Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser
fra:
Apella A/S,
Danmarks Juice-, Saft- og Frugtdrikindustriforening,
Dansk Flaske Genbrug A/S,
Dansk Papirhandlerforening,
Danske Læskedrikfabrikanter,
De Jydske Eddikebryggerier A/S,
Frugtindustriforeningen,
Holmegaards Glasværker,
Rimi A/S,
Rynkeby Mosteri,
Schouw Packing A/S,
Tetra Pak A/S og
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.
Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at miljøafgifter, der er
indrettet rigtigt, har en række fordele:
- afgifterne vil fremme omlægning af forbrug og produktion til renere og
mindre energiforbrugende produkter og produktionsteknologi,
- miljøaspektet bliver mere nærværende, når (en del af) omkostningerne ved
etablering og opretholdelse af et rent miljø bliver konkrete og synlige for
alle,
- afgifter virker hurtigere end administrative styringsmidler på områder
med mange forurenere og diffuse forureningskilder, og
- afgifter inden for miljøbeskyttelsesområdet er en naturlig konsekvens af
»forureneren-betaler-princippet«, da provenuet af sådanne afgifter
skal anvendes på miljøområdet. Forurenerne bidrager herved direkte til
forureningsbegrænsende foranstaltninger.
Miljøministeren har i forbindelse med udvalgets behandling af
lovforslagene givet tilsagn om
at foranledige en generel drøftelse med udvalget i folketingsåret 1988-89
om mulighederne for og perspektiverne i en øget anvendelse af økonomiske
styringsmidler inden for miljøområdet med henblik på fremsættelse af en
samlet afgiftslov og i sammenhæng hermed at vurdere, hvorledes og i hvilket
omfang andre emballager kan pålægges afgifter,
at iværksætte en undersøgelse til afklaring af mulighederne for
standardisering af emballager, herunder til husholdningskemikalier, med
henblik på en vurdering af mulighederne for substitution og/eller
genanvendelse, jf. ministerens besvarelse af et af udvalgets spørgsmål, som
er optrykt som bilag til betænkningen,
at resultatet af et udviklingsprogram om bl.a. kildesorteringssystemer,
herunder de igangværende kildesorteringsprojekter i kommunerne, vil blive
inddraget i forbindelse med drøftelserne af den fremtidige affaldshåndtering,
at et igangværende projekt, der er støttet af Genanvendelsesrådet med
henblik på at fremstille en plastreturflaske til mælk og andre drikkevarer,
vil blive tillagt særlig prioritet, da de største reduktioner vil kunne opnås
gennem introduktion af et hensigtsmæssigt returflaskesystem på
mælkeemballageområdet. En redegørelse herom vil blive fremsendt til udvalget
senest 1. oktober 1989,
at det med henblik på at udbrede returflaskeområdet vil blive undersøgt,
om der kan gennemføres en differentiering af emballageafgiften med henblik på
øget genanvendelse af flasker,
at sikre et sådant forhold mellem afgiften på genbrugsemballage og
engangsemballage, at forbruget ikke modvirkes eller forskydes til fordel for
engangsemballage, og
at der senest samtidig med pligten til kommende indsamlinger af pap, papir
og glas vil blive fremlagt et forslag til, hvordan farligt affald fra
husholdningerne i form af batterier, medicinemballage, kviksølvtermometre
m.v. kan bortskaffes på miljømæssigt forsvarlig måde ved separering og særlig
indsamling, suppleret med de fornødne pantordninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for
de stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker ikke at pålægge visse detailsalgspakninger en
fuldstændig vilkårlig miljøafgift, som på ingen måde vil fremme omlægning af
forbrug og produktion til renere og mindre energiforbrugende produkter, så
længe man, jf. Miljøstyrelsens rapport, Miljøprojekt nr. 88 om emballage til
mælk og juice, ikke med bestemthed kan udpege et enkelt produkt som værende
mere miljøvenligt og mindre belastende rent affaldsmæssigt.
Dette skal ses i relation til, at afgiftsforslagene rammer alle former for
detailsalgspakninger. Den slags afgiftsform understreger blot, at forslagene
slet ikke har nogen miljømæssigt, adfærdsregulerende effekt, men blot er en
ny særskat på det danske erhvervsliv.
Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil i
øvrigt stemme imod ændringsforslagene.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om ændring af lov om afgift
af visse detailsalgspakninger
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD):
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt
nummer:
»3. Vand.«
Nr. 3, 4 og 5 bliver herefter nr. 4, 5 og 6.'
2) § 2 affattes således:
» § 2. Af beholdere af glas og plast m.v. til de i § 1 nævnte
varer udgør afgiften:
pr. stk.
1. med et rumindhold ikke under
10 cl og ikke over 60 cl 50 øre
2. med et rumindhold over 60 cl,
men ikke over 106 cl 1 kr. 62 øre
3. med et rumindhold over 106 cl 2 kr. 24 øre
Stk. 2. Af beholdere af metal til
de i § 1 nævnte varer udgør
afgiften 80 øre
Stk. 3. Af beholdere (pakninger) af
karton eller af laminater af
forskellige materialer til de i
§ 1 nævnte varer udgør afgiften:
1. med et rumindhold ikke under 10 cl
og ikke over 60 cl 38 øre
2. med et rumindhold over 60 cl,
men ikke over 106 cl 70 øre
3. med et rumindhold over 106 cl 1 kr. 90 øre.«»
3) Før nr. 3 indsættes som nyt nummer:
» 02. Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
» § 2 a. Der svares tillige afgift til statskassen af
engangsemballager med et rumindhold ikke under 10 cl til flydende
mælkeprodukter.
Afgiften udgør 10 øre pr. stk.«»
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ved nærværende ændringsforslag modificeres afgiftssatserne for at modgå
konkurrenceforvridning, specielt på juiceområdet, samtidig med at der for de
store emballagers vedkommende (over 106 cl) sker en udligning i forholdet
mellem glas, plast og kartonmaterialer ved, at papemballage pålægges en
større procentvis forhøjelse.
Lov om afgift af visse detailsalgspakninger omfatter emballager til en
række flydende produkter. Her er indbefattet mineralvand, men ikke vand uden
kulsyre eller naturligt mineralvand, der udvindes af jorden som omfattet af
bekendtgørelse nr. 463 af 5. september 1984 om naturligt mineralvand.
Denne form for drikkevand har siden indførelsen af emballageafgiften i
stigende grad og ikke mindst i de senere år vundet indpas på det danske
marked, markedsført i karton eller plast. På denne baggrund og i forhold til
bemærkningerne til det oprindelige lovforslag er der ikke særlige argumenter
for at friholde vand uden kulsyre eller naturligt mineralvand. Det foreslås
derfor, at emballage til disse produkter afgiftspålægges på lige fod med de
øvrige produkter, der er omfattet af lovforslaget med det formål at motivere
til markedsføring af vand på glasflasker, som kan indgå i det velfungerende
retursystem for øl/sodavand, med henblik på en yderligere reduktion af
affaldsmængderne hidrørende fra emballage.
Da der er tale om et produkt, der først gennem de seneste år har fået
betydelig udbredelse i Danmark, er det vanskeligt at opgøre de præcise
mængder og deres fordeling på emballagetyper. Det anslås, at det drejer sig
om ca. 10 mio. liter om året.
Afhængigt af fordelingen mellem karton- og plastemballage skønnes afgiften
at indbringe et merprovenu i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt.
Der eksisterer ikke i dag et realistisk alternativ til den eksisterende
mælkekarton. Men da kartoner til mælkeprodukter udgør en meget stor del af de
samlede affaldsmængder fra emballager, vil en yderligere reduktion af
affaldsmængderne kunne opnås ved introduktion af en hensigtsmæssig
plastreturflaske til mælkeprodukter.
