Sagsforløb 1997/2 LF 53
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 53

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Enliges og lesbiskes adgang til insemination samt lægelig behandling)
Nr L 53 1997-98. 2. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19980610

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Fertilitetsklinikken IVF,

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,

Lidegaard, Kresten, Århus, og

Nielsen, Bente Holm, Vanløse.

Herefter indstiller et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget samt Dorte Bennedsen (S) og Lone Møller (S)) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet bemærker, at ifølge sygehusloven er der fri og lige adgang til behandling. Dette grundlæggende princip er brudt med § 3 i loven om kunstig befrugtning. Denne bestemmelse forbyder læger at inseminere enlige og lesbiske kvinder eller tilbyde dem egentlig behandling med henblik på reagensglasbehandling.

Siden lovens vedtagelse har debatten raset i medierne, og det er herunder kommet frem, at der intet lovgivningsmæssigt er til hinder for at f.eks. sædbanken Cryos kan sælge til private.

Det vil derfor ikke være forkert at konkludere, at enlige og lesbiske kvinder, som kan blive gravide blot via insemination, fremover lovligt vil kunne få børn på trods af, at de ikke lever op til lovens § 3 om, at man enten skal være gift eller leve sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.

Tilbage bliver den mindre gruppe, som af den ene eller anden årsag har vanskeligt ved at blive gravide på grund af f.eks. lukkede æggeledere. Disse kvinder afskæres fra at kunne betale sig fra at modtage lægelig behandling - da lægelig behandling er en forudsætning for, at de kan blive gravide. Lukkede æggeledere eller andre problemer med underlivet, som gør det vanskeligt at blive gravid, skyldes ofte sygdom. Herved udelukker lovens § 3 reelt syge mennesker fra behandling. Det finder forslagsstillerne urimeligt.

Samtidig er det blevet klart tilkendegivet under 1. behandling af lovforslaget, bl.a. af sundhedsministeren, at kravet i amterne er, at man skal være gift eller samlevende som forudsætning for at blive optaget på venteliste til behandling. De enlige eller lesbiske kvinder, der har modtaget behandling før lovens ikrafttrædelse, har med andre ord selv betalt for behandling på private fertilitetsklinikker.

Set i lyset af, at ventelisterne til behandlingen for barnløshed er voksende, forventer mindretallet ikke, at denne praksis ændres. En afgørelse om at ændre denne praksis er dog helt det enkelte amtsråds kompetence. En vedtagelse af lovforslaget vil derfor ikke indebære merudgifter, endsige pålæg til amtsråd.

Forslaget vil kun betyde, at læger fremover ikke forbydes at foretage lægelig behandling af enlige og lesbiske på egen klinik. Men den enkelte læge kan helt selv bestemme, om han vil give dette tilbud.

Endelig er det kommet frem, at der er en lang række muligheder for at omgå bestemmelsen afhængig af, hvor tæt lægen spørger til ens parforhold, og i hvilket omfang man selv ønsker at holde sig til sandheden. Forbudet mod, at læger foretager insemination og kunstig befrugtning, rammer således kun de kvinder, der af den ene eller anden grund har problemer med at blive gravide via insemination, og som ikke vil være bekendt at omgå sandheden. Denne konsekvens af lovens forbud finder mindretallet at det er vigtigt at fremhæve.

Det bemærkes, at nogle medlemmer af Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres folketingsgruppe vil stemme imod lovforslaget.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

I Venstres folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget. Det kan derfor forventes, at et flertal af gruppen vil stemme imod lovforslaget, medens et mindretal vil stemme for.

Et flertal i Venstres folketingsgruppe vil ikke kunne stemme for lovforslaget, idet dette flertal mener, at et barn har krav på to forældre - en far og en mor, som det skal have ret til at kende og blive passet af eller have kontakt med, jf. FN's børnekonvention 1989.

Det er opfattelsen blandt et flertal i Venstres folketingsgruppe, at den »forskning«, som foreligger på området, og som beskriver det uproblematiske ved en opvækst uden at have relation til en erkendt faderskikkelse, er udokumenteret og tendentiøs. Det blev nærmere beskrevet under 1. behandling af L 53 den 24. april 1998.

På denne baggrund finder dette flertal, at lesbiske (både raske og »syge« (sterile)) samt enlige ikke bør have adgang til insemination som led i lægelig behandling.

