Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 101

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Præmieringsordning, puljejob, omlægning af kommunal jobtræning m.v.)
Nr L 101 1996-97, 1. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19961213

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af arbejdsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lovforslagets bestemmelse om en præmieringsordning på 25.000 kr. for at fastansætte en person, som kommer fra puljejob eller jobtræning i et ordinært kommunalt job, er med til at trække arbejdsmarkedet i den forkerte retning med flere offentligt ansatte.

Mindretallet er ligeledes imod omlægningen af den nuværende finansieringsordning, så finansieringen indgår under de økonomiske rammer for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det vil medføre yderligere træk på og nye udgifter for dagpengefondene, hvorved bruttoskatten fortsat vil stige.

Lovforslaget koncentrerer sig om offentlig beskæftigelse på trods af, at regeringen gentagne gange har fokuseret på, at privat jobtræning giver de bedste resultater.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

ÆndringsforslagAf arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og CD):

Til § 1 1) Nr. 2 affattes således:

»2. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time (1. januar 1994) og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet efter stk. 1 dog 81 kr. pr. time (1. januar 1994) tillagt feriepenge. Dette løntilskud reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet.«»

Til § 3 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om lediges muligheder for at få tilbud om puljejob efter de før den 1. januar 1997 gældende regler.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Der er tale om en redaktionel ændring, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de persongrupper, som efter § 37, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik har mulighed for at få tilbud om jobtræning.

Til nr. 2 Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan fastsættes en overgangsordning for ledige, der inden lovens ikrafttræden den 1. januar 1997 enten er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. 4 af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens

svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Mindretallet ser gerne, at udmøntningen af den nye hjemmel til arbejdsministeren i lovforslagets § 1, nr. 1, sker på en så tilpas fleksibel måde, at personer ikke afskæres fra tilskud i forbindelse med jobskifte p.g.a. af rene bureaukratiske formkrav. Mindretallet har i den forbindelse noteret sig, at ministeren ikke er helt afvisende over for at gøre brug af hjemmelen til at gennemføre en lempelse af betingelserne om, at den arbejdssøgende skal være tilmeldt arbejdsformidlingen og den ledige stilling anmeldt til arbejdsformidlingen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Jan Petersen (S) fmd. Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lone Møller (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd. Vibeke Peschardt (RV) Jette Gottlieb (EL) Addi Andersen (CD) Helge Sander (V) Charlotte Antonsen (V) Flemming Oppfeldt (V) Ulla Tørnæs (V) Bendt Bendtsen (KF) Frank Dahlgaard (KF) Brian Mikkelsen (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 1:

»Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om brugen af den nye hjemmel i § 1, nr. 1, til at lempe betingelserne for modtagelse af fleksibilitetsfremmende ydelser?»

Svar:

Med den ny bekendtgørelse, som er omtalt i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, gennemføres der administrativt en række lempelser, som gør ordningen mere attraktiv og dermed også et bedre instrument i flaskehalsindsatsen.

Betingelsen om varig ansættelse og pligt for arbejdsgiveren til at betale løn for mindst 3 måneder ændres til, at der skal være tale om en ansættelse, som ikke på forhånd er bestemt til at være under 12 måneders varighed. Lempelsen betyder bl.a., at visse tidsbegrænsede stillinger, f.eks. vikarstillinger, kan komme ind under ordningen, når blot varigheden er rimelig.

Dimittendreglen - dvs. reglen om, at ledige, der i forbindelse med afslutning af en uddannelse overtager arbejde uden for uddannelsessystemet, ikke kan få flyttehjælp før efter 6 måneders ledighed - ophæves. Der kan for denne gruppe af personer også være behov for at dække flytteomkostninger, idet nyuddannede typisk er økonomisk sårbare bl.a. som følge af, at de er på dimittensats, hvilket ikke giver mulighed for de store økonomiske udgifter, som en flytning kan kræve.

I dag skal ansøgning være indgivet, inden arbejdet overtages, dvs. inden ansøgeren har truffet bindende aftale om overtagelse af arbejdet, og inden flytning sker. Efter ændringen knyttes ansøgningen til selve flytningen, således at ansøgning skal være indgivet senest 1 måned efter den faktiske flytning og senest 6 måneder efter tiltrædelsen af stillingen. Folk får så 1/2 år til at gøre op med sig selv, om de vil blive boende eller flytte hen til deres nye arbejdsplads.

Endelig forhøjes den økonomiske ramme fra i dag 50.000 til 65.000 kr.

Landsarbejdsrådet har nu tiltrådt de ændringer, som jeg her har nævnt, og en ny bekendtgørelse om den fleksibilitetsfremmende ydelse vil blive sat i kraft pr. 1. januar 1997.

Jeg vil nøje følge virkningen af de nye regler med henblik på en eventuel fortsat tilpasning af ordningen.

Med den ny hjemmel i § 1, nr. 1, tilvejebringes der mulighed for eventuelle mere vidtgående ændringer, hvis en lempelse af betingelserne om, at den arbejdssøgende skal være tilmeldt til AF og den ledige stilling anmeldt til AF, bliver aktuel. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt taget endelig stilling til, om den ene eller begge disse betingelser bør fjernes.

Spørgsmål nr. 3:

»Hvorledes kan man løse det problem, som blev rejst under lovforslagets 2. behandling vedrørende fleksibilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende, der flytter for at få et job, der ikke har været anmeldt til arbejdsformidlingen?»

Spørgsmål nr. 4:

»I tilfælde, hvor der sker en lempelse af betingelsen om, at det ledige job skal være anmeldt til AF, hvorledes kan det da sikres, at ikke alle ledige, der flytter for at få et nyt job, skal have flyttetilskud?»

Spørgsmål nr. 5:

»Hvilke nærmere overvejelser har ministeren gjort sig med hensyn til at lempe betingelserne?»

Svar:

Under lovforslagets 2. behandling blev der nævnt et eksempel på overtagelse af arbejde på Samsø, hvor en arbejdssøgende, som bor uden for Samsø, får kendskab til den ledige stilling gennem et fagblad, uden at stillingen er anmeldt til AF. Der blev spurgt, om den arbejdssøgende vil kunne få flyttehjælp i den situation.

Jeg vil gerne hertil sige, at det også efter de administrative lempelser pr. 1. januar 1997 vil være en betingelse for at få flyttehjælp, at den arbejdssøgende er tilmeldt AF, og at den ledige stilling er anmeldt AF.

Med gennemførelsen af L 101 bliver der tilvejebragt lovhjemmel til administrativt at fravige den ene eller begge disse betingelser, og lovgrundlaget vil således være på plads for mere vidtgående ændringer, hvis det skulle blive aktuelt. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om der bør ske yderligere lempelser end de, der allerede er besluttet, og som gennemføres pr. 1. januar 1997. Der bruges offentlige midler, og der må udvises påpasselighed med brugen af ordningen.

Hvis en arbejdsgiver forventer, at det er svært at få kvalificeret arbejdskraft på stedet, og arbejdsgiveren forgæves har søgt efter arbejdskraft i et afgrænset arbejdsmarked som f.eks. Samsø, mener jeg, at man med rimelighed kan forvente, at arbejdsgiveren tager kontakt til det lokale AF-kontor om bistand. Hvis AF får kendskab til en ledig stilling gennem henvendelse fra en arbejdssøgende, vil AF kunne kontakte vedkommende arbejdsgiver og spørge, om arbejdsgiveren ønsker AF's bistand ved stillingsbesættelsen, eventuelt ved optagelse af annoncen i AF's åbne formidling. Hvis arbejdsgiveren ønsker AF's medvirken, kan AF samtidig behandle ansøgningen om fleksibilitetsfremmende ydelse fra en ansøger, der er tilmeldt AF. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker AF's medvirken, vil dette ikke være muligt.

AF, som har et landsdækkende billede af arbejdssituationen, kan systematisk afsøge mulige emner til stillingen. Hvis AF ikke kan henvise arbejdskraft fra det afgrænsede arbejdsmarked, som AF-kontoret betjener, så kan AF-kontoret søge uden for lokalområdet. Det kan være AF-kontoret i Århus, som finder den efterspurgte arbejdskraft, og hvis den pågældende opfylder betingelserne for at få støtte i forbindelse med et bopælsskift til Samsø, vil AF kunne udbetale flyttehjælp.

Til spørgsmålet om, hvilke nærmere overvejelser jeg har gjort mig med hensyn til at lempe betingelserne, vil jeg gerne henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 1.

Officielle noter

Ingen