Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 136

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrelsesregler m.v.)
Nr L 136 1996-97, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19970515

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Danmarks Lærerforening,

Kommunernes Landsforening og

Skole og Samfund.

Der er af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

Med ændringen af folkeskolens styrelsesregler fra 1. januar 1990 fik skolebestyrelserne adgang til at få en indflydelse, der langt oversteg de tidligere skolenævns indflydelse. Skolebestyrelsen fik således adgang til at kunne fastsætte principper for alt, hvad der vedrører skolens virksomhed.

Folkeskoleloven giver f.eks. skolebestyrelsen mange muligheder for at påvirke undervisningens indhold og kvalitet:

- Det er skolebestyrelsen, der har kompetencen til at godkende alle de undervisningsmidler, der ønskes anvendt på skolen.

- Det er skolebestyrelsen, der godkender budgettet, og den medvirker herigennem til en prioritering af de enkelte indsatsområder, f.eks. ved at styrke et fag med nye undervisningsmidler.

- Det er skolebestyrelsen, der til kommunalbestyrelsen udarbejder forslag til lokale læseplaner for de enkelte fag, hvorigennem der kan fastsættes nærmere krav til det, man konkret ønsker at lærerne skal undervise eleverne i.

- Det er skolebestyrelsen, der kan opnå betydelig indflydelse på undervisningen gennem fastsættelsen af principper for f.eks. elevernes timetal, fordelingen af fag mellem lærerne, undervisningens organisering (samordnet indskoling, deletimer, samlæsning, holddannelse, tolærerordning) og fællesarrangementer såsom lejrskoleophold og ekskursioner. Dette får indirekte betydning for anvendelsen af lærernes arbejdstid på det, der er egentlig undervisning og andre opgaver.

En af skolebestyrelsens fornemste og vigtigste opgaver er således at fastsætte principper for skolens virksomhed. Ved at udnytte denne kompetence er der virkelig tale om en opgave, der kan flytte en skole i den retning, forældrene ønsker. Der gives hermed forældrene en enestående chance for i samarbejde med skolens leder og medarbejdere at få konkret indflydelse på deres børns skolegang.

Folketinget og centraladministrationen har det overordnede lovgivningsmæssige ansvar, mens det er kommunalbestyrelsen, der inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at fastsætte mål og rammer for den lokale folkeskole. Når dette er sket, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt overlade det til skolebestyrelsen at udfylde disse. I modsætning til det, man kan kalde »virksomhedsbestyrelser«, træffer skolebestyrelserne ikke konkrete afgørelser. Dette er overladt til skolelederen. Skolebestyrelsen fastsætter i stedet principper.

Hvad er det så, der ligger i begrebet »at fastsætte principper for et område«?

Et princip rummer i sig en forestilling om, i hvilken retning skolen skal bevæge sig. For at kunne opfylde dette skal et princip derfor være så præcist, at praksis kan indrettes efter det - det skal være så rummeligt, at det i et vist omfang kan opfange supplerende behov og forventninger uden at ændres - og det skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

Det er således princippets natur, at der ikke skal være tvivl om hensigten, samtidig med at det rummer mulighed for at vælge mellem flere konkrete muligheder og dermed en vis handlefrihed for skolelederen, der jo har kompetencen til at udmønte principperne i handling.

Som eksempel på et princip kan nævnes: »Undervisningen i fysik/kemi skal så vidt muligt forestås af lærere med dette linjefag.« Da det i den konkrete situation kan vise sig umuligt at få linjefagsuddannede lærere til at forestå alle undervisningstimer, bliver skolens leder nødsaget til at vælge en anden løsning, som skolebetyrelsen til gengæld har krav på en begrundelse for. Hensigten med princippet er åbenbar, og det giver samtidig skolens leder en handlefrihed, der er nødvendig, hvis det viser sig umuligt at skaffe de pågældende lærere.

Et princip kan derimod ikke udformes således: »Skolebestyrelsen delegerer sin kompetence til at godkende den del af budgettet, der vedrører skolefritidsordningen, til skolefritidsordningens forældreråd.« Det følger af loven, at skolebestyrelsens kompetencer ikke kan delegeres til andre, hverken til nogen, der i øvrigt har fået tillagt en formel kompetence, som f.eks. skolelederen, eller til andre, der ikke har nogen formel selvstændig kompetence, som f.eks. et forældreråd ved skolefritidsordningen.

