Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 63-årig kvinde blev den 10. april 2002 indlagt med henblik på operation for endetarmskræft. Operationen blev gennemført dagen efter af overlæge A, som under operationen fandt, at der også var en svulst i venstre æggestok samt vægfortykkelse af dele af tyndtarmen. Han konfererede derfor under operationen med en gynækolog, og besluttede på den baggrund ud over endetarmen også at fjerne venstre æggestok og æggeleder. Operationen tog 5 timer og 3 minutter.

Den følgende dag observerede patienten dødhedsfornemmelse i benene, og en afdelingslæge B vurderede, at det kunne dreje sig om følger efter lejring i benbøjler i 6 timer (såkaldt compartmentsyndrom), og han bad derfor om tilsyn fra ortopædkirurgisk afdeling.

Afdelingslæge C modtog anmodning om tilsyn, men da han var i færd med andre gøremål i afdelingen, videregav han anmodningen til 1. reservelæge D, som dog ikke fik tilset patienten.

Den 12. april 2002 kl. 18.00 rykkede kirurgisk afdeling atter for tilsyn fra ortopædkirurgisk afdeling, og afdelingslæge C aflagde kort efter tilsyn og konstaterede, at patienten havde betydelige følger efter tryk på benets muskulatur i forbindelse med den langvarige operation. Afdelingslæge C foretog derfor operation ved spaltning af muskler og muskelhinder.

Der blev klaget over, at patienten den 11. april 2002 ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en maveoperation, herunder at hun blev lejret forkert i benbøjler, samt at operationen tog omkring 6 timer. Der blev videre klaget over, at patienten den 12. april 2002 ikke modtog en korrekt behandling, herunder at der gik lang tid, før hun blev tilset af en læge fra ortopædkirurgisk afdeling.

Den fulde tekst

Klage over langvarig operation samt for sent tilsyn ved mistanke om compartment syndrom

 

 

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af patienten den 11. april 2002 i forbindelse med operationen.

Patientklagenævnet fandt yderligere ikke grundlag for at kritisere den administrerende overlæge for hans udarbejdelse af instruks vedrørende lejring af patienter i benstøtter. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om den administrerende overlæge havde uddybet instruksen således, at der forelå retningslinier, der sikrede, at patientens ben blev løftet med mellemrum under operationen, eventuelt at benene var lejret i fladt leje indtil foretagelse af den anale del af operationen.

Nævnet oplyste, at det er kendt, men sjældent forekommende, at der kan opstå lejringsskader af benene ved anvendelse af benstøtter under en operation. Risikoen forøges ved følgende omstændigheder: høj lejring af benene, lavt blodtryk under operationen, langvarige operationer og ved såkaldt Trendelenburgs lejring (hovedenden af sengen sænkes og den anden ende løftes). Nævnet oplyste videre, at ved operation for endetarmskræft anvendes lejring i benstøtter, og ofte benyttes tillige Trendelenburgs leje, idet dette letter indgrebet i bækkenet.

Nævnet oplyste endvidere, at varigheden af en operation for endetarmskræft kan variere betydeligt, specielt hvis der også skal opereres for andre tilstande, som det var tilfældet ved operationen i dette tilfælde.

Det var nævnets opfattelse, at den anvendte operationstid på ca. 5 timer var indenfor almindelig anerkendt faglig standard.

Det var endvidere nævnets vurdering, at komplikationen i form af compartmentsyndrom var en hændelig komplikation i dette tilfælde.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere 1. reservelæge D fra ortopædkirurgisk afdeling for hans behandling af patienten den 12. april 2002.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger fra henholdsvis ortopædkirurgisk, kirurgisk og intensiv afdeling for deres behandling af patienten den 12. april 2002.

Nævnet oplyste, at compartment syndrom er en yderst alvorlig tilstand, der er førlighedstruende og i værste fald livstruende. Sygdommen skyldes øget tryk opstået inde i muskelmasserne og således under den omskedende muskelhinde. De klassiske symptomer er omfangsforøgelse, lokal smerte af musklen, som hurtigt bliver hård, samt smerter ved såvel passiv som aktiv bevægelse af de muskler, som ligger imellem muskelhinderne (i logen). Trykket i logen kan således ligeledes trykke på de nærliggende blodkar og nerver.

Nævnet oplyste videre, at symptomer som pulssvækkelse og pulsfald er sene symptomer på compartment syndrom, ligesom føleforstyrrelser ikke konsekvent ses tidligt i forløbet.

Det var nævnets opfattelse, at en oplysning fra en speciallæge i anæstesiologi om, at der er puls i foden samt, at denne bevæges godt, alene kan berettige, at et akut tilsyn kortvarigt kan udskydes i ½-1 time, hvis der er andet tvingende akut vagtarbejde omkring patienter, hvor udsættelse medfører risiko for førligheden, idet oplysningen om god bevægelighed fagligt set vil sandsynliggøre, at der ikke er et truende forhøjet tryk i muskellogen på dette tidspunkt.

Det var derfor nævnets opfattelse, at 1. reservelæge D umiddelbart efter, at han modtog informationen om mistanke om compartment syndrom på patientens underben den 12. april 2002 omkring kl. 9.00 burde have foretaget tilsynet eller have sikret sig, at tilsynet blev foretaget af en kompetent kollega. Det var nævnets opfattelse, at det i den sammenhæng var uden betydning, at der nogle timer senere telefonisk blev oplyst til 1. reservelæge D, at der er bedring i patientens tilstand.