Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 30-årig kvinde henvendte sig den 20. marts 2001 på skadestuen, efter at hun var faldet med sin knallert og havde slået ryggen og venstre håndled. Ved undersøgelsen blev der bestilt røntgen af rygsøjlen og venstre håndled, og den undersøgende læge vurderede, at røntgenbillederne ikke viste tegn på brud. Ved en røntgenkonference den efterfølgen-de dag blev det vurderet, at der muligvis forelå et stabilt brud i den 11. brysthvirvelsøjle, og at der ikke var yderligere behandlingsindikation. Patienten blev den 18. juli 2001 på grund af smerter i halebenet henvist af egen læge til vurde-ring i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor der blev fundet ømhed over halebenet, men en røntgenundersøgelse af halebenet viste ingen tegn på brud eller ledskred.

Der blev klaget over, at lægerne, som var involveret i behandlingen af kvinden den 20. marts og den 18. juli 2001 ikke foretog tilstrækkelig grundig undersøgelse af hendes ryg, idet de ikke opdagede, at hun havde pådraget sig en skade på rygsøjlen.
Den fulde tekst

Klage over behandling af brud i ryggen (journalføring og information)

 

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere den overlæge, der havde ansvaret på røngtenkonferencen for hans manglende journalføring af mistanken om et overset brud i ryggen samt for hans manglende information til patienten om den opståede mistanke om brud. Nævnet lagde til grund, at det ved røntgenkonferencen den 21. marts 2001 blev vurderet, at der muligvis forelå et stabilt brud i den 11. brysthvirvelsøjle, og at der ikke var yderligere behandlingsindi-kation, hvilket ikke blev noteret på skadesedlen. Nævnet fandt, at idet der er en pligt for læger til at journalføre under-søgelsesresultater, diagnoser og behandling, burde det være noteret på skadesedlen, at der var rejst mistanke om et overset brud i ryggen, samt om der var overvejelser om yderligere diagnostiske undersøgelser. Nævnet oplyste, at en patient har ret til at få information om helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, og at den for behandlingen an-svarlige sundhedsperson skal sørge for, at det af patientjournalen fremgår, hvilken information der er blevet givet, og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet i relation til behandling.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægerne, der havde undersøgt patienten den 20. marts og 18. juli 2001. Nævnet vurderede, at lægerne havde foretaget relevante og tilstrækkelige undersøgelser af patienten, herunder ved henvisning til røntgenundersøgelse. Nævnet vurderede videre, at lægen den 20. marts 2001 ikke kunne kritiseres for ikke at have fundet tegn på brud, idet røntgenbillederne var blevet konfereret med en mere erfaren kollega.