Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BSF 66

Forslag til folketingsbeslutning om medejendomsret og medbestemmelse (Indførelse af overskudsdeling)

Fremsat af Svend Auken (S) Ritt Bjerregaard (S) Ole Vagn Christensen (S) Anker Jørgensen (S) Søren B. Jørgensen (S) Ivar Nørgaard (S) Kaj Poulsen (S)

den 14. januar 1986

Den fulde tekst

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag i

folketingsåret 1985-86 om indførelse af overskudsdeling efter

følgende retningslinjer:

1. Formålet med overskudsdelingen er at give lønmodtagerne en fælles

medejendomsret til værditilvæksten i virksomhederne og dermed også

en virkelig ret til medbestemmelse.

Med virkning fra 1. januar 1987 gennemføres lønmodtagernes

medejendomsret på grundlag af en andel af virksomhedernes

regnskabsmæssige overskud.

Ordningen omfatter alle virksomheder uanset ejerform og størrelse.

De offentligt ansattes andele udredes af staten og beregnes som

gennemsnittet af overskudsandelen pr. ansat i den private sektor.

Samtidig styrkes de offentligt ansattes ret til og mulighed for

medbestemmelse på deres arbejdsplads.

2. I virksomheder med 10 eller flere ansatte bliver lønmodtagernes

overskudsandel stående som en selvejende virksomhedsfond, hvis de

ansatte og virksomhedens ejere kan blive enige om vilkårene

herfor.

Virksomhedsfonden ledes af en bestyrelse valgt af og blandt de

ansatte. Fondens formål er at medvirke til investeringer,

udvikling og udbygning af virksomheden og samtidig sikre de

ansatte et økonomisk grundlag for større medbestemmelse.

I virksomheder med under 10 ansatte kan lønmodtagernes andele, hvis

der er enighed herom, også blive stående på særlige vilkår og med

tilsvarende formål som i større virksomheder.

3. Overskudsandele, som ikke kan blive stående i virksomheden,

indbetales til en fond oprettet i hvert amt. De offentligt

ansattes andele fordeles mellem amtsfondene.

Amtsfonden ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for

lønmodtagerorganisationerne i amtet samt af medlemmer udpeget af

amtskommunen og kommunerne i amtet og af det lokale erhvervsliv.

Lønmodtagerrepræsentanterne udgør et flertal i bestyrelsen.

Formålet er at styrke medbestemmelsen for lønmodtagerne i

virksomhederne og at styrke beskæftigelses- og erhvervsudviklingen

i amtet, herunder fremme investeringer, produktudvikling og

-fornyelse, forskning og uddannelse i virksomhederne samt støtte

etableringen af nye virksomheder.

4. Til varetagelse af fællesopgaver for virksomheds- og amtsfonde og

den gensidige sikring af lønmodtagernes medejendomsret oprettes et

landsråd med repræsentanter for lønmodtagerorganisationerne,

Nationalbanken, staten og enkeltpersoner med særlig økonomisk og

erhvervsmæssig sagkundskab. Lønmodtagerrepræsentanterne udgør et

flertal i landsrådet.

Landsrådet har til opgave at formidle investeringer, som berører

flere amter, samt at yde den nødvendige service og rådgivning til

lønmodtagerne under ordningens opbygning.

5. Til endelig afgørelse af eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende

fastsættelse af overskudsandele o.lign. oprettes et

overskudsdelingsnævn med repræsentanter for lønmodtagerne, det

offentlige, erhvervslivet samt den økonomiske og juridiske

sagkundskab.

6. I folketingsåret 1991-92 træffes der beslutning om en eventuel

udlodning af afkastet.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for forslaget er først og fremmest et ønske blandt et

bredt flertal af lønmodtagerne om større indflydelse og

medbestemmelse over egen arbejdssituation og et selvstændigt

ansvar i arbejds- og produktionslivet.

Beslutningsret og ejendomsret er tæt forbundne. Det er derfor helt

afgørende for en reel medbestemmelse, at lønmodtagerne opnår

medejendomsret til danske arbejdspladser gennem en obligatorisk og

solidarisk overskudsdeling. Det er også rimeligt i lys af, at

indtjeningen i danske virksomheder er et resultat af samvirket

mellem kapital og arbejdskraft.

Det andet udgangspunkt er, at mindre uligheder i fordelingen af

ejendomsretten til erhvervsformuerne i Danmark er det bedste

grundlag for en stabil og dynamisk videreførelse af

velfærdssamfundet. I dag ejer ca. 10 pct. af danske husstande 90

pct. af den samlede danske erhvervsformue. 84 pct. af danske

lønmodtagere ejer ikke aktieposter i danske virksomheder.

Det tredje udgangspunkt er, at overskudsdelingsreformen vil løse det

dilemma, der knytter sig til en aktiv indkomst- og

omkostningspolitik i et erhvervsliv præget af privatejede

virksomheder. Det gælder både spørgsmålet om fordelingspolitikken

i forhold til den stigende overskudsudvikling og sikringen af en

acceptabel balance mellem investeringsudvikling og

overskudsudvikling.

På den ene side er der behov for en fastholdelse og forbedring af

virksomhedernes konkurrenceevne og dermed bedre indtjening. På den

anden side giver stigende overskud ikke garanti for tilsvarende

større investeringer. Uden en obligatorisk overskudsdeling, med

aktiv genplacering af lønmodtagerkapital i virksomhederne, vil den

nødvendige konkurrenceevnepolitik give sig udslag i en stadig

skævere fordeling af formuerne i samfundet.

Allerede i 1971 fremkom socialdemokratiets ØD-forslag, der som

forslag til lov om lønmodtagernes medejendomsret blev fremsat den

31. januar 1973, jfr. Folketingstidende 1972-73, forhandlingerne

sp. 3109, 3725 samt tillæg A sp. 4693 og tillæg B sp. 2789. Efter

lovforslaget skulle op til 5 pct. af lønsummen konverteres som

lønmodtagerkapital - 2/3 i virksomhederne og 1/3 i en af alle

lønmodtagere ejet fond. Tanken var allerede da både

demokratisering og opsparing. Desværre udløste forslaget en gold

debat for eller imod en »central fond« og kunne ikke samle den

fornødne tilslutning i folketinget. Derfor savnede den danske

økonomi det værn under den økonomiske krise i slutningen af

70erne, som en begyndende ØD-ordning ville have været.

Under indtryk af de forventede chokvirkninger af den anden bølge af

olieprisstigninger i 1979 tilrettelagde den daværende

socialdemokratiske regering en samlet politik (december 1979), der

på samme tid tog sigte på en hurtig opretning af konkurrenceevnen

(indkomstpolitik kombineret med tilpasning af kronens kurs), en

mere retfærdig fordeling af byrderne (skattereform) og en

demokratisering af ejendomsretten (overskudsdeling).

Desværre lykkedes det kun at skabe tilstrækkelig tilslutning til

konkurrenceevnepolitikken. Den fik til gengæld stor betydning.

Trods de vanskelige vilkår under det økonomiske tilbageslag i

1980-1982 skete der en forholdsmæssig forbedring af den danske

konkurrenceevne med 15-20 pct. i forhold til de lande, vi

samarbejder med. Virkningen var, at Danmark i enestående grad var

rustet til at udnytte den konjunkturopgang, der satte ind fra

begyndelsen af 1983.

Forslaget om obligatorisk og solidarisk overskudsdeling fra december

1979 hvilede på en meget virksomhedsorienteret model. Filosofien

var, at demokratiseringen af ejendomsretten bedst giver mening,

når den, så vidt muligt, forvaltes af dem, der selv står i

produktionen.

Nærværende forslag bygger på en videreudvikling af 1979-forslagets

principper om den størst mulige indflydelse til lønmodtagerne

lokalt. Forslaget om opbygning af virksomhedsfonde og amtsfonde er

i god harmoni med et udbredt ønske om en styrkelse af

nærdemokratiet.

Den samfundsøkonomiske baggrund er ændret siden 1979. Det, der

dengang kun var en forventning, er i dag sket. Konkurrenceevnen og

indtjeningen i dansk erhvervsliv er i dag kraftig forbedret. Men

samtidig er fordelingen blevet stadig mere skæv, og

investeringerne er slet ikke fulgt med indtjeningen.

Nedenstående tal for industrien (med over 20 ansatte) viser klart den

skæve udvikling.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

I perioden 1980-1984 er industriens overskud steget med 240 pct.,

mens investeringerne er steget med 44 pct.

I samme periode er timelønsindekset for industriens arbejdere steget

med 35 pct., og månedslønindekset for industriens funktionærer er

steget med 41 pct.

Det samlede resultat af den udvikling, der har fundet sted gennem de

seneste 3 år, er blevet en betydelig skævere fordeling af

indkomster og erhvervsformuer. I den private sektor er lønkvoten

faldet betydeligt. Ejere af formueindkomster har gennem de seneste

3 år sat sig på over halvdelen af den samlede indkomstudvikling.

Derfor er behovet for en overskudsdelingsreform stærkt stigende.

Socialdemokratiets forslag om overskudsdeling sætter en proces i

gang, hvorefter virksomhederne bliver bedre konsolideret, samtidig

med at ejendomsretten og dermed beslutningsretten bliver mere

ligeligt fordelt.

Efter forslaget sikres lønmodtagerne medejendomsret til

erhvervslivets kapital gennem en obligatorisk overskudsdeling.

Lønmodtagernes medejendomsret baseres på en andel af

virksomhedernes regnskabsmæssige overskud. Overskudsdelingen

omfatter alle virksomheder uanset ejerform, ejerkreds og

størrelse.

For offentligt ansatte udreder staten til ordningen et bidrag, der

pr. ansat svarer til den gennemsnitlige overskudsandel for ansatte

i den private sektor.

På virksomheder med 10 ansatte og derover bindes pengene som

lønmodtagerkapital i virksomhederne med samme indflydelse som den

øvrige ejerkapital. Dette sker i form af oprettelse af en

selvstændig virksomhedsfond forvaltet af de ansatte i fællesskab.

Betingelserne herfor aftales direkte mellem de ansatte og

virksomhedens ejer. I mindre virksomheder kan kapitalen, hvis

enighed opnås, blive i virksomheden på særlige vilkår.

For at give lønmodtagerne indflydelse på erhvervsudviklingen lokalt

og for at fremme et samarbejde i erhvervslivet med amter og

kommuner oprettes en lønmodtagerfond i hvert amt.

Til denne indbetales overskudsandele fra de virksomheder, hvor der

ikke opnås enighed om genplacering af midlerne, og en andel af

statens bidrag, der svarer til befolkningstallet.

Amtsfondene skal helt overvejende anbringe kapitalen som ansvarlig

risikovillig kapital i virksomhederne. Gennem den risikovillige

lønmodtagerkapital han sammen med den øvrige ansvarlige kapital

produktudvikling, forskning og uddannelse i virksomhederne også

tilgodeses.

Vigtigt er det, at amtsfondens placering af midler i en virksomhed

vil betyde større medarbejderindflydelse, idet de ansatte på en

virksomhed altid vil have bestemmelsesret vedrørende anvendelsen

af amtsfondens kapital.

For at sikre en harmonisk udvikling af medbestemmelsen og

medejendomsretten for lønmodtagerne og for at formidle

fællesopgaver amtsfondene imellem - bl.a. vedrørende større

investeringer, uddannelse af de lønmodtagere, som repræsenterer

lønmodtagerkapitalen i virksomhedernes ledelse - oprettes et

landsråd. Lønmodtagerne udgør et flertal i landsrådet og har

således afgørende indflydelse på rådets beslutninger.

Midlerne, der er placeret i virksomhedsfonde og amtsfondene,

forbliver som kapital i virksomhederne til styrkelse af

medbestemmelsen og investeringerne. Alene afkastet vil kunne

bruges til fællesformål for lønmodtagerne og eventuelt til kontant

udbetaling til den enkelte i form af lige andele til alle

lønmodtagere i det enkelte amt.

Beslutning herom træffes i folketingsåret 1991-92.

Alt i alt er det samlede formål med forslaget om en

overskudsdelingsreform på en gang at skabe grundlag for

lønmodtagernes medbestemmelse over egen arbejdssituation og

selvstændige ansvar i arbejds- og produktionslivet og samtidig

fremme den nødvendige omstilling, udbygning og fornyelse af dansk

produktion til de nye vækstområder og dermed sikre et fremtidigt

stabilt grundlag for bedre beskæftigelse og større velfærd.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Den foreslåede igangsættelse fra 1. januar 1987 betyder, at der

bliver god tid til forberedelse af ordningen i de enkelte

virksomheder. Virksomhedsfondene vil først blive etableret i løbet

af 1988, idet der indbetales på baggrund af overskuddet i det

foregående år.

Alle former for virksomhed skal være omfattet af pligten til at dele

overskuddet med de ansatte.

Det drejer sig om aktieselskaber, anpartsselskaber,

interessentselskaber, kommanditselskaber, fondsejede og selvejende

virksomheder, andelsselskaber, kooperative virksomheder og

enkeltmandsejede virksomheder.

For nogle af disse virksomhedstyper, bl.a. personligt ejede

virksomheder og andelsselskaber, vil der være behov for ændring i

lovgivningen eller etablering af et helt nyt lovgrundlag.

I offentligt ejede virksomheder, hvor stat, amt og kommuner har

indskudt økonomiske midler, og som i øvrigt er organiseret som et

selskab el.lign., f.eks. et koncessioneret selskab, er det

naturligt, at lønmodtagerne også opnår medejendomsret på lige fod

med private selskaber.

Særlige regler må overvejes for delingen og placeringen af overskud i

koncerner og udenlandsk ejede virksomheder. Herunder må der tages

højde for, at det i dag er muligt at lægge overskuddet der, hvor

ledelsen ønsker det, f.eks. i moderselskabet i København, i et

datterselskab i provinsen eller i et skattely udenlands.

Det overskud, en multinational koncern skal dele, kan f.eks. være en

andel af overskuddet i samtlige koncernens virksomheder svarende

til den andel af koncernens omsætning, der ligger i Danmark.

Værditilvæksten i danske virksomheder må bl.a. ses som resultatet af

et samvirke mellem private virksomheder og det offentlige. De

offentligt ansatte har således ligesom de privat ansatte deres

væsentlige andel i et godt resultat i dansk erhvervsliv. Derfor

bør den offentlige sektor, inklusive den offentlige forvaltning,

være omfattet af overskudsdelingsreformen fra starten.

Ligestillingen mellem de offentligt og privat ansatte sker ved, at

staten for samtlige offentligt ansatte bidrager med samme beløb

pr. ansat som den gennemsnitlige overskudsandel pr. ansat i den

private sektor. Statens bidrag beregnes på grundlag af det

umiddelbart forudgående regnskabsår for danske virksomheder.

Reel medbestemmelse på arbejdsplaldsen for ansatte i staten, amter og

kommuner skal sikres gennem ændringer af eksisterende regelsæt om

samarbejde og samarbejdsudvalg (SU). Regelsættene skal bl.a. gøres

forpligtende, binde den administrative ledelse til på alle

niveauer at føre bestemmelserne ud i praksis, sikre de ansattes

medvirken i alle faser af den administrative beslutningsproces og

tilvejebringe tilstrækkelige muligheder for information af de

ansatte og uddannelse af SU-repræsentanterne.

Formålet med en obligatorisk overskudsdeling er dels at sikre et

økonomisk grundlag for lønmodtagernes medbestemmelse, dels at

medvirke til en forøgelse af investeringerne og fornyelse af

produktionen. Det skal understreges, at overskudsdelingsordningen

har et andet sigte end de bonusarrangementer o.lign., der indgås

på mange virksomheder i disse år. Sådanne bonusaftaler er fortsat

et anliggende mellem de lokale forhandlingsparter, og retten til

at indgå aftaler herom berøres ikke af overskudsdelingsreformen.

Ad 2

I virksomhedsfonden optages lønmodtagernes overskudsandel som

hovedregel i form af aktier i virksomheden eller for andre

virksomhedsformer som kapital ligestillet med den eksisterende

ejerkapital. Vilkårene herfor fremgår af aftalen mellem ejeren og

de ansatte. Denne aftaleform gør det muligt at tilpasse

fondsopbygningen til den enkelte virksomhed. Men samtidig vil det

være både hensigtsmæssigt og nødvendigt med visse minimumsrammer

for disse aftaler med hensyn til varighed og teknik. Principielt

bør der være tale om flerårige aftaler, og målet må være en sådan

sammensætning af lønmodtagernes kapitalandel, at den svarer til

den øvrige ansvarlige ejerkapital.

Der må fastsættes regler for den juridiske opbygning af

virksomhedsfondene og visse fælles bestemmelser vedrørende bl.a.

kursfastsættelse for lønmodtagernes ansvarlige kapital,

beregninger af overskuddet m.v.

Det er helt afgørende for den industrielle og beskæftigelsesmæssige

udvikling, at der sker fornyelse, omstilling og teknologisk

udvikling i danske virksomheder. Høj specialisering og

nyinvesteringer, produktfornyelse, forskning og udvikling inden

for de nye vækstområder må sikres gennem en aktiv

investeringspolitik og udbygning af virksomhederne. Det er et

formål for virksomhedsfondene at medvirke til denne positive

udvikling sammen med den øvrige ansvarlige kapital og uden at

svække lønmodtagernes andel af den samlede ansvarlige kapital.

Herved sikres samtidig virksomhedsfondenes hovedformål: at styrke

grundlaget for en demokratisering af virksomhedernes

beslutningsproces og en stærkere inddragelse af medarbejderne i de

for virksomheden afgørende beslutninger.

Under visse nærmere fastlagte betingelser kan virksomhedsfonden

sammen med den øvrige ansvarlige kapital fremme en forstærket

uddannelsesindsats i virksomhederne. Det gælder såvel den interne

oplæring, de kortere supplerende uddannelser som efteruddannelse i

tilknytning til fornyelsen og produkt- og produktionsudviklingen

på virksomheden. Tilrettelæggelsen af denne uddannelsesindsats

sker i nært samarbejde med tillidsrepræsentanterne på

virksomheden. Det er vigtigt, at sådanne uddannelsesformer

harmonerer med de lovbestemte arbejdsmarkedsuddannelser, de

erhvervsfaglige uddannelser, voksenuddannelserne m.v. Der er tale

om et supplement, som under ingen omstændigheder kan begrunde en

nedskæring i arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelserne. Der er

tværtimod behov for en forstærket, samlet indsats. Der må samtidig

tages vidtgående hensyn til de ansattes behov for uddannelse og

kreative arbejdsopgaver.

I de virksomheder, der beskæftiger mindre end 10 ansatte, er der ikke

forudset oprettelse af virksomhedsfonde. Men omvendt bør ikke

udelukkes, at der, hvis enighed kan opnås mellem ledelse og

medarbejdere, kan fastsættes særlige vilkår for, at

lønmodtagermidlerne kan blive stående i virksomheden. Placeringen

heraf bør følge samme hovedformål som i de egentlige

virksomhedsfonde, og placeringsformen bør sidestilles med

ejerkapitalen.

