Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 67-årig mand blev indlagt på en kirurgisk afdeling til nærmere undersøgelse og behandling af en påvist svulst i en del af bugspytkirtlen. En kikkertundersøgelse med ultralydsscanning viste en 5 cm stor svulst i bugspytkirtlen. Svulsten omskedede blandt andet en stor vene til leveren (vena portae), og der var spredning til lymfeknuder og muligvis også til bughinden. Da svulsten i bugspytkirtlen omskedede karrene, blev det vurderet, at svulsten ikke kunne opereres (inoperabel). Patienten og hans nærmeste pårørende blev informeret herom den følgende dag, og der blev aftalt nærmere drøftelse med onkologisk afdeling med henblik kemoterapi mv. En uge senere blev patienten udskrevet til afventning af mindskning af gulsot, således at han kunne komme i behandling på onkologisk afdeling. Aftalen om nærmere drøftelse med onkologisk afdeling blev senere aflyst, da patienten havde valgt at blive indlagt på et hospital i udlandet med henblik på operation.

Der blev klaget over, at lægerne på et utilstrækkeligt grundlag fandt, at patienten ikke kunne opereres, og at der ikke blev givet tilstrækkelig information om mulighederne for behandling. Der blev endvidere klaget over, at patienten blev udskrevet, selvom denne var voldsomt angrebet af gulsot, og at der først blev foranlediget kontrolundersøgelse 3 uger senere.

Den fulde tekst

Klage overbehandling i forbindelse med kræftsvulst i bugspytkirtlen

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger. Nævnet fandt, at det var korrekt, at svulsten ikke kunne bortopereres, da den var af en sådan størrelse og med udbredelse til det lymfatiske system, at den omskedede de centrale blodkar, dels til tyndtarmen og dels de fraførende blodkar fra tyndtarmen til leveren.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kræftknuder i bugspytkirtlen i tilfælde som pågældende patients kan vokse direkte ind i nabostrukturer eller de kan sprede sig til andre organer (fjernmetastaser). I begge tilfælde er de fleste kirurger af den opfattelse, at helbredende behandling ikke er mulig. Knuder i bugspytkirtlen kan således vokse ind i de store blodkar, som ligger direkte under bugspytkirtlen. Selvom det er teknisk muligt at fjerne og erstatte disse blodkar, er indvækst et udtryk for fremskreden sygdom. Specielt opfattes omskedning af blodkarrene som udtryk for, at helbredelse ikke er mulig. De fleste kirurger er således af den opfattelse, at forsøg på at fjerne bugspytkirtlen og de underliggende blodkar med rekonstruktion er risikabelt og ikke indebærer en rimelig mulighed for helbredelse.

Nævnet lagde desuden vægt på, at selv om kirurger få steder i udlandet er villige til at foretage dette indgreb, så er det ikke ensbetydende med, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i det danske sundhedssystem. De afdelinger, der har offentliggjort resultater efter kirurgisk behandling af en svulst som den pågældende patients tilfælde, har vist, at operationen er forbundet med en ikke ubetydelig dødelighed, en meget høj sygelighed samt en særdeles lille chance for at blive helbredt samt en livskvalitet, der er betydeligt dårligere sammenlignet med en lindrende (palliativ) behandling.

Nævnet lagde endelig vægt på, at der operativt var indlagt en stent i galdegangen med det formål at give afløb for galden til tarmsystemet og dermed mindske den gulsot, som patienten var præget af, og at der ved udskrivelsen forelå leverprøver, som viste, at afløbet til tarmen var bedret, sammenholdt med at en normalisering og ophævelse af den betydelige gulsot kunne forventes at tage to til tre uger, selv om stenten var velfungerende.