Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 85

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Opstramninger i åbenbart grundløs-proceduren m.v.)
Nr L 85 1994-95, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19941213

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler, at man er enig i lovforslagets intentioner og har bemærket, at en række af mindretallets forslag optaget i betænkningen over lovforslag nr. L 214, folketingsåret 1993-94, om at foretage en opstramning af asylproceduren er medtaget, men flertallet finder, at lovforslaget er utilstrækkeligt.

Flertallet anerkender, at der er sket en opstramning af sagsbehandlingstiderne, men ministeren har i et svar til Retsudvalget erkendt, at de fine tal, der blev fremlagt i valgkampen, ikke vedrørte en samlet forbedring af sagsbehandlingstiden, men kun vedrørte nye sager, hvorimod de gamle sager er blevet ældre og ældre.

Selv i en valgkamp bør man kunne stole på, at en minister holder sig til sandheden. De fine valgkampstatistikker var ikke hele sandheden; det kan man nu forvisse sig om ved at læse ministerens svar på alm. del - bilag 298, der er optrykt i betænkningen.

Flertallet finder, at der bl.a. bør foretages følgende yderligere stramninger:

1. Ingen sager, der er afgjort af Flygtningenævnet, bør kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand.

2. Adgangen til at optage fingeraftryk bør udvides til at omfatte alle asylsager. Det bestående system, hvor optagne fingeraftryk gemmes af vejen i konkrete asylsager, men ikke optages i politiets fingeraftryksregister, er aldeles utilstrækkeligt for at imødegå misbrug af asylsystemet.

3. Vedrørende kriminelle asylsøgere ønsker flertallet en særlig hurtig sagsbehandling af asylsag og straffesag, ligesom kriminalitet i højere grad bør udelukke erhvervelse af indfødsret.

4. Ægteskab mellem danske statsborgere og personer, der ikke har lovligt ophold i Danmark, bør ikke uden videre give adgang til opholdstilladelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Indenrigsministeren har med dette lovforslag i den grad været følgagtig og accepteret, at den uvidenhed, der i øvrigt præger flygtningedebatten, kan fortsætte.

Ved lovforslaget tilsidesættes de mest elementære retssikkerhedsgarantier for en gruppe flygtninge, som i øvrigt behandles efter en hurtig procedure, som i sig selv ikke har mange retssikkerhedsgarantier.

I den almindelige omtale af lovforslaget fremtræder dette, som om man herved standser de kriminelle »flygtninge« - de mennesker, der driver plat på et internationalt flygtningesystem. Mindretallet er enig i, at disse mennesker hurtigt bør forlade landet. Men med dette lovforslag har ministeren taget alle andre med: mennesker, som på grund af fast praksis omfattes af åbenbart grundløs-proceduren. Her kan der være tale om mennesker, for hvem det kan være en katastrofe at blive hjemsendt. Lovforslaget åbner herfor, uden at man reelt kan udsætte hjemsendelse. Hele lovforslaget går jo ud på at afskære de mest elementære retssikkerhedsgarantier.

Mindretallet finder endvidere, at det er overordentlig problematisk, at politiet skal have alle sagsakterne i disse sager. Det giver en fundamental utryghed for asylansøgere, samtidig med at det er helt i strid med de principper om videregivelse af følsomme oplysninger, som i øvrigt har præget danske retstraditioner.

Et skred i de danske retstraditioner er det også, at man ikke længere stiller krav om et klart hjemmelsgrundlag i forbindelse med frihedsberøvelse af asylsøgere i åbenbart grundløs-proceduren. Med dette lovforslag giver Folketinget reelt en indirekte accept af denne mangel.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard (FP) Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Besvarelse af spørgsmål nr. 158 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 228) Spørgsmål:

»I forlængelse af samrådet den 17. november 1994 om spm. C-E (alm. del - bilag 149) bedes ministeren på baggrund af oplysningerne i Nyhedsbrev om Danmarks Udlændinge nr. 33, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingstiden i asylsager i åbenbart grundløs-proceduren er nedsat fra 147 dage til 38 dage, oplyse følgende:

a) Vil ministeren bekræfte, at sagsbehandlingstiden udelukkende vedrører nye sager, der er indgået til direktoratet efter skæringsdatoen?

b) Vil ministeren oplyse, hvor mange gamle sager der blev behandlet i den anførte periode fra 1. juli til udgangen af september, samt oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager?

c) Vil ministeren oplyse, hvor stor sagspuklen for ubehandlede ÅG-sager var den 31. juli, den 31. august og den 30. september 1994?

Svar:

Ad spm. a)

Det fremgår af artiklen i Nyhedsbrev om Danmarks Udlændinge nr. 33, at den gennemsnitlige brutto-sagsbehandlingstid for sager, der var påbegyndt før 1. juli 1994 og afsluttet i september 1994 var 147 dage. Det fremgår videre, at den gennemsnitlige brutto-sagsbehandlingstid for sager påbegyndt efter den 1. juli 1994 og afsluttet i september 1994 var 38 dage.

Jeg kan med andre ord bekræfte, at oplysningerne om en brutto-sagsbehandlingstid på 38 dage udelukkende vedrører sager, der er indgået til Direktoratet for Udlændinge efter den 1. juli 1994.

Til orientering kan jeg oplyse, at der i en af de kommende udgaver af Nyhedsbrev om Danmarks Udlændinge vil være en temaartikel om statistiske oplysninger om sagsbehandlingstider i asylsager. Her vil være en nærmere redegørelse for opgørelsesprincipper, ligesom det af artiklen vil fremgå, hvilke statistiske oplysninger om sagsbehandlingstider der fremover vil blive bragt i Nyhedsbrevet.

Ad spm. b)

Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har Indenrigsministeriet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Udlændinge.

Indenrigsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor mange sager, hvor sagsbehandlingen er påbegyndt før den 1. juli 1994, der er afgjort i åbenbart grundløs-proceduren i perioden fra den 1. juli til den 30. september 1994. Indenrigsministeriet har endvidere forstået, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager ønskes oplyst.

Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Udlændinge.

Direktoratet har i den anledning oplyst, at der i juli måned 1994 blev afgjort 78 sager vedrørende 96 personer, og at den gennemsnitlige brutto-sagsbehandlingstid for disse sager var 123 dage.

For august måned 1994 var de tilsvarende tal 76 sager vedrørende 97 personer, hvor den gennemsnitlige brutto-sagsbehandlingstid var 122 dage.

For september måned var de tilsvarende tal 55 sager vedrørende 65 personer, hvor den gennemsnitlige brutto-sagsbehandlingstid var 147 dage.

I alt blev der i perioden juli til september måned 1994 afgjort 209 sager vedrørende 258 personer i åbenbart grundløs-proceduren, hvor sagsbehandlingen var påbegyndt før den 1. juli 1994. Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid for disse sager var 129 dage.

Jeg kan henholde mig til det af direktoratet oplyste.

Det skal dog supplerende bemærkes, at tallene viser, at der behandles færre og færre sager, der er påbegyndt før 1. juli, hvilket er et resultat af, at puklen af disse sager er markant faldende, hvilket svaret på spm. c) i øvrigt også viser med al ønskelig tydelighed.

Ad spm. c)

Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har Indenrigsministeriet ligeledes indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Udlændinge.

Indenrigsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, hvor mange sager der pr. henholdsvis 31. juli, 31. august og 30. september 1994 var udtaget til behandling i åbenbart grundløs-procedure, og i hvilke sager der endnu ikke var truffet en afgørelse af Direktoratet for Udlændinge.

Direktoratet har oplyst, at man i besvarelsen har lagt til grund, at de pågældende sager ikke efter udtagelse til behandling i åbenbart grundløs-procedure måtte være overgået til behandling i normalprocedure.

Direktoratet har endvidere oplyst, at der hersker nogen usikkerhed med hensyn til opdateringen af disse oplysninger i udlændingeregisteret, hvorfor direktoratet ikke finder at kunne lægge de fra udlændingeregisteret udtagne oplysninger til grund ved besvarelsen af dette spørgsmål.

Direktoratet har i stedet valgt at basere besvarelsen af de foretagne manuelle optællinger i registrerings- og asylcenter Sandholm. Dette indebærer imidlertid, at det ikke er muligt at besvare spørgsmålet præcis på de ønskede datoer. Det skal endvidere bemærkes, at de manuelle optællinger alene vedrører antallet af sager, hvorfor antallet af personer omfattet af disse sager er skønsmæssigt fastsat.

På denne baggrund har direktoratet ad spm. c) oplyst følgende:

Pr. 1. august 1994 verserede 350 sager vedrørende ca. 425 personer i åbenbart grundløs-proceduren. Af disse sager beroede 92 sager hos Dansk Flygtningehjælp.

Pr. 29. august 1994 var de tilsvarende tal 275 sager vedrørende ca. 325 personer, hvoraf 137 sager beroede hos Dansk Flygtningehjælp.

Pr. 26. september 1994 var de tilsvarende tal 174 sager vedrørende ca. 200 personer, hvoraf 90 sager beroede hos Dansk Flygtningehjælp.

Hertil kommer et mindre antal sager, der på opgørelsestidspunkterne beroede hos direktoratets sagsbehandlere med henblik på afgørelse. Der foreligger ingen selvstændige optællinger af dette tal. Det er direktoratets opfattelse, at dette tal har været størst i begyndelsen af perioden.

Foranlediget af spørgsmålet har Direktoratet for Udlændinge foranstaltet en optælling af samtlige sager udtaget til behandling i åbenbart grundløs-proceduren pr. 28. september 1994. På baggrund af denne optælling kan det oplyses, at der d.d. verserer 89 sager vedrørende ca. 100 personer i åbenbart grundløs-proceduren, hvoraf 55 sager beror hos Dansk Flygtningehjælp.

Jeg kan henholde mig til det af direktoratet oplyste.

Jeg kan supplerende bemærke, at jeg finder afviklingen af sagspuklen vedrørende åbenbart grundløs-sagerne tilfredsstillende. Tallene fra Direktoratet for Udlændinge viser, at sagspuklerne reduceres markant måned for måned. Optællingen for september viser således, at de 89 sager, der er »i spil«, ikke repræsenterer en egentlig pukkel, men en helt normal, glidende sagsgang. Det samme fremgår af de stærkt reducerede sagsbehandlingstider.

Officielle noter

Ingen