Det er et vigtigt princip i ordningen, at det er de til enhver tid

værende ansatte i virksomheden, der i fællesskab har ansvaret for

virksomhedsfonden.

Ad 3

For at styrke nærdemokratiet og den lokale indsats for investeringer,

produktion og beskæftigelse oprettes en fond i hvert amt.

Overskudsandele, som på grund af uenighed om placeringen ikke kan

blive stående i større virksomheder, indbetales til amtsfonden.

Tilsvarende gælder virksomheder med under 10 ansatte.

I forbindelse med indbetalingen er det vigtigt at sikre den mest

hensigtsmæssige geografiske fordeling. Det gælder især i

tilknytning til danske og udenlandske koncerner, som eksempelvis

har hovedsæde i hovedstadsområdet og produktionsvirksomhed eller

datterselskaber fordelt flere steder i landet. Her bør sikres, at

overskudsandelen i videst mulig udstrækning knyttes til den

geografiske beliggenhed af arbejdspladsen eller datterselskabet.

Landsrådet, jfr. punkt 4, bør medvirke til at sikre en sådan

rimelig geografisk fordeling. I tilfælde af uenighed træffer

overskudsdelingsnævnet afgørelse om overskudsandelenes placering

inden for koncerner o.lign.

Med hensyn til statens bidrag for de offentligt ansatte foretages der

fordeling af det samlede bidrag i de enkelte amter.

»Fordelingsnøglen« bør tage udgangspunkt i befolkningstallet i

amterne for at sikre den mest hensigtsmæssige og afbalancerede

udvikling med hensyn til investeringer, beskæftigelse og

produktion.

Ud over de i punkt 3 nævnte bidragskilder til amtsfondene bør det

overvejes at indføre pligt til indbetaling af en del af

overskuddet fra virksomheder, der i forhold til de ansattes antal

har særlig stor indtjening. I takt med den stigende automatisering

i industrien og med rimelig hensyntagen til eksempelvis de særlige

forhold ved olie- og naturgasudvinding o.lign. vil en sådan

supplerende indbetaling være hensigtsmæssig.

Amtsfondenes midler anbringes i videst muligt omfang som ansvarlig

kapital i erhvervslivet. Gennem ansvarlig lønmodtagerkapital

styrkes de ansattes indflydelse.

Gennem investering af lønmodtagermidlerne vil erhvervsudviklingen og

beskæftigelsen blive fremmet.

Gennem anbringelse af lønmodtagermidler som ansvarlig kapital skal

produktudvikling og forskning kunne fremmes i virksomhederne.

Amtsfondene kan gennem anbringelse af ansvarlig kapital fremme

uddannelsesprogrammer for de ansatte i tilknytning til f.eks.

produktionsfornyelse i virksomhederne. Også disse initiativer må

være i harmoni med formål og principper i den lovbestemte

uddannelsesindsats og tilrettelægges i samarbejde med

tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg.

For at fremme hele områdets erhvervs- og beskæftigelsesudvikling mest

muligt kan amtsfondene tage initiativ til et samarbejde med

forskellige erhvervsfremmende institutioner i det enkelte amt,

herunder de teknologiske informationscentre, Teknologisk Institut

og lokale erhvervsråd m.v.

Amtsfondens midler skal også gennem anbringelse som ansvarlig kapital

kunne medvirke til etablering af nye virksomheder og på

tilsvarende måde gå ind, hvor lønmodtagerne i fællesskab ønsker at

overtage deres virksomhed.

Den medbestemmelse, der følger i kraft af amtsfondenes medejendomsret

til en virksomhed, skal udøves af lønmodtagerne på virksomheden i

fællesskab.

