Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 184

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg
Nr L 184 1992-93, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19930525

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Auken, Margrethe, sognepræst, Valby,

Foreningen af Danske Medicinfabrikker

(MEFA),

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i

Danmark,

Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn,

Nordisk Samfund til Bekæmpelse af

Misbrug af Dyr,

Panum Instituttet, Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultet ved Københavns

Universitet og

Schambye, Per, professor, dr.med.vet.,

Nærum.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) har noteret sig, at justitsministeren nu i samarbejde med Forsøgsrådet vil udarbejde en forretningsorden for rådet, og at ministeren i den forbindelse dels vil lave regler for, hvorledes tilsyn kan uddelegeres til en mindre gruppe af rådets medlemmer, og dels se på eventuelle ændringer af gebyrbetalingen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede og de af justitsministeren under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Mindretallet har under udvalgsarbejdet rejst spørgsmålet om gensplejsning af dyr og gensplejsede dyrs forhold til dyreforsøgsloven. Mindretallet vil senere vende tilbage til spørgsmålet om særlige regler til beskyttelse af gensplejsede dyr.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren under nr. 1, 2 og 5 stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt:

Når der skal foretages en ændring af dyreforsøgsloven, er det væsentligt, at man kigger på, hvorfor der foretages dyreforsøg, samt hvordan udviklingen i brugen af forsøgsdyr har været de sidste år.

Langt de fleste dyreforsøg bliver foretaget, fordi lovgivningen påbyder dyreforsøg for at teste forskellige stoffer, således at det ikke er mennesker, der kommer til skade, men det er ikke altid, at det er nødvendigt med dyr til forsøg. Mange gange vil computertest og andre tekniske test samt test på kunstigt væv og lignende være langt at foretrække og langt nemmere at udføre, men her halter politikerne håbløst bagefter og fastholder, at der skal ske dyreforsøg.

Mange dyreforsøg kunne således undgås, hvis politikerne greb i egen barm, men det gør man ikke. Man fastholder kravene til dyreforsøg samtidig med, at man gør det næsten umuligt at udføre dyreforsøgene. Det er ikke rimeligt.

Man skal også være opmærksom på, at antallet af dyreforsøg er faldet markant de sidste år, og det uden ændringer af loven.

Sagen er naturligvis, at der ikke er nogen, der udfører dyreforsøg for deres fornøjelses skyld. Det er altid nøje overvejet, når der foretages dyreforsøg.

Mindretallet er enig i, at der skal være en restriktiv lovgivning vedrørende dyreforsøg, så der ikke udføres flere dyreforsøg end højst nødvendigt. Samtidig må loven dog ikke være så stram, at den umuliggør fornuftig udvikling og drift af danske virksomheder og forskning. Restriktiv dansk lovgivning vil blot flytte problemet til udlandet. Så foretrækker mindretallet, at virksomheder og andre har lov til at foretage de dyreforsøg, som er nødvendige her i landet.

Mindretallet har således stillet sig tvivlende og skeptisk over for en række af de formuleringer, der er anvendt i lovforslaget, men har ikke kunnet finde et flertal, der var indstillet på at ændre formuleringerne, jf. debatten under 1. behandling.

Mindretallet kan ikke tilslutte sig Socialistisk Folkepartis ændringsforslag om, at alle og enhver skal have indsigt i alle oplysninger om alle, der foretager dyreforsøg. Mindretallet kan heller ikke støtte ministerens ændringsforslag, som går i samme retning, dog uden at være så vidtgående som Socialistisk Folkepartis forslag.

Sagen er, at det er rystende ligegyldigt for befolkningen, hvor og af hvem dyreforsøgene foretages, så længe der gives fyldige oplysninger om antal og art. Om dyreforsøget er foretaget af hr. Jensen eller fru Olsen er rystende ligegyldigt i den sammenhæng, ligesom det er fuldstændig uinteressant, hvilke virksomheder der foretager forsøgene, og hvor de virksomheder er beliggende.

Det eneste, sådanne oplysninger skal gøre godt for, er, at ekstremister kan demonstrere foran virksomhederne og de ansattes private hjem. Det kan mindretallet bestemt ikke tilslutte sig.

Samlet set og under behørig hensyntagen til, at der er tale om et EF-direktiv, kan mindretallet dog tilslutte sig lovforslaget som helhed.

Ændringsforslag

Til § 1Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget :

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 1, stk. 5 , affattes således:

»Stk. 5 . Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.«»

2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»02. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.«»

Af et mindretal (SF):

3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»03. § 19 ophæves.«

Af justitsministeren , tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF):

4) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»04. § 19 affattes således:

»§ 19 . Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.«»

Til § 2Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget:

5) I stk. 2 ændres »1. april 1993« til: »1. april 1994«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Justitsministeriet har overvejet, i hvilket omfang anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg bør være omfattet af reglerne i dyreforsøgsloven.

En udvidelse af dyreforsøgslovens anvendelsesområde til at omfatte alle dyr vil indebære, at en række dyr som f.eks. bladlus, hundelopper og andre insekter inddrages under lovens bestemmelser, hvilket i væsentlig grad vil vanskeliggøre administrationen af loven.

Justitsministeriet kan imidlertid ikke helt udelukke, at der eventuelt er større hvirvelløse dyr, der bør være omfattet af lovgivningen.

På den baggrund foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg, der som nævnt i lovens § 1, stk. 1, må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt meen for dyrene, helt eller delvis skal være omfattet af reglerne i dyreforsøgsloven.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end hvirveldyr til forsøg skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet. Denne bestemmelse tænkes anvendt i tilfælde, hvor der ikke findes at være tilstrækkelig viden om de pågældende dyr eller om anvendelsen af dyrene til forsøg. I sådanne tilfælde vil indberetninger om forsøg til Dyreforsøgstilsynet kunne give tilsynet og dermed Justitsministeriet bedre mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er grundlag for at lade anvendelse af dyrene til forsøg være omfattet af dyreforsøgslovens regler.

Den nærmere fastlæggelse af, hvilke dyr der skal inddrages under loven, kan efter Justitsministeriets opfattelse først ske efter indhentelse af nærmere oplysninger, f.eks. fra England og Sverige, der angivelig har medtaget visse dyr, der ikke er hvirveldyr, under dyreforsøgslovgivningen.

Til nr. 2 Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse til Justitsministeriet om dyreforsøg fremsat forslag om en ny sammensætning af Rådet for Dyreforsøg. Forslaget indebærer, at eet medlem af rådet udpeges efter indstilling fra Det Dyreetiske Råd. Derimod skal Sundhedsstyrelsen og de sygdomsbekæmpende foreninger efter Det Dyreetiske Råds forslag ikke længere have ret til at indstille medlemmer til rådet, og dyrebeskyttelsesforeningernes indstillingsret foreslås beskåret fra 4 til 3 medlemmer.

Justitsministeriet finder det rigtigst, at der ved sammensætning af Rådet for Dyreforsøg fortsat sikres en bred repræsentation af såvel forskningsinteresser som dyrebeskyttelsesinteresser og andre lægmandsinteresser. Såvel det offentliges interesse i sygdomsforskning m.v. som de lægmandsinteresser, der er knyttet til de sygdomsbekæmpende foreninger, bør være repræsenteret i rådet. De af Sundhedsstyrelsen og de sygdomsbekæmpende foreninger indstillede medlemmer bør derfor ikke udgå af rådet.

På den anden side har der fra flere sider været peget på, at balancen i rådet mellem på den ene side forskningsinteresser og på den anden side dyrebeskyttelsesinteresser kan forekomme skæv.

På den baggrund foreslås det, at det til bestemmelsen om rådets sammensætning tilføjes, at justitsministeren udpeger eet medlem af rådet efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd. Herved forøges antallet af menige medlemmer i rådet fra 9 til 10.

Til nr. 3 Paragraffer om den meget begrænsede aktindsigt blev indsat i dyreforsøgsloven i 1987. Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at årsagen til dette var, at man frygtede chikane mod personer og institutioner. Imidlertid er der intet, der tyder på, at organisationer, der arbejder for en begrænsning af dyreforsøg, er særlig militante. I Sverige lever man med almindelig åbenhed. En generel aktindsigt vil være det bedste signal om, at der kan foretages nødvendige dyreforsøg, og at de foregår efter gældende regler, hvorfor bestemmelsen i § 19 foreslås at udgå.

Til nr. 4 Ændringsforslaget bygger på et ønske om at tilvejebringe større åbenhed omkring dyreforsøg, samtidig med at beskyttelsen af personer, der beskæftiger sig med dyreforsøg, fastholdes.

Efter den gældende bestemmelse i dyreforsøgslovens § 19 er ikke alene identiteten på personer, der udfører forsøg eller passer dyr til forsøg, undtaget fra retten til aktindsigt. Også oplysning om institutioner eller virksomheder, hvor der udføres forsøg, er efter bestemmelsen undtaget fra aktindsigt.

Reglen i dyreforsøgslovens § 19 blev indføjet i den gældende lov i erkendelse af, at debatten om dyreforsøgs etiske tilladelighed undertiden medfører chikanering af personer eller virksomheder, som beskæftiger sig med dyreforsøg.

På den anden side har der i debatten om dyreforsøg, herunder i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, været udtrykt stærke ønsker om mere åbenhed omkring dyreforsøg. Det har i den forbindelse bl.a. været anført, at hemmeligholdelsen af identiteten på virksomheder og institutioner har medvirket til mytedannelser og fejlagtige forestillinger om, hvad der foregår de pågældende steder.

På den baggrund foreslås det, at § 19 ændres, således at oplysning om virksomheder og institutioner, hvor der udføres forsøg, ikke længere skal være undtaget fra aktindsigt efter § 19.

Derimod skal navne, adresser, m.v. på de personer, der beskæftiger sig med dyreforsøg, fortsat være undtaget fra aktindsigt efter § 19, og sådanne identitetsoplysninger vil således i givet fald skulle slettes fra dokumenterne i forbindelse med meddelelse af aktindsigt.

Til nr. 5 Baggrunden for ændringsforslaget er en trykfejl i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Lissa Mathiasen (S) Holger Graversen (S) Ole Espersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Sonja Albrink (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål:

»Kan ministeren oplyse, hvor mange tilladelser til dyreforsøg, der er givet inden for de forskellige kategorier, der nævnes i § 3, stk. 1.«

»Kan ministeren oplyse, hvor mange dyr tilladelserne inden for de forskellige kategorier i gennemsnit omfatter, samt hvilke dyrearter der er tale om.«

»Er det ministerens opfattelse, at forskerne bevidst søger de »bekvemme« tilladelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.'

Svar:

Dyreforsøgstilsynet har over for Justitsministeriet oplyst, at der fra den gældende dyreforsøgslovs ikrafttræden og til den 1. marts 1993 er givet 589 tilladelser til dyreforsøg. Mange tilladelser har omfattet flere, i nogle tilfælde adskillige typer af forsøg, hvorfor det reelle antal tilladelser efter stikprøver skønnes at ligge på omkring det dobbelte.

Typerne af forsøg bliver ikke kategoriseret på en sådan måde i tilladelsesfasen, at en statistik kan udarbejdes. Om kategoriernes eller typernes forskelligartethed henvises til omtalen af de konkrete tilladelser i Dyreforsøgstilsynets årsberetninger.

Dyreforsøgstilsynet har endvidere oplyst, at antallet af dyr i tilladelserne er meget varierende, og for så vidt angår afprøvninger kan der være tale om meget betydelige antal. Dyreforsøgstilsynet finder det på grund af sagernes meget forskellige karakter ikke muligt at udarbejde et illustrativt gennemsnit. Hvad angår spørgsmålet om, hvilke dyrearter der er tale om, henvises til oplysningerne herom i Dyreforsøgstilsynets årsberetninger.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Rådet for Dyreforsøg i en udtalelse til Justitsministeriet af 10. november 1992 pegede på de administrative vanskeligheder, der er forbundet med administrationen af kravet i dyreforsøgslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, skal angives i tilladelsen. Rådet, hvis udtalelse på dette punkt var enstemmig, foreslog bestemmelsen ophævet og anførte, at den har vist sig at have ringe betydning som styringsmiddel til sikring af en af lovens og de internationale regelsæts overordnede målsætninger, nemlig begrænsning af antallet af dyreforsøg. Rådet anførte videre:

»Bestemmelsen har haft et bureaukratisk præg stort set uden effekt. Det står i nogen grad i forbindelse med, at den angår al dyreforsøgsvirksomhed, herunder også afprøvninger efter myndighedskrav. Begrænsninger i dyreforsøgsaktivitet sker mere hensigtsmæssigt, når selve aktivitetens art som foreskrevet undergives prøvelse i tilladelsesfasen samt ved generelle bestræbelser på udvikling af andre metoder, herunder i internationalt regi. I det lille antal tilfælde, hvor Dyreforsøgstilsynet finder, at en antalsbegrænsning er af betydning som styringsmiddel, vil dyreforsøgstilsynet også uden forskrift herom i lovgivningen maksimere dyreantallet. At gøre dette imod en ansøger kræver, at Dyreforsøgstilsynet i overensstemmelse med kravet i forvaltningslovens § 22 er i stand til at begrunde det. Men i det helt overvejende antal tilfælde har praksis vist, at Dyreforsøgstilsynet ikke er i stand til at begrunde et fra ansøgningen afvigende antal dyr. For myndighedskrævet afprøvning skyldes dette, at dyreantallet afhænger af den driftsmæssige aktivitet i virksomheden, og for forskningens vedkommende står det i forbindelse med, at projekterne almindeligvis vil have været grundigt overvejet forinden af uafhængige organer. Hertil kommer for begge de nævnte hovedgruppers vedkommende, at ressourcemæssige hensyn normalt vil have som konsekvens, at det ansøgte dyreantal holdes på et moderat niveau.«

Antal og art af dyr opgøres statistisk på grundlag af de faktisk udførte dyreforsøg, og statistikken offentliggøres i Dyreforsøgstilsynets årsberetninger. Europarådet har i november 1992 afsluttet arbejdet med et system til en fælles europæisk dyreforsøgsstatistik. Når EF forventeligt inden længe har gjort det samme, vil den danske statistik blive væsentligt udbygget.

Undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 1, 3. pkt., har i Dyreforsøgstilsynets praksis kun været anvendt i begrænset omfang og i snævrere omfang end forudsat i motiverne til loven, idet bestemmelsen f.eks. ikke anvendes til dispensation fra kravet om antalsangivelse ved afprøvning af kemiske stoffer og produkter og ved industriens udvikling og afprøvning af lægemidler m.m. Ansøgninger om meddelelse af tilladelse uden de normale begrænsninger er sjældne.

Tilladt undtagelse fra antalsangivelse har f.eks. drejet sig om produktion af sera til diagnostisk og terapeutisk brug og af vacciner samt om forsøg med fisk og mindre belastende forsøg med fjerkræ. Der har endvidere været tale om tilfælde af sygdomsbestemmelse af humant og animalsk materiale på henholdsvis Statens Serumlaboratorium og Statens Veterinære Serumlaboratorium, hvor man efter Dyreforsøgstilsynets opfattelse under enhver omstændighed bør have adgang til de fornødne analyser af denne art, herunder i tilfælde af epidemier.

Endvidere har Dyreforsøgstilsynet gjort brug af bestemmelsen til udstedelse af 3 tilladelser til centralt placerede ledere af biomedicinsk forskning på universiteterne i Odense, Århus og København. Tilladelserne gav mulighed for undersøgelse af nye indgrebs og dyreforsøgsmodellers egnethed til at belyse problemstillinger. Tilladelserne, der blev udformet efter en ide fra en af rådets dyreværnsrepræsentanter, åbnede bl.a. mulighed for, at yngre og mindre erfarne forskere i en indledende fase kunne arbejde under de erfarne forskeres ledelse og vejledning.

Officielle noter

Ingen