Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 60-årig mand fik et slagtilfælde. Siden sommeren 2001 havde han haft smerter i ryggen og den 23. februar 2002 blev han undersøgt af vagtlæge A, som fandt, at der ikke neurologisk var tilkommet noget nyt ud over de stærke smerter i ryggen. Senere samme aften blev patienten tilset af vagtlæge B. På mistanke om et nyt slagtilfælde indlagde vagtlæge B ham akut på en medicinsk afdeling. Den 24. februar 2002 klokken 01.09 blev han sendt hjem.

Den 24. februar 2002 blev patienten på ny tilset af vagtlæge B. Vagtlægen fandt patientens sygdom fagligt uafklaret og ville have ham indlagt på sygehus igen, men det modsatte han sig, og vagtlægen fandt, at han ikke kunne indlægge ham mod dennes ønske. Vagtlæge B behandlede med en smertestillende indsprøjtning og en indsprøjtning mod kvalme og fik etableret pleje i hjemmet via hjemmeplejen. Han valgte at lade al videre medicinering ske via henvendelse til lægevagten, så der var mulighed for, at situationen kunne blive lægeligt vurderet, når der skulle medicineres og samtidig have mulighed for at få indtryk af, om patienten skulle indlægges.

Senere den 24. februar 2002 viste MR-scanning, at patienten havde en akut afbrydelse af rygmarven i hele dens tværsnit. De patologiske forandringer viste sig at være kræftudsæd stammende fra kræft i blærehalskirtlen.

Der blev klaget over, at vagtlæge B den 24. februar 2002 ikke fandt grundlag for at indlægge patienten, tiltrods for at han havde stærke smerter, opkastning, manglende vandladning samt føleforstyrrelser i benene.
Den fulde tekst

Klage over manglende indlæggelse
(smerter, opkastning, føleforstyrrelser i benene)

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere vagtlæge Bs behandling, da han tilbød indlæggelse i den foreliggende uafklarede situation.

Nævnet bemærkede, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 6, stk. 1, at en læge ikke må indlede en behandling af legemlig sygdom uden patientens samtykke, hvorfor vagtlæge B ikke kunne gennemtvinge en indlæggelse af patienten mod dennes vilje.

Det var nævnets opfattelse, at vagtlæge B bedømte patientens tilstand som uafklaret, idet han havde ophævet kraft i benene, men dog havde synlige bevægelser, og at han korrekt fandt grundlag for at indlægge ham.