Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 217

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.)
Nr L 217 1994-95, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19950518

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra professor Eva Smith, Retsvidenskabeligt Institut A.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) har noteret sig, at justitsministeren har oplyst, at det er et element i den foreslåede ordning, at regeringen, typisk justitsministeren, kan rette henvendelse til procesbevillingsnævnet og pege på behovet for, at der i en bestemt type sager meddeles 3. instans-bevilling. Baggrunden herfor kan f.eks. være en drøftelse i Folketinget, hvor der har været fremsat ønske om, at Højesteret får lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt retstilstanden på et bestemt område bør ændres. Det må forventes, at nævnet vil lægge betydelig vægt på sådanne tilkendegivelser, der således også vil kunne få betydning i forbindelse med behandlingen af en konkret enkeltsag.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at justitsministeren har fremhævet, at de ændrede kriterier på det civile område på ingen måde er udtryk for, at der i forbindelse med kompetenceomlægningen fremover skal meddeles færre tilladelser end hidtil, og at ændringen således navnlig er begrundet i overordnede, principielle synspunkter om Højesterets placering og opgaver i retssystemet.

Videre lægger flertallet vægt på, at ministeren har oplyst, at såfremt der foreligger omstændigheder som en landsretsdom, der under dissens ændrer hidtidig praksis, vil disse forhold med ganske betydelig vægt tale for, at der meddeles 3. instans-bevilling, idet sagen har principiel karakter. I Retsplejerådets betænkninger og lovforslagets bemærkninger (pkt. 4.3) er det fremhævet, at dette kriterium således omfatter tilfælde, hvor der skønnes behov for af Højesteret at få fastlagt eller afstukket en praksis på området eller - efter en vis periode - at få afklaret, om en bestående retstilstand, udmålingspraksis m.v. bør ændres eller justeres. Efter det af ministeren oplyste vil lovforslaget derfor ikke få betydning for tilfældegrupper som de nævnte.

Flertallet har endelig noteret sig, at justitsministeren under samråd over for udvalget har tilkendegivet, at han finder det rimeligt, at der gives en begrundelse i tilfælde af et afslag på procesbevilling.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er af den opfattelse, at den nugældende ordning, hvorefter det er Justitsministeriet, der behandler ansøgninger om 3. instans-bevillinger, har fungeret upåklageligt.

Således finder mindretallet det mærkværdigt, at flertallet vil gennemføre en lov, der ved oprettelse af et procesbevillingsnævn således lægger kompetencen til meddelelse af 3. instans-bevillinger uden for Justitsministeriet, henset til, at den nugældende ordning ikke har givet anledning til klager eller nævneværdig kritik.

Mindretallet finder det ligeledes betænkeligt, at flertallet ønsker at gennemføre loven, selv om Retsplejerådet ved mere end en lejlighed har udtalt sig imod den i lovforslaget skitserede ordning.

Endelig finder mindretallet det yderst betænkeligt, at det i henhold til lovens bemærkninger alene vil være muligt at opnå 3. instansbevilling, når sagen er af principiel karakter, og ikke blot fordi der kunne være grund til at formode, at Højesteret ville kunne overveje at ændre afgørelsen. Mindretallet befrygter, at dette forhold vil medføre, at det umuliggøres at indbringe urigtige afgørelser med henblik på at bringe sådanne til en rigtig afslutning. Loven vil således i konkrete tilfælde krænke den enkeltes retsfølelse, ligesom loven ved at bryde med det fundamentale retsprincip om, at urigtige afgørelser ved i sidste instans at blive indbragt for Højesteret skal kunne korrigeres, vil være i uoverensstemmelse med befolkningens almindelige retsbevidsthed.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Holger Graversen (S) Per Kaalund (S) Lissa Mathiasen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Bjørn Elmquist (RV) fmd. Søren Søndergaard (EL) Sonja Albrink (CD) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Svend Aage Jensby (V) Erling Oxdam (V) Helge Adam Møller (KF) John Vinther (KF) Henning Grove (KF) Pia Kjærsgaard (FP)

Officielle noter

Ingen