Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 210

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme m.v.)
Nr L 210 1994-95, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19950524

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Byggeriets Arbejdsgivere og Danske Fjernvarmeværkers Forening.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele lovpakken om de såkaldte grønne afgifter til forkastelse.

For det første er der tale om nye og højere skatter i et land, der i forvejen har et for højt skattetryk. For det andet ødelægges konkurrenceevnen i en række vigtige danske virksomheder og endog hele brancher til skade for produktion, eksport og beskæftigelse. For det tredje er pakken med sine varierende afgiftssatser, diverse tilskudsordninger og indbyggede forhandlinger med staten om aftaler udtryk for en rendyrket socialistisk planøkonomi.

Med pakkens vedtagelse skal den enkelte virksomhed for fremtiden have sine produktionsprocesser og investeringsplaner godkendt af staten med henblik på at få lavere afgifter. Godkendelsen er endda kun midlertidig, hvilket efterlader virksomheder i stor usikkerhed. For det fjerde vil lovpakken med sit forsøg på at skelne mellem tunge processer, lette processer, rumopvarmning, direkte og indirekte procesomkostninger og tilskud efter et statsligt skøn alt i alt virke vilkårligt og tilfældigt for den enkelte virksomhed. Alle de her skadelige virkninger for samfundet skal ses i forhold til, at Danmarks miljømål kunne nås ad frivillighedens vej uden afgifter.

De mange ændringsforslag vil i visse tilfælde være udtryk for imødekommenhed i forhold til nogle virksomheder, men samtidig er der overhovedet ikke vist imødekommenhed over for andre virksomheder og brancher.

Hertil kommer, at mange virksomheder formentlig slet ikke har nået at få overblik over virkningerne, og deres ønsker har man således slet ikke kunnet tage stilling til.

På denne baggrund synes ændringsforslagene som helhed at være tilfældige og vil medvirke til, at hele lovpakken forskelsbehandler virksomheder og brancher.

På denne baggrund vil Venstre og Det Konservative Folkeparti undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller lovforslagene vedrørende grønne afgifter for erhverv til vedtagelse, fordi mindretallet opfatter forslagene som et fremskridt i indsatsen for at nå en reduktion i forureningen med kuldioxid og svovl. Men SF beklager stærkt, at regeringen har valgt at reducere sit oprindelige oplæg, så lovkomplekset ikke yder det planlagte bidrag til at nå målsætningen om en 20 pct.s reduktion af kuldioxidudslippet i år 2005.

SF deltog fra starten i politiske forhandlinger om afgiftspakken, forhandlinger, som regeringen ensidigt afbrød, alene fordi Det Konservative Folkeparti og Venstre ikke længere ønskede at forhandle.

Dette brud indebærer, at mindretallet ikke kan tage noget samlet ansvar for pakkens udformning, og at mindretallet er frit stillet til senere at fremsætte forslag til forbedringer af pakken såvel i udformningen af de enkelte regler som forslag, der øger chancerne for at nå miljømålsætningen.

Regeringens ændringsforslag afspejler et ønske om at tage hensyn til de mange reaktioner, der er kommet fra virksomhederne. På en række punkter er ændringerne velbegrundede, på andre punkter mere tvivlsomme. SF vil for at understrege, at detailudformningen alene sker på regeringens ansvar, undlade at stemme til ændringsforslagene.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet indstiller hele regeringens lovpakke om nye afgifter camoufleret som grønne afgifter til forkastelse.

Indledningsvis skal Fremskridtspartiet stærkt beklage, at regeringen har valgt at gennemføre den meget omfattende lovpakke om grønne afgifter med et hastværk, som ikke har levnet tid til en saglig behandling af lovforslagene i Folketinget. Samtidig har de mange virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som har henvendt sig om disse lovforslag, med god grund beklaget sig over, at deres henvendelser ikke er blevet behandlet med den seriøsitet, som de burde kunne forvente.

Fremskridtspartiet er modstander af hele regeringens såkaldte miljøpakke med nye store skatter. Hele den filosofi, regeringen har lagt til grund for sin pakke af nye grønne skatter, er Fremskridtspartiet imod. Der bliver som så ofte tidligere tale om ensidige danske initiativer, hvorved danske virksomheder nok en gang mister konkurrenceevne til skade for beskæftigelsen og for samfundsøkonomien.

Det er selvfølgelig vigtigt, at danske virksomheder er tilbageholdende med deres ressourceforbrug. Imidlertid er det helt forfejlet at tvinge virksomhederne til at gennemføre energiomlægninger, de måske ikke har råd til, eller som har minimalt miljømæssigt sigte. Der vil blive tale om betydelige fejlinvesteringer, fordi virksomhederne føler sig presset til at præstere en såkaldt miljørigtig adfærd.

