Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 69-årig mand kom i behandling på en sygehusafdeling, da han led af en kræftsygdom. Efter en periode afgik patienten ved døden, og hans bror rettede henvendelse til sygehusafdelingen og bad om at få en kopi af den afdøde patients journal. En overlæge fra sygehusafdelingen meddelte afslag på anmodningen om aktindsigt af hensyn til den afdødes brors fortrolighed.

Der blev klaget over, at den afdødes patients bror ikke kunne få aktindsigt i sygehusjournalen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægens afslag på anmodningen om aktindsigt.
Den fulde tekst

Klage over afslag på aktindsigt i afdød brors sygehusjournal

 

 

Nævnet oplyste, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysningerne til afdødes pårørende i henhold til lov om patienters retsstilling. Det fremgår dog af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Bestemmelsen er ikke en egentlig aktindsigtsbestemmelse, men alene en bestemmelse, der giver sundhedspersoner ret til at videregive visse helbredsoplysninger, som ellers ville være omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt om en patients død.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at eftersom personkredsen for de efterladte, der efter § 28, stk. 1 i lov om patienters retsstilling kan modtage oplysninger om afdøde, ikke er præcist angivet, beror det på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende.

Nævnet lagde derudover vægt på, at klageren ikke havde kendskab til sin brors sygdomsforløb før dennes død, og at klager først efterfølgende har fået kendskab til, at broderen var blevet opereret for en kræftlidelse. Den afdøde patient havde således efter at have fået kendskab til sin alvorlige helbredstilstand ikke på eget initiativ taget kontakt til sin bror og informeret ham om sin sygdom.

Nævnet lagde også vægt på, at den afdøde patients ægtefælle og søn havde været de eneste, som lægerne sammen med afdøde havde drøftet sygdommens karakter, den videre behandling og overlevelses-mulighederne.

Der blev endelig lagt vægt på, at nævnet havde gennemgået den afdøde patients sygehusjournal, og at der ikke forelå dokumentation, der gjorde det utvivlsomt, at klageren måtte anses for at høre til personkredsen af afdødes nærmest fortrolige.