Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 75-årig kvinde henvendte sig flere gange i foråret 2000 til sin praktiserende læge på grund af symptomer fra mave-tarmkanalen, hvilket blev journalført som samtale i konsultationen. Hun henvendte sig desuden til sin praktiserende læge flere gange i perioden fra juli til september 2000 på grund af smerter i hoften strålende ud i venstre ben. Lægen behandlede hende med blokade og henviste til røntgenundersøgelse af lænden samt til fysioterapi. I slutningen af september 2000 blev det noteret, at patienten havde udviklet tiltagende lammelse af venstre fod gennem den seneste måned. Ved en CT-scanning af ryggen i januar 2001 viste det sig, at hun havde forsnævringer i lænderegionen, som trykkede på nerverødderne og forårsagede generne. I juni 2001 henvendte den praktiserende læge sig til reumatologisk afdeling, idet patienten havde oplyst ham om, at en læge på afdelingen havde informeret hende om at sygdomsforløbet ville have været anderledes, hvis den praktiserende læge havde håndteret sagen hurtigere.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge ikke havde journalført tilstrækkeligt vedrørende konsultationerne den 25. februar, den 10. april samt den 12. og 18. maj 2000, idet det ikke var anført, hvorfor patienten konsulterede ham. Der blev videre klaget over, at lægen ikke havde fundet indikation for at henvise patienten til en specialist, da han ikke selv var i stand til at udrede hende. Der blev desuden klaget over, at lægen havde overtrådt sin tavshedspligt ved uden patientens samtykke at have videregivet oplysninger til en overlæge vedrørende patientens oplysning om at ville starte en klagesag.
Den fulde tekst

Klage over at praktiserende læge ikke henviste til udredning hos specialist samt over mangelfuld journalføring og brud på tavshedspligt

 

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læges journalføring af konsultationerne i foråret, idet lægen ikke havde noteret baggrunden for patientens henvendelser, samt at han ikke havde noteret sine iagttagelser, overvejelser og behandlingsforslag.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læge for hans behandling af patienten i forbindelse med hendes smerter i hoften. Nævnet lagde til grund, at lægen ved sin undersøgelse fandt muskulær årsag til symptomerne og henviste hende til fysioterapeut, og da dette ikke virkede, behandlede han hende med en blokade og bestilte en subakut røntgenundersøgelse af hendes lænd. Nævnet lagde desuden vægt på, at lægen havde henvist patienten til speciallæge i ortopædkirurgi i maj og oktober 2000, og at det først var ved konsultationen den 29. september 2000, at der blev fundet tegn på lammelse af foden, og lægen på dette tidspunkt henviste patienten til undersøgelse på reumatologisk afdeling.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læge for at have videregivet oplysninger om, at der måske ville blive rejst en klagesag imod ham. Nævnet oplyste, at en patient som udgangspunkt har krav på, at en sundhedsperson iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv får kendskab, erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Nævnet lagde til grund, at lægens blotte oplysning om, at der måske ville blive rejst en klagesag mod ham, ikke var en tavshedspligtbelagt oplysning.