Det foreslås derfor at pålægge engangsemballage til flydende
mælkeprodukter en afgift på 10 øre. Hensigten med afgiften er således at
tilskynde til udvikling af et returflaskesystem med heraf følgende
nedsættelse af affaldsmængderne.
Den foreslåede afgift omfatter alle engangsemballager til flydende
mælkeprodukter dog forudst, at disse rummer 10 cl eller mere.
Afgiften på emballage til mælkeprodukter skønnes at indbringe et
merprovenu på ca. 100 mio. kr. årligt.
Det samlede merprovenu som følge af lovforslaget anslås under forudsætning
af uændret salg herefter at ville udgøre ca. 200 mio. kr. årligt.
Loven forudsættes som hidtil administreret af toldvæsenet.
Toldvæsenets omkostninger i forbindelse med lovens gennemførelse anslås
til 60.000 kr. Toldvæsenets administrationsomkostninger anslås til 500.000
kr. årligt.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om visse miljøafgifter
Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af CD):
Til § 2
1) Paragraffen affattes således:
»§ 2. Miljøministeren kan efter samråd med det efter § 37 i lov om
almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift) nedsatte nævn fritage varer af
typer, der må antages udelukkende at blive anvendt til erhvervsmæssigt
formål, for afgift. Miljøministeren kan endvidere efter samråd med nævnet
fritage varer for afgift, såfremt varernes anvendelse til teknisk brug eller
praktiske administrative hensyn i ganske særlig grad taler derfor.«
Til § 7
2) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Såfremt der ved afgiftsberigtigelsen af en vare mangler
sådanne dele, der er nødvendige ved brugen af varen, eller hvortil varen er
indrettet, kan det efter § 37 i lov om almindelig omsætningsafgift
(merværdiafgift) nedsatte nævn bestemme, at den afgiftspligtige værdi skal
forhøjes med et beløb svarende til værdien af de manglende dele.«
Til § 11
3) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.«
Til § 16
4) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 618
af 14. oktober 1988, som indtil nærværende lovs ikrafttræden også vedrører
afgift på engangsservice og kemiske stoffer og produkter, indeholder
tilsvarende bestemmelse om, at fritagelse for afgift kan foretages af
skatteministeren efter samråd med det efter § 37 i merværdiafgiftsloven
nedsatte nævn. Det skønnes, at den beføjelse til at fritage for afgift, som
foreslås henlagt til miljøministeren, ligeledes bør udøves efter samråd med
nævnet. På baggrund af de tidligere forelagte spørgsmål om afgiftsfritagelse
har nævnet en betydelig erfaring med hensyn til, hvilke varer der bør
omfattes af afgift, og hvilke der bør fritages for afgift, ligesom
administrationen efter ressortomlægningen forudsættes fortsat at skulle ske i
overensstemmelse med de af nævnet allerede trufne afgørelser.
Til nr. 3 og 4
I den nylig vedtagne lov om ændring af toldloven og afgiftslovene.
(Gebyrer m.v.) er der indsat bestemmelser om hjemmel til at opkræve et gebyr,
der pålægges i forbindelse med udskrivning af erindringsskrivelser. Det
foreslås, at skatteministeren administrativt fastsætter nærmere regler om
gebyret.
En sådan mulighed for at fastsætte gebyrer er anset for nyttig af hensyn
til at opnå en større tilskyndelse til rettidig betaling. Tilsvarende behov
gør sig gældende ved afgift af engangsservice og kemiske stoffer og
produkter, og dette er baggrunden for indsættelsen af hjemmel til at
fastsætte bestemmelser om gebyrer. Ahlmann-Ohlsen (KF) fmd. Ole Bernt
Henriksen (KF) Rønholt (KF) Svend Erik Hovmand (V) Hanne Severinsen (V) Knud
Lind (FP) Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Helen
Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Erik Holst (S) Helge Mortensen (S) Henning
Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF)