Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTB 121

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kommunal støtte til Tvindskoler eller tidligere Tvindskoler, der er omdannet til nye skoler
Nr B 121 1996-97, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19970529

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget stillet et spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er tillige med undervisningsministerens talepapir til samrådet optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) anser det som regeringens fulde ansvar at finde en varig løsning på problemerne med Tvindskolerne. Mindretallet hæfter sig ved, at socialministeren i samarbejde med undervisningsministeren vil finde en model, der kan tilgodese de forskellige hensyn, der skal tages efter bistandsloven, og samtidig tage hensyn til skolernes frihed.

Mindretallet finder, at dette skal ske hurtigst muligt.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet mener, at det er helt grotesk, at Folketinget skal opleve, at en regering, der med de største armbevægelser har gennemført en lov, der stopper yderligere misbrug af offentlige midler til Tvindimperiets skoler, gør det på en sådan måde, at de offentlige tilskud, der stoppes med den ene lov, fortsat kan gives efter en anden lov. Indtrykket af, at det hele var et stort illusionsnummer, understreges af, at når regeringen bliver gjort opmærksom på, at der i lovgivningen er et hul så stort som en ladeport, vil den ikke medvirke til at stoppe hullet og dermed gøre den oprindelige Tvindlov effektiv i forhold til de løfter, der blev givet både til Folketinget og til den danske befolkning. Nemlig, at nu var det slut med, at Tvind kunne misbruge skatteydernes penge.

Undervisningsministeren gjorde sig nærmest til en helt ved at få sat en stopper for Tvinds mangeårige misbrug. Nu viser det sig, at det hele har været et stort anlagt absurd politisk skuespil. Det ansvarlige Radikale Venstre stopper et misbrug i undervisningsministerens regi, men lover samtidig deres store regeringspartner Socialdemokratiet, at adgangen til fortsat at holde Tvindcirkuset kørende ikke forhindres, fordi adgangen til de offentlige kasser stadig er åben via socialministerens bistandslov.

Det er politisk umoralsk i en skala, som sjældent er set værre.

Jørn Pedersen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Peder Sass (S) Grete Schødts (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Dorit Myltoft (RV) Bruno Jerup (EL) Sonja Albrink (CD) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Flemming Oppfeldt (V) Lars Løkke Rasmussen (V) Karen Højte Jensen (KF) Jens Jørgensen (KF) Lene Espersen (KF) Kirsten Jacobsen (FP)

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7:

Vil ministeren præcisere punkt for punkt, hvem der fører tilsyn med skolens eller opholdsstedets undervisning, det pædagogiske tilbud, skolernes bygningsmæssige tilstand og budget for børn, der er anbragt eller, hvor kommunen betaler for opholdet (forældrebetaling) på et opholdssted (småskole) eller efterskole?

Svar:

Efter bistandslovens § 33, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.

Efter lovens § 33, stk. 2, nr. 9, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil.

Lovens § 33, stk. 2, nr. 9, kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke skal ske en egentlig anbringelse uden for hjemmet, men f.eks. hvor barnet eller den unge har et særligt behov for støtte - og hvor barnets eller den unges problemer er mindre alvorlige end det, der danner grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.

Den økonomiske støtte ydes til forældremyndighedens indehaver.

Bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10, giver hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et andet godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov.

I disse tilfælde skal opholdsstedet være godkendt som egnet af den stedlige kommunalbestyrelse eller af anden offentlig myndighed efter reglerne herom, jf. bistandslovens § 66. Der kan f.eks. være tale om efterskoler, der er godkendt af Undervisningsministeriet.

Efter bistandslovens § 32, stk. 1, har kommunalbestyrelsen forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge i kommunen lever. Denne forpligtelse gælder alle børn og unge i kommunen, også de børn og unge, der har ophold på efterskoler.

Efter bistandslovens § 66 d, stk. 1, fører forældremyndighedsindehaverens opholdskommune løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer bestemmelse om ændret opholdssted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen. Kommunen skal herunder påse, at den plan, der er lagt for indsatsen for barnet, følges op. Den anbringende kommune må som led i tilsynet også vurdere, om barnet modtager den relevante undervisning.

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med barnet eller den unge med regelmæssige mellemrum og opretholde personlig kontakt med barnet eller den unge og anbringelsesstedet. Det gælder, uanset hvilken type opholdssted barnet eller den unge er anbragt i.

Tilsynet på en efterskole påhviler Undervisningsministeriet i henhold til § 13 i højskoleloven. Tilsynet indeholder både en pædagogisk og en økonomisk vinkel og omfatter skolernes hele drift - både undervisningsmæssige, administrative og økonomiske forhold.

Det økonomiske tilsyn omfatter gennemgang af regnskaber, kontrol med tilskudsgrundlaget og kontrol med tilskudsbetingelserne. Dette tilsyn hviler primært på det arbejde, som skolernes revisorer gennemfører.

Efter lov nr. 506 af 12. juni 1996 fører Undervisningsministeriet ikke længere tilsyn med Tvinds efterskoler.

Tvinds småskoler er opholdssteder efter bistandslovens § 66, der er godkendt som egnede af den stedlige kommunalbestyrelse med et nærmere bestemt socialpædagogisk indhold. Som følge heraf påhviler den almindelige tilsynsforpligtelse den stedlige kommunalbestyrelse. Tilsynet omfatter den daglige drift, herunder opholdsstedernes budget m.v. og det pædagogiske arbejde.

Det er alene børn og unge, der er anbragt efter bistandslovens § 33, stk. 2, nr. 10, der har ophold i et sådant opholdssted.

Som nævnt ovenfor har forældremyndighedsindehaverens opholdskommune pligt til at føre tilsyn med det anbragte barn. Dette gælder naturligvis også, når barnet er anbragt i en småskole.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren bekræfte, at hun har indledt et samarbejde med undervisningsministeren for at løse problemet vedrørende Tvind?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at undervisningsministeren og jeg har et samarbejde i forbindelse med spørgsmålet om anbringelse af børn og unge i opholdssteder, der er godkendt af anden offentlig myndighed, jf. bistandslovens § 66, herunder også spørgsmål i forbindelse med Tvindskoler.

Bilag 2

Undervisningsministerens talepapir til samråd

Jeg kan bekræfte, at der i §§ 11 og 11 a i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, populært kaldet højskoleloven, er hjemmel til, at ministeren tilbagekalder godkendelsen af en skole i bestemte situationer som beskrevet i de nævnte lovbestemmelser.

Jeg kan ligeledes bekræfte, at de 18 nye Tvindskoler, som havde søgt om godkendelse efter højskoleloven, ikke blev godkendt, fordi der efter mit skøn ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at de opfyldte godkendelsesbetingelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, om, at skolen i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig og skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Når der spørges til, hvorfor jeg ikke har frataget de eksisterende Tvindefterskoler deres godkendelse, må jeg bekræfte, at de Tvindefterskoler, som efter lovændringerne sidste år fik frataget tilskud, fortsat er godkendte i henhold til højskoleloven. Så vidt jeg kan forstå, er det disse gamle skoler, det drejer sig om, når der nu tales om eksisterende Tvindskoler.

Kernen i sidste forårs lovændringer til lovene om de frie skoler, også kaldet Tvindlovene, var anvendelsen af de offentlige tilskud. Lovændringerne havde til formål at forhindre misbrug af statslige og kommunale tilskud i form af etablering og drift af skolekoncerner og lignende centralt styrede fællesskaber. Kravene til skolerne om at være reelt uafhængige og om at anvende skolens midler alene til skolens eget skoleformål blev slået klart fast.

Samtidig vedtoges det med fremtidig virkning at fratage de navngivne Tvindskoler de offentlige tilskud i henhold til skolelovgivningen.

Lovene angik ikke konkrete skolers godkendelse.

Jeg er som minister forpligtet til at sikre, at godkendte skoler fortsat opfylder de til enhver tid gældende regler for at forblive godkendte. Det gælder også de eksisterende Tvindskoler.

Da der for tiden ved domstolene verserer en retssag om Tvindlovgivningens grundlovmæssighed, vil jeg imidlertid afvente denne retssag, før jeg tager skridt til at overveje evt. skolegodkendelser.

Officielle noter

Ingen