For moderselskaber i koncerner skal den indflydelse, der følger af

lønmodtagerkapitalen, hvad enten den er anbragt i en

virksomhedsfond eller en amtsfond, udøves af repræsentanter valgt

af og blandt samtlige ansatte i koncernens virksomheder.

Ad 4

Landsrådet skal medvirke til at fremme og sikre harmonien og

udviklingen af lønmodtagernes medejendomsret over hele landet.

Det er en væsentlig opgave for landsrådet at forestå kursus- og

uddannelsesvirksomheden for lønmodtagerrepræsentanterne, således

at de på bedst mulig måde kan repræsentere lønmodtagerkapitalen i

virksomhedernes bestyrelser m.v. Der skal ligeledes stilles

juridisk, økonomisk og regnskabsmæssig ekspertise til rådighed for

lønmodtagerrepræsentanterne.

Amtsfondene yder et administrationsbidrag til landsrådet med henblik

på løsning af bl.a. disse opgaver.

Landsrådet har endvidere til opgave at følge og vurdere investerings-

og erhvervsudviklingen i de enkelte dele af landet for at bidrage

til en afbalanceret udvikling.

Landsrådet formidler samarbejdet mellem virksomhedsfonde og amtsfonde

i forbindelse med større investeringsopgaver. Herunder kan

landsrådet selv tage initiativ til sådanne investeringsprojekter i

samarbejde med amtsfonde m.fl. Det gælder investeringsopgaver, der

berører flere amter, eller som omfatter en hel branche.

Ad 5

I den kommende lov om medejendomsret og medbestemmelse fastlægges de

generelle retningslinjer og principper for opgørelse af det

regnskabsmæssige overskud, der skal deles.

Til afgørelse af særlige tvivlsspørgsmål oprettes et

overskudsdelingsnævn.

Halvdelen af nævnets medlemmer er repræsentanter for

lønmodtagerorganisationerne, og de øvrige medlemmer repræsenterer

det offentlige og arbejdsgiverorganisationerne. I tilfælde, hvor

nævnet ikke når til enighed, træffes afgørelse af en eller flere

opmænd med særlig økonomisk og juridisk sagkundskab.

Herved opnås, at fortolkningsproblemer og konflikter løses ved

direkte medvirken af parterne på arbejdsmarkedet, uden at den

offentlige forvaltning belastes.

I tilknytning til nævnets arbejde vil udvikle sig en praksis, som vil

gøre det muligt at træffe hurtige afgørelser i opståede

tvivlsspørgsmål.

Ad 6

I den kommende 5 års periode overvejes nærmere anvendelsen af

afkastet af den investerede kapital i såvel virksomhedsfonde som

amtsfonde. Lønmodtagerkapitalen i virksomhederne bliver under alle

omstændigheder stående til fremme af lønmodtagernes

medbestemmelse, beskæftigelsen og investeringerne. Med hensyn til

afkastet må hovedsigtet selvsagt være, at afkastet anvendes til

gavn for lønmodtagerne som helhed.

Udgangspunktet for en beslutning om udlodning af afkastet fra 1993 må

være, at virksomhedsfondenes og amtsfondenes afkast anvendes til

kollektive formål til gavn for lønmodtagerne. Det kan eksempelvis

være velfærdsgoder på arbejdspladsen, sociale formål,

feriefaciliteter o.lign. Afkastet kan også anbringes som ansvarlig

kapital til yderligere styrkelse af medarbejdernes indflydelse og

fremme af investeringer i virksomheden.

En beslutning om udlodning af den resterende del af afkastet direkte

til lønmodtagerne bør sikre, at alle i amtet modtager lige store

andele.

Den 5-årige indkøringsperiode vil både sikre en effektiv opbygning af

lønmodtagernes medejendomsret og skabe mulighed for grundige

overvejelser om, hvorledes formålet med reformen kan fremmes

yderligere i tilknytning til placeringen og udlodningen af

afkastet.

Officielle noter

Ingen