Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BSF 94

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forbudet mod knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt

Fremsat af Jan Køpke Christensen (FP) Kim Behnke (FP) Tom Behnke (FP) Annette Just (FP) Johannes Sørensen (FP)

den 19. december 1997

Den fulde tekst

Folketinget opfordrer regeringen til at undtage fyrværkeri med mild knaldeffekt fra det generelle forbud mod overdragelse, erhvervelse eller anvendelse i bekendtgørelsen om fyrværkeri.

Bemærkninger til forslaget

I de senere år har Danmark oplevet en stigning i antallet af alvorlige ulykker forårsaget af ulovligt knaldfyrværkeri. Forslagsstillerne ønsker at reducere antallet af disse ulykker, hvilket skal ske ved lovliggørelse af knaldfyrværkeri af en vis kvalitet med mild knaldeffekt.

Erfaringen viser, at det danske forbud mod knaldfyrværkeri ikke afholder danskerne fra at erhverve sådant fyrværkeri.

Forbudet medfører derimod, at borgerne enten henter knaldfyrværkeri i udlandet eller køber indsmuglet fyrværkeri i Danmark, jf. eksempelvis den seneste sag om salg af ulovlige og meget farlige tyske militærkanonslag. Undersøgelser og statistikker over ulykker med knaldfyrværkeri viser, at ulykkerne skyldes, at det ulovligt indførte fyrværkeri er af ringe og utilstrækkelig kvalitet. En statistik gengivet i Berlingske Tidende den 10. december 1997 viser, at ulovligt fyrværkeri som kanonslag, militært sprængstof og hjemmelavet fyrværkeri var årsag til 61 pct. af de 90 indlæggelser, der skete som følge af fyrværkeriskader i 1996-97. De fleste med skader på hænderne.

Ved den dansk-tyske grænse sælges store mængder fyrværkeri til danskere, der især er interesseret i knaldfyrværkeri i alle størrelser fra mindre »kinesere« til store kanonslag. Politiet har de senere år konfiskeret over 100 tons ulovligt fyrværkeri.

UlykkesAnalyseGruppen i Odense har siden 1988 registreret fyrværkeriskader hele året i Odense Universitetshospitals skadestue, som er landets største skadestue med et optagelsesområde på 250.000 indbyggere. UlykkesAnalyseGruppens undersøgelse af nytårsaften 1995 viser, at halvdelen af 50.000 drenge i 6.-8. klasse købte ulovlige kanonslag. I forbindelse med åbning af grænserne vil det blive endnu lettere at indsmugle fyrværkeri, hvilket kan forårsage en stigning i mængden af knaldfyrværkeri af ringe og farlig kvalitet.

Der sker også en del ulykker forårsaget af hjemmelavet knaldfyrværkeri. UlykkesAnalyseGruppens registrering af ulykker nytårsaften 1995 viser, at hjemmelavede bomber havde forårsaget 5 pct. og ulovlige kanonslag 50 pct. af de alvorlige skader.

Det bør bemærkes, at UlykkesAnalyseGruppens registrering af alle årets fyrværkeriskader i hele landet i perioden 1991-1995 viser, at skader med lovligt fyrværkeri har været jævnt faldende i perioden. Analysen viser samtidig, at skader med ulovligt fyrværkeri i samme periode har været stigende.

UlykkesAnalyseGruppens tal for 1997 melder om 433 patienthenvendelser i landets skadestuer i døgnet før og efter nytårsaften 1996-97. I den forbindelse konstateres det, at antallet af alvorlige skader steg med over 50 pct. Håndskader udgjorde 50 pct., øjenskader 19 pct., skader mod hoved/hals 8 pct. og høreskader og diverse skader 23 pct. 70 pct. af de alvorlige skader var håndskader og skyldtes kanonslag, som førte til amputation i en eller anden form i en tredjedel af tilfældene, jf. artikel af Odense Universitetshospital og ortopædkirurgisk afdeling i Ugeskrift for Læger den 8. december 1997. Artiklen konkluderer, »at antallet af alvorlige fyrværkeriskader er stigende og hovedparten er håndskader. Forebyggelse af ulykker med håndholdt og ulovligt fyrværkeri bør prioriteres.«