Danske virksomheder handler på mange måder energibevidst. De har så rigeligt at gøre med at holde omkostningerne på et minimum, at de selvfølgelig ikke sviner med energien. Den benhårde konkurrence har for længst fået frasorteret de virksomheder, som har en energifrådsende adfærd. Energi er jo ikke gratis! Mange af de danske virksomheder lever i en balanceøkonomi, hvor selv små ændringer i konkurrenceevnen vil betyde tab af markedsandele, tab af omsætning, tab af arbejdspladser og afledt tab af velfærd for hele samfundet.

Hvis så bare regeringens politik havde et miljømæssigt forsvarligt sigte, men end ikke det er tilfældet. Den internationaliserede handel gør, at forbrugere af ethvert produkt frit kan vælge at skifte til en udenlandsk leverandør.

Udenlandske virksomheder har ofte produktionsmetoder, der miljømæssigt halter langt bag efter danske virksomheders. Derved opnås en forværring af det globale miljø. Der opnås eksport af arbejdspladser og nye bølger af virksomhedslukninger.

Regeringens lovforslag om at give virksomhederne en del af provenuet tilbage i form af tilskud er med til yderligere statslig styring og kontrol af danske virksomheder. Det er en helt fejlagtig udvikling, som Fremskridtspartiet vender sig stærkt imod.

Regeringens løsning vil tvinge alt for mange virksomheder til at gøre sig overvejelser om, hvorvidt de fortsat skal have hjemsted i Danmark. Det vil give markant tab af investeringslyst hos de udenlandske investorer, som overvejer at slå sig ned i Danmark. Danmark vil således miste international styrke som investeringsland.

Folketinget har fået præsenteret hundreder af små og store nødråb fra danske virksomheder, som ikke ved, hvad de skal gøre, når afgifterne for alvor vil tage fat. Virksomhederne ved dog en ting med sikkerhed. De vil miste markeder, de vil miste omsætning, og de vil blive tvunget ud i nye runder af afskedigelser. Alt dette blot fordi en række politikere og embedsmænd har fået den forfejlede ide, at der skal indføres voldsomme energiskatter i Danmark. Når først skaden er sket, viser erfaringen, at det ikke er nemt at rette op igen. De ansvarlige politikere og embedsværket vil tale om ændrede forudsætninger og internationale påvirkninger, om et nødvendigt onde osv. De vil således sandsynligvis ikke tage ansvaret for deres forfejlede politik. De vil søge at bortforklare selv dokumenterede virksomhedslukninger med påstand om dårlig ledelse osv.

Fremskridtspartiet kan kun håbe på, at regeringens levetid bliver kort, således at Fremskridtspartiet sammen med andre erhvervsvenlige partier kan få lovpakken ophævet hurtigt igen.

Et femte mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 5, 6, 11, 12, 16, 17 og 18 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4, 8-10 og 14 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1 Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD):

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9, stk. 4, ændres »55 øre« til: »21 øre«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

2) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 2, ændres »kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45IC.« til: »malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen.«

3) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 5, nr. 3, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.«

4) I den under nr. 3 foreslåede § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD):

5) I det under nr. 3 foreslåede § 11 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.«

6) Det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

7) I det under nr. 3 foreslåede § 11, stk. 8, ændres »og 5« til: », 5 og 01«.

Til § 2 8) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 2, ændres »kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45IC.« til: »malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen.«

9) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 4, nr. 3, ændres »jf. dog stk. 5.« til: »varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 5. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.«

10) I den under nr. 2 foreslåede § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 01. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 4, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD):

11) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 4.«

12) Det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

13) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 7, ændres »og 4« til: », 4 og 01«.

Til § 3 14) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 01. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 5.

2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 5. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.«

15) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 5, ændres i 1. pkt. »omfattet af stk. 4« til: »afskåret fra tilbagebetaling efter stk. 3«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD):

16) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og CD):

17) Det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og CD):

Til § 4 18) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af gas i § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 55 øre pr. l.«

Bemærkninger

Til nr. 1-18

Provenumæssige konsekvenser Ændringsforslagene skønnes med usikkerhed alt andet lige at medføre en lettelse på ca. 5 mio. kr. i 1996 stigende til ca. 10 mio. kr. i 1998.

Provenutabet kan holdes inden for usikkerheden for det oprindeligt skønnede provenu.

Ad nr. 1

Med ændringsforslaget ligestilles forsøg med LPG og naturgas som brændstof i rutebiler. I forhold til ultralet diesel vil disse brændstoffer i en periode få et forhøjet tilskud, hvis de anvendes som brændstof i rutebiler. For LPG vil der være tale om, at den nuværende sats videreføres i 2 år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslaget til forslag om naturgasafgift.

Ad nr. 2

Af hensyn til en konkurrencemæssig ligestilling mellem virksomheder med kombinerede male- og tørrekabiner foreslås det, at også opvarmningen af malekabiner friholdes, dvs. at såvel separate som kombinerede male- og tørrekabiner friholdes for energiafgift. Det foreslås desuden at fritage mejeriernes opvarmning af ostelagringsrum for energiafgift. Opvarmning af ostelagringsrum finder primært sted af hensyn til, at osten undergår en proces, og kan således ligestilles med andre former for procesenergi.

Ad nr. 3

Det foreslås, at varmt vand til rengøring af lukkede systemer friholdes for energiafgift, dvs. afgiftsbelægges som let proces, når rengøringsvæskerne cirkuleres med en pumpe på mindst 1 kW. Dette indebærer f.eks., at en stor del af mejeriernes forbrug af varmt vand til rensning af procesudstyr kan opfattes som let proces.

Samtidig foreslås det, at forbrug af varmt vand i slagteriernes slagtehuse til rengøring af produktionslokaler og udstyr også friholdes for energiafgift.

I slagterier med såvel egentlige slagtehuse som opskæringsafdelinger vil langt den overvejende del af forbruget af varmt vand finde sted i forbindelse med selve slagtningen og grovparteringen. I visse tilfælde vil der imidlertid være tale om, at de samme varmtvandssystemer forsyner såvel selve slagtehuset som opskæringsafdelingen med varmt vand. Af administrative grunde foreslås forbruget af varmt vand i opskæringslokaler, som forsynes med varmt vand fra samme net som selve slagtehuset, også friholdt for energiafgift. For at undgå konkurrenceforvridning er friholdelsen af opskæringsafdelingerne foreslået betinget af, at der ikke foregår opskæringer til detailsalg.

Ad nr. 4

Da der kan være situationer, hvor varmen kun i mindre omfang vedrører rumopvarmning og det derfor kan være uforholdsmæssigt dyrt at opsætte målere, foreslås det, at virksomhederne kan vælge at betale en m2-afgift.

Konkret foreslås en mulighed for at vælge en standardsats pr. m2, når der er tale om opvarmning af bygninger og lokaler under 100 m2, hvor der ellers ville kræves en særskilt måler, hvis ikke hele brændselsforbruget skal betragtes som medgået til rumopvarmning. Der er foreslået en standardsats på 8 kr. pr. m2 pr. måned eller ca. 100 kr. pr. m2 årligt. Satsen er fastsat så høj, at der vil være tilskyndelse til at opsætte målere de steder, hvor omkostninger til målere vil være begrænsede i forhold til den forbrugte mængde varme.

Ad nr. 5

Afgrænsningen mellem fjernvarme og nyttiggjort procesvarme (dvs. overskudsvarme) er præciseret, idet nyttiggjort procesvarme kun omfatter de tilfælde, hvor der ikke forbruges ekstra brændsel med henblik på fremstilling af varme.

Ad nr. 6

Der foreslås en præcisering af reglerne for eksisterende overskudsvarmeanlæg. Friholdelsen for nedsættelsen af tilbagebetalingen foreslås afgrænset til anlæg, hvor der inden den 6. april 1995 er ansøgt om og efterfølgende opnået dispensation.

Det præciseres samtidig, at friholdelsen kun vedrører anlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995, og senere anlæg vil således ikke være omfattet af friholdelsen.

Ad nr. 7 og 13

Ændringerne er en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.

Ad nr. 8-12

Bestemmelserne medfører, at ændringerne i § 1 også kommer til at omfatte kulafgiften.

Ad nr. 14-17

Bestemmelserne medfører, at ændringerne i § 1 også kommer til at omfatte elafgiften.

Herudover foreslås det, at elektricitet til procesopvarmning ligestilles med brændsler.

Ad nr. 18

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Jacob Buksti (S) nfmd. Pia Gjellerup (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Per Kaalund (S) Jes Lunde (SF) Elisabeth Arnold (RV) Frank Aaen (EL) Sonja Albrink (CD) Peter Brixtofte (V) Svend Aage Jensby (V) Charlotte Antonsen (V) Jens Løgstrup Madsen (V) Flemming Hansen (KF) fmd. Gitte Seeberg (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (FP)

Officielle noter

Ingen