Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 61

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (Ophævelse af lovens revisionsbestemmelse)
Nr L 61 1997-98. 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19980611

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) støtter ophævelsen af lovforslagets revisionsbestemmelse, således at loven, der har haft en vis virkning, kan fortsætte.

Men Dansk Folkeparti havde hellere set, at Folketinget var gået mere drastisk til værks og havde forbudt rockervirksomhed. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at en del kriminalitet relaterer sig til de forskellige rockergrupper, f.eks. narkokriminalitet og opkrævning af beskyttelsespenge, og at disse grupper generelt benytter rene mafia- og gangstermetoder, som et retssamfund som det danske må tage kraftig afstand fra og gøre alt for at bekæmpe.

Det er Dansk Folkepartis holdning, at der skal nedsættes en specialgruppe i politiet, der effektivt og med de nødvendige midler kan bekæmpe den kriminalitet, rockerne står bag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL):

Til titlen

1) Undertitlen affattes således:

»(Domstolsprøvelse, ophævelse af lovens revisionsbestemmelse)».

Til § 1

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Begærer den, over for hvem der er nedlagt et forbud i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, at forbudets lovlighed skal prøves, skal politiet forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den ejendom, som forbudet vedrører, er beliggende. Forelæggelse for retten skal finde sted inden 5 hverdage efter begæringens fremsættelse og sker ved fremsendelse af sagens akter med fornødne oplysninger om den afgørelse, hvis lovlighed kræves prøvet, en kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes som grundlag for den, og henvisning til de i sagen foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for rettens afgørelse.

Stk. 2. Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer ikke forbudets opretholdelse, medmindre retten bestemmer det.

Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af den, over for hvem der er nedlagt forbud, og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver den pågældende uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden den pågældendes tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.

Stk. 4. Finder retten det fornødent, og opfylder den pågældende den i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes der en advokat for den pågældende, medmindre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning til det, pålægge den pågældende helt eller delvis at betale sagens omkostninger.

Stk. 6. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

Stk. 7. Begæring om sagens indbringelse for retten efter stk. 1 skal fremsættes inden 4 uger efter forbudets ophør eller ophævelse.

Stk. 8. Er lovligheden af det nedlagte forbud stadfæstet, kan begæring om prøvelse af opretholdelsen af forbudet ikke rejses med pligt for politiet til at indbringe sagen for domstolene før 6 måneder efter stadfæstelsen. Ligeledes kan begæring om ny prøvelse af lovligheden af et opretholdt forbud ikke rejses med pligt for politiet til at indbringe sagen for domstolene, før der er forløbet 6 måneder fra den seneste stadfæstelse af opretholdelsen af forbudet.«»

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at politiet får pligt til på begæring af den, over for hvem der er nedlagt et individuelt forbud i medfør af § 1, stk. 1, eller generelt forbud i medfør af § 1, stk. 2, mod ophold i henholdsvis adgang til en bestemt ejendom, at indbringe afgørelsen til prøvelse ved retten.

Sådan domstolsprøvelse findes der talrige eksempler på i lovgivningen, f.eks. ved inddragelse af erhvervsmæssige tilladelser og ved administrativ frihedsberøvelse, hvor de personer, et indgreb rammer, ikke selv skal indbringe sagen for domstolene, men alene skal begære, at pågældende myndighed - i dette tilfælde politiet - indbringer sagen til domstolsprøvelse.

Det kan oplyses, at der i en række tilfælde, f.eks. ved varetægtsfængsling og ransagning, er en frist på 24 timer for sagens forelæggelse for domstolene.

Stk. 2 i den foreslåede bestemmelse indebærer, at en begæring om indbringelse for retten ikke får opsættende virkning for forbudet, medmindre retten bestemmer det.

Efter stk. 1 skal en begæring om indbringelse for retten efterkommes inden 5 hverdage efter begæringens fremsættelse.

Det foreslås, at begæringen skal kunne indgives, selv om forbudet i mellemtiden er ophørt, idet en person, over for hvem der har været nedlagt forbud, godt fortsat kan have grund til at føle sig krænket over, at der blev nedlagt forbud, og således kan tænkes at have behov for at få forbudet kendt ulovligt for at få oprejsning. Der bør dog være en vis tidsmæssig forbindelse mellem forbudet og begæringen om indbringelse for retten. I stk. 7 foreslås det derfor, at den person, der begærer sagen indbragt for retten, skal fremsætte begæringen inden for en rimelig tid, nemlig inden 4 uger efter et forbuds ophør eller ophævelse.

Stk. 3 indebærer, at det er retten, der skal sørge for sagens oplysning og træffe bestemmelse om afhøring af vidner m.v. Efter stk. 4 har retten under visse betingelser mulighed for at beskikke en advokat for den, der har begæret forbudets lovlighed prøvet.

Stk. 5 indebærer, at retten, når den finder særlig anledning hertil, helt eller delvis kan pålægge den, der har begæret et forbud indbragt for retten, sagsomkostninger.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse om domstolsprøvelse er ikke at give en ubegrænset adgang til at få indbragt et forbud for domstolene, men at give nogle retssikkerhedsgarantier for, at en person, der mener uretmæssigt at have fået meddelt et forbud, umiddelbart - og på en særlig let måde - kan få dette prøvet og eventuelt ophævet ved domstolene. Stk. 8 har således til formål at hindre, at en person, som har fået stadfæstet et nedlagt forbuds lovlighed, skal kunne indbringe denne domstolsafgørelse til fornyet prøvelse ved retten med urimeligt korte mellemrum. Derfor foreslås det, at prøvelse af, om det således af retten stadfæstede forbud skal opretholdes, ikke skal kunne finde sted før 6 måneder efter stadfæstelsen af lovligheden af det nedlagte forbud. Ligeledes foreslås det, at begæring om ny prøvelse af lovligheden af et opretholdt forbud ikke kan rejses med pligt for politiet til at indbringe sagen for domstolene, før der er forløbet 6 måneder fra den seneste stadfæstelse af opretholdelsen af forbudet.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF) Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Officielle noter

Ingen