Det er anført, at dette vil tvinge raske lesbiske kvinder til anskaffelse af sæd under ubetryggende forhold. Det er flertallets opfattelse, at der i livets mange forhold er en række risikofaktorer, som man ikke kan lovgive om. Lesbiske og enlige vil være bevidste om eventuelle risici, og det er vort håb, at informationen vil være på et så højt niveau, at man vil vurdere fordele og ulemper.

Flertallet i Venstres folketingsgruppe kan ej heller tiltræde ændringsforslag nr. 1, stillet af Margrete Auken (SF) uden for betænkningen, som indebærer muligheder for, at der kan tilbydes kunstig befrugtning, såfremt donor er kendt og barnet senere kan få oplyst donors identitet. Dette strider efter vor opfattelse også imod, at barnet under sin opvækst kender og har ret til at blive passet af eller have kontakt med en fader.

Et tredje mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget med undtagelse af Dorte Bennedsen og Lone Møller) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

I Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe er der forskellige meninger om lovforslaget. Et stort flertal vil stemme imod lovforslaget, medens et mindretal vil stemme for. For alle medlemmer gælder, at de vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 stillet af Margrete Auken (SF) uden for betænkningen.

Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at den gældende lovgivning om, at kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, som er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, er i orden.

Dansk Folkepartis medlemmer af folketingsgruppen har stået frit i denne etiske sag, men en samlet folketingsgruppe har valgt at afvise lovændringen om, at enlige kvinder skal have adgang til kunstig befrugtning. Det nuværende forbud er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke diskriminerende over for en bestemt gruppe personer, da denne gruppe personer frivilligt har valgt at leve i et forhold, som ikke naturligt kan frembringe børn. Der er ikke tale om ufrivillig barnløshed.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ændringsforslag

Af Margrete Auken (SF):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 3 affattes således:

»§ 3. Kvinder, som ikke er gift, eller som ikke lever i et ægteskabslignende forhold med en mand, må kun tilbydes kunstig befrugtning, såfremt donor er kendt og oplysninger, som kan identificere vedkommende, er registreret.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal opbevares i 70 år.

Stk. 3. Børn født af kvinder som nævnt i stk. 1 har ret til at få donors identitet oplyst, når barnet har nået myndighedsalderen.

Stk. 4. Donor skal informeres om, at donor ikke er anonym for barnet, og om registrering og opbevaring efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4.«»

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre, at barnet enten har en kendt social far eller en kendt genetisk far. I det omfang der således ønskes anvendt kunstig befrugtning i forbindelse med enlige kvinder, er forudsætningen herfor, at barnet senere kan få donors identitet oplyst. Der skal i øvrigt henvises til Det Danske Center for Menneskerettigheders notat om L 200, folketingsåret 1995-96, jf. L 200 - bilag 48, og Centrets notat af 31. marts 1998, jf. L 53 - bilag 9, hvoraf det bl.a. fremgår, at det må antages at være i barnets tarv at have både en far og en mor, og at staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det stiller foranstaltninger til rådighed, som berører barnet.

Det foreslås, at oplysninger, som kan identificere donor, registreres og opbevares i 70 år, og at donor skal informeres herom.

Hensigten med at fastsætte opbevaringsperioden til 70 år er at sikre, at barnet på ethvert tidspunkt i sit liv skal kunne indhente oplysninger om sin genetiske far.

Endvidere gives der barnet ret til at få donors identitet oplyst, når barnet har nået myndighedsalderen. Hvorledes barnet vil anvende disse oplysninger, herunder om barnet vælger at kontakte donor, er op til barnet selv at afgøre.

Forslaget om at ophæve donoranonymiteten medfører ingen ændringer i de civilretlige følger af at være donor, f.eks. ændringer i reglerne om faderskab, bidragspligt, arveret m.v.

Det forslås videre, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres, hvordan og af hvem de skal indberettes, hvorledes de skal opbevares, og om, hvem der skal drive registret. Det er afgørende vigtigt, at registrering og opbevaring foregår på betryggende måde, dvs. således at alene barnet har mulighed for at få udleveret de registrerede oplysninger.

Endelig bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, donor skal modtage.

Officielle noter

Ingen