Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BSF 36

Forslag til folketingsbeslutning om oversigt over chikane, trusler, hærværk og overfald m.v., der kan være begrundet i racisme

Fremsat af Anne Baastrup (SF) Margrete Auken (SF) Frank Bøgh (SF) Steen Gade (SF) Søren Søndergaard (EL)

den 7. november 1995

Den fulde tekst

Folketinget opfordrer justitsministeren til at forestå etablering af

en central oversigt over chikane, trusler, hærværk og overfald m.v.,

hvis det af offeret opfattes som et racistisk motiveret overgreb

eller et overgreb begrundet i offerets religion, etniske baggrund,

køn eller seksuelle orientering.

Bemærkninger til forslaget

Der har i de senere år i stadig stigende omfang været eksempler i Danmark på chikane, trusler, hærværk og overfald på eller mod mennesker fra etniske mindretal. Om det er tilfældigheder, eller om der er tale om en tendens i samfundet, er i dag vanskeligt at sige. Imidlertid er tidligere diskussioner med politiet om en samlet opgørelse over chikane, trusler, hærværk og vold stødt på det argument, at det er svært at se, hvornår der er tale om racistiske og/eller diskriminerende motiverede overgreb.

Over for dette synspunkt mener forslagsstillerne, at en samlet oversigt som den foreslåede skal baseres på, om offeret opfatter, at der er tale om et sådant motiveret overgreb. På den måde vil politiets vanskeligheder med at vurdere baggrunden for det enkelte overgreb undgås.

Som eksempler på nogle af de sager, der har været omtalt i pressen, kan nævnes:

1. Overfaldet på medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lubna Elahi, som var udført af nogle nynazister.

2. En iransk kvindes overfald på samme Lubna Elahi.

3. Trusler mod Lubna Elahi fra unavngivne personer, som sammenlignede tyrkere med rotter.

4. Telefontrusler mod journalist Ulla Dahlerup på baggrund af et par artikler i en landsdækkende avis.

5. Chikane mod en tyrkisk ejer af en grøntforretning i Nordvestkvarteret i København, som fik den konsekvens, at han måtte standse sin virksomhed.

6. Chikane og hærværk mod ejeren af en grillbar i Husum ved København, som var udført af en gruppe unge mennesker, angiveligt under ledelse af en thailænder.

I et svar til Søren Søndergaard (EL) (spørgsmål nr. S 2284, folketingsåret 1994-95) har justitsministeren oplyst, at der ikke føres »en samlet statistik, der kan oplyse antallet og karakteren af kriminelle handlinger, som kan have racistiske og/eller fremmedhadske motiver«.

Af samme svar fremgår det dog, at rigspolitiet siden 1992 har bedt politikredsene indberette forhold, som kan have racistisk baggrund.

Udarbejdelsen af en samlet opgørelse over denne form for overgreb vil gøre en mere velovervejet og målrettet indsats fra flere sider mulig, således at politiet ikke bliver sat på den umulige opgave at feje op der, hvor kommuner, amter og staten svigter.

Det vil også kunne tvinge kommunale myndigheder til at tage Skole-Socialforvaltning-Politi-samarbejdet (SSP-samarbejdet) alvorligt de steder, hvor det ikke sker, og gøre det muligt for eksempel at tage sociale initiativer i et truet område. Det vil ligeledes være et nyttigt redskab for boligforeninger, beboerrepræsentanter og de miljømedarbejdere, som de almennyttige boligselskaber har ansat til at arbejde med boligsociale problemer i overensstemmelse med Byudvalgets planer.

Dernæst finder forslagsstillerne, at en sådan opgørelse vil kunne medvirke til, at mennesker fra etniske mindretal kan få en bedre mulighed for at anmelde overgreb, fordi udgangspunktet ikke vil være, at den enkelte først skal overbevise politiet om, at overgrebet skyldes den pågældendes etniske baggrund. I stedet kan man gå direkte til en beskrivelse af begivenhederne, der førte til den konkrete anmeldelse.

Det er ligeledes forslagsstillernes hensigt, at man på baggrund af den samlede opgørelse kan danne sig et overblik over, om det er nødvendigt at foretage stramninger af visse bestemmelser i straffeloven, for eksempel om racistisk begrundede lovovertrædelser skal være en skærpende omstændighed i sig selv.

Officielle noter

Ingen