Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 5

Betænkning over Forslag til lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
Nr L 5 1996-97, 1. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19970416

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Dansk Kvindesamfund,

Den Almindelige Danske Jordemoderforening,

Den Katolske Kirke i Danmark,

Forebyggelses- og Patientrådet,

Gen-etisk-netværk,

Hansen, Dorthe, København,

Landsbevægelsen Respekt For Menneskeliv,

Landsforeningen Spædbarnsdød,

Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose,

Muskelsvindfonden,

Nielsen, Bente Holm, København,

Nielsen, Hanne & Jan Refsing, Frederiksberg,

Odense Universitetshospital,

Olesen Larsen, Lis, August Krogh Institut, Københavns Universitet,

Petersen, Connie Lanther, Samsø og

Roesdahl, Ingeborg, & Lars Erslev Andersen.

Der er af sundhedsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling, idet medlemmerne stemmer individuelt.

Socialdemokratiet finder det væsentligt, at Danmark får lovfæstet en række bestemmelser og forbud, der vil lægge snævre rammer for anvendelsen af kunstig befrugtning.

De nuværende tekniske og lægevidenskabelige muligheder er meget omfattende, og der kan forventes en fortsat hastig udvikling.

Den demokratiske proces og befolkningens engagement i dette etiske spørgsmål er meget værdifuldt.

Socialdemokratiet lægger meget stor vægt på, at de personer, der tilbydes behandling, får en fyldestgørende information om, hvad behandlingen indebærer samt en grundig og reel oplysning om mulighederne for adoption.

Socialdemokratiet finder det endvidere væsentligt, at der, inden loven skal revideres, jf. § 28, stk. 4, findes en mulighed for at lade andre aspekter end de lægelige indgå i beslutningen om indstilling til behandling, således at det kommende barns tarv prioriteres højest.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

I Venstres folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget. Det kan derfor forventes, at nogle Venstre-medlemmer stemmer ja til lovforslaget, mens andre Venstre-medlemmer forventes at stemme nej.

Flertallet i Venstres folketingsgruppe har imidlertid den opfattelse, at det enkelte par i vid udstrækning skal have mulighed for at anvende den teknologi, som de ønsker at anvende.

Venstre har som udgangspunkt den holdning, at hverken læger eller kvinder vil gøre forsøg på at misbruge den nye teknologi, men vil anvende den forsvarligt. Derfor skal der kun sættes ganske få grænser for anvendelse af teknologien.

Flertallet i Venstres folketingsgruppe har den opfattelse, at

- kunstig befrugtning skal tilbydes på de danske sygehuse,

- der ikke skal være nogen fast aldersgrænse hverken for mænd eller for kvinder. Den naturlige grænse for kvinden er ved klimakteriet, og der skal ikke være nogen aldersgrænse for mænd på 45 år eller andre aldersgrænser,

- kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, som er gift, eller som i mindst 3 år har levet og fortsat lever sammen med samme mand i et ægteskabslignende forhold,

- præimplantationsdiagnostik kan anvendes, såfremt der er mistanke om alvorlige og arvelige sygdomme, eller såfremt kvinden er over 35 år,

- et befrugtet æg må nedfryses i maksimalt 3 år.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de under nr. 3, 7 og 17 stillede ændringsforslag.

Mindretallet er af den opfattelse, at lovforslaget er meget principielt og rører ved mange etiske aspekter. Det er af afgørende betydning for den konservative folketingsgruppe, at det enkelte gruppemedlem - inden for medlemmets egne etiske og moralske grænser - kan stå inde for lovens tekst. Derfor er det op til den enkelte, hvordan vedkommende vil stemme.

Det Konservative Folkepartis medlemmer af Sundhedsudvalget har stillet en række ændringsforslag til det samlede lovforslag om kunstig befrugtning, som alle er begrundet i bemærkningerne hertil.

I den forbindelse skal det nævnes, at lovforslaget i overvejende grad er en videreførelse af de eksisterende regler for behandling med kunstig befrugtning. Derfor skal de stillede ændringsforslag ses som et ønske om at fortsætte praksis inden for de gældende rammer.

Vigtigt er det dog at slå fast, at Det Konservative Folkeparti ønsker en lov, der først og fremmest beskytter det ufødte barn.

Lovforslaget vil resultere i en såkaldt forbudslov. Det betyder, at der sættes grænser for, hvilke behandlingsformer, tidsterminer m.v. der må anvendes.

Det Konservative Folkeparti finder, at det er nødvendigt med sådanne grænser.

I lovforslagets § 6, stk. 1, gøres det muligt for både infertile og fertile par at blive behandlet med præimplantationsdiagnostik. Præimplantationsdiagnostik, populært kaldet ægsortering, kan kun anvendes, når der er en kendt, væsentlig og øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom.

Det Konservative Folkeparti vil nøje følge brugen af præimplantationsdiagnostikken, og viser det sig svært at administrere brugen af denne behandlingsmetode, vil partiet genoverveje sin stilling.

Under behandlingen af lovforslaget er der fra lægelig side rejst spørgsmålet, om det ville være hensigtsmæssigt med visse grænser for, hvem der skal tilbydes behandling med kunstig befrugtning. Der tales om lægefaglige forhold, sociale kriterier samt ressourcemæssige aspekter.

Det Konservative Folkeparti er tilhænger af, at man sætter visse grænser for, hvem der kan komme i behandling. Er der tale om stærkt belastede personer, der i forvejen har tvangsfjernede børn, narkomaner eller andre misbrugere, finder vi det ikke rimeligt at igangsætte en behandling.

Det Konservative Folkeparti er indstillet på at regulere disse forhold, hvis det viser sig nødvendigt på grund af åbenlyse problemer.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti finder, at man bør sætte en stopper for kunstig befrugtning uden for kvindens krop. Partiet vender sig mod den måde at stille spørgsmålene og give svarene på, som ligger bag lovforslaget. Det er ingen menneskeret at få børn, og barnløshed er ikke en sygdom. Er fertiliteten faldende, som noget tyder på, ligger såvel spørgsmål som svar i en anderledes omfattende og grundig analyse af, hvad der går galt miljømæssigt og socialt, idet det så er samfundet, der er sygt. At løse problemet ved tekniske fiksfakserier medfører, at barnløse mennesker oven i sorgen over ikke at kunne få børn sygeliggøres og presses til at »gøre noget ved det«. Dertil kommer, at det såkaldte fremskridt bliver helt ukontrollabelt, når først man tillader, at ægceller tages ud af kvinden med henblik på videre behandling. Hele debatten og mange af de forslag og ændringsforslag, der er stillet, viser, at miseren allerede er her.

Hvis et par gerne vil have børn, men af den ene eller den anden grund ikke kan få det ved naturens hjælp, bør den første mulighed, de møder, være adoptionen. Der er mange børn i verden, der mangler forældre, og hvad er så mere selvfølgeligt end at lade dem finde frem til de voksne, der gerne vil være forældre? Socialistisk Folkeparti har med glæde noteret under debatterne om lovforslaget i Folketinget, at der er bred enighed om, at adgangen til adoption skal være lettere, og at mange deler vores opfattelse: det bør være første mulighed. Sammen med den grundige vejledning, der, hvis vores forslag om stop for kunstig befrugtning ikke får flertal, som en selvfølge bør gå forud for en belastende og lidet succesfuld medicinsk behandling, må adoptionsvejledningen komme allerførst.

Alle er enige om, at betingelserne for adoption må ændres, så det også i regelværket vises, at adoptionen anses for en god løsning, uden at man af den grund bør se bort fra barnets rettigheder. Hvor det ikke giver mening at tale om retten til at få børn, giver det mening at tale om rettigheder for den svage part, barnet. De voksne har ikke krav på deres ønskebarn, men i et eller andet omfang har barnet ret til ønskeforældre, hvis samfundet skal formidle børnene eller ligefrem lave dem. Der må i givet fald være en række betingelser, der opfyldes.

Debatten om aldersgrænser for mænd har vist, hvor vanskeligt det er at sætte disse grænser. Hvor det for kvindernes vedkommende er meningsløst at behandle dem over 40, som naturen har nægtet børn - det er spild af økonomiske og psykiske ressourcer, såvel kvindens som samfundets - er diskussionen om fædrenes alder anderledes.

Socialistisk Folkeparti ønsker ikke på nuværende tidspunkt at lukke den debat. Den hænger sammen med en række andre sociale betingelser, SF mener må stilles til de forældre, som samfundet skaffer børn, ordet »social« taget i vid betydning. Den debat trænger til meget mere tid og omtanke og vil næppe kunne færdiggøres inden 3. behandling af dette lovforslag. Men sundhedsministeren skylder Folketinget svar på en række af de spørgsmål, som er rejst af H.J. Ingerslev i Ugeskrift for Læger 159/13, inden lovforslaget vedtages.

Bliver Socialistisk Folkepartis omfattende ændringsforslag ikke vedtaget, må partiet til at deltage i den almindelig brandslukning - SF's alternative ændringsforslag bør ses i det lys. Man må ikke behandle kvinder, der ikke er medicinsk infertile. Man må ikke gøre et barn til et eksperimentarium ved at bruge sædceller af muligvis ringe kvalitet. Man må ikke gøre sortering af, hvilke mennesker der skal fødes, til en mekanisk proces uden etiske advarselsskilte, som var vi herre over liv og død.

Et barn har ret til en far. Dette bør ikke kun gælde, når forældrene går fra hinanden, men også når barnet bliver til. At han kan glimre ved sit fravær, ved vi godt, og det kan man ikke lovgive sig ud af. Men man kan i det mindste sikre sig, at der er en, der glimrer.

Og så er det anstødeligt, hvis man har søskendeflokken i dybfryseren, hvorfor nedfrysning af fosteranlæg kun bør vare ved, til en graviditet er gennemført og højst i to år.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for det under nr. 7 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for de under nr. 14 og 23 stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at Fremskridtspartiet ikke, når det gælder etiske spørgsmål, tilstræber gruppedisciplin.

Et syvende mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling, idet mindretallet dog vil stemme for de af sundhedsministeren under nr. 15 og 20 stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne er af den opfattelse, at det i høj grad er nødvendigt at fastsætte forbud og retlige grænser, men understreger, at lovforslagets enkelte elementer har givet anledning til alvorlige etiske overvejelser. De teknologiske muligheder er allerede taget i anvendelse i et sådant omfang, at de nødvendige afgrænsninger ikke kan afvente yderligere overvejelser. De må komme nu.

Et flertal i Centrum-Demokraternes folketingsgruppe er endvidere af den opfattelse, at der i videst muligt omfang må tilstræbes en samordning mellem adoptionslovgivningen og lov om kunstig befrugtning. Dette gælder en række krav til forældrene, som ikke bør fratage barnløse incitamentet til at vælge adoption frem for kunstig befrugtning. Fastsættelse af sådanne regler må imidlertid afvente en kommende ændring af adoptionsloven som følge af et udvalgsarbejde, der forventes færdiggjort i nær fremtid.

Centrum-Demokraternes gruppe er fritstillet med hensyn til de stillede ændringsforslag i og uden for betænkningen og med hensyn til lovforslagets endelige vedtagelse ved 3. behandling. Gruppen kan dog stemme for de af sundhedsministeren under nr. 15 og 20 stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf et mindretal (SF):

Principalt:

Ny paragraf 1) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, må ikke finde sted.«

Subsidiært:

Ny paragraf 2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. Fertile kvinder må ikke udsættes for kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop.«

Af et mindretal (Jørgen Winther (V)), tiltrådt af et mindretal (KF):

Ny paragraf 3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 03. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som i mindst 3 år har levet og fortsat lever sammen med samme mand i et ægteskabslignende forhold.«

Til § 3Af et mindretal (SF):

4) Ordet »æg« ændres til: »ægceller eller fosteranlæg«.

(Såfremt ændringsforslaget vedtages, foretages tilsvarende ændring i § 7, § 11, § 14, stk. 4 og 5, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, § 24 og § 25).

