Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 64

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Forebyggende foranstaltninger og rettighedsfrakendelse)
Nr L 64 1997-98. 2. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19980610

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil gerne påpege, at det er symptomatisk, at Folketinget skal igennem denne slags lappeløsninger af miljølovgivningen. Mindretallet finder, at baggrunden for lovændringen i bund og grund skyldes en miljølovgivning, som - når det kommer til stykket - er alt for lempelig i forhold til erhvervslivet. Mindretallet opfordrer derfor til, at der gennemføres en erhvervsmæssig udvikling, som i langt højere grad sigter på at forebygge miljøproblemer i stedet for at lave lappeløsninger, som hele tiden halter bagefter.

Det grundlæggende problem ved miljøbeskyttelsesloven er, at den forsøger - eller måske foregøgler - at regulere erhvervslivet i overensstemmelse med befolkningens ønsker til miljørigtighed. Men i praksis virker det ikke, og når skandalerne bliver for store, så sættes der ind med lidt lovgivningsmæssige lapperier - indtil næste skandale. Der er efter mindretallets mening brug for politiske initiativer, som sætter gang i omstilling af den industrielle produktion. Dette bør komme til udtryk i nye initiativer omkring substitution, støtte til økologisk baserede forbrugsvarer og ved en omlægning af alle erhvervsstøtteordninger, så disse trækker i den retning. Det vil sige, at der skal stilles samfundsmæssige modkrav til de virksomheder, som modtager offentlig støtte i den ene eller anden form. Kun herved kan iværksættes den nødvendige omstilling, som lapperier på miljøbeskyttelsesloven ikke kan opnå.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Steen Gade (SF) fmd. Sonja Albrink (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd . Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for rækkevidden af ordlyden i det nye § 70, stk. 2, 1. pkt.: »Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning«.

Svar:

Miljøstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

»Den nye § 70, stk. 2, 1. pkt., har som hovedformål at tilvejebringe en klar hjemmel til, at tilsynsmyndigheden, når en virksomhed har indstillet driften, kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at der ikke opstår en situation, der vil kunne fremkalde fare for sundhed eller miljø.

Det er nemlig i dag tvivlsomt, om der efter den gældende § 69, stk. 1, nr. 3, i miljøbeskyttelsesloven er mulighed for, at tilsynsmyndigheden i de tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed har indstillet driften, f.eks. fordi virksomheden er erklæret konkurs eller ophørt med at eksistere, kan gennemtvinge den ansvarliges forpligtelser ved en selvhjælpshandling.

Bestemmelsen skal således sikre et klart hjemmelsgrundlag i disse situationer.

§ 70, stk. 2, 1. pkt., hjemler herudover mulighed for, at tilsynsmyndigheden på et tidligere tidspunkt, end tilfældet er i dag, kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at forebygge sundheds- og miljøskader. Tilsynsmyndigheden skal således ikke vente med at handle, til en sundheds- eller forureningsfare bliver overhængende, jf. den eksisterende § 70, stk. 1, hvor der skal være tale om overhængende alvorlig fare for sundheden eller akut miljøfare, før tilsynsmyndighen skal iværksætte en selvhjælpshandling.

Efter den nye bestemmelse får tilsynsmyndigheden således en ret - men ikke pligt - til at sætte ind med forebyggende foranstaltninger.

Lovforslaget bygger på forureneren betaler-princippet, som er en integreret del af miljøbeskyttelsesloven, hvorefter forebyggende foranstaltninger skal ske for den ansvarliges regning. Tilsynsmyndigheden vil herefter, såfremt det er muligt at identificere en ansvarlig, kunne kræve dækning af afholdte udgifter efter dansk rets almindelige erstatningsregler eller, såfremt lovgivningen fastsætter et strengere erstatningsansvar, efter de gældende bestemmelser herom. Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden i videst muligt omfang søger afholdte udgifter dækket, herunder anmelder eventuelle krav i boet efter den ansvarlige.

Endelig er bestemmelsens anvendelsesområde begrænset. Den finder således ikke anvendelse, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift. Eventuelle forebyggende foranstaltninger i disse tilfælde forudsættes at kunne gennemtvinges efter de gældende håndhævelsesbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Endvidere finder bestemmelsen heller ikke anvendelse, hvis forebyggende foranstaltninger kan iværksættes med hjemmel i anden lovgivning.«

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes eksemplificere følgende fra bemærkningerne til lovforslaget (side 3 n.): »Det skal blot kunne godtgøres, at der er overvejende sandsynlighed for, at den situation, der er skabt, på sigt, hvis der ikke foretages noget, vil kunne medføre fare for sundhed eller miljø«.

Svar:

Miljøstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

»Der kan ikke opstilles nogen almindelig, udtømmende regel for, hvilke forhold der klart vil indikere, at en overhængende forureningsfare på længere sigt vil foreligge. Det må i hvert enkelt tilfælde bero på tilsynsmyndighedens skøn. Som eksempler på klare indikationer af, at et forebyggende tiltag kan være berettiget, kan dog nævnes nærliggende risiko for gennemtæring af tromler eller andet materiel i forbindelse med opbevaring af farligt affald, utilstrækkelig overdækning af forurenende materialer, f.eks. aske/støv eller manglende efterkontrol og monitering af et lukket deponeringsanlæg.

I den konkrete sag om oplagring af affald på kemikalievirksomheden H&C Prom Kemi ApS er det Storstrøms Amts vurdering, at de ca. 3.500 tons farligt affald, der for tiden er oplagret på virksomheden, i løbet af få år vil medføre risiko for væsentlig forurening på grund af gennemtæring m.v. af beholdere.

Med lovforslaget er det, for så vidt angår H&C Prom Kemi ApS, hensigten at skabe sikker hjemmel til, at Storstrøms Amt kan gennemføre en samlet oprydning efter denne virksomhed, således at den samlede oprydning både kan omfatte bortskaffelse af farligt affald, der umiddelbart udgør en fare for sundhed og miljø, og farligt affald, der på sigt vil udgøre en sådan fare. Udskydes oprydningen af det sidstnævnte affald, er det amtets skøn, at udgifterne til oprydning vil blive fordoblet og samlet beløbe sig til 25-30 mio. kr.«

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes redegøre for tidsperspektivet i »på sigt« i ovennævnte spørgsmål.

Svar:

Miljøstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

»Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 er det ikke en betingelse, at de foranstaltninger, der skal kunne iværksættes, skal være begrundet i en aktuel eller konkret fare for sundhed eller miljøet, men det skal sandsynliggøres at en sådan situation vil foreligge inden for en overskuelig fremtid. Med ordene »på sigt« er der således tænkt på nogle ganske få år.'

Officielle noter

Ingen