Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren og
justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra
Tom Lisborg.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og
Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret og bemærker i øvrigt:
Det forekommer mindretallet urimeligt, at flertallet af partierne,
herunder regeringen, giver indtryk af, at man vil hjælpe Tom Lisborg med at
få rettet forbytningen uden så alligevel at gøre det, der er nødvendigt for
at rette forbytningen.
En rettelse af forbytningen kræver både en sletning af den forkerte
registrering og en registrering hos den biologiske far. Det vil regeringen og
flertallet af partierne i Folketinget ikke være med til.
Med udenrigsministeren i spidsen vil flertallet kun være med til at slette
den forkerte registrering, men ikke sørge for en registrering hos den
biologiske far.
Der bliver således ikke tale om at rette forbytningen, men udelukkende at
slette den forkerte registrering, hvilket er utilfredsstillende og
uforståeligt.
Udenrigsministeriet har gang på gang forsøgt at sætte Tom Lisborg skakmat.
Hvorfor Udenrigsministeriet optræder så urimeligt er uforståeligt, specielt
da Folketinget har udenrigsministerens ord for, at der ikke er noget at
skjule i denne sag.
For eksempel har Udenrigsministeriet efter længere tids tovtrækkeri
medgivet Tom Lisborg, at han naturligvis skal have en advokat, der ikke er
afhængig af generalkonsulatet. Generalkonsulatet er selvfølgelig inhabilt, da
konsulatet er part i sagen.
Men man giver ikke Tom Lisborg muligheden for at finde en anden egnet
advokat. Dels er det afsatte beløb til advokathjælp alt for lille til, at
nogen advokat vil påtage sig opgaven, og dels er der ikke sat midler af til,
at Tom Lisborg kan finde en anden advokat. Udenrigsministeriet har spurgt
nogle få advokatfirmaer, om de ville påtage sig opgaven, hvilket de
imidlertid ikke ville.
Hvorfor de ikke ville det fremgår ikke. Efter disse få spage forsøg på at
finde en egnet advokat læner Udenrigsministeriet sig tilbage med korslagte
arme i stedet for at fortsætte arbejdet med at finde en egnet og villig
advokat.
Det kan frygtes, at Udenrigsministeriet efter vedtagelse af aktstykket vil
læne sig tilbage og vente på, at Tom Lisborg selv finder en egnet advokat,
hvilket man godt ved, at Tom Lisborg ikke har råd til. Så kan
Udenrigsministeriet udadtil give udtryk for, at nu har man gjort, hvad der
var muligt; man venter bare på Tom Lisborg.
Når der er tale om en helt unik sag, hvor et samlet Folketing har givet
udtryk for, at Tom Lisborg skal have den nødvendige hjælp til at få rettet
forbytningen, burde Udenrigsministeriet gøre alt, hvad der er muligt for
hurtigst muligt at løse problemet, medmindre der er mere i sagen, end
Folketinget er bekendt med på nuværende tidspunkt.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per
Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist
(RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn
Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V)
Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard
(FP)