Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 43-årig kvinde var den 23. februar 2001 faldet ned fra en trappe og havde slået venstre skulder. Røntgenundersøgelse af skulderen viste ikke tegn på brud eller ledskred i skulderen. En reservelæge startede behandling med smertestillende medicin, immobiliserede skulderen og satte patienten til kontrol en uge senere i ambulatoriet.

Den 26. februar 2001 blev patienten henvist til røntgenafdelingen på grund af mistanke om brud på venstre nøgleben. Røntgenundersøgelsen viste, at patienten havde et brud på venstre nøgleben, og hun blev derfor henvist til ortopædkirurgisk afdeling. Herefter fortsatte hun med behandling med bandage og smertestillende medicin.

Den 30. august 2001 fik patienten taget et røntgenbillede på røntgenafdelingen, som viste, at bruddet var ophelet med uregelmæssigheder svarende til brudstedet, men der var ikke tegn på falsk leddannelse (pseudoartrose).

Patientens egen læge henviste hende den 18. september 2001 til fornyet undersøgelse af venstre nøgleben (funktionsoptagelse), da hun fortsat havde smerter. Røntgenundersøgelsen blev foretaget den 27. september 2001 og gav mistanke om falsk leddannelse mellem brudfladerne i nøglebenet.

Der blev klaget over, at patienten ikke blev tilstrækkeligt undersøgt den 23. februar 2001, samt at hun ikke blev tilstrækkeligt undersøgt i forbindelse med røntgenundersøgelsen i medio august 2001.
Den fulde tekst

Klage over manglende behandling af brud på nøgleben

 

 

Nævnet fandt, at reservelægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af patienten den 23. februar 2001.

Ifølge reservelægens udtalelse til sagen kunne han ikke foretage en grundig undersøgelse af patientens skulder, da hun ikke ville tage sin trøje af. Ifølge udtalelsen ville reservelægen undersøge skulderen nærmere, efter at der forelå et normalt røntgenbillede, men han kunne ikke komme til at foretage en tilstrækkelig undersøgelse af patientens skulder med bevægeudslag og palpation af nøgleben (klaviklen). Idet hun var så afvisende overfor yderligere undersøgelse, valgte reservelægen at smertebehandle, immobilisere samt sætte patienten til kontrol en uge senere, når der var faldet ro over tilstanden.

Nævnet lagde til grund, at den manglende undersøgelse skyldtes patientens modstand mod yderligere undersøgelse.

Det var nævnets opfattelse, at en undersøgelse på trods heraf ville have været i strid med den almindelige regel om indhentelse af patientens informerede samtykke forinden iværksættelse af behandling.

Nævnet fandt videre, at overlægen på røntgenafdelingen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved røntgenundersøgelsen af patienten den 23. februar 2001, idet røntgenundersøgelsen blev foretaget på baggrund af henvisningen fra skadestuen.

Nævnet oplyste, at det ikke er kutyme at foretage en klinisk vurdering af en patient på en røntgenafdeling.

Nævnet fandt endvidere, at overlægen på røntgenafdelingen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af patienten den 30. august 2001.

Det var nævnets opfattelse, at røntgenoptagelserne den 30. august 2001 er af en rimelig kvalitet og ikke viser umiddelbare tegn på falsk leddannelse. Det er endvidere nævnets opfattelse, at falsk leddannelse kan være vanskeligt at vurdere, når bruddet, som i patientens tilfælde, er forskudt i længdeaksen, således at de to knogleender kommer til at ligge hen over hinanden. Det kan derfor være vanskeligt eller umuligt at se en eventuel afglatning af ledenderne, som er udtryk for falsk leddannelse.