Hvis skolebestyrelsen ønsker at vedtage et princip, der enten er i modstrid med lovgivningen, de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, eller, hvis skolelederen kan se, at et princip af andre grunde ikke vil kunne opfyldes, har skolelederen pligt til at gøre skolebestyrelsen opmærksom herpå og begrunde, hvorfor skolebestyrelsen ikke kan vedtage det pågældende princip.

Undervisningsministeriet er i øjeblikket ved at udarbejde et vejledende materiale til skolebestyrelserne m.fl. Materialet, der tager udgangspunkt i skolebestyrelsens kompetenceområder, vil præcisere og tydeliggøre de forskellige parters kompetenceområder samt komme med eksempler på den indflydelse, som skolebestyrelsen kan få gennem en hensigtsmæssig udnyttelse af kompetencen til at fastsætte principper for hele skolens virksomhed.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 8, 10 og 18 nævnte ændringsforslag.

En del af mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget er et lille skridt i den rigtige retning, men er samtidig skuffet over regeringens lave ambitionsniveau med hensyn til forældreindflydelse.

Venstre ønsker en markant flytning af kompetencehegnspælene, så forældrenes kompetence bliver endnu mere vidtgående end det, lovforslaget her lægger op til.

For Venstre er det afgørende, at Folketinget gør, hvad der er muligt for at stimulere og specielt øge substansen i skole-hjem-samarbejdet. Denne målsætning var netop også baggrunden for Venstres og Det Konservative Folkepartis fremsættelse af beslutningsforslag B 82, den 15. maj 1994 (Folketingets forhandlinger, Till. A, spalte 7455-56). Beslutningsforslagets 9 punkter var også aktualiseret af en meget omfattende analyse fra januar 1994 af erfaringer fra skolebestyrelsernes første funktionsperiode samt det faktum, at forholdsvis mange forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at fortsætte i anden funktionsperiode ved valget i foråret 1994.

Mange forældre udtrykte stor skuffelse over manglende indflydelse.

På den baggrund ønskede Venstre og Det Konservative Folkeparti med fremsættelsen af B 82, at en arbejdsgruppe skulle overveje konkrete forbedringer, som forhåbentlig kunne øge interessen for at blive valgt til en skolebestyrelse ved valget i foråret 1998.

Men det var en skuffelse at læse arbejdsgruppens anbefalinger, som var præget af manglende visioner, hvilket også gennemsyrer lovforslaget. På den baggrund er Venstre reelt bekymret for forældreinteressen op til valget til tredje funktionsperiode i foråret 1998. Venstre vil derfor ufortrødent fortsætte kampen for at sikre forældrene større indflydelse i fremtiden.

En anden del af mindretallet (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at understrege behovet for en mere præcis beskrivelse af kompetenceforholdene omkring folkeskolens styrelse. Megen utilfredshed og frustration i skolebestyrelser landet over skyldes givetvis den uklare magtfordeling mellem kommunalbestyrelse, skolebestyrelse og skoleleder. Derfor bør der snarest udsendes et fyldestgørende materiale til kommuner og skolebestyrelser, som præciserer kompetenceforholdene.

Det Konservative Folkeparti finder derimod ikke, at der lovgivningsmæssigt er behov for at tillægge skolebestyrelserne mere beslutningskompetence, end tilfældet er i dag. En sådan forskydning af kompetenceforholdene vil nemlig i givet fald dels tage beslutningskraft fra de folkevalgte kommunalbestyrelser og dels stække de ansatte skoleledere. Det første vil være demokratisk betænkeligt. Det sidste vil være pædagogisk forkert.

Det Konservative Folkeparti finder, at skolelederen - som i dag - skal stå for den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Det skal naturligvis ske inden for de rammer, som udstikkes af kommunalbestyrelse og skolebestyrelse, men det er vigtigt, at skolelederen ikke stækkes i mulighederne for at træffe de konkrete, daglige beslutninger. En skoleleder skal være leder med tilhørende beføjelser, ellers er det ikke muligt at få kvalificerede lederemner til at søge inspektørstillingerne. Det ville være ødelæggende for folkeskolen.

Tilsvarende skal lærerne naturligvis undervise efter de af skolebestyrelsen fastlagte retningslinjer, men det er vigtigt, at kompetencen til at tilrettelægge den daglige undervisning forbliver hos de professionelle, nemlig lærerne. Det er ikke - og skal heller ikke være - skolebestyrelsen, som bestemmer, hvordan undervisningen i detaljer skal foregå. Skolebestyrelsen skal fastlægge en række principper for skolens virke.

Det Konservative Folkeparti finder det fornødent at påpege, at demokrati - også demokratiet omkring folkeskolen - ikke kun er et spørgsmål om flertal, afstemningerne og beføjelser. Det er først og fremmest et spørgsmål om at argumentere, lytte og forstå. Et velfungerende skolearbejde forudsætter således, at såvel kommunalbestyrelse som skoleleder indgår i en konstruktiv, løbende dialog med skolebestyrelsen. Med disse ord støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 7, 8, 10, 12 og 18 stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) ønsker samtidig at understrege, hvor vigtigt det er at indføre åbne skolebestyrelsesmøder i lighed med for eksempel kommunalbestyrelses- og amtsrådsmøder. Netop med den erfaring man har om, at der ikke er tilstrækkeligt mange, der interesserer sig for skolebestyrelsesarbejde, ville dette gavne interessen.

Det er Fremskridtspartiets mening, at man som forældre og i det hele taget som borgere skal have mulighed for at følge den enkelte lokalskole også med hensyn til, hvordan arbejdet fungerer i skolebestyrelsen. Dette vil også være medvirkende til, at tilhørere til sådanne møder senere kunne give gode ideer til skolebestyrelsesmedlemmer, og denne nære kontakt kunne øge interessen for skolebestyrelsesarbejdet.

Et andet initiativ, der bør gennemføres, er indførelse af forskudte valgperioder. Men stort set ser Fremskridtspartiet lovforslaget som en forbedring i forhold til den nuværende lov.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3 nævnte ændringsforslag.

SF bemærker, at valget til skolebestyrelserne i 1994 var en katastrofe. Valgdeltagelsen var lav, og det var kun få steder, der reelt var kampvalg. Kampvalg er som regel et tegn på interesse for den enkelte skoles udvikling. Revisionen af reglerne om skolebestyrelserne vil ikke i sig selv betyde det store gennembrud for forældrenes interesse for at stille op til skolebestyrelser, endsige bestyrelsernes gennemslagskraft i beslutningsprocessen.

Afgørende for denne proces er, at kvaliteten af det vejledningsmateriale, der udsendes fra Undervisningsministeriet i forbindelse med vedtagelsen af loven, er uhyre konkret. SF er derfor tilfreds med den redegørelse, som undervisningsministeren har givet udvalget om rammerne for principperne. Efter SF's opfattelse er det en af hjørnestenene i det fremtidige skolebestyrelsesarbejde, at der kommer klarhed herom. Det er vigtigt at få genoplivet den positive debat om folkeskolen, og her er konkret vejledning om skolebestyrelsernes kompetence og dermed forældres og elevers indflydelse på folkeskolens udvikling vigtig.

SF forventer nu, at vejledningerne bliver konkrete og håndterlige for skolebestyrelserne, så de kan blive et reelt stykke værktøj i det kommende arbejde. Hvis der skal være plads til skolebestyrelserne imellem lærere, skoleinspektør og kommunalbestyrelsen, må der være klare retningslinjer fra centralt hold.

I den sammenhæng skal man jo ikke være blind for, at kommunalbestyrelserne sjældent tager samarbejdet med skolebestyrelserne alvorligt. Hvis denne del af demokratiet skal have en fremtid, er det derfor afgørende, at skolebestyrelserne tages alvorligt. SF håber imidlertid, at kommunalbestyrelserne i langt højere grad end hidtil set går ind i en konstruktiv dialog med skolebestyrelserne om udviklingen af den lokale folkeskole.

Folkeskolen er under pres fra højre side i Folketingssalen, og debatten kører på et alt for lavt niveau. Skal vi have vendt denne negative spiral, er det sidste udkald for politikere, lokalt som centralt, for at få skabt et positivt billede af folkeskolen. Her er forældrenes rolle og indflydelse en af de vigtige brikker.

SF støtter med disse bemærkninger lovforslaget.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7, 9 og 11-17 nævnte ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at lovforslaget er et lille skridt i den rigtige retning, men mener, at der er brug for en kraftig styrkelse af demokratiet i folkeskolen, og har derfor stillet en række ændringsforslag til lovforslaget.

For det første bør en demokratisk folkeskole have skolebestyrelser med lige mange repræsentanter for elever, ansatte og forældre. Enhedslisten er imod den nuværende konstruktion, hvor de, der har deres daglige gang på skolen, er i mindretal i skolens bestyrelse. En ligeværdig repræsentation vil efter Enhedslistens opfattelse både styrke demokratiet og øge samarbejdet mellem de tre grupper.

For det andet bør skolebestyrelserne styrkes i forhold til kommunalbestyrelsen, bl.a. gennem centralt fastlagte regler for fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen og for udbetaling af vederlag for deltagelse i skolebestyrelsesarbejde. Skolebestyrelserne bør desuden have kompetence til at godkende såvel skolens budget som regnskabet.

For det tredje bør skolebestyrelsens pligt til at inddrage samtlige elever og forældre i drøftelser om skolens forhold præciseres.

For det fjerde bør skolelederens pligt til at inddrage eleverne i alle spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed skærpes.

Endelig ønsker Enhedslisten, at lokalsamfundet igen får mulighed for at tage stilling til skolelukninger, således som det var tilfældet før 1990. På trods af det stigende børnetal lukkes der stadig små folkeskoler, først og fremmest i de tyndt befolkede egne af landet. Det bør igen være muligt at stoppe en skolelukning ved hjælp af en lokal folkeafstemning.

Ændringsforslag

Til § 1Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, FP og DF):

1) Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»01. § 24, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en selvstændig skole, jf. dog stk. 3. Beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori skolenedlæggelsen forventes at finde sted.«

02. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal dette bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50 pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring herom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. Bliver resultatet af afstemningen, at mindst 60 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Undtaget fra disse regler er nedlæggelse af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne overflyttes.«»

Af et mindretal (EL):

2) Før nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 40, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Kommunalbestyrelsen lader sig repræsentere i det fælles forum til drøftelse af skolevæsenets vilkår og udvikling, jf. § 46, stk. 3.«»

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, FP og DF):

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 40, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »de berørte skoler«: », jf. dog § 24, stk. 3«.'

Af et mindretal (EL):

4) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»05. § 41, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Sammensætning af fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.«»

5) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42 affattes stk. 1 således:

»Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:

1) 3 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt de personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 43, stk. 1.

2) 3 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere.

3) 3 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2.«

6) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42 affattes stk. 5 således:

»Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand.«

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (EL og DF):

7) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42 affattes stk. 7 således:

»Stk. 7. Skolebestyrelsens møder er åbne. Den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere, er dog lukkede og må heller ikke overværes af elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen.«

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V, KF og DF):

8) I den under nr. 14 forslåede affattelse af § 42 affattes stk. 8 således:

»Stk. 8. Forældrerepræsentanterne vælges for en periode på 4 år og ved forskudte valg, således at valg af et antal tættest muligt på halvdelen sker hvert andet år, jf. dog stk. 9. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.«

Af et mindretal (EL):

9) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42 affattes stk. 8, 2. pkt., således:

»De øvrige medlemmers valgperiode er 2 år.«

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V, KF og DF):

10) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 42, stk. 11, udgår 2. pkt.

Af et mindretal (EL):

11) Nr. 15 affattes således:

»15. § 43, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«»

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (FP og DF):

12) Før nr. 16 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 44, stk. 3 , indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skolebestyrelsen godkender skolens regnskab.«»

Af et mindretal (EL):

13) Det under nr. 16 foreslåede § 44, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Skolebestyrelsen er ansvarlig for at informere forældre og elever om bestyrelsens arbejde og beslutninger og afgiver en årlig beretning.«

14) Det under nr. 16 foreslåede § 44, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Skolebestyrelsen indkalder mindst to gange om året forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et af disse møder behandles årsberetningen, jf. stk. 11. Skolebestyrelsen organiserer ligeledes drøftelser blandt eleverne.«

15) I det under nr. 17 foreslåede § 45, stk. 5, indsættes før »spørgsmål« ordet: »ethvert«.

16) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling dannes et fælles forum med deltagelse af bl.a. repræsentanter for skolebestyrelserne og medlemmer af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 1, og § 41, stk. 1, nr. 5.«»

17) Nr. 18 udgår.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (V, KF og DF):

Til § 2 18) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Den nye valgperiode, jf. § 42, stk. 8, for skolebestyrelsesmedlemmer er gældende fra 1. april 1998, dog således, at et antal tættest muligt på halvdelen af de forældrevalgte medlemmer første gang vælges for en 2-årig periode.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Da et af lovforslagets formål er at revidere regelsættet for den demokratiske indflydelse i forbindelse med folkeskolernes forhold, bør der samtidig ske justering vedr. reglerne for skolenedlæggelser. Nedlæggelsen af den lokale skole kan være dødsstødet for et landsbysamfund. Med den nuværende lovgivning har lokalsamfundet ingen reelle muligheder for at påvirke den politiske proces.

Med ændringsforslaget genindføres muligheden for lokale folkeafstemninger i forbindelse med skolelukninger.

Forslagsstillerne mener, at der generelt er behov for at styrke det lokale demokrati gennem muligheden for folkeafstemning, hvor der er let adgang til at iværksætte folkeafstemning, og hvor vedtagelser sker ved almindeligt flertal.

Ændringsforslaget genindfører som et første skridt de principper, som var gældende indtil vedtagelsen af lov 826 af 21. december 1988.

Til nr. 2, 4 og 16 Med ændringsforslagene gøres det obligatorisk for kommunerne at oprette et fælles organ for kommunens skolevæsen. Dette forum kan sikre en koordinering af skolepolitiske synspunkter og fremme dialogen mellem de forskellige interessenter.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 5, 6 og 9 Med ændringsforslagene får først og fremmest eleverne, men også skolens ansatte større indflydelse i skolebestyrelsen. Lige mange elever, forældre og ansatte i skolebestyrelsen vil fremme et samarbejde til fordel for skolens brugere. Ændringsforslagene åbner mulighed for at også andre end forældrerepræsentanter kan vælges som formand for skolebestyrelsen. Endelig forlænges valgperioden for repræsentanterne for ansatte og elever fra 1 til 2 år for at styrke kontinuiteten i arbejdet.

Til nr. 7 Skolebestyrelsens møder bør i lighed med kommunalbestyrelsens møder og andre møder i offentligt regi foregå i offentlighed, medmindre hensyn til enkelte personer taler imod dette.

Til nr. 8 Forslagsstillerne finder, at skolebestyrelsen bør fungere som en helhed og bevare kontinuitet i sit arbejde. Derfor bør der ikke kunne ske udskiftning af samtlige forældrevalgte medlemmer på en gang. Der henvises i den forbindelse også til drøftelserne under redegørelsesdebatten om R 15 om styrelsen af kommunernes skolevæsen (Folketingets forhandlinger 1993-94, spalte 10335 ff.).

Til nr. 10 Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 11 Da forældrenes deltagelse i skolebestyrelsens arbejde er et borgerligt ombud, bør der ydes vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter på linje med andre borgerlige ombud. På linje hermed bør elevrepræsentanterne holdes skadesløse for evt. merudgifter i forbindelse med skolebestyrelsesarbejdet.

Til nr. 12 Ændringsforslaget indfører skolebestyrelsens godkendelse af skolens regnskab parallelt med skolebestyrelsens godkendelse af budgettet. Der er en logisk sammenhæng mellem budget og regnskab, og derfor bør skolebestyrelsen godkende dem begge.

Til nr. 13 og 14 Ændringsforslagene præciserer skolebestyrelsens pligt til at informere både elever og forældre. Samtidig udvides skolebestyrelsens pligt til at inddrage elever og forældre i drøftelser om skolens forhold.

Til nr. 15 Ændringsforslaget skærper skolelederens pligt til at inddrage eleverne i alle spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed.

Til nr. 17 Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, 4 og 13.

Til nr. 18 Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 8.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Johannes Sørensen (FP) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Hans Peter Baadsgaard (S) Poul Erik Dyrlund (S) Lis Greibe (S) Jens Peter Vernersen (S) Aage Frandsen (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bruno Jerup (EL) Addi Andersen (CD) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Henning Urup (V) Ulla Tørnæs (V) Frank Dahlgaard (KF) Lene Espersen (KF) John Vinther (KF) Poul Nødgaard (DF) Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen