Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BSF 50

Forslag til folketingsbeslutning om naturbeskyttelse

Fremsat af Camre (S) Dorte Bennedsen (S) Ritt Bjerregaard (S) Hjortnæs (S) Erik Holst (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S)

den 18. november 1986

Den fulde tekst

Folketinget opfordrer regeringen til senest i folketingsåret 1987-88

at fremsætte lovforslag om ændring af naturfredningsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, efter følgende

retningslinjer:

1. I forbindelse med de initiativer, miljøministeren har

tilkendegivet at regeringen vil tage med henblik på en udvidelse

og præcisering af reglerne i naturfredningslovens §§ 43-43 b,

fremsættes lovforslag med bl.a. følgende elementer:

a. At den nuværende tilladelsesordning ændres til en

forbudsordning, således at ændringer fremover kræver en egentlig

dispensation.

b. At arealet af beskyttede søer nedsættes fra 500 m2 til 100 m2.

c. At der under den gældende ordning også inddrages andre

naturtyper end vandløb, søer, moser, heder og strandenge, således

at den omfatter andre arealer, der henligger i naturtilstand.

Samtidig indføres en fælles arealgrænse for naturarealer bortset

fra søer.

d. At ordningen med et forbud mod sprøjtning og gødskning i en zone

på 25 m langs alle vandløb og søer omfattes af § 43.

2. Fiskeriterritoriet inddrages under lovens regler i §§ 59, 60 og 60

a.

3. Lovens § 65 b, stk. 3, ændres således, at den deri nævnte

vejlednings- og informationsvirksomhed pålægges de regionale

fredningsmyndigheder og den centrale styrelse som en egentlig

forpligtelse.

4. I lovforslaget optages en bestemmelse, hvorefter miljøministeren

kan udpege særlige områder med frednings- og friluftsmæssig værdi

som naturparker. Miljøministeren kan i den forbindelse nedsætte

særlige rådgivende organer.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

AD PUNKT 1

De ovenfor nævnte ændringer i naturfredningsloven vil tilsammen

medføre en stærkt øget beskyttelse af ikke mindst småbiotoperne i

vort landskab. Undersøgelser har klart vist, at trods den

eksisterende beskyttelse af disse biotoper i medfør af

naturfredningsloven sker der til stadighed en forringelse af

levestederne for planter og dyr i det åbne land.

De foreslåede ændringer vil afgørende forbedre denne tilstand, fordi

en række af de i dag ubeskyttede småbiotoper herved vil blive

beskyttet.

Det er ikke hensigten med dette at påføre landbruget unødige gener

eller at bygge en stor og unyttig administration op. Dette vil

bl.a. kunne undgås ved, at den fælles arealgrænse, som indgår i

forslaget, fastsættes således, at f.eks. naturarealer på under

1.000 m2 er undtaget fra ordningen, og at miljøministeren fortsat

har hjemmel til at bestemme, at visse kategorier af naturarealer

ikke skal være omfattet af reglerne.

De samme overvejelser bør gælde vedrørende forslaget om en

gødsknings- og sprøjtefri zone på 25 m langs søer og vandløb. Også

her gælder, at denne zone måske i visse tilfælde kan reduceres

eller bortfalde på grundlag af en bemyndigelse til miljøministeren

til at fastsætte nærmere regler.

De gældende regler om artsfredning af plante- og dyrearter (bortset

fra pattedyr og fugle), om fredning ved bekendtgørelser og om

sejlads med ikke-erhvervsmæssige motordrevne fartøjer omfatter i

dag for havområderne alene søterritoriet.

Dette er langtfra tilstrækkeligt, hvilket også er accepteret i

forbindelse med lov om jagt og vildtforvaltning (jf. lov nr. 57 af

11. februar 1983), der efter § 1, stk. 4, omfatter

fiskeriterritoriet. Begrundelsen herfor er, jf. bemærkningerne til

bestemmelsen i Folketingstidende 1981-82, tillæg A sp. 223 ff, at

det ikke er rimeligt, at visse totalt fredede dyr ellers lovligt

kunne fanges eller nedlægges i den del af fiskeriterritoriet, der

ligger uden for søterritoriet.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende med hensyn til

naturfredningsloven, hvor den gældende begrænsning af dennes

område til søterritoriet hverken kan begrundes med biologiske

eller andre hensyn.

AD PUNKT 2

En udvidelse af lovens område som foreslået vil også være i bedre

overensstemmelse med de forpligtelser, Danmark har efter

forskellige internationale naturbeskyttelseskonventioner, især

Ramsar-konventionen, Bonn-konventionen om beskyttelse af

migrerende arter af vilde dyr og den europæiske

naturbeskyttelseskonvention (Bern-konventionen). Udvidelsen vil

tillige indebære en harmonisering mellem på den ene side jagt- og

vildtforvaltningslovens regler om fredning af de små hvaler

(marsvin m.v.) og på den anden side de bestemmelser, der gælder

efter Washington-konventionen om international handel med

udryddelsestruede vilde dyr og planter.

Særlig den hjemmel, de foreslåede regler vil indebære til at oprette

marine reservater ved bekendtgørelsesfredninger efter § 60 også

udenfor søterritoriet, vil medføre bedre muligheder for at

beskytte søfuglene og for at kunne efterleve principperne i

havretskonventionen, som Danmark har underskrevet, om

kyststaternes rettigheder og ikke mindst forpligtelser til at

beskytte havmiljøet og de levende ressourcer i dette.

AD PUNKT 3

Det er i dag almindeligt erkendt, at vejledning og information er

vigtige virkemidler, når det gælder om at beskytte og således give

de besøgende i naturen positive oplevelser.

Det bør derfor pålægges såvel de regionale som de centrale

fredningsmyndigheder at udføre denne vejledning og information.

AD PUNKT 4

I sidste folketingssamling vedtog Folketinget et beslutningsforslag

om at påbegynde arbejdet med etablering af naturparker i Danmark,

jf. Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 5058, 6458 og

11719 samt tillæg A sp. 3079. Når naturfredningsloven nu alligevel

skal op til en så omfattende revision, som der er lagt op til i

det foregående, vil det være naturligt også at optage bestemmelser

om naturparkerne direkte i naturfredningsloven.

Det foreslås derfor, at der som en ny bestemmelse i

naturfredningsloven direkte indføjes en bemyndigelse til

miljøministeren til at udpege særlige områder med en frednings- og

friluftsmæssig værdi til naturparker. Bestemmelsen kan eventuelt

suppleres med yderligere bemyndigelse til at nedsætte rådgivende

naturparkråd for de enkelte parker. Bemyndigelsen til at udpege

naturparker må nu legaliseres gennem naturfredningsloven.

Det skal understreges, at de foreslåede naturparkråd skal have

regional status, og at der ikke med forslaget skal flyttes

kompetence til disse råd fra hverken lokale, regionale eller

centrale myndigheder.

Officielle noter

Ingen