Man kan ikke stoppe den illegale import fra Tyskland af sprængkraftigt knaldfyrværkeri, men hvis forbudet mod knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt ophæves, så dette fyrværkeri kan købes i Danmark, forventes det at få mængden af indsmuglet ulovligt fyrværkeri til at falde markant. Det samme gælder produktionen og brugen af hjemmelavet fyrværkeri. Dermed vil også antallet af skader forårsaget af ulovligt fyrværkeri mindskes. Legalisering af knaldfyrværkeri, der er af en vis kvalitet, vil have en forebyggende effekt på antallet af ulykker.

Forsvarets bombeeksperter anbefaler, at man genindfører lovligt knaldfyrværkeri. Chefen for forsvarets ammunitionsryddere på Farum Kaserne, kaptajn J. Fagerholt, udtaler efter sagen om salg af ulovlige tyske militære kanonslag på Sjælland, at »Når vi alligevel ikke kan styre udbredelsen af ulovligt fyrværkeri, kan vi lige så godt tage konsekvensen og sikre os, at der bliver solgt kvalitetsfyrværkeri med sikkerhedslunte. Det vil kunne bremse udbredelsen af det illegale og meget ofte livsfarlige fyrværkeri, og vi kan undgå, at unge laver hjemmelavede sejlgarns- og rørbomber«, jf. JPKØBENHAVN, den 10. december 1997.

Ganske få typer fyrværkeri med meget lille knaldeffekt er undtaget det danske forbud mod knaldfyrværkeri. Det drejer sig om knaldhætter (amorces), knaldbånd (amorcesbånd), knaldperler og knaldpropper. Disse fire typer er lovlige under forudsætning af, at de overholder myndighedernes bestemmelser for konstruktion, udformning og grænser for tilladte mængder knaldsats samt godkendte kemiske stoffer. Knaldeffekten er imidlertid af så lille en styrke, at lyden nærmest må anses for at være en »pop-lyd« frem for et »knald-lyd«. Alt andet egentligt fyrværkeri med knaldeffekt er ulovligt her i landet, medmindre der er givet særlig dispensation, f.eks. når fyrværkeri ønskes anvendt i forlystelsesetablissementer, som vi kender det fra Tivoli.

Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt, at man så vidt muligt forebygger både med en mere lempelig lovgivning og med vejledning og rådgivning. Det forholdsvis mindre antal øjenskader må nok tilskrives de intense kampagner fra Landsforeningen Værn Om Synet om vigtigheden af at bruge beskyttelsesbriller. Borgerne er blevet godt vejledt, og det har været nemt at erhverve beskyttelsesbriller, endda i forskellige modeller. Beskyttelsesbrillerne er blevet solgt sammen med fyrværkeriet.

Ud fra de registreringer, som er foretaget af Sundhedsstyrelsens EHLASS-projekt over fyrværkeriulykker i Danmark 1989-1996, og som repræsenterer ca. 14 pct. af befolkningen, er det beregnet, »at der i Danmark, i de 7 perioder, er sket ca. 4.200 ulykker i forbindelse med brug af fyrværkeri.« I EHLASS' rapport udgør de registrerede skader på hænder inklusiv fingre 44,7 pct. og øjenskader 21,9 pct.

En ophævelse af forbudet mod knaldfyrværkeri bør følges op af lignende kampagner som de nævnte for at forebygge og reducere høreskader. Borgerne bør vejledes om vigtigheden af at benytte hørebeskyttelse, og ørepropper skal forhandles sammen med fyrværkerivarer.

Der findes ifølge UlykkesAnalyseGruppen ingen større undersøgelser, der viser frekvensen af høreskader. Først for nylig er skaderne blevet registreret. I Vejle Amt begyndte man registreringen i 1994, og registreringen i de følgende tre år viser, at antallet af ulykker med høreskader er uændret i perioden. En statistik gengivet den 12. december 1997 i Fyens Stiftstidende viser, at antallet af høreskader i 1996-97 i Vejle, Nordjyllands og Fyns Amter var henholdsvis 20, 13 og 15, i alt 48. 26 af skaderne skyldtes kanonslag.

