Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTB 64

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om stop for forberedelsen af Europols registre
Nr B 64 1995-96, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19960514

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels mundtligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

En del af flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) tilslutter sig Europolkonventionen, som må betragtes som et nyttigt redskab til at styrke det europæiske politisamarbejde i kampen mod den grænseoverskridende organiserede kriminalitet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti understreger, at effektiv bekæmpelse af international kriminalitet vanskeliggøres betydeligt, såfremt der ikke er mulighed for udveksling af informationer mellem landenes politimyndigheder.

Venstre og Det Konservative Folkeparti understreger, at der ikke registreres oplysninger vedrørende danskere i Europol, som ikke i forvejen registreres i Danmark.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) støtter beslutningsforslaget, idet mindretallet dog gerne havde set det mere præcist angivet, hvilken type registre beslutningsforslaget sigter til, og hvilken betydning forslagsstillerne lægger i ordet blokere. Mindretallet støtter beslutningsforslaget med den begrundelse, at man fortolker ordet blokere på den måde, at justitsministeren konkret skal indhente mandat i forbindelse med godkendelse af de enkelte registre.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at arbejdet med udfyldelse af Europolkonventionens forskellige bestemmelser foregår på en måde, som er fuldstændig uforenelig med en åben og demokratisk debat.

Da Folketinget i november 1995 blev orienteret om, hvilket spørgsmål der skulle drøftes på mødet i Rådet for retlige og indre anliggender samme måned, skete det med den besked, at arbejdet med udfyldelsesbestemmelserne kun var i en indledende fase. På det tidspunkt havde der i mindst fire måneder foreligget et udkast til retningslinjer for Europols analysedatabaser fra det spanske formandskab. Ifølge dette udkast skulle det tillades, at der ikke bare om personer, dømte eller eftersøgte, men også om andre, som ifølge konventionen kan registreres (f.eks. potentielle ofre og vidner), kunne optages oplysninger om disses politiske overbevisning, religiøse holdning, seksuelle orientering, etniske baggrund og helbredsmæssige tilstand.

Efter Enhedslistens opfattelse er det dybt betænkeligt, at der sidder embedsmænd i en arbejdsgruppe under Ministerrådet, som blot et øjeblik overvejer, at det skal være muligt at registrere personer efter disse retningslinjer. Det sætter efter Enhedslistens opfattelse et alvorligt spørgsmålstegn ved karakteren af det forberedelsesarbejde, der er i gang for at udfylde konventionen. Og det rejser efter Enhedslistens mening samtidig spørgsmålet om den demokratiske kontrol med arbejdet med gennemførelsen af Europolkonventionen og dens forskellige bestemmelser.

Det spanske forslag er siden blevet erstattet af et udspil, som det nuværende italienske formandskab har udarbejdet. Justitsministeren har forsikret, at det italienske forslag er betydeligt modereret i forhold til det spanske. At det skulle forholde sig sådan, er Enhedslisten ikke enig i. Der er nemlig ikke noget indiskutabelt forbud i det italienske forslag mod, at oplysninger af ovennævnte karakter kan indsamles. Det vil fortsat kunne ske, hvis det skønnes nødvendigt.

Det er en glidebane, som Enhedslisten må advare imod, al den stund der i det italienske udkast fortsat åbnes mulighed for på skønsmæssigt grundlag at registrere personoplysninger om race, religion, politisk overbevisning og seksuelle forhold, »hvis de udgør et supplement til andre personoplysninger, der er indlæst i en analysedatabase, men kun når det skønnes strengt nødvendigt under hensyn til den pågældende analysedatabases formål«.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Lene Espersen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen