Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 256

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsafgiftsloven (Forhøjelse af tinglysningsafgiften)
Nr L 256 1996-97, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19970522

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Advokatfirmaet Olesen og Lyager.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for dette mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler, at regeringens forslag om forhøjelse af tinglysningsafgiften indgår i en afgiftsbuket, der bl.a. er begrundet i hensynet til udviklingen i privatforbruget.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er ligesom en række fremtrædende økonomer af den opfattelse, at det ikke er udviklingen i privatforbruget, der truer dansk økonomi, men derimod det offentlige forbrug, der er løbet løbsk. Venstre og Det Konservative Folkeparti vil derfor ikke være med til at stramme skatteskruen yderligere om bil- og boligejerne, når det, der i virkeligheden er behov for, er en stramning af de offentlige udgifter.

Der er ingen saglig begrundelse for en højere tinglysningsafgift. Den nuværende afgift på 700 kr. dækker i praksis omkostningerne ved det arbejde, som tinglysningskontorerne udfører. Netop derfor er forhøjelsen af afgiften en ren ny skat, og Venstre og Det Konservative Folkeparti vil ikke være med til at indføre nye skatter.

Jo billigere det er at flytte til en ny ejerbolig, jo bedre mulighed er der for at bekæmpe flaskehalse på arbejdsmarkedet. Regeringen gør det dyrere at flytte til en ny bolig, og den højere tinglysningsafgift vil belaste omsætningen af ejerboliger og dermed mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Erhvervsministeren fremlagde tidligere på året en stor rapport med 33 forslag, der skulle gøre det lettere og billigere at handle boliger. Set i lyset heraf er regeringens forhøjelse af tinglysningsafgiften komplet uforståelig og giver indtrykket af, at den højre hånd ikke ved, hvad den venstre gør.

Venstre og Det Konservative Folkeparti mener, at højere tinglysningsafgifter er gift for mobiliteten på bolig- og arbejdsmarkedet. Allerede i dag koster det i mange tilfælde over 100.000 kr. at sælge sit hus og købe et nyt.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det derfor ejendommeligt, at regeringen, der selv har peget på behovet for at billiggøre handel med fast ejendom, har fremsat dette forslag, der direkte har den modsatte effekt, nemlig som nævnt en fordyrelse af handel med fast ejendom med den følge, at mobiliteten på såvel arbejdsmarkedet som boligmarkedet yderligere forringes.

Ligeledes finder Venstre og Det Konservative Folkeparti det ejendommeligt, at regeringen, der ligeledes selv har peget på behovet for at billiggøre og lette inkassationen af mindre fordringer, med dette forslag også opnår den modsatte effekt på dette område. Således er det en vigtig del af tvangsinddrivelsen af fordringer, at kreditor sikrer sit tilgodehavende ved foretagelse af udlæg i biler og fast ejendom m.m. For at opnå denne sikring over for andre rettighedshavere skal sådanne udlæg tinglyses.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af dette mindretal stillede ændringsforslag.

Dette mindretal bemærker, at den danske befolkning er den mest skatteplagede befolkning i hele verden. Regeringen og flertallet i Folketinget ved godt, at skatteskruen ikke kan spændes hårdere, uden at befolkningen vil gøre oprør. Derfor har regeringen valgt at skjule skatterne rundt på en række forskellige områder, så skattetrykket ikke fremgår direkte af lønsedlen.

Den fremgangsmåde skjuler måske umiddelbart skattestigningerne, men den fjerner ikke det faktum, at regeringen igen vrider penge ud af befolkningen.

Fremskridtspartiet er klart modstander af yderligere skatter, idet netop det høje skattetryk er årsagen til hovedparten af de problemer, der er i Danmark.

Derfor anbefaler Fremskridtspartiet Folketingets øvrige partier til at støtte det stillede ændringsforslag om nedsættelse af tinglysningsafgiften subsidiært udskyde ikrafttrædelsesdatoen.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP):

Til § 1 Principalt:

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 41 a ændres »1.200 kr.« til: »120 kr.«.

Til § 2 Subsidiært:

2) Paragraffen affattes således:

»§ 2 »Loven træder i kraft den 1. juli 1997.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 De samlede udgifter ved tinglysning inklusive personaleudgifter, omkostninger til lokaler, lys, varme, rengøring osv. beløber sig til samlet 125 millioner kr. Hertil skal lægges yderligere 60 millioner kr. til nyt edb. Altså en samlet udgift på 185 millioner kr. for alle de tinglysninger, der foretages i Danmark.

Der foretages 1.600.000 tinglysninger om året, hvilket med regeringens forslag giver en indtægt på næsten 2 milliarder kr.

Med ændringsforslaget bliver indtægten 192 millioner kr., hvilket er 7 millioner mere end de samlede udgifter ved tinglysning. Det betyder, at ændringsforslaget svarer til de faktiske udgifter, og så er der endda luft til uforudsete udgifter.

Til nr. 2 Lovforslaget betyder, at tusindvis af danskere får en uforudset ekstraudgift ved tinglysning, hvilket ikke er rimeligt i forhold til alle dem, der allerede har underskrevet en slutseddel eller på anden måde lagt sig fast på en aftale. De aftaler og slutsedler er underskrevet i den sikre overbevisning, at tinglysningsudgiften var 700 kr. og ikke 1.200 kr.

Hvis ændringsforslag nr. 1 ikke vedtages, vil det være rimeligt med en overgangsordning, således at alle ved, at 1. juli 1997 er skæringsdatoen. Det vil give mulighed for, at alle underskrevne slutsedler og aftaler kan tinglyses til den nuværende pris, og at fremtidige underskrivere er bekendt med omkostningerne.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Gitte Seeberg (KF) Tom Behnke (FP) Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen