I overensstemmelse med bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 18, i
Folketingets forretningsorden har Retsudvalget behandlet
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1989.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
har intet at bemærke til beretningen.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beretningen til forkastelse og udtaler i denne forbindelse:
Fremskridtspartiet kan indledningsvis konstatere, at ombudsmandens
normeringsudvidelse fra den 1. januar 1990 betyder en ny udgift til
skatteborgerne. Ombudsmandsinstitutionen har igennem adskillige år haft
vokseværk, således at det, der startede helt i det små, i dag er vokset sig
stort i form af 1., 2. og 3. kontor med i alt 42 ansatte medarbejdere, hvoraf
nogle dog ikke er fuldtidsansatte.
Det personalemæssige vokseværk giver også den følgevirkning, at der hen ad
vejen er sket f.eks. omklassificering af en afdelingschef i lønramme 38 til
en retschef i lønramme 39.
Fra den 27. til den 29. november 1989 deltog ombudsmanden i de caribiske
ombudsmænds konference på Barbados, hvor ombudsmanden holdt et foredrag om
spørgsmålet om balancen mellem klagesagsbehandling og undersøgelser af egen
drift.
Beretningen giver ikke noget direkte svar på, hvad ombudsmanden har fået
ud af at opholde sig på ferieøen Barbados, medmindre man skal betragte
ombudsmandens notat fra maj 1990 om eventuel revision af ombudsmandsloven som
værende et svar på 75 sider om samme spørgsmål. I notatet opfatter
ombudsmanden sin opgave som en blanding af en sagkyndig udtalelse og en
sekretariatslignende funktion for Retsudvalget.
I ombudsmandens beretning på i alt 412 sider anføres det, at der i 1989 er
indgivet 2.093 sager, hvoraf 846 sager blev realitetsbehandlet.
De samlede udgifter til ombudsmandens virksomhed for 1989 beløber sig til
13.525.000 kr.
Det betyder, at hver af de realitetsbehandlede sager i gennemsnit har
kostet 15.987 kr.
Det drejer sig f.eks. om en navngiven klager, der var utilfreds med
døbenavnet Allesen de Fine Bunkeflod, idet pågældende kun ville hedde
Allesen. En anden sag drejer sig om, hvor mange Hawaiidronninger der i 1987
var sendt til parring på forskellige parringsstationer i Danmark. Det skal
understreges, at denne klagesag, der var fra en redaktør, ikke drejede sig om
det danske kongehus eller andre landes fyrstehuse, men om aktindsigt i
oplysninger om bistationers driftsforhold.
På trods af risikoen for, at de øvrige partiers retspolitiske ordførere i
vrede vil forlade folketingssalen, så vil Fremskridtspartiet alligevel nævne,
at ombudsmanden på trods af sin fortid inden for hele udlændingeområdet
egenhændigt kun har skønnet sig inhabil i 14 sager i alt. Dette er sket,
uagtet 77 sager angik afgørelser i henhold til udlændingeloven, heraf 41
sager om afslag på anmodninger om opholdstilladelse i henhold til
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2 (opholdstilladelse af humanitære grunde).
De 14 sager, som gav anledning til kritik, vedrørte alle
Justitsministeriets og Direktoratet for Udlændinges tidsmæssige behandling af
ansøgninger om familiesammenføring af tamilske flygtninge i Danmark.
Ombudsmandens beretning for 1989 er endnu en understregning af, at loven
om Folketingets Ombudsmand bør laves om, således at klagesager, som er
omfattet af udlændingeloven og indfødsretslovene, falder uden for området for
ombudsmandens virksomhed, ligesom det kun bør være danske statsborgere, som
skal have klageadgang til ombudsmanden.
Fremskridtspartiet mener i øvrigt, at bekendtgørelsen om instruks for
Folketingets Ombudsmand bør ændres for så vidt angår § 16, stk. 2, der
vedrører ombudsmandens inhabilitet, så reglerne bliver i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler.
Fremskridtspartiet mener i øvrigt, at ombudsmandens selvstændige skøn om,
hvornår han eventuelt er inhabil i en klagesag, bør ændres.
Fremskridtspartiet finder det meget uheldigt, at ombudsmanden på trods af
sin helt generelle inhabilitet i udlændingesager færdiggør 10 flygtningesager
i et sådant omfang, at ombudsmanden er dybt, dybt inde i selve materien og
afgørelsen, inden ombudsmanden pludselig fem minutter i tolv opdager, at han
er inhabil i alle 11 flygtningesager i en sådan grad, at ombudsmanden aldrig
burde have set på en eneste af disse.
Der henvises i den anledning til bilag 86-96 omdelt i Retsudvalget på alm.
del i folketingsåret 1990-91.
Ud fra et rent inhabilitetssynspunkt finder Fremskridtspartiet, at
Folketinget bør gøre brug af § 1, stk. 4, i lov om Folketingets Ombudsmand,
hvor der står følgende: »Hvis ombudsmanden ikke længere nyder
Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ham.«
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
fremsætter herefter følgende:
Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets Ombudsmands beretning
for året 1989
Folketinget tager Folketingets Ombudsmands beretning for året 1989 til
efterretning.
Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Sterup (KF) Helge Adam Møller
(KF) Elsebeth Kock-Petersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Knud Lind (FP) Kirsten
Lee (RV) Nør Christensen (CD) Lysholm Christensen (KRF) Erling Christensen
(S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S)
Margrete Auken (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.
Trivselspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.