvorledes man kan fremme udnyttelsen af overskudsvarme

fra industrielle processer m.v. i forbindelse med fjernvarme, og

- at søge energiforbruget nedbragt ved udvidet samproduktion af el og

varme.

Flertallet finder endvidere, at man gennem valg af brændsler og

forsyningsform må sikre en opprioritering af såvel miljøet som en

aktiv indsats for besparelser i slutforbruget.

I forbindelse hermed skal flertallet fremhæve det

el-besparelsesprojekt, som Energiministeriet forestår, og som har

sin baggrund i aftalen mellem Socialdemokratiet og regeringen fra

juni 1986 om udbygningen med decentral kraftvarme. Formålet hermed

er at gennemføre en forskning og afprøvning af en række ideer og

forslag til mere vidtgående elbesparelser. Flertallet forudsætter,

at udvalget løbende bliver holdt underrettet om disse initiativer,

og at der på basis af delrapporter vil kunne iværksættes nye

elbesparelsestiltag.

Ligeledes har flertallet noteret, at energiministeren har oplyst, at

han er indstillet på at pålægge elforsyningsvirksomhederne i

forbindelse med deres årlige udbygningsplaner at redegøre for de

elbesparende foranstaltninger, der gennemføres.

Specielt vedrørende elvarme ønsker flertallet at understrege

nøvendigheden af, at elvarmen indpasses på en hensigtsmæssig måde i

varmeplanlægningen. Med dette sigte opfordrer flertallet

energiministeren til i begyndelsen af næste folketingsår at

fremlægge forslag med det udgangspunkt, at elvarme, medmindre

særlige samfundsøkonomiske forhold taler imod, kun tillades i

områder, hvor det er klargjort, at der ikke er grundlag for

kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme, kraftvarme m.v.

eller naturgas. Dog skal der som hidtil kunne dispenseres i særlige

tilfælde, f.eks. for fritidshuse, eller hvor særlige

bygningstekniske forhold taler herfor, ligesom brugere, der

allerede har installeret elvarme, bør kunne stå frit med hensyn til

ændring af varmesystemer.

Flertallet finder, at den praktiske konsekvens heraf vil være et

klart stop for elvarme i områder, der allerede gennem

varmeplanlægningen er udlagt til kollektiv varmeforsyning. For så

vidt angår de områder, der endnu ikke er færdigbehandlet i den

kommunale varmeplanlægning, er det flertallets opfattelse, at der

efter en gennemgang af omfanget og karakteren af disse områder bør

etableres et moratorium for elvarme, således at mulighederne for

kollektiv forsyning i de mindre by- og landsbysamfund bliver

effektivt belyst. Det er flertallets opfattelse, at en sådan

fremgangsmåde er en nødvendig forudsætning for, at vurderingen af

mulighederne for udnyttelsen af de forskellige former for

vedvarende energi i disse områder får samme prioritering i praksis,

som tilfældet har været det i de større byområder, når det drejede

sig om kraftvarme og naturgas. Uden et moratorium for elvarmen

består der en risiko for, at grundlaget for gennemførelsen af

kollektive varmeforsyningsprojekter i disse områder bliver udhulet.

Samtidig hermed fremlægges forslag - på baggrund af en belysning af

mulighederne for og konsekvenserne af - til en intensiveret indsats

for udnyttelse af den vedvarende energi og særlige støtteordninger

til isoleringsforanstaltninger m.v. i områder, der ikke får

kollektiv energiforsyning, eller hvor den definitive beslutning

herom ikke kan træffes inden for en kortere periode.

Energiministeren har oplyst, at der for tiden gennemføres en

omfattende samfundsmæssig vurdering af hensigtsmæssigheden af

opførelsen af elopvarmede lavenergihuse i områder, der er udlagt

til kollektiv forsyning. Resultatet af denne undersøgelse skal

indgå i det materiale, der forelægges udvalget vedrørende elvarme i

kollektivt forsynede områder.

På grundlag heraf vil der kunne tages stilling til, hvorvidt den

hidtidige praksis med hensyn til dispensation fra tilslutningspligt

og elopvarmningsforbud for lavenergihuse bør opretholdes i områder

med kollektiv varmeforsyning.

Et »mindretal§ (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) vender sig imod et statsligt forbud mod elvarme. Det vil

være et centralt overformynderi rettet mod det lokale selvstyre,

som hidtil har været det bærende grundlag for reguleringerne i

varmeplanlægningen i Danmark.

Et så omfattende forbud vil ramme tilfældigt og vil især få

konsekvenser i mindre byområder og landsbyer. Beboerne i disse

områder mister deres frie valgmuligheder, hvilket kan blive

særdeles kostbart for den enkelte. Beboerne uden for bysamfund med

billig kollektiv varmeforsyning er i forvejen de, der i mange

tilfælde er hårdest belastet af opvarmningsudgifterne.

Mindretallet finder det meget beklageligt, at et flertal på denne

baggrund ønsker at gennemføre et så drastisk indgreb uden at det er

tilstrækkelig belyst, hvilke konsekvenser det vil få for samfundet

og den enkelte.

P.u.v.

LONE DYBKJÆR

formand

Officielle noter

Ingen