Til § 5Af et mindretal (Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jytte Wittrock (S)):

Principalt:

5) Paragraffen affattes således:

»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, eller hendes partner er fyldt 40 år.«

Subsidiært:

6) Paragraffen affattes således:

»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er fyldt 40 år.«

Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF og RV):

7) Paragraffen affattes således:

»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.«

Af et mindretal (SF):

Ny paragraf 8) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

»§ 04. Kunstig befrugtning ved hjælp af mikroinsemination må ikke finde sted.«

Til § 6 9) Paragraffen affattes således:

»§ 6. Genetisk undersøgelse af en befrugtet ægcelle eller et fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) må ikke finde sted.«

Af et mindretal (Jørgen Winther (V)):

10) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Genetisk undersøgelse i forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet, må kun foretages i de tilfælde, hvor kvinden er over 35 år, eller hvor forældreparret er bærere af alvorlige, kendte arvelige sygdomme.«

Af et mindretal (SF):

Til § 8 11) Ordet »ægs« ændres til: »ægcelles eller fosteranlægs«.

Til § 13 12) Paragraffen affattes således:

»§ 13. Donation af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg må ikke finde sted.«

Af et mindretal (KF):

13) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Donation af æg med det formål at opnå graviditet hos en anden kvinde må kun finde sted, hvor æggene udtages som led i in vitro-behandling af den donerende kvinde.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

Til § 14Af et mindretal (Jørgen Winther (V)), tiltrådt af et mindretal (FP):

14) I stk. 1 ændres »1 år« til: »3 år«.

Af sundhedsministeren , tiltrådt af et mindretal (CD):

15) Paragraffen affattes således:

»§ 14. Befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 2 år, hvorefter æggene skal destrueres.

Stk. 2. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de opbevarede befrugtede æg destrueres.

Stk. 3. Der skal ske destruktion af ægtefællens eller samleverens opbevarede ubefrugtede æg i tilfælde af kvindens død.«

Af et mindretal (SF):

16) Paragraffen affattes således:

»§ 14. Befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg kan opbevares, så længe en behandling ikke er afsluttet, dog maksimalt 2 år, hvorefter ægcellerne eller fosteranlæggene skal destrueres.

Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige ægceller må ikke nedfryses.

Stk. 3. I tilfælde af kvindens eller mandens død eller i tilfælde af parrets separation eller skilsmisse eller samlivets ophør skal de opbevarede befrugtede æg destrueres.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (KF):

Ny paragraf 17) Efter § 16 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:

»§ 05. Kunstig befrugtning med brug af sæd fra en anonym donor må kun tilbydes kvinder, som lever i fast parforhold med en mand.«

Af et mindretal (SF):

Til § 23 Principalt:

18) Paragraffen affattes således:

»§ 23. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg eller på kønsceller, som agtes anvendt til befrugtning, må ikke finde sted.«

Subsidiært:

19) Stk. 1 affattes således:

»Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg samt på kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages, hvis de har til formål at forbedre in vitro-befrugtning eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.«

Af sundhedsministeren , tiltrådt af et mindretal (CD):

Til § 27 20) I stk. 1 ændres »§ 14, stk. 4 og 5« til: »§ 14, stk. 2 og 3«.

Til § 28Af et mindretal (SF):

21) Paragraffen affattes således:

»§ 28. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Igangværende kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, kan behandles færdig.

Stk. 3. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg ophæves.

Stk. 4. Ubefrugtede æg og befrugtede menneskelige ægceller eller fosteranlæg, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er opbevaret, må ikke være nedfrosset i mere end 1 år fra nedfrysningstidspunktet. Herefter skal de destrueres. Ubefrugtede æg skal tillige destrueres i tilfælde af kvindens død. Befrugtede ægceller eller fosteranlæg skal tillige destrueres i tilfælde af den ene parts død eller parrets separation eller skilsmisse.«

Af sundhedsministeren:

22) Paragraffen affattes således:

»§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1997. §§ 5, 14 og 15 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 17. maj 1994 om nedfrysning og donation af menneskelige æg.

Stk. 3. Hvor kvinden på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelsen i § 5 er fyldt 46 år, kan en allerede påbegyndt behandling for barnløshed dog fortsætte uanset bestemmelsen i § 5, jf. stk. 1.

Stk. 4. § 14, stk. 1, gælder tillige de allerede ved bestemmelsens ikrafttræden udtagne og nedfrosne ubefrugtede og befrugtede æg, således at disse kan opbevares i i alt 2 år fra nedfrysningstidspunktet, hvorefter æggene skal destrueres.

Stk. 5. Sundhedsministeren fremsætter forslag til revision af loven i folketingsåret 1999-2000.«

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (FP):

23) Stk. 4 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1, 18 og 21 Med den under nr. 1 foreslåede ændring indføres et totalt stop for kunstig befrugtning, hvor befrugtningen etableres uden for kvindens krop. Baggrunden herfor er, at de, der behandles med IVF, ikke er syge, og at der åbnes op for store og - har det vist sig - ustyrlige problemer i samme øjeblik, ægcellen eller fosteranlægget er taget ud af kvinden. Det er i øvrigt også en behandling med forholdvis ringe effektivitet i forhold til de store omkostninger af fysisk, følelsesmæssig, etisk, social og økonomisk karakter, der er forbundet med den. Nu, ca. 20 år efter, at det første reagensglasbarn kom til verden, er det kun godt halvdelen af de par, der gennemgår behandlingen, der ender med at få et barn ud af anstrengelserne. Her skal også fremhæves, at i og med at behandlingen findes, lægges der et pres på de barnløse, som sygeliggøres, og man risikerer, at savnet af børn bliver endnu større, hvis behandlingen ikke lykkes. Endelig skal det bemærkes, at befrugtning uden for kvindens krop repræsenterer en teknificering og en tingsliggørelse af forplantningsprocessen, hvor videnskaben overtager et tidligere strengt kvindeligt domæne. Også set i forhold til den globale overbefolkning synes videnskabeligt baserede teknikker mod barnløshed moralsk besynderlige.

Ændringsforslaget følger indstillingen fra et mindretal i Det Etiske Råd.

Ændringsforslaget betyder desuden, at mikroinsemination, præimplantationsdiagnostik samt biomedicinske forsøg med henblik på at forbedre disse teknikker samt selve IVF eller lignende metoder ikke vil være tilladt.

I nr. 21 foreslås i forlængelse af forslaget om stop for, at befrugtningen foretages uden for kvindens krop, at igangværende behandling med IVF-metoden kan gøres færdig. Nedfrosne ægceller eller fosteranlæg skal destrueres efter udløbet af et år. Det samme skal være tilfældet i tilfælde af død, separation eller skilsmisse. Disse overgangsregler svarer til bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse om nedfrysning og donation af menneskelige æg.

Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil det være nødvendigt inden 3. behandling at stille en række konsekvensændringsforslag, idet et totalt stop for befrugtning af menneskelige ægceller uden for kvindens krop vil betyde, at en lang række af bestemmelserne i lovforslaget vil være overflødige. Det gælder §§ 3-8, §§ 11-16 og §§ 24-25. Hertil kommer enkelte sproglige konsekvensændringer i de resterende bestemmelser, ligesom straffebestemmelserne i § 27 skal konsekvensrettes.

Til nr. 2 Såfremt det ikke lykkes at indføre et totalt stop for kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, er det nødvendigt på forskellig måde at begrænse adgangen til IVF-behandling.

For det første må det sikres, at alene medicinsk infertile kvinder må tilbydes behandlingen. Den foreslåede bestemmelse i § 03 har til formål at sikre, at raske kvinder ikke udsættes for en belastende behandling i form af intensiv hormonstimulation og ægudtagning.

Ændringsforslaget følger anbefalinger fra Lægeforeningens Etiske Råd, jf. henvendelsen fra Den Almindelige Danske Lægeforening vedrørende L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 38.

Endvidere støttes det af det under nr. 2 nævnte mindretal fra Det Etiske Råd.

For det andet bør der sættes en stopper for mikroinsemination. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 8.

For det tredje må det sikres, at genetisk undersøgelse af menneskelige ægceller eller fosteranlæg (præimplantationsdiagnostik) ikke må foretages. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 9.

For det fjerde må adgangen til at donere såvel ubefrugtede som befrugtede ægceller eller fosteranlæg stoppes. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 12.

For det femte må forsøgsadgangen indskrænkes til alene at kunne foretages med henblik på at forbedre IVF-behandlingen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 19.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er stillet af hensyn til barnets tarv og skal sikre barnets ret til både en far og en mor. Med kravet om, at parret enten skal være gift eller have levet sammen i mindst 3 år, søges det så vidt muligt sikret, at der er en vis stabilitet i forholdet. Dette krav skal således også ses i lyset af hensynet til barnets tarv.

Til nr. 4 og 11 Det foreslås, at »befrugtet æg« alle steder erstattes af »befrugtet ægcelle eller fosteranlæg«. I lovforslaget bruges ordet fosteranlæg kun i § 1, stk. 2. Det bør indføres alle steder, hvor det er relevant. Desuden bør ordet »æg« hver gang specificeres. Det kan i lovforslaget både betyde befrugtet æg og fosteranlæg. Fosteranlæg betegner de udviklingsstadier efter stadiet befrugtet æg, som er omfattet af lovforslaget, det vil sige indtil 14 dages fosteranlægs-alder. Under normal udvikling vil et fosteranlæg i en alder af knap en uge begynde at indplantes i livmoderens slimhinde. Efter 14 dage er det helt indplantet i livmoderslimhindens væg. I øjeblikket sker overførsel af fosteranlæg til en kvinde ved IVF, subsidiært nedfrysning, normalt i 2-8-cellestadiet. Da er »æggeskallen« endnu ikke nedbrudt spontant. Men udviklingen af fosteranlægget er i fuld gang. En upræcis terminologi kan være vildledende, når der skal tages stilling til de forskellige teknikker.

Til nr. 5 Ved indførelse af en fast aldersgrænse på 40 år, som gælder både mænd og kvinder, tages der hensyn til barnets mulighed for, at forsørgelse og opvækst kan ske hos begge forældre.

Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden eller hendes partner er fyldt 40 år.

Af hensyn til planlægning af behandling er det nødvendigt at fastsætte en fast aldersgrænse.

Såfremt man alene ville fastsætte fristen for begyndelsen af behandlingen, ville behandlingsforløbet kunne udstrækkes adskillige år, eventuelt på flere behandlingssteder, inklusive private klinikker.

Egenbetaling på privat klinik ville være til fordel for økonomisk stærke familier. Derved ville kravet om forsørgelse og opvækst blive tilsidesat.

Til nr. 6 Såfremt det ikke lykkes at få indført en fast aldersgrænse på 40 år gældende for både mænd og kvinder, foreslås det, at aldersgrænsen alene kommer til at gælde kvinden, dvs. at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er fyldt 40 år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 5.

Til nr. 7 Bestemmelsen betyder, at behandling for barnløshed ikke kan påbegyndes eller fortsættes i de tilfælde, hvor kvinden er over 45 år.

Aldersgrænsen er en lovmæssig fastsættelse af den alder, som regeringen i november 1993 anbefalede som led i regeringens initiativer til regulering af forplantningsteknologien. Det blev her tilrådet, at behandling for ufrivillig barnløshed ikke tilbydes til kvinder, der er over 45 år. Henstillingen blev nedfældet i Sundhedsstyrelsens vejledning af 22. december 1993 om lægers anvendelse af kunstig befrugtning og andre former for reproduktionsfremmende behandling.

Til nr. 8 Med ændringsforslaget indføres et forbud mod mikroinsemination. Det er absurd at lade en sund kvinde gennemgå en så belastende behandling som IVF, for at den udtagne ægcelle kan blive befrugtet med mandens eventuelt dårlige sædceller.

Hertil kommer, at man i øvrigt ved meget lidt om konsekvenserne af denne metode, herunder hvad konsekvensen er for de børn, som er resultatet af metoden.

Også på en række andre områder vides der meget lidt med sikkerhed, som det fremgår af professor, dr.med.vet. Torben Greves brev af 27. september 1995 til Det Etiske Råd, jf. L 5 - bilag 74. Det gælder årsagen til den reducerede sædkvalitet, og hvorvidt der er en arvelig disposition for ufrugtbarhed, sådan som det vides at være tilfældet for handyr. Det gælder tillige konsekvenserne af at forbigå væsentlige reproduktionsbiologiske processer som eksempelvis sammensmeltningen af sædcellemembran og ægcellens membraner og aktiveringen af ægget samt effekten af de stoffer, som anvendes i forbindelse med metoden.

Til nr. 9 Med ændringsforslaget sikres det, at præimplantationsdiagnostik bliver helt forbudt.

Det er temmelig overdrevent, hvad denne diagnostik hævdes at kunne bruges til. Det er en dyr og vanskelig sag; man kan ikke se alle kromosomer efter på kun en celle, så det er de færreste kromosomfejl, man kan finde, og der er meget vide rammer for fejl. De fleste af dem, der får fostervandsprøver og moderkagebiopsier, er jo over 35 - og for deres vedkommende bliver IVF ikke aktuel.

Af dem med genetiske sygdomme er det også yderst begrænset, hvad diagnostikken kan anvendes til. Det mindst belastende vil nok stadig væk være moderkagebiopsi med en eventuel efterfølgende abort i 10.-11. uge. Men efter 4-5 aborter bliver ønsket om at slippe for det sikkert stærkt, og da kan IVF og diagnostik komme på tale (selv om adoption sikkert var meget bedre), men man må ikke glemme, at parrene så skal igennem den samme mølle med svigt og skuffelser som alle andre. Det er med andre ord kun ganske få, for hvem det bliver en rimelig løsning.

Denne argumentation rækker kun til at udsætte lovgivningen om behandlingsmulighederne, indtil teknologien eventuelt er blevet så god, at den kan leve op til de forventninger, der åbenbart er til den nu. Når der alligevel foreslås et forbud, skyldes det frygt for, at det bliver acceptabelt at sortere mennesker med skavanker fra uden de store bekymringer. Derfor anbefales det, at abort fastholdes som mere etisk forsvarlig end ægsortering. Man tager alvoren ud af at sortere og vælge og vrage, hvilken slags mennesker man mener har ret til at blive født, hvis man kan slippe for at forholde sig til det på samme seriøse måde, som man nødes til med abort. Fysisk er aborten også mindre belastende end IVF, når den foregår tidligt. Men psykisk kan den være en alvorlig sag - og det bør den altså også være, hvis det ikke skal blive for overfladisk en handling at vælge mennesker fra.

Til nr. 10 Formålet med det stillede ændringsforslag er at sikre, at der kun foretages præimplantationsdiagnostik i de tilfælde, hvor der i dag tilbydes kvinder fosterdiagnostik.

Til nr. 12 Det foreslås, at donation af såvel ubefrugtede som befrugtede ægceller eller fosteranlæg helt forbydes. Ændringsforslaget følger et flertal i Det Etiske Råd.

Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil det inden 3. behandling være nødvendigt at stille forslag om enkelte konsekvensændringer. Det drejer sig om §§ 16, 21 og 27.

Til nr. 13 Ændringsforslaget er stillet for at skåne kvinder, der ikke selv er i behandling for barnløshed, for en unødvendig og belastende behandling.

Til nr. 14 Med ændringsforslaget bliver det muligt at nedfryse befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg i op til 3 år.

Til nr. 15 Efter ændringsforslaget forlænges 1-års-fristen for nedfrysning af æg til 2 år, og dispensationsadgangen ophæves. Samtidig sikres ved en ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, at de æg, der allerede ved bestemmelsens ikrafttræden er nedfrosset, kan bevares i indtil 2 år.

Der henvises til bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 14, stk. 2, vedrørende grundene til dispensationsadgang fra 1-års-fristen. Det fremgår, at baggrunden for at imødekomme en ansøgning om dispensation kan være, at der er tale om særlige hensyn hos kvinden eller hendes familie, sygdom, og ikke mindst den fysiske og psykiske belastning, en hormonstimulation før ægudtagning kan være.

En forlængelse af nedfrysningsperioden til 2 år findes bedre at kunne løse dette problem end en administrativ individuel dispensationsadgang.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der ingen oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en længere nedfrysningstid end 1 år. Andre lande har da også typisk længere nedfrysningsperioder (f.eks. England 5 år og Norge 3 år).

Sundhedsministeriet har inden for de seneste par år modtaget mere end 100 ansøgninger fra par om dispensation fra 1-års-fristen. En del af henvendelserne er netop begrundet af den psykiske belastning, det er at gennemgå hormonbehandling m.v.

En 2-årig nedfrysningsperiode vil tilgodese hensynet til de par, for hvem det ikke er lykkedes at få et barn inden for den nuværende 1-års-frist, og som ønsker at fortsætte behandlingen, samt de par, der ønsker at benytte de nedfrosne æg til at få endnu et barn uden at skulle igennem hormonstimulation, ægudtagning, befrugtning osv. Samtidig har det været afgørende ikke at udvide frysetiden betydeligt af hensyn til de betænkeligheder, som nogle stadig giver udtryk for med hensyn til de etiske aspekter ved at have nedfrosset befrugtede æg.

Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden allerede har fået nedfrosset æg, også får mulighed for at have disse nedfrosset i i alt 2 år, iberegnet den allerede forløbne periode.

Til nr. 16 Med ændringsforslaget søges det sikret, at en kvinde så vidt muligt ikke skal igennem flere hormonstimuleringer og ægudtagninger i forbindelse med samme behandling. De befrugtede ægceller eller fosteranlæg kan således opbevares, indtil behandlingen enten resulterer i en vellykket fødsel, eller indtil behandlingen opgives uden resultat, idet der dog fastsættes en fast grænse på 2 år fra nedfysningstidspunktet, hvorefter ægcellerne eller fosteranlæggene under alle omstændigheder skal destrueres. Det afgørende er således, at det ikke vil være muligt, at søskende fra samme ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende graviditeter. Samtidig foreslås det, at dispensationsmuligheden fjernes.

Til nr. 17 Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes anvendt sæddonation i forbindelse med en enlig kvinde, er forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat om L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.

Til nr. 19 Såfremt der ikke vedtages et totalt stop for IVF-behandling og det deraf følgende stop for forsøg med henblik herpå, jf. nr. 2 og 18, foreslås det, at forsøg alene kan foretages, såfremt de har til formål at forbedre IVF behandling eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde graviditet.

Til nr. 20 Der er tale om en ren konsekvensændring i overensstemmelse med ændringen af rækkefølgen af stykkerne i § 14.

Til nr. 22 Ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra 1. juli 1997 til 1. oktober 1997.

Da lovforslaget først forventes vedtaget sent i folketingsåret 1996-97, vil den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato, den 1. juli 1997, være meget tæt på selve vedtagelsen af loven, og de deraf følgende nye bekendtgørelser og vejledninger vil derfor vanskeligt kunne gennemføres inden lovens ikrafttræden.

Det forudsættes endvidere, at lov nr. 503 af 24. juni 1992 om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter med senere ændringer (komiteloven) overføres til forskningsministeren, når nærværende lovforslag vedtages, idet kapitel 4 om forsøg på befrugtede menneskelige æg og kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, ophæves i forbindelse med, at reguleringen af dette område overgår fra komiteloven til nærværende lov.

Komiteloven er herefter alene en lov vedrørende rammerne for de videnskabsetiske komiteers organisation og virke. En overførsel af komiteloven til forskningsministeren findes bedst at kunne ske i efteråret 1997.

Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 3, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har indledt behandling mod barnløshed i overensstemmelse med nugældende regler, også kan fortsætte denne behandling uanset den nu indførte faste aldersgrænse.

Overgangsbestemmelsen i § 28, stk. 4, betyder, at de par, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede har fået nedfrosset æg, også får mulighed for at have disse nedfrosset i i alt 2 år, iberegnet den allerede forløbne periode.

Til nr. 23 Revisionsbestemmelsen findes at være overflødig, da Folketinget til hver en tid kan beslutte at ændre en lov, hvis Tinget finder, at der er behov for det. Med den foreslåede revisionsbestemmelse fremtvinges ændringer, og erfaringerne med denne slags bestemmelser er, at der tages et ekstra skridt hen imod mere vidtgående regler ved hver ændring.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Kim Mouritsen (V) Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen (FP)

Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Helen Beim (S), Dorte Bennedsen (S), Hans Peter

Baadsgaard (S), Anna-Marie Hansen (S) og Sonja Mikkelsen (S):

Til titlen 24) Ordet »lægelig« udgår.

Til § 1 25) I stk. 1 udgår ordet »lægelig« og ordene », der foretages af en læge eller under en læges ansvar«.

Ny paragraf 26) Efter § 13 indsættes som ny paragraf:

»§ 06. Nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg med henblik på senere opsætning i en kvindes livmoder må ikke finde sted.«

Til § 14 27) Stk. 5 udgår.

Ny paragraf 28) Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

»§ 07. Kunstig befrugtning må kun foretages af læger, under en læges ansvar eller af personer, som ikke er læger, men som har modtaget særlig autorisation hertil.

Stk. 2. Autorisation meddeles af Sundhedsstyrelsen og kan ikke omfatte ydelser, hvortil kræves autorisation som læge. Sundhedsstyrelsen fører en fortegnelse over de meddelte autorisationer.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og meddelelse af autorisation.«

Bemærkninger

Til nr. 24 og 25 Med ændringsforslagene sikres det, at al kunstig befrugtning omfattes af lovforslaget, således at der ikke ved ikke-lægelig behandling kan ske omgåelse af f.eks. forbudet mod kønsvalg, bestemmelserne om præimplantationsdiagnostik eller opbevaring af æg, jf. lovforslagets kapitel 2 og 3, omgåelser, der kunne tænkes at ville blive udnyttet kommercielt.

Med ændringsforslagene følges Det Etiske Råds anbefalinger, jf. rådets årsberetning 1995, side 82: »I de tilfælde, hvor kønsvalget foretages ved at udvælge de ønskede spermier, kræves der ikke nogen form for indgreb i nogens krop, og disse indgreb vil ifølge lovudkastet fuldt lovligt kunne anvendes og udbydes kommercielt af ikke-læger.«

Til nr. 26 og 27 Ændringsforslagene er stillet på baggrund af den usikkerhed, der er omkring anvendelsen af tidligere nedfrosne ubefrugtede æg, og for at sikre, at der ikke ved kunstig befrugtning anvendes æg med ændret kromosommateriale opstået som følge af nedfrysningen.

Det Etiske Råd anbefaler det foreslåede forbud begrundet i, at resultater af videnskabelige undersøgelser viser, at nedfrysning af ubefrugtede æg næppe lader sig gøre uden at skade æggets kromosommateriale, jf. rådets årsberetning for 1995, side 88. Det Etiske Råd oplyser i øvrigt, at Norge har indført et lovbestemt forbud mod nedfrysning af ubefrugtede menneskelige æg.

Til nr. 28 Med ændringsforslaget sikres det, at personer, som ikke er læger, eller som ikke arbejder under en læges ansvar, særligt skal autoriseres til at foretage kunstig befrugtning.

Autorisationen kan i forlængelse heraf naturligvis ikke omfatte ydelser, som efter gældende regler kræver autorisation som læge.

Det foreslås, at sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Ændringsforslag

Af Helen Beim (S), Hans Peter Baadsgaard (S) og Anna-Marie

Hansen (S):

Ny paragraf 29) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 08. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.«

Bemærkninger

Til nr. 29 Ved ændringsforslaget sikres det, at FN's børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres.

Af Det Danske Center for Mennneskerettigheders notat om lovforslaget, jf. L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48, fremgår det således bl.a., at det må antages at være barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten og samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.

Ændringsforslag

Af Sonja Mikkelsen (S):

Ny paragraf 30) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 09. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes frugtbare kvinder, medmindre partneren er konstateret ufrugtbar eller begrænset frugtbar.

Stk. 2. Kunstig befrugtning, hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop, må ikke tilbydes frugtbare kvinder.«

Til § 5 31) Paragraffen affattes således:

»§ 5. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, der sandsynligvis vil fylde 42 år inden barnets fødsel.«

Ny paragraf 32) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

»§ 010. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, hvis partner sandsynligvis vil fylde 46 år inden barnets fødsel.«

Til § 28 33) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Sundhedsministeren fremsætter endvidere forslag til revision af loven i år 2007 og herefter hvert 10. år med henblik på en justering af aldersgrænserne i §§ 5 og 010 på baggrund af fødselsadfærden i de foregående 10 år.«

Bemærkninger

Til nr. 30 Med ændringsforslaget sikres det, at kunstig befrugtning kun tilbydes, hvor graviditet hos en kvinde ikke kan etableres ved samleje mellem en kvinde og en mand. Ændringsforslaget har også som konsekvens, at fertile par ikke kan tilbydes kunstig befrugtning, uanset om der er en kendt øget risiko for, at parrets barn får en alvorlig arvelig sygdom.

Til nr. 31 Med ændringsforslaget fastsættes der en aldersgrænse for tilbud af kunstig befrugtning til kvinder, som afspejler befolkningens adfærd for fødsler. Aldergrænsen på 42 år er fastsat ud fra fødselsadfærden i den danske befolkning i perioden 1984-1994. I gennemsnit er 99,5 pct. af samtlige børn født, før kvinden fylder 42 år.

Til nr. 32 Med ændringsforslaget fastsættes en aldersgrænse for kvindens partner i forbindelse med kunstig befrugtning. Aldersgrænsen på 46 år er fastsat ud fra fødselsadfærden fra 1984 til 1987. I gennemsnit har 99,5 pct. af samtlige børn, der fødes, fædre, som ikke er fyldt 46 år.

Til nr. 33 Det foreslås, at aldersgrænserne for både mænd og kvinder i forbindelse med kunstig befrugtning justeres første gang i år 2007 og herefter hvert 10. år på baggrund af fødselsadfærden i de foregående 10 år.

Ændringsforslag

Til § 6Af Niels Jørgen Langkilde (KF):

34) Paragraffen affattes således:

»§ 6. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må ikke foretages.«

Bemærkninger

Til nr. 34 Ændringsforslaget er stillet for at forhindre, at der manipuleres med naturen og dermed opstilles normer for det perfekte menneske.

Ændringsforslag

Til § 6Af Sonja Mikkelsen (S):

35) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at udarbejde en udtømmende liste over alvorlige arvelige sygdomme, som kan begrunde en genetisk undersøgelse af et befrugtet æg. Listen udarbejdes efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og Det Etiske Råd.«

Bemærkninger

Til nr. 35 Ændringsforslaget er stillet for at hindre, at omfanget af brugen af genetisk undersøgelse af befrugtede æg udvides utilsigtet.

Ændringsforslag

Til § 13Af Helen Beim (S), Lotte Henriksen (S), Sonja

Mikkelsen (S), Elisabeth Arnold (RV) og Bjørn Elmquist (RV):

36) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Et barn født efter kunstig befrugtning med et doneret æg har ret til at få donors identitet oplyst og til at kontakte donor, når barnet har nået myndighedsalderen.

Stk. 3. Data vedrørende moderen og donors navn skal registreres og opbevares i mindst 70 år.

Stk. 4. Donor skal informeres om barnets ret efter stk. 2, herunder om muligheden for at blive kontaktet af barnet og om registrering efter stk. 3.«

Ny paragraf 37) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 011. Ved kunstig befrugtning med doneret sæd finder § 13, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 36 og 37 Forslagsstillerne er af den opfattelse, at ethvert barn har ret til at få kendskab til sit ophav, herunder ret til at kontakte donor. Der henvises i den forbindelse til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat vedrørende lovforslaget, jf. L 200, folketingsåret 1995-96, bilag 48. Det skal i øvrigt bemærkes, at man i den svenske lov om kunstig befrugtning har en lignende regel.

Data vedrørende såvel moderen som donoren skal registreres og opbevares i mindst 70 år.

Endvidere skal donor informeres om de nævnte regler samt oplyses om mulighederne for senere at blive kontaktet af barnet.

Ændringsforslag

Til § 13Af Hans Peter Baadsgaard (S) og Anna-Marie Hansen (S):

38) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Hver ægdonor må maksimalt være donor til 5 børn.«

Ny paragraf 39) Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 012. Hver sæddonor må maksimalt være donor til 5 børn.«

Bemærkninger

Til nr. 38 og 39 Den foreslåede grænse på 5 børn, som en donor maksimalt må være donor til, skal ses på baggrund af den risiko, der kan være for, at halvsøskende kommer til at indgå ægteskab, hvilket kan være en risiko, hvis donor har medvirket til både 50 og 100 børn.

Ændringsforslag

Til § 14Af Klaus Hækkerup (S):

40) Stk. 1-3 udgår, og i stedet indsættes:

»Befrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 5 år, hvorefter æggene skal destrueres.

Stk. 2. Ubefrugtede menneskelige æg kan opbevares i op til 1 år, hvorefter æggene skal destrueres.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 40 Den foreslåede 5-års-grænse åbner mulighed for, at kvinden/parret kan få flere børn inden for en årrække, som er overensstemmende med den periode, inden for hvilken man normalt får flere børn.

I lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med, har man fastsat en længere nedfrysningsperiode. F.eks. har England og Frankrig fastsat en periode på 5 år og Norge en periode på 3 år, jf. sundhedsministerens svar på spørgsmål 27, L 200 - bilag 48 fra folketingsåret 1995-96.

Udtagning af æg fra en kvindes livmoder er et indgreb, som både fysisk og psykisk er belastende. F.eks. er indgrebet af en vis længde, og det kan medføre øget kræftrisiko hos de kvinder, som får det foretaget. Hensynet til kvinden tilsiger, at indgrebet foretages så få gange som muligt, og at de udtagne æg derfor kan opbevares uden for livmoderen i en periode, som er så lang som mulig, men som samtidig er etisk forsvarlig.

Lovforslagets § 14, stk. 1, viderefører den gældende tidsramme på 1 år for opbevaring af menneskelige æg, jf. ministerens svar på spørgsmål 27, L 200 - bilag 48, folketingsåret 1995-96. Ministeren har endvidere svaret, at »Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke foreligger oplysninger, der tyder på, at de befrugtede æg tager skade ved en nedfrysningstid ud over 1 år«, samt at man, som nævnt oven for, i andre lande har fastsat en længere nedfrysningsperiode på henholdsvis 3 og 5 år.

Der synes ikke at foreligge andet argument for en fastsættelse af grænsen til 1 år, end at 1 år er den grænse, man plejer at arbejde med. Der synes således ikke at ligge overvejelser af selvstændig substans til grund for, at man i § 14, stk. 1, lægger sig fast på et udgangspunkt for opbevaring af æg på blot 1 år. Samtidig ses det, at en række af Danmarks naboer tilsyneladende fungerer fint med grænser, som er højere end 1 år, formentlig ud fra de vægtige hensyn til den enkelte kvinde, der ovenfor er gjort rede for.

Dette ændringsforslag forlænger den tilladte opbevaringstid for befrugtede æg. For ubefrugtede æg fastholdes den gældende 1-årsgrænse.

Befrugtede æg er forskellige fra ubefrugtede æg derved, at befrugtede æg tåler at blive nedfrosset, og der er født mange hundrede børn, hvor nedfrosne/optøede befrugtede æg har været anvendt, medens ubefrugtede æg dårligt tåler at blive nedfrosset, jf. således Det Etiske Råd i Redegørelse om kunstig befrugtning, 1995, afsnit 3.1.6: »Det ubefrugtede ægs kromosomer synes at være langt mere følsomme for frysning end de tætpakkede kromosomer, som findes i det befrugtede æg.«

Det kan inden for en overskuelig tidsramme være en realistisk mulighed at anvende ubefrugtede æg i behandlingsøjemed, jf. bemærkningerne til lovforslaget side 15, spalte 1. Måtte dette blive tilfældet, synes forholdet at være af en så væsentlig ændret karakter, at det bør være Folketinget, der fastsætter reglerne herfor, og ikke ministeren, der giver tilladelse hertil, hvilket man lægger op til i lovforslaget.

I forlængelse af ændringsforslaget om en 5-års opbevaringsgrænse ses der ikke at være grund til at have en dispensationsmulighed, hvorfor denne foreslås fjernet.

Ændringsforslag

Til § 14Af Helen Beim (S), Hans Peter Baadsgaard (S), Anna-Marie

Hansen (S) og Sonja Mikkelsen (S):

41) Stk. 1 affattes således:

»Befrugtede menneskelige æg kan opbevares, så længe en behandling ikke er afsluttet, hvorefter æggene skal destrueres. Æggene må kun opbevares under ansvar af personer som nævnt i § 07, stk. 1.«

42) Stk. 2 og 3 udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

Til § 25 43) Ordene », medmindre det kan ske uden risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, defekter, misdannelser eller lignende, som er forårsaget af forsøget« udgår.

Bemærkninger

Til nr. 41 og 42 Med ændringsforslagene sikres, at en kvinde i forbindelse med samme behandling ikke skal igennem flere hormonbehandlinger alene på grund af en grænse for, hvor længe et befrugtet æg må opbevares. Samtidig fjernes dispensationsmuligheden, således at der ikke kan opstå tvivl om, i hvilke tilfælde der kan dispenseres. De befrugtede æg kan således opbevares, indtil behandlingen enten resulterer i et barn, eller indtil behandlingen opgives uden resultat. Det vil således ikke være muligt, at søskende fra samme ægudtagning vil kunne fødes som følge af flere på hinanden følgende graviditeter.

Samtidig foreslås, at befrugtede menneskelige æg kun må opbevares af læger, under lægers ansvar eller under ansvar af personer, som er autoriseret til at foretage kunstig befrugtning. Der henvises i øvrigt til ændringsforslag nr. 28.

Til nr. 43 Ændringsforslaget skal sikre, at menneskelige befrugtede æg, der har været genstand for forskning, ikke efterfølgende må opsættes i en kvindes livmoder.

Ændringsforslag

Af Anna-Marie Hansen (S):

Til § 19 44) Stk. 1 affattes således:

»Det er ikke tilladt at tage nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning i brug, før sundhedsministeren efter høring af Det Etiske Råd har godkendt disse. Godkendelse skal finde sted ud fra etiske og sundhedsfaglige hensyn.«

Bemærkninger

Til nr. 44 Ved ændringsforslaget videreføres sundhedsministerens pligt til at indhente Det Etiske Råds udtalelse forud for ibrugtagningen af nye behandlings- og diagnosticeringsmetoder m.v. Forslagsstilleren finder, at bestemmelsen er af en sådan vigtighed, at den skal indeholdes i loven.

Ændringsforslag

Af Helen Beim (S), Dorte Bennedsen (S), Hans Peter

Baadsgaard (S), Anna-Marie Hansen (S), Lotte Henriksen (S) og Sonja

Mikkelsen (S):

Til § 21 45) Paragraffen affattes således:

»§ 21. Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal kvinden og kvindens partner have udleveret en informationspjece udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Pjecen skal nøje informere om behandlingen, herunder muligheden for at opnå resultater, risici forbundet med behandlingen, konsekvenser af æg- og sæddonation m.v. Pjecen skal endvidere indeholde information om muligheden for adoption.

Stk. 2. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift bekræfte, at de har modtaget og læst den i stk. 1 nævnte pjece.

Stk. 3. Kvinden og kvindens partner skal ved deres underskrift give samtykke til behandlingen. Samtykkeerklæringen fra kvindens partner er samtidig en anerkendelse af faderskabet til det barn, der eventuelt bliver resultat af behandlingen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er sket donation af æg eller sæd, skal der endvidere foreligge skriftligt samtykke fra den donerende mand eller kvinde.«

Bemærkninger

Til nr. 45 Med ændringsforslaget sikres det, at alle, der tilbydes kunstig befrugtning, informeres grundigt om behandlingen og dens følger samt om muligheden for adoption som et alternativ til kunstig befrugtning. Informationen vil således ikke alene blive givet af den behandlende læge eller klinik.

Samtidig sikres det, at kvindens partner ved sit samtykke til behandlingen samtidig anerkender faderskabet. Dette har særlig betydning, hvor barnet fødes uden for ægteskab.

Ændringsforslag

Af Tove Fergo (V):

Principalt:

Ny paragraf 46) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 013. Menneskelige æg og sæd må ikke udtages med henblik på kunstig befrugtning.

Stk. 2. Menneskelige æg må ikke udtages med henblik på forskning.«

Subsidiært:

Ny paragraf 47) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 014. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som i mindst 5 år har levet og fortsat lever sammen med samme mand i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold.«

Ny paragraf 48) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 015. Par, der ønsker kunstig befrugtning, skal godkendes.

Stk. 2. Godkendelse skal ske på grundlag af en vurdering af parrets helbredsmæssige og sociale situation.

Stk. 3. Behandling af sager efter stk. 1 henlægges til de i § 25 a i adoptionsloven nævnte samråd. Et samråds afgørelser kan indbringes for adoptionsnævnet, jf. § 25 b i adoptionsloven.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.«

Ny paragraf 49) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 016. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, såfremt kvinden eller hendes partner sammen eller hver for sig har andre børn.«

Til § 14 50) Paragraffen affattes således:

»§ 14. Ubefrugtede og befrugtede menneskelige æg eller fosteranlæg og menneskelig sæd må ikke nedfryses.«

Ny paragraf 51) Efter § 15 indsættes som ny paragraf:

»§ 017. Det er ikke tilladt at bringe ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg/fosteranlæg samt menneskelig donorsæd, der er udtaget i udlandet, med ind i landet.«

Til § 16 52) Paragraffen udgår.

Til § 18 53) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 46 Livet, det helt enestående unikke menneskeliv, begynder ved undfangelsen. I undfangelsens øjeblik bliver det enkelte menneske til med alle de spirende muligheder, som kun ligger gemt i det ene menneske. Ved at foretage befrugtningen i et laboratorium berøver man mennesket retten til at blive undfanget ad naturlig vej som frugten af to menneskers kærlighed til hinanden. Et barn må aldrig blive reduceret til et produkt af biologiske teknikker. For at forhindre en sådan tingsliggørelse af mennesket skal alle former for udtagning af æg og sæd med henblik på kunstig befrugtning standses. Menneskelige æg må heller ikke udtages med henblik på forskning. Der er således ikke tale om et forbud mod forskning på sædceller.

Til nr. 47 Kan der ikke opnås flertal for et sådant totalt forbud mod udtagning af menneskelige æg og sædceller med henblik på kunstig befrugtning, er det nødvendigt på forskellig måde at regulere anvendelsen af denne teknologi.

For det første har samfundet en forpligtelse til at sikre barnet en så god og tryg opvækst som muligt, når mennesker med samfundets tilladelse og på så kunstig vis griber så dybt ind i den menneskelige skabelsesproces, som man gør ved kunstig befrugtning. Derfor skal der stilles krav om et fast, langvarigt samliv på 5 år.

Til nr. 48 For det andet og i forlængelse af bemærkningerne til ændringforslag nr. 47 er det af afgørende betydning for en god og tryg opvækst, at forældrene ikke lider af nogen livstruende sygdom, og at der er ordnede sociale forhold. Det foreslås derfor, at par, som ønsker kunstig befrugtning, skal godkendes, samt at godkendelsen skal ske på grundlag af en samlet vurdering af parrets helbredsmæssige og sociale situation. Godkendelsen skal i øvrigt så vidt muligt ske efter samme retningslinjer og procedurer, som er gældende i forbindelse med adoption. Det må på lidt længere sigt være hensigten at harmonisere regelsættet, således at der gælder de samme vilkår med hensyn til alder, ægteskabelig status m.v., hvad enten der er tale om adoption eller kunstig befrugtning.

Til nr. 49 I det omfang kunstig befrugtning skal kunne anvendes, bør det alene være i forbindelse med par, som ikke i forvejen har børn. Det foreslås derfor, at adgangen gøres betinget af, at parret hverken sammen eller hver for sig har andre børn.

Til nr. 50 Det skal være forbudt at nedfryse menneskelige æg, sæd og befrugtede menneskelige æg.

Hvis et par bliver godkendt til en kunstig befrugtning, må der kun udtages det antal æg, som umiddelbart kan opsættes. Ved at udtage flere æg, end der kan benyttes uden frysning, tillader man i virkeligheden undfangelsen af mennesker, man har pligt til at destruere. Det støder an mod det faktum, at menneskelivet begynder ved undfangelsen, hvorfor det klart må forbydes.

Til nr. 51 Ligesom der i lovforslaget er et forbud mod at bringe befrugtede og ubefrugtede menneskelige æg ud af landet, skal det være forbudt at importere menneskelige befrugtede og ubefrugtede æg samt sæd.

Til nr. 52 og 53 Da dette område er yderst følsomt, er det nødvendigt, at Folketinget følger udviklingen så tæt som overhovedet muligt. Derfor mener forslagsstilleren ikke, at sundhedsministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, idet regler på dette område bør fastsættes ved lovgivning.

Såfremt der ikke kan skabes flertal herfor, bør der som et minimum indføres pligt til for ministeren at indhente udtalelse fra Det Etiske Råd og forelægge forslag om regler for Folketingets Sundhedsudvalg. Ændringsforslag herom vil, såfremt det bliver aktuelt, blive stillet til 3. behandling af lovforslaget.

Ændringsforslag

Af Kim Behnke (FP):

Ny paragraf 54) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 018. Kunstig befrugtning må ikke tilbydes kvinder, hvis kvinden eller hendes partner er misbrugere af narkotika eller alkohol eller lider af en alvorlig psykisk sygdom.«

Ny paragraf 55) Efter § 29 indsættes som ny paragraf:

»§ 019. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen, afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen.

Stk. 7. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 6.«

Stk. 6-13 bliver herefter stk. 8-15.

Bemærkninger

Til nr. 54 Som lovforslaget er formuleret, indeholder det en række kriterier for, hvornår der kan tilbydes behandling med kunstig befrugtning, og hvornår der ikke kan. Der er ingen sociale eller andre kriterier, som kan begrunde, at der ikke tilbydes behandling. Også hensynet til barnets tarv og senere opvækstbetingelser lades uomtalt.

I det omfang samfundet aktivt går ind og tilbyder behandling, forekommer det rimeligt, at der i videst muligt omfang tages hensyn til barnet. Der bør derfor åbnes mulighed for, at den behandlende læge kan nægte at tilbyde kunstig befrugtning til personer med misbrugsproblemer eller til personer, som lider af en alvorlig psykisk sygdom.

Lægens afvisning af behandling vil naturligvis hvile på en lægefaglig vurdering og kan inddrage vurderinger fra andre relevante myndigheder (det sociale system) og andre behandlingsinstitutioner, ligesom den praktiserende læge er central i denne forbindelse.

Til nr. 55 Behandling med kunstig befrugtning er ikke en behandling, som det offentlige sygehusvæsen skal stille vederlagsfrit til rådighed. Der er ikke tale om en sygdom, men om at nogle mennesker vælger at lade sig behandle, medens andre vælger behandling fra og enten forbliver barnløse eller eventuelt adopterer. Den samme valgsituation gør sig ikke gældende i forbindelse med sygdomsbehandling.

Det foreslås derfor, at den person/det par, som behandles med kunstig begfrugtning ved det offentlige sygehusvæsen, selv afholder de udgifter, som er forbundet med behandlingen. Det foreslås endvidere, at sundhedministeren kan fastsætte nærmere regler for beregning og betaling af disse udgifter. Hensigten hermed er, at der skal fastsættes ensartede beregningsregler, som afspejler de udgifter, som med rimelighed kan siges at medgå til behandlingen, og således at effektiviteten på det enkelte sygehus også kan finde udtryk i prisen.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og mundtlige henvendelser fra:

Andersen, Anders Nyboe, Rigshospitalets

Fertilitetsklinik,

Dansk Kvindesamfund,

Dansk Sygeplejeråd,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Den Almindelige Danske Lægeforening,

Det Etiske Råd,

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,

Landsforeningen Ufrivilligt Barnløse,

Nielsen, Bente Holm, København,

Rose, Frits, Brønshøj og

Thomsen, Ulla Boysen, Charlottenlund.

Der er af sundhedsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) finder, at problemet vedrørende ikke-lægelige kriterier for adgangen til kunstig befrugtning har været debatteret indgående under udvalgsarbejdet og under Folketingets behandling af lovforslaget.

Den umiddelbare anledning hertil var, at to fertilitetslæger rejste spørgsmålet, om der burde være andre kriterier for adgangen til kunstig befrugtning end de medicinske.

I sundhedsministerens besvarelse af 23. april 1997 af Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 34, jf. L 5 - bilag 86 og i besvarelsen af samrådsspørgsmål C-D, jf. L 5 - bilag 144, er der nærmere redegjort for, hvordan lægerne ifølge lægeloven har pligt og ret til at give patienten den behandling, der efter lægens opfattelse er den rigtige.

Det er endvidere understreget, at lægen skal foretage en nøje vurdering af kvindens samlede helbredstilstand, og på baggrund af denne vurdering har lægen pligt til at informere kvinden om den risiko, der i det konkrete tilfælde må antages at være forbundet med svangerskabet, fødslen og fosterets/barnets helbredstilstand. Hvor lægen vurderer, at der foreligger en øget helbredsmæssig risiko for mor og barn, bør lægen fraråde etablering af graviditet og afslå at medvirke til reproduktionsfremmende behandling.

Mindretallet finder i lighed med sundhedsministeren, jf. L 5 - bilag 139, at der forud for yderligere politisk stillingtagen til disse spørgsmål må ske en nærmere afdækning af problemets omfang og karakter.

Mindretallet kan derfor tilslutte sig, at sundhedsministeren allerede nu iværksætter en nærmere belysning heraf, samt at sundhedsministeren nøje vil følge området og herunder opfordre lægerne til at orientere Sundhedsstyrelsen, såfremt der måtte opstå situationer, hvor lægen anser ikke-lægelige faktorer for at udgøre et væsentligt problem i forhold til behandlingen med kunstig befrugtning.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 7 stillede ændringsforslag. Herudover har Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stillet og tiltrådt forskellige ændringsforslag.

Mindretallet ønsker i forbindelse med, at der er stillet ændringsforslag, hvorefter der foreslås indført hel eller delvis brugerbetaling for kunstig befrugtning, at bemærke følgende:

Socialdemokratiet må klart afvise sådanne forslag, idet indførelse af egenbetaling på dette behandlingsområde vil være et brud på det hidtil grundlæggende princip i den nuværende sygehuslovgivning, der sikrer alle borgere lige adgang til sygehusbehandling uanset økonomisk formåen.

Indførelse af brugerbetaling her vil således antaste hovednerven i sygehuslovens bestemmelse om vederlagsfri sygehusbehandling.

Sundhedsministeren har i anledning af debatten besluttet at iværksætte et udredningsarbejde, der nærmere skal belyse spørgsmålet om brugerbetaling for behandling af ufrivillig barnløshed i det offentlige sygehusvæsen, hvilket Socialdemokratiet kan tilslutte sig.

Udredningsarbejdet afsluttes ved årsskiftet 1997/98.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 9-12 stillede ændringsforslag. Det bemærkes, at et af Venstres medlemmer af udvalget herudover har tiltrådt forskellige ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3, 4, 5, 6 og 8-12 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling. Det bemærkes, at Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet og tiltrådt forskellige ændringsforslag.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Et sjette mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 9-12 stillede ændringsforslag.

Et syvende mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at Centrum-Demokraterne er indforstået med, at der ikke indføres brugerbetaling for kunstig befrugtning på nuværende tidspunkt, da de problemer, der er forbundet hermed, ikke er tilstrækkeligt belyst.

Centrum-Demokraterne understreger imidlertid ønsket om, at spørgsmålet tages op i forbindelse med bestræbelserne på i videst muligt omfang at harmonisere regler og krav i forbindelse med henholdsvis kunstig befrugtning og adoption.

Et ottende mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 9-12 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 3Af et mindretal (Lone Møller (S), Jytte Wittrock (S) og Kjeld Rahbæk Møller (SF)):

1) Efter »Kunstig befrugtning« indsættes: », hvor befrugtning etableres uden for kvindens krop,».

Af et mindretal (Margrete Auken (SF)):

2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Kvinder, som ikke er gift og som ikke lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, kan dog tilbydes kunstig befrugtning med sæd fra en donor, hvis identitet er kendt.«

Af sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF og Jørgen Winther (V)):

Til § 14 3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Kunstig befrugtning med et æg doneret af en anden kvinde må ikke finde sted, hvis den donerende kvindes identitet på forhånd er kendt af det modtagende par, ligesom det modtagende par ikke på forhånd må bestemme donors identitet.«

Af et mindretal (Hanne Andersen (S)), tiltrådt af et mindretal (KF og SF):

Til § 15 4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Befrugtede æg, der opbevares, må dog kun anvendes til at opnå en graviditet med fødsel af et eller flere levendefødte børn.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jørgen Winther (V)):

Til § 22 5) Stk. 1 affattes således:

»Før behandling med kunstig befrugtning indledes, skal der indhentes skriftligt samtykke til behandlingen fra kvinden og dennes ægtefælle eller partner. Den behandlende læge skal påse, at samtykket fortsat er gyldigt, når behandlingen påbegyndes.«

Til § 23 6) Ordene »en kvinde eller« udgår.

Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (S og Jørgen Winther (V)):

Til § 26 7) Paragraffen affattes således:

»§ 26. Befrugtede menneskelige æg, der har været gjort til genstand for biomedicinsk forskning, herunder almindelig kvalitetssikrende forskning ved ægopsætning, må kun opsættes i en kvindes livmoder, hvis det befrugtede æg er genetisk uændret (umodificeret) og den forudgående forskning efter en faglig vurdering i øvrigt ikke må antages at have beskadiget ægget i dets videre udvikling.

Stk. 2. Forskningsprojekter efter § 24 skal godkendes i det videnskabsetiske komitesystem, der forud for eventuel godkendelse vurderer, om projekterne har det tilladte formål.«

Til § 28Af sundhedsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, Hanne Andersen (S), Holger Graversen (S), Tove Lindbo Larsen (S) og Jørgen Winther (V)):

8) I stk. 2, 1. pkt., udgår ordene »den kvinde eller«.

Af et mindretal (V, KF, FP og DF):

Til § 29 Principalt:

9) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. § 01 har virkning for behandling med kunstig befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Subsidiært:

10) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. § 02 har virkning for behandling med kunstig befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Ny paragraf Principalt:

11) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen, afholder de udgifter, der er forbundet med behandlingen.

Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'

Ny paragraf Subsidiært:

12) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen, afholder 75 pct. af de udgifter, der er forbundet med behandlingen.

Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'

Bemærkninger

Til nr. 1 Allerede i dag udføres insemination uden for lægeligt regi. Med ændringsforslaget sikres det, at alle kvinder kan vælge under hvilke former behandling med insemination skal foregå, herunder at det i så høj grad som muligt sikres, at kvinden og barnet kan beskyttes mod smitsomme sygdomme som f.eks. HIV-smitte. Det vil være urimeligt, hvis en læge forbydes at medvirke til insemination af enlige kvinder, når denne behandling samtidig kan udføres uden for lægeligt regi. Kvinderne bliver herved tvunget til at blive behandlet under væsentlig mere usikre forhold i hjemmet uden lægelig medvirken eller bliver tvunget til at tage til udlandet.

Til nr. 2 Uanset om § 3 opretholdes eller ej, må det fastslås, at der bør være en kendt far, når befrugtningen sker ved samfundets hjælp. Hvis der ikke er en social far, må den genetiske far være kendt af barnet.

Såvel FN's børnekonvention som Det Danske Center for Menneskerettigheder fastslår barnets ret til en far.

At donors identitet er kendt betyder kun, at faderen får andre forpligtelser over for barnet, end den anonyme donor har.

Til nr. 3, 5, 6 og 8 Ændringerne af § 14, stk. 2, § 22, stk. 1, § 23 og § 28, stk. 2, er alle konsekvensretttelser som følge af Folketingets vedtagelse af ændringsforslag nr. 29 ved 2. behandling den 29. april 1997.

Ifølge det vedtagne ændringsforslag - nu lovforslagets § 3 - må kunstig befrugtning kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. Herefter vil kunstig befrugtning af bl.a. enlige kvinder ikke kunne ske.

Ordlyden i de ovenfor ændrede bestemmelser svarer nu til denne nye betingelse for adgang til kunstig befrugtning.

Til nr. 4 Med stk. 1 sikres, at en kvinde så vidt muligt ikke skal igennem flere hormonbehandlinger.

Med ændringsforslaget forhindres par i at benytte de samtidigt befrugtede og nedfrosne æg til at opnå mere end en graviditet, forudsat at denne resulterer i fødsel af et levendefødt barn, eventuelt flere børn, når der er tale om tvillinger eller trillinger m.v.

Par, der opnår et hurtigt resultat af kunstig befrugtning, vil således ikke inden 2-årsfristen kunne påbegynde en yderligere behandling med kunstig befrugtning med de tidligere nedfrosne og befrugtede æg. Begrænsningen til et barn (eller eventuelle tvillinger m.v.) ved anvendelse af de samtidigt nedfrosne æg gælder også, hvor de nedfrosne æg måtte blive overført til behandling i en privat fertilitetsklinik.

Der er således ved den foreslåede ændring af bestemmelsen alene taget stilling til, hvor mange fuldførte graviditeter med fødsel af et levende barn/børn, der må foretages på baggrund af en ægudtagning.

Til nr. 7 Med bestemmelsen sikres det, at adgangen til at foretage forskning, herunder almindelig kvalitetssikrende forskning ved ægopsætning, kan fortsætte. Samtidig understreges, at anvendte æg skal være genetisk umodificerede, og at forskning på området skal godkendes af det videnskabsetiske komitesystem.

Den ved 2. behandling vedtagne formulering har efter Sundhedsstyrelsens vurdering fået den juridiske konsekvens, at det ikke vil være muligt at udvikle og sikre behandlingskvaliteten generelt i form af en videnskabeligt kontrolleret opfølgning af behandlingen.

Som eksempel på sådanne kontrollerede forskningsprojekter kan nævnes en systematisk vurdering blandt flere kvinder af, hvordan æg udvikler sig i livmoderen efter, at de har ligget i forskellig næringssubstrat. Et andet eksempel er den systematiske vurdering af, hvordan æg udvikler sig, når implantationen i livmoderen sker efter henholdsvis 36 og 48 timer.

Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre, at børn, der fødes efter kunstig befrugtning, bliver sunde og raske og ikke adskiller sig fra de børn, der fødes efter sædvanlig befrugtning ved samleje mellem en mand og en kvinde.

Det forhold, at det befrugtede æg før oplægning har været genstand for biomedicinsk forskning, må ikke på nogen måde betyde, at der sker ændringer af egenskaber eller arvemasse hos det kommende barn.

Med bestemmelsen understreges det i lovteksten, at det forbud imod genetisk modifikation, der er nedfældet i lovforslagets § 2, tillige gælder ved æg, der skal opsættes som led i et forskningsprojekt.

Forskning med diagnostiske og behandlingsmæssige mål, jf. § 24, herunder forbedring af selve in vitro-befrugtningsteknikken i graviditetsfremkaldende øjemed, må kun ske, såfremt æggets udtagning og øvrige håndtering hviler på et forsvarligt grundlag. Herunder forudsættes, at fremgangsmåden efter en nøje faglig vurdering ikke må antages at beskadige ægget med konsekvener for dets udvikling. Dette følger tillige af lægelovens almindelige ansvarsbestemmelser og af godkendelsen fra de videnskabsetiske komiteer, der omfatter al biomedicinsk forskning og dermed også kunstig befrugtning m.v.

For at understrege den yderligere sikring af forsøgsprojekter på området, der ligger i, at projekter altid skal forelægges det videnskabsetiske komitesystem til godkendelse og kontrol af det lovlige formål, er der som nyt stk. 2 indsat en særlig bestemmelse herom.

Det fremgår af komiteloven, at ethvert biomedicinsk forskningsprojekt skal anmeldes til den regionale videnskabsetiske komite. Forskningsprojektet må ikke iværksættes, før end der foreligger en videnskabsetisk bedømmelse og tilladelse fra komiteen hertil.

I komiteens bedømmelse påses især, at de risici, der kan være forbundet med at gennemføre projektet, er nøje vurderet og hverken i sig selv eller i forhold til projektets forudselige fordele har et uforsvarligt omfang, og sundhedsministeren kan efter komitelovens § 8, stk. 2, fastsætte nærmere regler herom.

Endvidere fremgår det af komiteloven, at den videnskabsetiske komite skal påse, at projekter udføres i overensstemmelse med den meddelte tilladelse.

Til nr. 9 og 11 Behandling med kunstig befrugtning er ikke en behandling, som det offentlige sygehusvæsen skal stille vederlagsfrit til rådighed. Der er ikke tale om sygdomsbehandling, men om, at nogle mennesker vælger at lade sig behandle, medens andre vælger behandling fra og enten forbliver barnløse eller eventuelt adopterer. Den samme valgsituation gør sig ikke gældende i forbindelse med sygdomsbehandling.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 11, at det par, som behandles med kunstig befrugtning ved det offentlige sygehusvæsen, selv afholder de udgifter, som er forbundet med behandlingen.

Det foreslås endvidere, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for beregning og betaling af disse udgifter. Hensigten hermed er, at der skal fastsættes ensartede beregningsregler, som afspejler de udgifter, som med rimelighed kan siges at medgå til behandlingen, og således, at effektiviteten på det enkelte sygehus også kan finde udtryk i prisen.

Der foreslås samtidig i nr. 9, at brugerbetaling har virkning for behandlingsforløb, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.

Til nr. 10 og 12 Det er forslagsstillernes hovedsynspunkt, at samtlige de udgifter, som med rimelighed kan siges at være forbundet med at blive behandlet med kunstig befrugtning, bør afholdes af det par, som behandles. Såfremt dette synspunkt ikke kan samle et flertal, foreslås som alternativ hertil, at det par, der behandles med kunstig befrugtning, selv afholder 75 pct. af de udgifter, som er forbundet med behandlingen. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne vedrørende ændringsforslag nr. 11.

Det foreslås endvidere i nr. 10, at brugerbetaling har virkning for behandlingsforløb, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.

Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Lone Møller (S) Hanne Andersen (S) Holger Graversen (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Vibeke Peschardt (RV) Kjeld Rahbæk Møller (SF) Addi Andersen (CD) Jørgen Winther (V) Mariann Fischer Boel (V) Ester Larsen (V) fmd. Henriette Kjær (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Jan Køpke Christensen (FP) Pia Kjærsgaard (DF)

Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 37:

Vil det ikke være nødvendigt for lægen at sikre sig overholdelse af § 3 ved gennem underskrift af den mandlige partner at sikre sig, at han er indforstået med at påtage sig faderskabet - og hvad deraf følger - for det barn som sættes i verden?

Svar:

Sikring af, at kravet i § 3 om at parterne, der søger om kunstig befrugtning, lever i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold, kan ske på flere måder.

Hvis parterne er gift, vil kontrol heraf nemt kunne udføres, og retsvirkningen for et barn født af kvinden vil i henhold til lov om børns retsstilling (børneloven) § 2 være, at det bliver anset som et barn af ægtemanden.

Hvis parterne er ugifte samlevende, vil der ikke i en behandlingssituation på samme måde kunne ske nogen automatisk kontrol af, hvorvidt f.eks. en fælles postadresse også dækker over et »ægteskabslignende« forhold.

Man kunne derfor i forbindelse med, at der over for lægen afgives samtykke til behandling, stille som betingelse, at manden i et samlivsforhold tilkendegiver, at han vil anerkende faderskabet til det barn, der eventuelt bliver resultatet af behandlingen.

En erklæring herom vil dog ikke automatisk medføre den virkning, at faderskabet er retligt bindende, idet endelig fastsættelse af faderskab til børn født uden for ægteskab kun kan ske, jf. børneloven, enten ved dom eller ved anerkendelse over for statsamtet, når graviditet er indtrådt.

Jeg vil gerne sikre, at der i det skriftlige samtykke, som kvindens partner skal give til kunstig befrugtning efter lovforslagets § 22, stk. 1, og i den information, der efter § 23 skal gives om de civilretlige virkninger, indgår en erklæring om, at den samlevende mand tilkendegiver at ville anerkende faderskabet til det barn, der eventuelt bliver resultatet af behandlingen.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der for øjeblikket er ved at revidere børneloven. Det fremgår af bl.a. udvalgets kommissorium, at udvalget skal se på behovet for udtrykkelige regler om faderskab og moderskab til børn født efter sæd- og ægdonation.

Udvalget planlægger at afgive delbetænkning om faderskab og moderskab i forbindelse med kunstig befrugtning i efteråret 1997.

Jeg finder, at den i spørgsmålet foreslåede erklæring i forbindelse med samtykke til behandling om at ville påtage sig det eventuelle faderskab, er tilstrækkelig sikring af overholdelsen af betingelserne i § 3.

Spørgsmål 38:

Hvilke af de i lovforslaget anførte regler vil ikke gælde for en ikkelægefagligt bemandet klinik? Vil f.eks. ikkesundhedsfaglige personer, som ikke er autoriserede af Sundhedsstyrelsen, kunne retsforfølges ved overtrædelse af loven?

Svar:

Lovforslaget om kunstig befrugtning vedrører de behandlinger, der udføres af en læge eller på en læges ansvar. Lovforslaget sætter grænser for, hvad læger og forskere må bruge teknologien inden for kunstig befrugtning til.

Det fremgår af lægelovens § 24 og § 25 om kvaksalveri, at såfremt en person, der ikke har autorisation som læge, tager syge i kur og udsætter vedkommende derved helbred for påviselig fare eller foretager operative indgreb eller iværksætter hel eller delvis bedøvelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, under skærpende omstændigheder med fængsel i op til 1 år.

Såfremt en klinik udfører kunstig befrugtning - ved ægudtagning - uden for en læges ansvar, vil dette høre ind under lægelovens kvaksalveribestemmelse, og klinikkens personale ville kunne straffes herefter.

Såfremt en klinik uden for en læges ansvar inseminerer barnløse med donorsæd, vil dette imidlertid ikke falde ind under lægelovens kvaksalveribestemmelser, idet insemination er en enkel og ufarlig behandling, der let kan udføres uden lægelig medvirken.

Spørgsmål 41:

Ministeren bedes give en vurdering af de indlæg, der har været i pressen om ønsket om at indføre ikkelægelige kriterier som betingelse for at yde kunstig befrugtning.

Svar:

Som det fremgik af min besvarelse af spørgsmål nr. 34 har lægen pligt og ret til at lade patientens tilstand indgå i den samlede lægelige vurdering af behandlingsmulighederne i forhold til behandlingsresultatet, det vil sige graviditet, fødsel og barnets helbredsprognose.

I debatten om lovforslaget er der fra forskellig side rejst spørgsmål om, hvorvidt ikkelægelige kriterier burde indgå i betingelserne for at opnå ret til kunstig befrugtning.

Vi ved vel ikke i dag, i hvilket omfang lægerne i deres arbejde har haft vanskeligt ved at afgrænse og om nødvendigt afvise patienter efter lægens ovenfornævnte behandlingskriterier.

Ud over de to fertilitetslæger fra henholdsvis Skejby og Brædstrup fertilitetsklinikker - der jo har efterlyst lovgivning om ikkelægelige kriterier og beskrevet mangelen herpå som et problem - har andre fertilitetslæger kommenteret debatten og ikke fundet, at der var tale om et væsentligt problem.

Spørgsmål 42:

Ministeren bedes ligeledes give en vurdering af, i hvilket omfang der måtte være behov for at indføre ikkelægelige kriterier for adgang til kunstig befrugtning.

Svar:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 41 ved vi ikke, i hvilket omfang lægerne har vanskeligt ved at afgrænse og om nødvendigt afvise patienter efter lægens behandlingskriterier.

Derfor vil jeg i perioden frem til loven om kunstig befrugtning skal revideres i folketingssamlingen 1999-2000 følge problemstillingen op. Jeg vil bl.a. søge at få oplyst, i hvor stort omfang fertilitetsafdelingerne/-lægerne anser ikkelægelige kriterier for adgangen til kunstig befrugtning som nødvendig.

I min redegørelse om lægernes oplevelse af problemets omfang vil jeg tillige vurdere, om de anbefalinger, som Justitsministeriets udvalg til revision af adoptionsloven fremkommer med, måtte give anledning til også at ændre betingelserne for adgang til kunstig befrugtning.

Til sidst vil jeg gentage, hvad jeg sagde under Folketingets 2. behandling af lovforslaget den 29. april 1997. Jeg mener, at der bør være grænser for, hvad et samfund kan stille kriterier op for, f.eks. i forbindelse med en vurdering af kommende forældre. Vi må hellere understrege lægens ansvar for behandlingen. Lægen skal informere, rådgive og vurdere, om behandlingen står mål med resultatet, og først og fremmest om der kommer et sundt barn ud af behandlingen.

Spørgsmål 45:

Vil ministeren uddybe sine bemærkninger under 2. behandling til den i ændringsforslag nr. 45 foreslåede affattelse af § 21, stk. 1 og 2?

Svar:

Ifølge ændringsforslag nr. 45 skulle § 21, stk. 1 og 2, i lovforslaget om kunstig befrugtning affattes således, at det af selve lovteksten fremgår, at parret inden kunstig befrugtning skal have udleveret en informationspjece udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Endvidere skulle det af stk. 1 fremgå, at pjecen skal indeholde oplysninger om behandlingen, herunder muligheden for at opnå resultater, risici forbundet med behandlingen, konsekvenser af æg- og sæddonation samt muligheden for adoption.

Stk. 2 skulle affattes således, at det af selve lovteksten fremgår, at parret ved deres underskrift skal bekræfte, at de har modtaget og læst den i stk. 1 omtalte pjece.

Ændringsforslaget forkastedes ved 2. behandling i Folketinget.

Fra talerstolen gav jeg det tilsagn, at vi allerede i dag uden ny lovgivning kan leve op til ændringsforslagets intention.

Det fremgår således af lovforslagets § 21, at der skal indhentes skriftligt samtykke fra kvinden og kvindens partner forud for behandlingens iværksættelse.

Det fremgår tillige af bestemmelsen, at samtykket skal gives på baggrund af mundtlig og skriftlig information, og af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at lægen har pligt til at lade sin information og vejledning omfatte muligheden for adoption.

Spørgsmål 54:

Ministeren bedes oplyse, om § 1 i lovforslaget kun omfatter IVF-behandling og behandling ved insemination.

Svar:

§ 1 i lovforslaget om kunstig befrugtning definerer lovforslagets anvendelsesområde. Det fremgår, at anvendelsesområdet er kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der foretages af en læge eller under en læges ansvar, hvor graviditet søges etableret på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.

De enkelte kunstig befrugtnings-metoder er ikke nærmere beskrevet i lovteksten, idet loven også forudsættes at vedrøre metoder, der ikke er kendte på nuværende tidspunkt, såfremt disse metoder har til formål at etablere graviditet og fødsel hos en kvinde på anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand.

I bemærkningerne til § 1 gives følgende eksempler på eksisterende behandlingsmetoder til kunstig befrugtning: IVF-befrugtning (reagensglas), mikroinsemination samt alle former for insemination med ægtefælles eller doneret sæd.

Det betyder således, at loven om kunstig befrugtning vil gælde alle de forskellige teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der bruges, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på en anden måde end ved samleje mellem en kvinde og en mand. Desuden omfatter lovens gyldighedsområde forskning og forsøgsvirksomhed på området.

Andre behandlinger mod ufrillig barnløshed, medicinske og kirurgiske, der retter sig direkte mod mandens elle kvindens evne til at få børn ved et samleje, f.eks. kirurgisk behandling af lukkede æggeledere, ligger uden for lovens område.

Spørgsmål 55:

Ministeren bedes oplyse, i hvor stort omfang der efter de seneste medicinske forskningsresultater (nye, mere patientvenlige præparater), sker ambulant forbehandling/hormonbehandling til IVF-behandling.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

»Ved IVF-behandling indgår som hovedregel en ca. 1 uge varende behandling med såkaldt gonadotropt hormon, som skal gives dagligt. Indtil for nylig anvendtes hormon, som blev fremstillet fra urin. Dette hormon skulle gives ved indsprøjtning i en muskel, og som følge heraf blev langt de fleste kvinder (skønsvist 85-90 pct.) behandlet ved dagligt fremmøde i IVF-klinikken, hvor indsprøjtningen blev givet.

Man er nu overgået til at anvende genteknologisk fremstillet gonadotropt hormon, som i teorien er sikrere for patienterne. Det genteknologisk fremstillede hormon behøver ikke at indsprøjtes i en muskel, men kan gives som en indsprøjtning lige under huden (subkutant), hvilket kan sammenlignes med den måde, hvorpå sukkersygepatienter indsprøjter insulin. På grund af den enklere indgiftsmåde kan langt de fleste kvinder (skønsvist 80-90 pct.) selv udføre den daglige indsprøjtning efter fornøden instruktion. Herved undgås det daglige fremmøde.«

Spørgsmål 56:

Ministeren bedes oplyse, hvor stor egenudgiften er for den enkelte patient i forbindelse med ambulant medicinsk behandling forud for IVF-behandling.

Svar:

I de tilfælde, hvor patienterne selv skal købe det hormonpræparat, som de typisk behandles med i forbindelse med IVF-behandling, udgør tilskuddet fra sygesikringen 75 pct. Den enkelte patient betaler således 25 pct. af medicinudgifterne. For patienten svarer det til en udgift på mellem ca. 2.500 kr. og 3.000 kr. Udgifterne varierer afhængig af, hvilken behandling der skal anvendes, og hvor meget medicin patienten skal have.

Spørgsmål 57:

Ministeren bedes oplyse, hvad den gennemsnitlige omkostning er for en IVF-behandling.

Svar:

Efter en rundspørge hos 3 af de offentlige fertilitetsklinikker har jeg fået oplyst, at omkostningerne på et typisk IVF-behandlingsforløb ligger omkring 18.000 kr. I dette indgår klinikkernes takster for et fuldført IVF-behandlingsforløb samt amternes udgifter til hormonbehandling.

I de tilfælde, hvor der anvendes nedfrosne æg, og kvinden således ikke behøver at gennemgå hormonstimulation og ægudtagning, ligger omkostningerne på omkring 5.000 kr. Behandlingerne med nedfrosne æg udgør ca. 5-10 pct. af alle IVF-behandlinger.

Der har i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag været fremsat ændringsforslag, hvorefter der indføres hel eller delvis brugerbetaling for kunstig befrugtning.

Jeg vil i den forbindelse gerne slå fast, at indførelse af egenbetaling på dette behandlingsområde vil være et brud på det hidtil grundlæggende princip i den nuværende sygehuslovgivning, der sikrer alle borgere lige adgang til sygehusbehandling uanset økonomisk formåen.

Jeg mener, at indførelse af brugerbetaling vil antaste selve hovednerven i sygehuslovens bestemmelse om vederlagsfri sygehusbehandling.

Derfor har jeg i anledning af debatten besluttet at iværksætte et udredningsarbejde, der nærmere skal belyse spørgsmålet om brugerbetaling for behandling af ufrivillig barnløshed i det offentlige sygehusvæsen.

Udredningsarbejdet skal afsluttes inden udgangen af 1997.

Spørgsmål 58:

Ministeren bedes oplyse, hvad det offentlige tilskud er til adoption.

Svar:

Civilretsdirektoratet har telefonisk oplyst over for ministeriet, at det par, der adopterer et barn fra et tredjeverdensland, har krav på et kommunalt adoptionstilskud, såfremt adoptionen er formidlet gennem en af disse tre adoptionsformidlingsorganisationer: Adoption-Center, Dan-adopt, Terres des Hommes.

Det kommunale adoptionstilskud, der udbetales med hjemmel i børnetilskudsloven, udgør for tiden 32.312 kr.

Civilretsdirektoratet har endvidere oplyst, at der i 1996 formidles 506 adoptioner i Danmark. Lægges dette tal til grund, androg de kommunale tilskud til adoptioner i 1996 i alt ca. 1.635.400 kr.

Ændringsforslag

Af Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF):

Til § 3 13) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 13 Folketinget vedtog ved 2. behandling et ændringsforslag, som i det lægelige system forbyder, at enlige kan behandles med kunstig befrugtning. Kravet er ægteskab eller ægteskabslignende forhold mellem en mand og en kvinde.

Argumentationen bag forslaget var, at det må antages at være barnets tarv at have både en far og en mor. Der er imidlertid ikke belæg for en sådan antagelse. Derimod er der en omfattende dokumentation for, at børn trives fortrinligt i familier, hvor forældrene er homoseksuelle. Der henvises til den sammenfatning af aktuel forskning herom, som er medtaget i L 5 - bilag 105.

Der blev endvidere argumenteret med, at bestemmelsen i § 3 sikrer, at FN's børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv, respekteres. Dette er ikke helt korrekt. Det Danske Center for Menneskerettigheder, som også blev fremdraget i forbindelse med § 3, konkluderer i sit notat (L 200, folketingsåret 1995-96, bil. 48), at enlige og kvinder i lesbiske parforhold ikke kan påberåbe sig en ret til at bleve behandlet med kunstig befrugtning under henvisning til ikkediskriminationsprincippet. Det betyder ikke, at det er indeholdt i konventionen, at de derfor skal være afskåret fra en sådan behandling, hvilket centret finder er et andet og mere tvivlsomt spørgsmål. Der er således forskel på »at have ret til« og »være afskåret fra«.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at kunstig befrugtning kun kan tilbydes kvinder, der er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, udgår.

Ændringsforslag

Af Tove Fergo (V):

Til 17 14) Paragraffen affattes således:

»§ 17. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation, anvendelse, opsætning og opbevaring af menneskelige æg efter indhentet udtalelse fra Det Etiske Råd og efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg.«

Til § 19 15) Paragraffen affattes således:

»§ 19. Sundhedsministeren fastsætter regler om donation, anvendelse og opbevaring af donorsæd efter indhentet udtalelse fra Det Etiske Råd og efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg.«

Bemærkninger

Til nr. 14 og 15 Da donation af menneskelige æg og sæd er yderst følsomt, er det nødvendigt, at Folketinget følger udviklingen tæt. Det er forslagsstillerens principielle synspunkt, at sundhedsministeren ikke skal bemyndiges til noget som helst i denne forbindelse. Et sådant ændringsforslag kunne imidlertid ikke samle flertal ved 2. behandling. Det foreslås derfor nu, at ministeren som minimum skal indhente en udtalelse fra Det Etiske Råd og forelægge forslag om regler for et af Folketinget nedsat udvalg (Folketingets Sundhedsudvalg) inden endelig fastsættelse af reglerne.

Ændringsforslag

Af Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF), Tommy Dinesen (SF), Aage

Frandsen (SF), Jørn Jespersen (SF), Jes Lunde (SF),

Villy Søvndal (SF) og Kristen Touborg (SF):

Til § 22 16) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Informationen skal endvidere omfatte information om adoption.«

Bemærkninger

Til nr. 16 Efter lovforslagets § 22 skal det par, som ønsker kunstig befrugtning, give samtykke til behandlingen. Samtykket skal ske på baggrund af en skriftlig og mundtlig information om behandlingen, dens resultater og de risici, der er forbundet med behandlingen.

Det foreslås, at det herudover lovfæstes, at informationen tillige skal omfatte information om muligheden for at afhjælpe barnløsheden gennem adoption.

Den skriftlige information, der er til rådighed, skal efter forslagsstillernes opfattelse endvidere suppleres med en pjece, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Etiske Råd. Pjecen skal omhandle behandling med kunstig befrugtning, mulighederne for at opnå resultater, bivirkninger, andre risici, konsekvenserne af æg- og sæddonation m.v. Endelig skal pjecen informere og vejlede om muligheden for adoption.

Ændringsforslag

Af Bruno Jerup (EL):

Til § 22 17) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Endvidere skal kvinden og hendes partner ved amtskommunens foranstaltning tilbydes uvildig rådgivning og vejledning, herunder gratis psykologhjælp.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Bemærkninger

Til nr. 17 Spørgsmålet, om en kvinde eller et par ønsker kunstig befrugtning, adoption eller at leve uden et forældreskab til et barn, er en stærkt personlig afgørelse, som ikke for alle er let at håndtere. Derfor er formålet med dette forslag at bedre det element i processen, der styrker borgerens mulighed for at foretage et personligt fornuftigt valg.

Det påhviler amtskommunen at etablere en sådan rådgivning enten i eget regi direkte i forbindelse med behandlingen eller ved aftale med anden relevant rådgivninginstans.

Ændringsforslag

Af Charlotte Antonsen (V), Eva Kjer Hansen (V), Flemming Oppfeldt (V)

og Ulla Tørnæs (V):

Til § 29 18) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. § 03 har virkning for behandling med kunstig befrugtning, som påbegyndes efter den 1. oktober 1997.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Ny paragraf 19) Efter § 30 indsættes som ny paragraf:

»§ 03. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, som ændret ved lov nr. 1121 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 7. Personer, som behandles med kunstig befrugtning ved en amtskommunes sygehusvæsen, afholder 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med behandlingen.

Stk. 8. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for beregning og betaling af de udgifter, som er nævnt i stk. 7.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 9-15.'

Bemærkninger

Til nr. 18 og 19 Behandling med kunstig befrugtning bør ikke stilles fuldstændig verderlagsfrit til rådighed af det offentlige sygehusvæsen, idet der modsat almindelig sygdomsbehandling findes acceptable alternativer i form af adoption eller fravalg af behandling. En rimelig brugerbetaling på kunstig befrugtning i det offentlige sygehusvæsen vil i praksis sikre, at flere kan tilbydes behandling, idet brugerbetaling er et bedre alternativ end ingen behandling. I privat regi er de omtrentlige priser efter det foreliggende: IVF-behandling: 20.000 kr.; mikroinjektion: 25.000 kr. og inseminering: 2.500 kr. Efter ændringsforslaget vil nettoprisen for en tilsvarende behandling i offentligt regi således udløse en rimelig egenbetaling. Brugerbetalingen i offentligt regi forventes således at blive ca. 10.000 kr. for IVF-behandling, ca. 12.000 kr. for mikroinjektion og ca. 1.200 kr. for inseminering.

Det foreslås endvidere, at egenbetalingen har virkning for behandlingsforløb, som påbegyndes efter d. 1. oktober 1997.

Ændringsforslag

Af Margrete Auken (SF), Tommy Dinesen (SF), Aage Frandsen (SF), Jørn

Jespersen (SF), Jes Lunde (SF), Villy Søvndal (SF) og

Kristen Touborg (SF):

Nyt kapitel 20) Efter § 27 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 01

Offentlige behandlingssteder § 03. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner kan uden for sit sygehusvæsen oprette og drive klinikker med henblik på behandling med kunstig befrugtning, hvor befrugtningen sker uden for kvindens krop. Behandling kan tilbydes den personkreds, som er nævnt i § 5 i lov om sygehusvæsenet.

Stk. 2. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner kan kun tilbyde behandling med kunstig befrugtning, hvor befrugtning sker uden for kvindens krop, på klinikker som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræver efter regler fastsat af sundhedsministeren betaling af personer, som behandles på klinikker som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for den behandling, der kan tilbydes på de klinikker, som er nævnt i stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter endvidere regler for den betaling, som er nævnt i stk. 3.«

Til § 29 21) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»§ 03 træder i kraft den 1. februar 1998.«

Bemærkninger

Til nr. 20 og 21 Det er blevet sagt, at kunstig befrugtning løser det problem »ikke at have børn«, medens adoption løser det problem »ikke at have forældre«. Uanset de uomtvistelige forskelle er ligheden mellem en vellykket kunstig befrugtning og en gennemført adoption, at der kommer »forældre« ud af det. Det bør derfor også være sådan, at kunstig befrugtning og adoption i så høj grad som muligt ligestilles, således at der er tale om et reelt alternativ. Derfor er det vigtigt, at der også gives information om adoption, jf. ændringsforslag nr. 16 til 3. behandling.

Det er derudover afgørende, for det første at de stramme regler vedrørende adoption lempes. Forslagsstillerne er vidende om, at der pågår et udvalgsarbejde herom, og går ud fra, at der meget snart fremsættes forslag for Folketinget om mere lempelige regler.

For det andet er det med hensyn til det økonomiske særligt udtalt, at der ikke er ligestilling mellem de to nævnte måder at blive forældre på. Ifølge Adoption Center i Århus er mindsteudgiften til adoption ca. 65.000 kr. For 1/3 af de gennemførte adoptioner ligger udgiften heromkring. 2/3 ligger væsentlig højere, og udgiften kommer ikke sjældent op på 110.000 kr. Herfra skal selvfølgelig fratrækkes det offentlige tilskud, som udgør ca. 32.000 kr. pr. barn.

Medens det således trods det offentlige tilskud kan være overordentligt kostbart at adoptere, er det uden nævneværdige økonomiske omkostninger for det enkelte par at blive behandlet med kunstig befrugtning. Det har klart medvirket til, at mange op til flere gange vælger at prøve lykken med kunstig befrugtning, på trods af, at kunstig befrugtning såvel psykisk som fysisk er et omfattende indgreb og på trods af muligheden for at adoptere.

Det vil derfor både være rimeligt og naturligt, at der indføres en vis egenbetaling for kunstig befrugtning, samtidig med at tilskuddet til adoption øges. Herved sikres en bedre ligestilling, ligesom hormonstimulering, ægudtagning, opsætning m.v. søges begrænset.

Det foreslås derfor, at sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om egenbetaling for kunstig befrugtning. Den reelle udgift til adoption må tilpasses egenbetalingen for kunstig befrugtning. Det betyder, at det offentlige tilskud til adoption øges, så omkostningerne ved at adoptere et barn nedsættes væsentligt i forhold til, hvad der er gældende i mange tilfælde i dag. Det er en forudsætning for forslagsstillerne, at der er denne samtidighed i på den ene side indførelse af delvis egenbetaling for kunstig befrugtning og på den anden side en forøgelse af tilskuddet til adoption. Gennemføres det sidstnævnte ikke, er der heller ikke basis for det første.

Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med sundhedsministerens bebudede redegørelse om brugerbetaling for kunstig befrugtning optages forhandlinger mellem sundhedministeren og justitsministeren om fastsættelsen af henholdsvis egenbetalingen og tilskuddet, således at der økonomisk set opnås så stor grad af ligestilling mellem kunstig befrugtning og adoption som muligt.

Egenbetalingen må endvidere fastsættes således, at den alene dækker selve IVF-behandlingen. Undersøgelser m.v. med henblik på at konstatere barnløshed og med henblik på at fastlægge den relevante behandling o.lign. kan fortsat foregå i det amtskommunale sygehusvæsen og skal derfor fortsat ydes vederlagsfrit. Behandling inden for kvindens krop skal også fortsat kunne foregå vederlagsfrit i det amtskommunale sygehusvæsen.

Det foreslås, at den brugerbetalte behandling med kunstig befrugtning udskilles fra det offentlige sygehusvæsen. Der gives i stedet amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner mulighed for at oprette og drive klinikker med henblik på IVF-behandling. Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræver betaling for behandling på disse klinikker.

Ud over de nævnte klinikker vil IVF-behandling kunne foretages på private klinikker. Forslagsstillerne vil nøje følge udviklingen heri, herunder om der skulle vise sig utilsigtede konsekvenser som følge af ændringsforslaget. Der kunne her især peges på stigende priser og de store prisforskelle, som allerede kendes i dag inden for området. Forslagsstillerne vil i givet fald tage de nødvendige initiativer til at gennemføre foranstaltninger, som kan afværge uheldige konsekvenser i form af høje priser og store prisforskelle, som allerede kendes i dag på fertilitetsklinikker i privat regi.

På baggrund af ovennævnte foreslås det, at tidspunktet for egenbetalingens ikrafttræden fastsættes til den 1. februar 1998, således at der er den fornødne tid til få fastlagt egenbetalingen og få gennemført en forøgelse af tilskuddet til adoption samt at få fastlagt en præcis afgrænsning af, hvilke opgaver der efter forslaget ikke skal løses i det amtskommunale sygehusvæsen, hvor opgaverne løses vederlagsfrit, men skal løses på amtskommunale fertilitetsklinikker, hvor egenbetaling er tilpasset udgiften til adoption, eller hos privatpraktiserende speciallæger, hvor der er fuld egenbetaling. Datoen 1. februar 1998 er valgt, fordi den af sundhedsministeren bebudede redegørelse må forventes at være færdig på dette tidspunkt, så de nærmere regler, som sundhedsministeren skal fastsætte vedrørende egenbetalingen m.v., herefter kan udarbejdes med større præcision.

Datoen 1. februar 1998 er også valgt, fordi nye bestemmelser for adoption, herunder betingelserne for adoption og det offentlige tilskud, vil kunne være udarbejdet på dette tidspunkt, bl.a. på baggrund af det igangværende udvalgsarbejde.

Ændringsforslag

Af Sonja Mikkelsen (S):

Til § 1 22) I stk. 1 indsættes efter »ansvar,» ordene: »jf. dog § 04,».

Ny paragraf 23) Efter § 17 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:

»§ 04. Kunstig befrugtning med anvendelse af sædceller, der er manipulerede, herunder sorterede, må ikke foretages af personer, der ikke er læger, eller som ikke er under en læges ansvar.«

Til § 28 24) I stk. 1 indsættes efter »§§ 2-16,» ordene: »§ 04,».

Bemærkninger

Til nr. 22, 23 og 24 Med ændringen sikres det at, der ikke ved ikke-lægelig behandling lovligt kan manipuleres med, herunder ske sortering af sædceller for f.eks. at tilbyde kønsvalg, hvilket ikke generelt er et lovligt formål ifølge lovforslagets § 8. Det hindres dermed, at f.eks. kønsvalg kan tilbydes og udnyttes kommercielt.

Med ændringsforslagene følges Det Etiske Råds anbefaling, som fremgår af Det Etiske Råds årsberetning 1995, side 82. Bl.a. skriver Det Etiske Råd: »I de tilfælde, hvor kønsvalget foretages ved at udvælge de ønskede spermier, kræves der ikke nogen form for indgreb i nogens krop; og disse metoder vil altså ifølge lovudkastet fuldt lovligt kunne anvendes og udbydes kommercielt af ikke-læger.«

Officielle noter

Ingen