Uanset antallet af høreskader kan en ophævelse af forbudet mod knaldfyrværkeri foranledige bekymring for en eventuel stigning i antallet af skader til hørelsen. Det er imidlertid forslagsstillernes holdning, at det her drejer sig om skader, man har mulighed for at forebygge og reducere via kampagner og salg af hørebeskyttelse. De meget alvorlige håndskader, der amputerer fingre og hænder, har man derimod mulighed for at forebygge ved lovliggørelse af kvalitetssikret knaldfyrværkeri.

Også politiet er de seneste år begyndt at anbefale lovliggørelse af knaldfyrværkeri med en vis knaldeffekt, idet man ser fordele ved at ophæve forbudet. Argumentationen er, at forbud øger fyrværkerifare. Hovedkræfterne bag kampagnen mod fyrværkeriskader foreslår, at en ekspertgruppe skal se på muligheden for at blødgøre lovgivningen. »For at imødegå ulovlig import af fyrværkeri og forhindre folk i at stå hjemme i kælderen og fingerere med hjemmelavede kanonslag bør myndighederne overveje at lempe lovgivningen, så mildere typer af knaldfyrværkeri bliver tilladt«, jf. Berlingske Tidende 2. januar 1997.

Der var meget alvorlige skader i december 1995 og igen i 1997 med ulovligt importerede kanonslag fra Tyskland, hvor unge mennesker fik sprængt deres fingre af med relativt uskyldigt udseende strygere. Sådanne strygere er billige kanonslag, oftest produceret i Østen, og de består af en tændsats, mellemsats og sprængsats i et kraftigt paprør. På grund af dårlig og varierende kvalitet kan det ske, at sprængsatsen ligger direkte ud til tændsatsen uden den forsinkende mellemsats og derved bevirker, at strygeren sprænger direkte i antændelsesøjeblikket.

Det danske forbud mod knaldfyrværkeri har den modsatte virkning af, hvad der oprindeligt var tilsigtet, idet forbudet indirekte er årsag til et stigende antal ulykker, fordi det resulterer i indsmugling og hjemmeproduktion af farligt fyrværkeri.

Beslutningsforslaget går derfor ud på at lovliggøre knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt af en vis kvalitet. Ophævelse af forbudet mod knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt skal betyde, at der fastlægges regler for konstruktion og udformning af dette fyrværkeri, og at der kan udøves kontrol med hensyn til knaldfyrværkeriets kvalitet. Endvidere kan forbrugerne rådgives om anvendelse og køb.

I processen med lovliggørelse af fyrværkeri skal man undgå at opbygge tunge bureaukratiske godkendelses- og kontrolsystemer. Lovliggørelsen bør være brugerfiniansieret, som man i dag kender fra andre brancher. Ressortministeriet udarbejder kriterier/rammer. Importøren finansierer gennem gebyrer. Ansvaret skal ligge hos forhandler/importør og køber, der skal overholde kriterierne/rammerne udstukket af ministeriet.

Det årlige antal fyrværkeriulykker har store omkostninger. Dels rent menneskeligt, men også for sundhedssektoren. Det er især unge mænd og drenge, der i morskab og kådhed rammes af de alvorlige ulykker, fordi det indsmuglede knaldfyrværkeri er af ringe og farlig kvalitet, eller fordi der har været anvendt hjemmelavet knaldfyrværkeri. År efter år erfarer man, at forbudet kun øger antallet af ulykker med ulovligt fyrværkeri. Derfor bør forbudet ophæves, så kvalitetsknaldfyrværkeri med mild knaldeffekt kan købes i Danmark. Legaliseringen forventes sammen med orienterende og forebyggende kampagner at kunne reducere antallet af ulykker.

Skriftlig fremsættelse

Jan Køpke Christensen (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forbudet mod knaldfyrværkeri med mild knaldeffekt.

(Beslutningsforslag nr. B 94).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen