Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 54-årig mand henvendte sig til en øjenafdeling, da han ønskede en operation for nærsynethed. Patienten kom til en undersøgelse ved overlæge A, der ikke fandt kontraindikation for en laserbehandling af begge øjne. Overlæge A informerede om risici ved et eventuelt indgreb, og patienten fik samtidig forklaret, at hans kraftige nærsynethed, særlig på venstre øje, lå på grænsen af, hvad laserbehandlingen inden for det forsvarlige kunne afhjælpe. Overlæge A anbefalede derfor patienten at tænke over, om han ønskede indgrebet udført. Dette bekræftede patienten nogle uger senere. Inden patienten blev opereret af overlæge B blev der udleveret skriftlig information om det planlagte indgreb, herunder risici for komplikationer. Desuden gjorde overlæge B patienten opmærksom på, at den højre styrke og den relativt tynde hornhinde betød en svækkelse af hornhinden i en sådan grad, at der på venstre øje ikke ville kunne gennemføres en fuld behandling, og at man derfor ville stile efter en underkorrektion (reststyrke). Den 2. november 2000 kom patienten til den sidste ordinære ambulante kontrol. Synsstyrken på højre øje var knebent 0,7, mens den på venstre øje var 0,2 uden korrektion. Brydningen på venstre øje medførte en synsstyrke på 0,7. Et halvt år senere blev der foretaget en ny undersøgelse på grund af forværring af synet på højre øje. En specialundersøgelse viste, at tykkelsen af hornhinden på begge sider var normal, men på hornhinderne, især højre, var der forandringer af relieffet i form af corneal ustabilitet (ektasi). I første omgang blev det anbefalet at tilpasse en hård kontaktlinse til højre øje.

Der blev klaget over, at operationerne på begge øjne ikke blev udført korrekt, da der efterfølgende på venstre øje resterede en ret stor minus styrke samt en bygningsfejl. Senere aftog også synet på højre øje til omkring 20 %. Det har ikke vist sig muligt at foretage korrigerende operationer.

Den fulde tekst

Klage over information og behandling i forbindelse med laseroperation for nærsynethed

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge A for, at denne ikke fandt kontraindikation for operation for nærsynethed, eftersom patienten var blevet relevant undersøgt og udspurgt ved en tidligere forundersøgelse i relation til et sådant indgreb, og der samlet ikke forelå objektive forhold, som talte imod den pågældende type operation.

Nævnet fandt desuden ikke anledning til at kritisere overlæge A for dennes information af patienten. Nævnet lagde herunder vægt på, at overlæge A informerede om risici ved et eventuelt indgreb, og at patienten samtidig fik forklaret, at hans kraftige nærsynethed, særlig på venstre øje, lå på grænsen af, hvad laserbehandlingen inden for det forsvarlige kunne afhjælpe, og at han derfor måtte påregne fortsat at have en vis restnærsynethed.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af overlæge B for dennes behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at der i forhold til den anvendte type laseroperation er udviklet internationale standarder for indikation for behandlingen med hensyn til egnethed og sikring mod komplikationer, herunder hvor tyk hornhinden skal være, og hvor stort behandlingsområdet må være, og at disse internationale grænser for vævsfjernelse (tykkelse) blev efterlevet, ligesom behandlingszonen (diameteren centralt) blev begrænset efter international faglig standard for at undgå bygningsfejl (astigmatisme). Nævnet lagde også vægt på, at der ikke i efterforløbet blev konstateret objektive forhold i øjnene, som kunne anses som tegn på manglende omhu ved foretagelsen af øjenoperationerne.

Nævnet fandt yderligere ikke anledning for kritik af overlæge B´s information af patienten. Nævnet lagde vægt på, at patienten fik udleveret udførligt skriftligt informationsmateriale blandt andet om risici ved indgrebene, og at overlæge B fremhævede over for patienten, at den højre styrke og den relativt tynde hornhinde betød en svækkelse af hornhinden i en sådan grad, at der på venstre øje ikke ville kunne gennemføres en fuld behandling, og at man derfor ville stile efter en underkorrektion, dvs. reststyrke som tidligere drøftet med overlæge A.